Let’s face it. Før vi får set os om, er børnene blevet store og det betyder, at vi som forældre skal gøre vores bedste for at forberede vores børn til livet som ung. I denne artikel vil vi gennemgå nogle af de vigtige udfordringer som det kan ses, at mange unge går og døjer med.
Det er her, at du som forældre virkelig kan gøre en forskel og sikre et godt liv for dine børn.
Unge med økonomiske problemer
Ifølge denne artikel fra Forbrugerrådet Tænk døjer hver niende ung mellem 18 og 30 år med økonomiske problemer. Det er ofte som følge af kviklån og stor gældsætning, der har placeret den unge i en position, hvor bare renteudgifterne udgør en markant del af de månedlige indtægter.
Det er således vigtigt, at man i opdragelsen af sine børn giver dem redskaber til at kunne styre sin økonomi. Det handler først og fremmest om at lære sit barn om at sætte pris på penge og give barnet indblik i, at ting koster penge som man skal arbejde for.
Dernæst er det vigtigt at give sine børn et filter mod reklame, så de ikke lader sig lokke af impulsbeslutninger som kan lede til et ustyrligt højt forbrug finansieret af kviklån. På trods af ny regulering på kviklånsområdet her i 2020, er renterne stadig enormt høje på disse lån og de bør ikke benyttes til forbrug.
Annonce ♥
Vær ordentlig overfor andre mennesker
Selvom du ikke har en relation til mennesker som du møder, er det vigtigt at vi behandler hinanden ordentligt. Enhver forælder tænker selvfølgelig, at det kunne ens egne børn aldrig finde på. På trods heraf ses der eksempler på unge som ikke behandler hinanden ordentligt. Det er derfor vigtigt som forælder at være opmærksom på at sætte et godt eksempel overfor sine børn.
Det kunne f.eks. gøres ved at holde en god tone i hjemmet og ikke tale hadefuldt om personer eller grupper af mennesker som fremstilles på en bestemt måde i nyhederne. Børn har nemlig en tendens til at spejle sig i deres forældre og de voksne har således en stor del af ansvaret for, hvordan deres børn ender ud med at være som voksne.
Vær glad for det du har
Moderne unge befinder sig i en stræberkultur, hvor man ofte glemmer at sætte pris på det man har og i stedet altid er på udkig efter mere. Som følge af glansbilleder på sociale medier bliver drømme og mål urealistiske og den konstante stræben efter mere udvikler sig til en stresset tilværelse med lavere livskvalitet.
Annonce ♥
Det kan være svært at have indflydelse på som forælder, men man kan trods alt sætte et godt eksempel ved at vise en værdsættelse af livet som det er.