A-kasse under barsel

Er du i den glædelige situation, at du og din partner venter jer en lille ny? Graviditetsperioden er for de fleste en tid, der er forbundet med forventningsglæde og lykke. I forbindelse med barslen er der god tid til at forberede sig mentalt og fysisk på den nye tilværelse som forældre.

Men for at kunne nyde godt af barselsperioden med ro i maven er der en række formelle forhold, der skal være styr på – ikke mindst dagpenge. Derfor er det vigtigt, at du kender til dine rettigheder og muligheder for indkomst under din barsel, så du ikke skal bekymre dig unødigt i den dejlige tid.

Er du også i tvivl om reglerne? Bare rolig – hjælpen er nær. I denne korte artikel sætter vi fokus på reglerne og fremlægger, hvorfor du bør vælge en a-kasse i forbindelse med din barsel.

Hvis du har spørgsmål efter at have læst denne artikel, så kan du finde en revisor på Tjekrevisor.dk.

A-kasse og barsel, din (økonomiske) tryghed

Lad os bare springe direkte ud i det. Hvorfor skal du bruge penge på at melde dig ind i en a-kasse, når du venter dig en lille ny? Jo, det er der såmænd mange gode grunde til.

Med en a-kasse i ryggen igennem din barselsperiode får du blandt andet:
• Økonomisk sikkerhed i form af barselsdagpenge
• Juridisk tryghed og sikring af rettigheder
• Svar på alle tænkelige tvivlsspørgsmål
• Eventuel karriererådgivning under og efter barslen.

Annonce ♥

Og meget andet.

Der er med andre ord stor fornuft i at få meldt dig ind i en a-kasse, inden du går fra. Det giver både mentalt overskud og økonomisk sikkerhed i form af fast indtægt.

Få styr på reglerne for barselsdagpenge – i god tid

Men hvordan forholder det sig så med dine rettigheder i forhold til indtægt under barslen? Der findes en række overordnede regler for modtagelse af barselsdagpenge samt et væld af undtagelser afhængig af, hvilken situation du er i forinden barselsperioden.

Annonce ♥

Blandt de grundlæggende regler finder du følgende:
• Du har som kvinde ret til fire ugers graviditetsorlov – samt herefter 14 ugers barselsorlov
• Graviditetsorloven med barselsdagpenge kan påbegyndes fire uger før din terminsdato (som tæller med i de fire uger)
• Heraf skal du afholde de første to ugers barselsorlov, hvorefter de resterende 12 uger er frivillige. Dog kan du ikke frit udskyde disse uger
• Yderligere har forældre ret til to ugers såkaldt forældreorlov. De 14 dage skal afholdes inden for de første 14 uger efter selve fødslen
• Efter de første 14 uger fra fødslen har både manden og kvinden ret til op til 32 ugers orlov sammenlagt

Vær dog opmærksom på, at du som ledig ikke har lige så frie tøjler og fleksibilitet med hensyn til barselsorlov. Er du i tvivl om dine begrænsninger og muligheder, bør du altid kontakte din a-kasse, der kan kortlægge dine rettigheder.

Du vil i øvrigt ikke kunne modtage barselsdagpenge, hvis du er ledig uden at være medlem af en a-kasse. Og det gør sig også gældende, hvis du er frivilligt ledig – eksempelvis som hjemmegående eller kontanthjælpsmodtager.

Annonce ♥

Som hovedregel kan du modtage den samme sats i barselsdagpenge, som du modtager i arbejdsløshedsdagpenge. Du kan læse mere om den specifikke barselsdagpengesats her.

Der er forskel på a-kasser og a-kassepriser

Afslutningsvis vil vi komme med et råd, der er lige så lavpraktisk, som det er brugbart. Det er nemlig vigtigt at være bevidst om, at der er stor forskel på a-kasser, og hvad de kan tilbyde. Visse a-kasser målretter sig nemlig mod bestemte faggrupper og segmenter.

Eksempelvis findes der en a-kasse for højtuddannede eller en a-kasse for akademikere. Derfor bør du altid sikre dig, at netop din a-kasse passer til dit arbejdsområde eller din uddannelse.

Annonce ♥

Derudover er der også afgørende forskel på a-kassepriser fra udbyder til udbyder. Du gør således klogt i at undersøge markedet grundigt, før du melder dig ind. Der kan være rigtig gode penge at spare. Held og lykke med jagten – og god barsel!