Konstant syg

[Guest cmbk]

Det seneste år har mit immunforsvar været totalt i bund. Og jeg bliver syg af ingenting.

Især her i graviditeten, er det ekstra hårdt, konstant at have "tømmermænd" Jeg har det simpelthent så dårligt hele tiden.

For en uge siden var jeg ved lægen, og sagde at jeg havde mange smerter i panden, og i tindingerne, og troede jeg havde bihulebetændelse. Det tog hun ikke seriøst, og sagde, at jeg bare skulle ligge mig under dynen et par dage, og så ville jeg blive frisk igen.

Jeg prøver at fortælle hende, at grundet jeg er syg hele tiden, ikke rigtig kan overskue noget og ikke kan glæde mig over det. FOR hver gang jeg mærker lidt enegeri, bliver det snuppet af forkølelse, smerter i hovedet, muskelsmerter, feber, hoste eller noget andet.

Men igen afslår hun det med, at jeg bare er i total hormonel forandring, og at jeg jo ikke har prøvet at være gravid før og ikke kender min krop.

Nej, jeg har ikke været gravid før - Men jeg ved, at det ikke er normalt at være så SYG hele tiden. Oveni min træthed, er det jo svært at finde energi eller overskud til noget, eller lige presse sig selv, hvis man har det skidt.

Næste gang jeg skal til lægen, vil jeg kræve en blodprøve eller en længere snak om alternativ hjælp.. For jeg kan snart ikke holde ud at blive ramt af sygdom hele tiden. Og der er ingen andre i min familie der er ramt, som jeg. Hverken mand eller barn.

Nogle af jer der har oplevet det samme? Eller klynker jeg bare totalt :-(

[MforMor]

Det seneste år har mit immunforsvar været totalt i bund. Og jeg bliver syg af ingenting.

Især her i graviditeten, er det ekstra hårdt, konstant at have "tømmermænd" Jeg har det simpelthent så dårligt hele tiden.

For en uge siden var jeg ved lægen, og sagde at jeg havde mange smerter i panden, og i tindingerne, og troede jeg havde bihulebetændelse. Det tog hun ikke seriøst, og sagde, at jeg bare skulle ligge mig under dynen et par dage, og så ville jeg blive frisk igen.

Jeg prøver at fortælle hende, at grundet jeg er syg hele tiden, ikke rigtig kan overskue noget og ikke kan glæde mig over det. FOR hver gang jeg mærker lidt enegeri, bliver det snuppet af forkølelse, smerter i hovedet, muskelsmerter, feber, hoste eller noget andet.

Men igen afslår hun det med, at jeg bare er i total hormonel forandring, og at jeg jo ikke har prøvet at være gravid før og ikke kender min krop.

Nej, jeg har ikke været gravid før - Men jeg ved, at det ikke er normalt at være så SYG hele tiden. Oveni min træthed, er det jo svært at finde energi eller overskud til noget, eller lige presse sig selv, hvis man har det skidt.

Næste gang jeg skal til lægen, vil jeg kræve en blodprøve eller en længere snak om alternativ hjælp.. For jeg kan snart ikke holde ud at blive ramt af sygdom hele tiden. Og der er ingen andre i min familie der er ramt, som jeg. Hverken mand eller barn.

Nogle af jer der har oplevet det samme? Eller klynker jeg bare totalt :-(

Ej hvor træls :kram

Jeg har ikke selv prøvet det, men det lyder da bestemt ikke rart. Det jeg næsten synes er mest træls er, at du ikke føler dig taget seriøst af din læge. Dét er da et problem. Har du ellers være tilfreds med hende før? For jeg ville da nok overveje at skifte læge, for det er vigtigt at have et godt og ærligt forhold til sin læge, synes jeg.

Håber du snart får det bedre!

[Guest cmbk]

Jeg har aldrig været typen der går specielt meget til læge. Heller ikke når jeg bare har været syg. Men altså, hun får en sidste chance til at tage mig seriøst, og gør hun ikke det. Må jeg så skifte. Synes bare, at jeg kommer derop og så sendt afsted igen med ingenting...

