HVEM ER VI?

[fru holden]

jeg keder mig lidt på sådan en lørdag, og så kan jeg da lige så godt lave en ny tråd til vores dejlige august-gruppe

Jeg kunne personligt godt tænke mig at lære alle jer piger bedre at kende, så jeg vil forslå vi skriver et indlæg om hvem i er hver især, så vi får et mere fyldigt billede af hvem det nu er vi skal følges med i 9 måneder... jeg ved godt at mange sikkert har eller får en graviditetstråd selv, men her er det lidt nemmere og hurtigere.

det må gerne være lidt langt

Nå men, jeg er julie, 23 år og gift med en dejlig mand, julian,

og så kan man grine lidt af at vi næsten hedder det samme... ha ha

Jeg har gerne ville have baby i omkring et år nu, men vi gik først igang for 2 måneder siden,

så det er bare fantastisk at det gik så hurtigt.. jeg har været ret nervøs for om det nu kunne

lade sig gøre fordi min mor først blev gravid efter 10 år!

Jeg går på HF i øjeblikket og er færdig i slutningen af juni, så vi synes begge at baby til august

passer rigtig godt ind.. efter barsel vil jeg gerne studere psykologi i Århus..

Vi bor i øjeblikket i Esbjerg, men det er godt nok en kedelig og grå by, så jeg glæder mig til at

komme til Århus og lidt tættere på mine forældre, som bor helt oppe i nordjylland.

Jeg har to brødre som jeg elsker og allerede har fortalt at jeg er gravid, men forældrene får en

sut hver i julegave, og så må vi se om de kan regne den ud. jeg tror de bliver rigtig overraskede

fordi vi stadigvæk er så unge og jeg ikke har snakket om baby overhovedet med dem..

glæder mig så meget til at se deres reaktion og til at snakke med min mor om hendes graviditeter

Ellers så elsker jeg musik og synger og spiller klaver. jeg er også kreativ på alle mulige andre

måder, men det bliver desværre ikke til så meget som jeg gerne ville ... sådan er det jo...

som person er jeg først og fremmest følsom og genert, indtil jeg lærer folk at kende, for så er

jeg bare fjollet og elsker at få folk til at grine. jeg hader smalltalk selvom det er livsnødvendigt

at kunne. og så jeg tror på Gud som min skaber og vil gerne leve et liv som glæder ham..

tak til Gud fordi jeg er gravid, og fordi han hjælper den lille buller med at blive en dejlig og rask lille unge <3

ja det var lige det jeg kunne komme i tanke om, håber at der er andre som vil byde ind?

Det lyder jo som en hel jobansøgning baah...

kærligst Julie

[fru holden]

hmm flot en stavefejl i overskriften, men jeg ved ikke hvordan jeg ændre den??

[Jane Doe]

Jeg venter lige med min "jobansøgning", til vi har fortalt familie og venner nyheden ;)

Du kan ændre overskriften ved at trykke rediger i din første besvarelse og så trykke fuld editor (tror jeg nok den hedder) :)

[fru holden]

Jeg venter lige med min "jobansøgning", til vi har fortalt familie og venner nyheden ;)

Du kan ændre overskriften ved at trykke rediger i din første besvarelse og så trykke fuld editor (tror jeg nok den hedder) :)

bare fint :) og nu er overskriften ændret :D

[Little Miss]

Jeg vil da gerne skrive lidt også :rolleyes

Jeg hedder Michala og er 32 (meget snart 33 år). Jeg blev gift med Martin i august i år på den eneste lørdag i august med solskin. Fantastisk dag :loveshower

Vi har været igang med projekt baby siden jan 2010 med en pause i vintermånederne sidste år. Vi kom rimelig hurtigt igang med behandlingsundersøgelser da Martin var 100 % sikker på at hans sædkvalitet ikke var i top. Da vi først kom til gynækolog og blev undersøgt var det i tvivl om jeg havde et "sejl". Dvs. at min livmoder var delt i 2. Så vidt jeg forstod fødes alle piger med 2-delt livmoder men "sejlet" forsvinder af sig selv på langt de fleste. Hvis man har et sejl skal det fjernes. Ved nærmere undersøgelser fandt de ud af at det havde jeg heldigvis ikke. Martin havde dog ret i at hans små mænd ikke var helt som de skulle være. De havde samme mentalitet som han selv har - "lev stærk dø ung". De lever kun i ca. 1 døgn. Vi valgte dog at prøve selv i en periode men da der ligesom ikke skete så meget tog vi skridtet videre. Vi ville have startet med IUI efter vores bryllupsrejse i oktober/november men Martin blev kortvarrigt indlagt så rejsen blev aflyst. Derfor blev første forsøg 14/11 og der var bonus første gang. Nu håber vi bare på at "spunken" bliver siddende.

Jeg arbejder sammen med min far i hans og hans partners firma med administration af ejendomme. Har lige skiftet stilling så der er meget nyt og meget arbejde. Derudover læser jeg til ejendomsmægler og skal til eksamen i min 4 fag i starten af januar. Så vil godt lige sige at det her graviditets træthed og kvalme halløj overhovedet ikke er velkomment. Har ikke tid til det.... <_<

Men det sagt så er den lille "spunk" bare så ønsket så alt andet er lige meget :glad :glad

Vi har fortalt det til vores nærmeste men har bedt dem om at holde det tæt indtil vi er over den første tid. Alle er meget glade for det endelig er lykkes og glæder sig helt vildt til at følge os.

