Find den rigtige bolig når familien udvides

Typisk vil der være behov for mere plads, når du og din partner skal have et barn. Her får du 4 tips, der gør det nemmere at beslutte, hvilken bolig du og din partner skal vælge til jeres nye familie.

Når du og din partner venter barn, vil der ofte være behov for et større areal at boltre sig på. Det gør sig måske ikke gældende i starten, hvor barnet alligevel ligger ned det meste af tiden, men i takt med at den lille vokser sig større, vil det være belejligt med en større bolig.

Derfor vælger mange nybagte forældre at lede efter en bolig, der kan rumme hele familien – ikke bare nu, men også på sigt. Herunder får du tips til, hvad du skal være opmærksom på, når du søger ny bolig.

#1: Skal I have flere børn?

Først og fremmest er det vigtigt, at I ikke bare kigger på jeres nuværende situation, men også tænker over fremtiden. Skal I have flere børn, vil det være oplagt at tænke det ind i jeres boligplaner, så den samme situation ikke vil udspille sig igen, når nummer to er på vej.

Sørg for, at I har tænkt over de fremtidsscenarier, der er realistiske for jeres familie, så I kan tage højde for dem i jeres boligjagt.

Annonce ♥

#2: Hvor vil I gerne bo?

Når man har børn, kommer egne behov i anden række. Det er vigtigt, at børnene vokser op i et godt miljø, hvor der er nem adgang til fritidsinteresser, institutioner og andre børn. Hvis I ikke allerede ved, hvor I gerne vil bo, kan det være en fordel at tænke over, hvilke faciliteter, I vil prioritere.

Ved I allerede nu, hvor barnet skal gå i skole, er det oplagt at vælge et område, der er tæt på skolen og andre fritidsinstitutioner. Måske er det ikke så attraktivt at bo i byen længere – eller endda i den landsdel, I bor i på nuværende tidspunkt. Det kan være, at I har en drøm om at komme tættere på forældrene.


#3: Skal I leje eller købe?

Når I har fundet ud af, hvad I har behov for, skal I beslutte jer for, om I vil leje eller købe. Der er fordele og ulemper ved begge ting. Hvis du og din partner ikke på nuværende tidspunkt ved, hvad fremtiden vil bringe, kan det være en fordel at leje, da det er et mere uforpligtende valg.

Annonce ♥

Ved du allerede nu, hvordan fremtiden kommer til at se ud, kan det være en fordel at investere i fast ejendom, hvor du og din familie kan bo i mange år. Det vil skabe trygge og sikre rammer, og samtidig er det i mange tilfælde en god investering at købe en bolig.

Vælger I at købe en bolig, er det vigtigt, at I har tænkt over, om I har råd til at sidde i boligen. Der vil være et lån, som skal betales af i mange år fremadrettet, hvilket betyder, at du skal være sikker på, at familiens økonomi kan bære det.

Samtidig er det en god idé at alliere sig med en boligadvokat, der kan hjælpe med at læse skødet igennem, så I er sikre på, at der ikke dukker uventede overraskelser op. Du kan få råd og vejledning hos NEMADVOKAT, der er en online advokat med speciale i blandt andet bolig.

Annonce ♥

#4: Skal I bo i hus eller lejlighed?

Et andet, men væsentligt spørgsmål, er, hvorvidt I skal bo i hus eller lejlighed. Det mest oplagte er at bo i hus, da der er mere plads, ligesom der i de fleste tilfælde hører en have til. Til gengæld vil der være langt mere vedligeholdelse forbundet med at bo i et hus.

Hvis I planlægger at få et barn, kan en lejlighed være en mulighed, da det ofte ikke vil være noget problem at finde en lejlighed, der kan huse en familie på tre personer. Samtidig er det en god idé, hvis I bor i centrum af en by, hvor der ikke er så mange huse placeret. Herudover er det ofte også den billigste løsning at bo i lejlighed.