Jeg hoster så meget, at jeg ligger med smerter i ryggen konstant, mine smagsløg er igen forsvundet(ingen lyst til mad) og smerter i hovedet.

Jeg føler mig bare som en hypokonder når jeg en sjælden gang kommer derop. Men jeg bliver nødt til det for babys skyld...

Jeg lever sundt. Ryger ikke, drikker ikke, spiser grønt/frugt og varieret kost.

[Barbamama]

Det kunne være en mulighed at skifte læge, men det er måske også et spørgsmål om at der er grænser for hvad en læge kan gøre :unsure

Altså jeg synes bestemt at du skal starte med at slå i bordet og bede om som minimum at få taget en blodprøve og få tjekket om du får alle dine vitaminer.

Men hvis lægen ellers ikke kan se noget på dig, så kan hun jo ikke rigtig gøre noget for dig :unsure Det er MEGA unfair, at nogen har det skidt og andre ikke har, men som jeg ser det, så er lægen ikke "ansat" til at sørge for at du har det godt, men for at reparere, hvis der er en "fejl i kroppen". Og hvis der ikke umiddelbart er en fejl i kroppen og at du "bare" er uheldig eller noget andet, så kan han/hun jo ikke stille noget op :unsure

Jeg tænker lidt om det evt. kunne være noget psykisk? Fordi i så fald skal du jo have fat i en psykolog (eller psykiater), så kan din læge ikke gøre så meget (udover at henvise dig, og det er så lægens vurdering om hun kan henvise dig, eller om du skal betale selv). Eller har du selv fornemmelsen af at det er noget mere alvorligt, hvor du gerne vil scannes eller?

[Guest cmbk]

MEN de gange jeg har været der, har hun jo altså ikke taget mig seriøst, og det synes jeg da til at starte med at hun skulle - Om ikke andet, er det da rigtig ubehageligt at blive sendt hjem med en følelse af " Du er bare en hypokonder, tag hjem og sov" ¨

Psykisk - Kan ikke lige se hvorfor det skulle være noget psykisk? Så skulle jeg have haft det psykisk dårligt i et år... Men den snak tog jeg også, om det kunne være psykisk, da jeg ikke følte at jeg helt kunne følge med og overskue ret meget. Og at jeg nogle dage blev ked af min graviditet, fordi jeg blev bange - Men IGEN blev det afslået med, at jeg jo bare er hormonelt forvirret...

Problemet er, at jeg for nogle år siden havde en knapt så fantastisk kæreste, der valgte at give mig en gave i form af herpes "dernede" Ikke noget der har været i udbrud, men efter det blev konstateret gik mit immunforsvar totalt til bunden. Og jeg har læst om det, og kan også se, at jeg så kommer til at videregive det til mit barn.

Min kæreste er informeret, men har ikke "fået" det...

Og den snak har jeg også forsøgt at tage. Men hun lukker den bare med, at det altså er meget normalt at være syg under graviditeten og det typisk går væk efter 12 uger - Men det er det jo så bare ikke.

[Barbamama]

Det er jo overhovedet ikke sikkert, at det er noget psykisk... Jeg overvejede bare at det kunne være en mulighed, fordi du nævnte nogle konkrete psykiske følger af din tilstand (at du ikke kunne glæde dig over noget blandt andet) og fordi psykiske lidelser (f.eks. depression) nogle gange kan vise sig fysisk i form af f.eks. træthed og hovedpine. :) Hvis du er helt sikker på, at det ikke er det, så er det jo fair nok, men ellers kunne det jo være noget at gå videre til lægen med, hvis du føler at hun bare siger, at det bare er hormoner. Man kan iøvrigt SAGTENS døje med noget psykisk i over et år...

Rigtig ærgerligt med den herpes :( Men giver den altid nedsat immmunforsvar? Og kan man gøre noget for at rette op på det? Hvis man ikke kan, så kan din læge vel ikke gøre så meget. :unsure Så er det vel bare et spørgsmål om at hun affærdiger dig med "Det er fordi du har haft herpes" istedet for "det er pga. hormoner".