Fordi vi har været i behandling får vi nogle ekstra "goder" når nu det endelig er lykkes at blive :gravid . Vi får 3 ekstra skanninger hvor den første er imorgen d. 19/12 hvor jeg er i uge 7, den næste d. 2/1 hvor jeg er i uge 9 og den sidste omkring uge 20 tror jeg nok det er. Glæder mig helt vildt til imorgen men er også mega nervøs for om alt er ok. Ved godt man ikke kan se meget men alligevel.

Nå nok for mig. God søndag aften derude :)

[Guest]

Tjah jeg kunne da også give et bidrag:

Mit rigtige navn er Maja, jeg er 28 år, pædagog men desværre arbejdsløs lige nu (og jeg HADER det, men det er alligevel i kvalme anfaldende ret bekvemt)

Jeg mødte min mand i 2005 gennem fælles venner, faktisk havde vi færdedes i de samme kredse i 3 år på det tidspunkt, men skæbnen ville at vi først mødtes på det helt rigtige tidspunkt - mens vi begge var singler! Jeg blev total forelsket - Min mand troede dog jeg var lidt af en "grå mus", modsat ham som er lidt af en "Alfa" der altid samler folk omkring sig - og med en hær af ekskærester omkring sig ja så var han da lige lidt uopnåelig... Men så en dag så var han det ikke helt alligevel - og så har vi været sammen lige siden (og ja ekskæresterne er her endnu, nogle dejlige piger som jeg regner for nogle af mine bedste veninder)jeg var som han selv siger "SLET ikke så grå alligevel".

3-4 mdr inde i vores forhold lå vi som vi altid gjorde (og stadig gør) i sengen søndag og snakkede, pludselig kunne jeg bare se en lille baby imellem os (ja altså ikke sådan rigtig bare for det indre øje :rolleyes ) og så vidste jeg bare han var den jeg skulle have børn med - og tro mig, min tålmodighed har været på prøve for jeg ville bare have mit første barn inden jeg blev 25, men skæbnen er nu engang sådan at det blev jeg ikke. I stedet tog jeg med min mands velsignelse til Skotland i min halvårs praktik, nøj jeg savnede ham i den tid - men vi kom smertefrit (bortset fra savn og tusind tårer(ja det var så mest mine)) igennem det med et utroligt styrket forhold - som endte med et bryllup 22 januar i år.

Men jeg fik en mand som SLET ikke var klar til børn, vi kunne ikke engang snakke om børn - vi aftalte at jeg skulle smide mine p-piller efter bryllupsrejsen i august, på den måde ville alle hormonerne komme ud af mit system, og så en dag når han var parat skulle han droppe kondomerne - men den sidste dag på bryllupsrejsen sagde han at han havde tænkt det meget igennem og snakket med gode venner der er fædre og han var blevet enig med sig selv at han aldrig blev mere klar end nu.

Det tog os ca 3 mdr så kom de 2 streger - jeg var ellers bange for at det ville blive svært da min mand har en far og en fætter med dårlig sædkvalitet, så det kunne blive en udfordring, men heldigvis er vi nogle af de heldige.

Jeg troede min mand ville have svært ved faktisk at glæde sig over at skulle være far, at han ikke ville dele min glæde, men det varede ganske kort så stjal han mine graviditetsbøger og var opslugt i 2 dage og så har han været himmel henrykt lige siden - nusser min mave, er super opmærksom og kærlig overfor mig og gør alt han kan for at hjælpe mig når jeg har det dårligt.

Ja det er sådan opsummeret vores vej til graviditeten

[Tangaa]

Hej med jer :loveshower

Nu håber jeg at jeg rammer terminsgruppen rigtigt, her uden en endelig fastsat terminsdato. Jeg har en uregelmæssig cyklus og har derfor svært ved at sætte terminsdato selv, så skal lige forbi lægen inden endelig dato, men umiddelbart mellem d. 22-28 August 2012, så krydser fingre for det er her jeg skal være :goodluck

Jeg hedder Katrine, er 28 år gammel. Jeg har en søn fra Juni 2009, fra et tidligere forhold. Han er delebarn, dvs. 7/7 ordning, således er han en uge ved os og en uge ved hans far & kone. Han er en glad og dejlig dreng, som skal starte i 0 klasse til sommer og bliver VERDENS BEDSTE STOREBROR :loveshower

Jon (min hjeres udkårende og far til mit kommende barn) og jeg, har idag testet 2 positive test, jeg tissede og han fik besked, så det gik rigtigt til :blush og begge var tydeligt positive.

Grundet, som jeg før skrev, den uregelmæssige cyklus, som har været sådan hele mit liv og især her efter jeg fik homonspiral ud for godt 1 1/2 år siden, så ved jeg ikke med sikkerhed rigtig noget om hvornår jeg er blevet befrugtet - Min dreng på 5, ham var jeg 3 måneder henne med, inden jeg fandt ud af jeg var gravid :blink - måske noget med mit forhøjede antal mandelige homoner, ved det ikke med sikkerhed, men ligemeget, nu er jeg GRAVID :gravid og det er det vigtigste.

Vi skal være en lille familie og Jon & jeg skal have vores 1. barn sammen :yiepie

....den dejligste julegave man kunne ønske sig :jul7: Knus Katrine, Sydfyen :yay