Btw, så har jeg også følt mig virkelig dårlig og syg gennem graviditeten, også efter de første 12 uger. Og der ER nogen, der bare er dårlige hele vejen gennem graviditeten. Og det er pissenederen, men personligt har jeg nok lidt "accepteret det" fordi jeg også tænker, at hvis jeg skulle have medicin og ting og sager for det, hvordan ville det så påvirke min baby?

Men hvis du gerne vil snakke om følgerne af herpes, kunne du så bestille en tid konkret til det?

Ellers er jeg lidt i tvivl om, hvad din læge skal gøre, for at du føler dig taget seriøst? (Og det siger jeg bestemt ikke for at være provokerende! Jeg kan bare ikke helt selv se, hvad din læge skal gøre... Og så er det svært at prøve at give råd om, hvordan man får ham/hende til at gøre det ;))

[Guest cmbk]

Hun skulle måske vælge at lytte på mig, istedet for at sende mig ud af døren, og få mig til at føle at jeg bare er en belastning. Jeg går stortset aldrig til lægen.

Herpes nedsætter immunforsvaret for nogle, og det har det så især gjort for mig, hvis det er det - Men det er der sjovt nok ingen der kan svare på, eftersom lægen ikke "gider" at tage blodprøve.

Jeg synes også, at det er svært at rende rundt og være så ynkelig, fordi der er ingen i omverdenen der kan forstå, at en graviditet godt kan være svær. Der er jo ingen der er den samme, og jeg føler lidt, at folk synes jeg er en hypokonder. Og det er bestemt ikke sjovt, for jeg vil hellere end gerne være ramt af overskud og energi, istedet for konstant træthed, hovedpine og et udseende der bare mest minnder om døden fra Lübeck.

Finde glæden - Først og fremmest, fordi min mor vendte mig ryggen i starten. Det var rigtig hårdt, glæden er blevet større nu - Men der er stadig nogle dage, hvor jeg tænker "FUCK; jeg skal være mor.... Bliver jeg en god mor blablabla" Og de tanker gør mig vel ikke til noget psykisk problem, tænker jeg.

Måske skulle jeg bare acceptere, at resten af min graviditet bare skal ligne en stor tømmermandsramt-sygdom, men det er bare rigtig svært når jeg plejer at være en aktiv, frisk og KNAPT så syg person.. For selv når jeg er syg, har jeg måttet presse mig selv, men det kan jeg bare ikke nu...

[Barbamama]

Hun skulle måske vælge at lytte på mig, istedet for at sende mig ud af døren, og få mig til at føle at jeg bare er en belastning. Jeg går stortset aldrig til lægen.

Herpes nedsætter immunforsvaret for nogle, og det har det så især gjort for mig, hvis det er det - Men det er der sjovt nok ingen der kan svare på, eftersom lægen ikke "gider" at tage blodprøve.

Jeg synes også, at det er svært at rende rundt og være så ynkelig, fordi der er ingen i omverdenen der kan forstå, at en graviditet godt kan være svær. Der er jo ingen der er den samme, og jeg føler lidt, at folk synes jeg er en hypokonder. Og det er bestemt ikke sjovt, for jeg vil hellere end gerne være ramt af overskud og energi, istedet for konstant træthed, hovedpine og et udseende der bare mest minnder om døden fra Lübeck.

Finde glæden - Først og fremmest, fordi min mor vendte mig ryggen i starten. Det var rigtig hårdt, glæden er blevet større nu - Men der er stadig nogle dage, hvor jeg tænker "FUCK; jeg skal være mor.... Bliver jeg en god mor blablabla" Og de tanker gør mig vel ikke til noget psykisk problem, tænker jeg.

Måske skulle jeg bare acceptere, at resten af min graviditet bare skal ligne en stor tømmermandsramt-sygdom, men det er bare rigtig svært når jeg plejer at være en aktiv, frisk og KNAPT så syg person.. For selv når jeg er syg, har jeg måttet presse mig selv, men det kan jeg bare ikke nu...

Altså for lige at tage fat på det psykiske først... Jeg tror ikke at der er nogen, der bliver kategoriseret som et psykisk problem. Og der er ingen der siger, at du er "syg i hovedet" eller "unormal" eller lignende, HVIS det var noget psykisk, der gjorde dig træt og syg. Og jeg synes også at dine tanker er helt normale og forståelige. Men også hårde. Og for NOGEN kan det påvirke, så det også rammer immunforsvaret. Ikke som en psykisk sygdom, men som en psykisk "baggage". Og jeg siger som sagt heller ikke at der er noget som helst psykisk, der påvirker dig. Jeg tænker bare at det da trods alt er en mulighed, der kunne undersøges (hvis du har lyst) og at det er lige så meget at tage dig seriøst, som det er at kigge fysisk på dig.

Hvis du føler dig sikker på at det her skyldes din herpes og ikke "bare" graviditetsgener (som jeg ikke tror man kan gøre så meget ved) så vil jeg råde dig til at bestille en tid alene til at snakke om følgerne af din herpes, hvor du gør opmærksom på allerede ved aftalebestillingen at du gerne vil have taget en blodprøve.

Men hvis du sidder og snakker med lægen, og lægen siger at dine gener ikke passer med de symptomer, som man får ved nedsat immunforsvar pga. herpes, så kunne jeg også godt overveje at din læge måske har ret i det. Det er trods alt lægen, der er læge og ikke dig, og bare fordi hun ikke er enig med dig/vil tage de samme prøver som du vil have taget (de er jo heller ikke helt billige så lægen er jo nødt til at prioritere om der er mulighed for at få svar på noget ud fra dem) så BEHØVER det ikke være fordi hun er en dårlig læge, der ikke lytter. Det ER en mulighed, at hun bare allerede ved en masse om symptomer, som du ikke ved (og som det ikke er meningen at hun skal bruge sin arbejdstid på at give dig foredrag om). Det lyder rigtig hårdt, og jeg siger IKKE at det nødvendigvis er sådan. Jeg siger bare at det er en mulighed.

Du kan også godt prøve at skifte læge, men jeg er bange for at du nemt kunne rende ind i en læge, der ville reagere på samme måde :unsure

[Mama Lou]

Først vil jeg sige, at jeg er ked af at høre, at du har så mange gener. Og at du ikke føler, at lægen lytter til dig. Jeg tror flere har prøvet, at man har perioder på eks. Et par år, hvor man bare bliver syg af ingenting. Jeg har som regel et par år i træk, hvor mit immunforsvar kører helt i bund- og derefter følger et par år, hvor jeg har "jernhelbred" eks. Var 2011 et år, hvor jeg har været forskånet for forkølelse, udover 1 eneste gang, hvorimod jeg i 2010 havde 5 forkølelser i løbet af året. Efter jeg blev gravid har jeg også sloges med tømmermændssymptomerne og mange andre ting. Selvom graviditet klogt sagt af nogen ikke er en sygdom- hvilket jeg også selv har været så letsindig at påstår INDEN jeg blev gravid (talking about hybris og nemesis ;) )- så kan det godt føles sådan. Jeg har været sygemeldt fra job siden midt i november- og det vides ikke hvornår jeg kommer på job igen. Jeg har kvalme, kaster op, er svimmel og tappet for energi- det sidste er gået helt amok de senere dage :huh Så ovenpå flere dage sådan, kan jeg godt se, at det er tid til at kapitulere og kontakte lægen i morgen. Jeg tror ikke der er noget galt, men jeg er bare hårdt ramt af hormonerne og graviditeten ;)

Spørg om en blodprøve hos lægen, den kan evt. Afsløre om det er vitaminmangel, lav blodprocent eller lign.

God bedring :)

[Little Miss]

Sikken en omgang du er igennem. Kan godt forstå du synes det hele er lidt træls.

Jeg ville klart overveje at skifte læge hvis hun ikke ved denne sidste chance giver dig ro i sjælen. Jeg har tidligere haft en læge som hver gang bare slog alting hen. Det gjorde at jeg altid ventede til jeg havde haft det rigtigt dårligt i lang tid. Dumt dumt når det kunne have været undgået. Jeg skiftede til sidst og det har været en fantastisk beslutning. Man skal føle sig tryg ved din læge. Det kan dog godt være som Barbamama siger at du desværre er en af dem der hiver alt til dig. Især hvis dit imunforsvar er svækket fra første sygdom - så har du nemmere ved at få næste omgang baktusser.

Angående det psykiske er det en af de ting der virkelig kan svække dit imunforsvar. Jeg havde en periode på lidt over et år hvor jeg gik til psykolog pga tidligere dårligt forhold som havde resulteret i meget dårlig selvværd. Før den periode var jeg meget syg. Jeg kunne ikke overskue noget, kunne bare ligge på sofaen, konstant kvalme nogle gange med opkast og feber. Kroppen reagere på dit humør og din psyke. Psykolog timerne har været det bedste jeg har gjort for mig selv nogensinde.

Måske vil det gavne dig - om ikke andet til at kunne give dig en tro på at du selvfølgelig vil blive den bedste mor for dit barn :-)

[Guest cmbk]

Barbamama

Nu kender du jo ikke min læge, og jeg har jo ikke givet en længere beskrivelse.

MEN i forhold til min tidligere læge, er hun bare I MIN VERDEN en læge der ikke lytter.

Og sådan ved jeg, at min veninde der også har haft hende, har haft det med hende.

Min tidligere læge var meget mere sympatisk, og tog gerne en snak og forklarede tingene på en måde, så det var til at forstå, og så tingene ikke bare FLØJ henover hovedet på en og derefter blev udleveret i en eller anden pjece, hvor du så "KAN LÆSE MERE OM DET"

Tjo, mit selvværd er måske ikke den bedste. Jeg har altid været utilfreds med min krop, og usikker på mig selv - Men helt ærligt, så udfra de ting ville det være svært at trumfe et psykologbesøg igennem hos min læge(Betalt af kommunen) Pyskolog har jeg ikke råd til selv... Jeg har intet imod at skulle gå til psykolog, jeg tror bare ikke umiddelbart at jeg er den der står i første række til psykolog. Så prioriteres der nok anderledes.

Men, jeg føler jo nok bare generelt, at jeg ikke kan snakke ordentligt med min læge - føre en dialog, hvor jeg også bliver forstået. Hvor der også bliver lyttet til mig, uden at hun bare henkaster det med, at det jo er ganske normalt og jeg jo ikke kender min krop - Jo, jeg kender min krop, og jeg ved at det ikke er særlig fedt at være syg hele tiden....

[Barbamama]

Barbamama

Nu kender du jo ikke min læge, og jeg har jo ikke givet en længere beskrivelse.

MEN i forhold til min tidligere læge, er hun bare I MIN VERDEN en læge der ikke lytter.

Og sådan ved jeg, at min veninde der også har haft hende, har haft det med hende.

Min tidligere læge var meget mere sympatisk, og tog gerne en snak og forklarede tingene på en måde, så det var til at forstå, og så tingene ikke bare FLØJ henover hovedet på en og derefter blev udleveret i en eller anden pjece, hvor du så "KAN LÆSE MERE OM DET"

Tjo, mit selvværd er måske ikke den bedste. Jeg har altid været utilfreds med min krop, og usikker på mig selv - Men helt ærligt, så udfra de ting ville det være svært at trumfe et psykologbesøg igennem hos min læge(Betalt af kommunen) Pyskolog har jeg ikke råd til selv... Jeg har intet imod at skulle gå til psykolog, jeg tror bare ikke umiddelbart at jeg er den der står i første række til psykolog. Så prioriteres der nok anderledes.

Men, jeg føler jo nok bare generelt, at jeg ikke kan snakke ordentligt med min læge - føre en dialog, hvor jeg også bliver forstået. Hvor der også bliver lyttet til mig, uden at hun bare henkaster det med, at det jo er ganske normalt og jeg jo ikke kender min krop - Jo, jeg kender min krop, og jeg ved at det ikke er særlig fedt at være syg hele tiden....

Jeg kender bestemt ikke din læge nej, og jeg kender heller ikke dig. Så de ting, jeg skriver er jo bare "generelt" ud fra de ting, du fortæller, og det er jo dig, der sidder i det og derfor i sidste ende dig, der ved bedst. :) Det lyder til at du vil have det godt med at skifte læge, så måske er det simpelthen det du skal :)

Men jeg vil gerne slå et slag for at det ikke er lægens opgave at være sympatisk, lyttende, forstående og at føre dialog. Det er rigtig dejligt, hvis en læge gider det, men det er IMO ikke deres opgave. Deres opgave er at vurdere, om der skal tages prøver og hvad der kan ske med det fysiske. Jeg kan sagtens følge at det er frustrerende, men man kunne også vende om og sige, at når der er ventetider og lægemangel, så skal lægen ikke bruge sin kostbare tid på at forklare dig ting, som du udemærket selv kan læse dig til i pjecer ;)

[sala]

Først stort kram til dig. Det er ikke sjovt at have det skidt hele tiden.

Jeg er ikke læge og ken ikke sige hvad der kan være galt, men jeg vil alligevel anbefale dig nogle helt naturlige produkter som kn være med til at styrke imumforsvaret og løfte humøret.

Jeg har selv gode erfaringer med doTerra æteriske olier, som e 100% naturlige og derfor gerne må bruges under graviditeten. Der er især to olier som jeg tror kunne være gode for dig. Den ene hedder on guard og bruges til at styrke imunforsvaret om slå evt. Sygdom ned. Den anden hedder elevation og bruges til at løfte humøret på en naturlig måde.

Du er velkommen til at skrive til mig, hvis du vil vide mere.

Kram

Rikke

[Barbamama]

Først stort kram til dig. Det er ikke sjovt at have det skidt hele tiden.

Jeg er ikke læge og ken ikke sige hvad der kan være galt, men jeg vil alligevel anbefale dig nogle helt naturlige produkter som kn være med til at styrke imumforsvaret og løfte humøret.

Jeg har selv gode erfaringer med doTerra æteriske olier, som e 100% naturlige og derfor gerne må bruges under graviditeten. Der er især to olier som jeg tror kunne være gode for dig. Den ene hedder on guard og bruges til at styrke imunforsvaret om slå evt. Sygdom ned. Den anden hedder elevation og bruges til at løfte humøret på en naturlig måde.

Du er velkommen til at skrive til mig, hvis du vil vide mere.

Kram

Rikke

Jeg synes ellers jeg har hørt at æteriske olier kunne være farlige, når man var gravid? :unsure Ikke at jeg skal kloge mig, men det synes jeg altså at jeg har hørt... :unsure

[Myliona]

Husker du at få dine vitaminer? Det er jo det første skridt.. Så hvis du tager vitaminer (Simpelthen dem alle, fiskeolie, jern, kalk osv osv) så ville jeg også være pisse irriteret over ikke at blive taget seriøst..

Vitaminblodprøverne koster flere tusind kroner, og giver jo faktisk bare et hint om hvilke vitaminer man skal tage.

Der er også en masse forskellige ting man kan tage for at undgå ting.. Tranebær osv.. Det kunne du også prøve..

Nogen mennesker har bare perioder hvor immunforsvaret er lidt "nede", også kan man ikke rigtig gøre så meget: Jeg har aldrig rigtig været syg, men fik pludselig et år, hvor jeg bare fik ALT sygdom jeg kom i nærheden af(ikke fedt, når man arbejdede med børn!!)

Så hvis jeg var dig, ville jeg tage alle mulige kosttilskud :) Også ville jeg måske fortælle lægen hvordan man opfattede hende :)

[Guest]

:kram

Jeg syntes at det vigtigste OVERHOVEDET i et læge-patient forhold er at man føler sig tryg og hørt!!!! Jeg har KÆMPET med en læge (vikar) for at blive taget seriøs, efter en MÅNED i sengen, kom jeg ind til en anden vikar og blev med det samme sendt videre til undersøgelse på hospitalet hvor de fandt ud af at jeg havde en simpel infektion - 3 dage efter var jeg symptom fri!

Min søster kæmpede over et ÅR med sin læge indtil hendes mand simpelthen tog med hende, bogstavelig talt slog i bordet og råbte med ret store bogstaver at der altså var noget HELT galt - SÅ blev hun sendt videre - nyresten! Det er altså ikke raketvidenkab for læger at forstå symptomerne på det! Men fordi hun havde gået i over et år med det var der risiko for at hendes nyre havde taget skade - men hun var heldig...

Jeg stoler på ingen måde på en læge der ikke lytter på mig - og det skal du heller ikke gøre. Hvis hun ikke tager dig seriøst og lytter til dig skal du ikke blinke 2 gange før du skifter!!!

Måske er der nogen der er tilfredse med hende, men hvis du ikke er så er der kun en vej og det er ud af hoveddøren.

praktiserende læger er ikke eksperter i alt, det er ingen og det smutter altså også for dem, men det vigtigste er da at de i det mindste hører på patienten ellers kan de finde frem til den rigtige løsning på probelemt.

(ja jeg er meget lægekritisk :blush )

Måske er det meget normalt at du har det skidt, måske er det meget normalt at du er syg og måske er det hormonerne eller herpes MEN så skal du have det at vide på en ordenlig måde!!!

Jeg vil så trøste dig lidt og sige at jeg også har dage hvor jeg bestemt ikke er glad for at være gravid - så siger jeg det højt til dem der nu lige er i nærheden, jeg klager og føler mig som en hyppokonder og jeg har dælme brugt sætningen "det kan godt ske at graviditet ikke er en sygdom men det føles Kraft stejle mig sådan det meste af tiden" - men jeg ved jo også godt at jeg gerne går det igennem en gang til når først den lille er født!

Selvfølgelig bliver du en god mor - det vigtigste er at lytte til dig selv, hvis du er i tvivl om noget så spørg jordmoderen, sundhedsplejersken, venner, familie, mødregruppen, dagplejeren, pædagogen, pædagogmedhjælperen eller læreren, de er altså rigtig søde til at komme med indput, idéer og gode råd... fagfolkene er der til det samme det står i jobbeskrivelsen :)

[logo]

Jeg er meget enig med Majs ovenover, og jeg ved, at det derudover er vigtigt at få tjekket blodsukker, blodprocent, målt blodtryk, få tjekket infektionstal (crp) og ikke mindst dit stofskifte! Og disse prøver koster ikke en formue! Selvfølgelig skal du tages seriøst og ikke have det, som du har det. Det er altså også helt almindelige blodprøver som tages under graviditet.

Hvis hun igen ikke vil gøre det, ville jeg skifte læge. Så tror jeg, det bliver svært nogensinde at få et godt forhold til hende.

[sala]

Jeg synes ellers jeg har hørt at æteriske olier kunne være farlige, når man var gravid? :unsure Ikke at jeg skal kloge mig, men det synes jeg altså at jeg har hørt... :unsure

Der er forskel på æteriske olier og hvor rene de er. De fleste æteriske olie må kun bruges til aromaterapi. Dis's olier er så rene at de må skøres direkte påhuden og må drikkes. Og fordi de er 100% uden tilsætningestoffer så er de helt ufarlige under graviditeten. Jeg har brugt dem meget til forskellige gener, som kvalme, hævede fingre o fødder og søvn problemer.

Kram

Rikke

[Caddie]

Vores familielæge gik på pension sidste år, jeg har altid haft ham som læge, og følt mig tryg hos ham. Det tog altså lige et par forsøg med de andre læge i lægehuset for at finde en ny læge jeg følte mig tryg ved. Det er bare så vigtigt, så du må da prøve en anden læge hvis du ikke syntes det er godt nok.

Jeg har en kronisk sygdom som gør jeg har lavt immunforsvar, og jeg har haft det ualmindelig dårligt i min graviditet. Den ene sygdom har bare afløst den anden :( Heldigvis har jeg fået det bedre undervejs, fra uge 20-22 begyndte det næsten at gå helt godt, men jeg har stadig problemer og er lige blevet sygemeldt på halv tid indtil jeg skal på barsel om 3 uger.

Det er super hårdt at have det dårligt konstant, og den første tid der overskyggede det også glæden ved at være gravid. Nu har jeg det heldigvis helt anderledes, glæder mig helt vildt og mærkelig nok har jeg glemt hvor hårdt det var i starten...

Håber du finder en holdbar løsning :)

[Guest cmbk]

Puha... Jeg har tænkt over det her i nogle dage.

Måske har Barbamama ret - Måske er det mere psykisk? Og i og med, at jeg går hjemme og har gjort et stykke tid, er jeg stille og roligt ved at blive sindssyg... Tror jeg!! Får ingen udfordring i hver dagen, udover vasketøj, rengøring osv.

Mit forhold til min kæreste er også ved at gå i stykker fordi, jeg går hjemme. Jeg er sur og tvær for det meste, for har intet nyt at fortælle... Generelt intet nyt.

Jeg føler mig til tider indespærret i mine egen krop, for jeg kan ikke engang ride mere(må ikke) Og åh, der er så meget. Jeg har virkelig bare brug for at snakke med en eller anden... Føler ikke, at jeg kan snakke med mine veninder om det her....

[Guest Emiliamor]

Altså jeg har også været syg de sidste 3 mdr af min graviditet, først bihulebetændelse, så lungebetændelse, og nu bare snot der ikke vil slippe taget, jeg får også ondt i ryggen af at hoste så meget. var til jdm i går og hun sagde at nogen mennesker får det mest fantastiske immunforsvar under graviditeten mens andre får et rigtig dårligt immunforsvar og jeg er så en af dem der får et dårligt, hun mente også at sygdommen først ville slippe min krop efter fødslen.

Det jeg egentlig ville frem til er at du ikke er alene om at føle dig konstant syg.

Og så fåer du lige et par stykker af dem her med på vejen :kram :kram :kram :kram :kram :kram :kram og rigtig god bedring

[Myliona]

Puha... Jeg har tænkt over det her i nogle dage.

Måske har Barbamama ret - Måske er det mere psykisk? Og i og med, at jeg går hjemme og har gjort et stykke tid, er jeg stille og roligt ved at blive sindssyg... Tror jeg!! Får ingen udfordring i hver dagen, udover vasketøj, rengøring osv.

Mit forhold til min kæreste er også ved at gå i stykker fordi, jeg går hjemme. Jeg er sur og tvær for det meste, for har intet nyt at fortælle... Generelt intet nyt.

Jeg føler mig til tider indespærret i mine egen krop, for jeg kan ikke engang ride mere(må ikke) Og åh, der er så meget. Jeg har virkelig bare brug for at snakke med en eller anden... Føler ikke, at jeg kan snakke med mine veninder om det her....

:kram

[Guest]

Ved du hvad du burde gøre???? Du burde tage en veninde dag, bare sådan en dag hvor du er hjemmefra HELE dagen, måske gå en tur, køre en tur, tage på shopping eller noget der OVERHOVEDET ikke har noget med graviditeten at gøre. Jeg går også hjemme og det hjælper bare ikke det gode humør på vej <_<

Jeg har en dejlig veninde som jeg har en ugentlig aftale med, nogle gange ser vi film, nogle gange tager vi i svømmehallen, nogle gange sidder vi og snakker aftenen væk. Nogle gange bager vi, laver 3 retter mad bare til os selv eller spiser på en café. Noget der INTET har med baby at gøre. Det er VIRKELIG rart at komme ud. Find listen med veninder frem og aftal måske med et par stykker et par uger frem. et par timer kan også gøre det. :goodluck Det vil gøre rigtig meget for dit psykiske velbefindende.

[Guest cmbk]

Lige nu er jeg taget væk hjemmefra, og er hos min mor. Kan bare være mig selv, og nyde stilheden på landet. Men ja, ingen tvivl om jeg burde tage en snak med tøserne... Har bare sagt nej i så lang tid, fordi jeg ikke har haft overskuddet. Og fordi ingen af dem er gravide, så vil de jo gerne snakke rigtig meget om det....

[Guest]

Hvis du fungerer lidt lige som mig er det bare en barriere du skal komme over -du bliver overrasket over hvor meget energi du får i andres selskab!!!