troen på den lille baby.

[ønskebaby]

nu er jeg 18+1 og jeg har indtil videre ikke haft den store tro på at jeg rigtigt var gravid selvom jeg har set den lille baby 2 gange og hørt hjertelyd.

jeg tror jeg er bange for at knytte mig til den lille og den så ender med ikke at komme ud til mig.

min kæreste siger jeg skal slappe af og bare nyde vores liv som det er lige nu indtil babyen kommer og så bliver livet endnu mere fantastisk efter dens ankomst. :D

men jeg håber virkelig at jeg snart kan overbevise mig selv om at den kommer ud til os.

[Cloverblossom]

Jeg er ikke helt så langt henne som du (13+3), men har det på præcis samme måde som du!!!

Tænkte jeg nok ville få det anderledes når vi havde været til NF, men selvom det var mere end virkeligt da vi så den lille sprælle rundt, har jeg efterfølgende stadig ligeså svært ved at tro at det rent faktisk er virkelighed, at der er en baby på vej til verden og os :rolleyes

Måske det ændrer sig, når vi begynder at kunne mærke den spjætte rundt derinde?

[Guest]

Det kommer nok med tiden... jeg har også nogen gange haft lidt svært ved at tro på det, men det var mest i starten inden jeg fik voldsomme gener...

Men nu, hvor babyen hygger sig og jeg indimellem kan mærke den i maven hjælper det en del :loveshower

Nu har jeg så også haft en øv-graviditet i og med at jeg tidligt fik bækkenløsning og har gået sygemeldt, stort set fra første lægesamtale fordi jeg på mit arbejde gik så meget rundt og stod så meget, at jeg slet ikke kunne aflaste i bækkenet

Så der har hele tiden været hints til at der er noget, men hvis man ikke har nogle gener, føler man jo bare at man er sig selv og "normal" uden babyen.

Men prøv at slap af og nyd det, du skal nok komme til at tro på at den lille altså er der... og at han (synes jeg kan huske du venter en dreng :whistling ) kommer ud om et par måneder :goodluck

[ønskebaby]

jeg er virkelig glad for jeg ikke er den eneste. for jeg har virkelig føldt mig unormal fordi jeg jo virkelig ønsker den lille baby af hele mit hjerte. men det er bare så underligt.

jeg håber jeg begynder at fatte det når han begynder at sparke og jeg så kan mærke ham.

men jeg har dårlig samvittighed over det.

[Guest]

Det skal du ikke have.... vi får en masse underlige tanker mens vi er gravide... bare kom ud med dem, så du ikke går rundt og spekulerer for meget :)

[Renee]

Med min datter som i dec. bliver 4 år, der var jeg også nærmest halvvejs før jeg virkelig troede på at der ville komme et barn ud, at alt var ok osv...

Denne gang er det helt det samme... tror stadig at det på flere punkter endnu ikke er helt gået op for mig, at der kommer et barn til april :rolleyes

...men ja som gravid har vi vist bare en sær tanke.... eller 100 :blush

[ønskebaby]

ja jeg syntes virkelig at jeg har 1000000000000 tanker om hvordan det kommer til at gå med babyen når den kommer ud og inden... :D lige nu syntes jeg at 5 måneder er meget lang tid at vente men når man så tænker på at det er i april såå er det jo egentlig lige om lidt. :loveshower

[Guest]

Det er det nemlig :-)

Jeg er begyndt at blive fuldstændigt redebygger mht hvad jeg vil have til den lille, og min mand prøver stadig at tage det stille og roligt, men jeg stresser og vil det hele på den halve tid :badgirl

Men hvis det stod til mig, havde vi jo allerede det hele klar lige om snart, faktisk helst igår :loveshower

[ønskebaby]

hehe hvor er det rart at føle man ikke er alene. :D jeg ville så gerne købe babytøj og baby ting til den store guldmedalje. :D men må vente til januar og håbe der er lidt på udsalg. :loveshower

det bliver bare sååå fedt.. :D

[Guest]

Hehe... der er ikke noget bedre end at kigge på ting til den lille :-)

Jeg har købt det sødeste stykke stof med får på som der skal laves sengetøj af... :loveshower

[helle b]

Hej :)

Sådan havde jeg også med min datter.

Først indtil slutningen af graviditeten, holdt jeg op med at kigge om der

var blod på papiret nå jeg tørrede med efter en tissetur.

Fra uge 25 til jeg fødte, nåede jeg op fødegangen TRE gange fordi jeg var var nervøs.

Anden gang vi var deroppe blev jeg tilbudt en tryghedsscaning, som jeg så fik 2 mdr før termin.

Nok fordi de tænkte jeg var hysterisk hehe.

Men alt i alt tror jeg det er meget normalt at have det sådan når man er gravid. Det er jo

et lille menneske man bærer rundt på, og det er jo et stort ansvar. Det viser jo bare at

man er en kærlig og omsorgsfuld mor, der bekymrer sig om sit barn allerede fra start af.

Denne gang har det været meget anderledes synes jeg. Selvfølgelig var jeg i starten bange for om jeg tabte

det, men slet ikke den samme frygt og usikkerhed som første gang.

Tilgengæld gjorde MD scanningen mig lidt nervøs, da deres udmelding var at vores baby er for lille, og vi skulle komme igen efter 14 dage ( på tirsdag :) ) Den første uge efter var jeg meget ked af det og bange fordi jeg pludselig ikke kunne

mærke den i de dage. Men derefter ku jeg igen mærke den, og mærke den nu flere gange om dagen. Så det hjalp en del.

Samtidig er min mave de seneste 4 dage vokset enormt, så jeg nu rent faktisk ligner en gravid :gravid

Men selvom vi (forhåbentlig) får en positiv tilbagemelding på tirsdag, tror jeg der indimellem stadigvæk vil dukke lidt bekymringer op.

Og som mor til i forvejen et barn, kan jeg fortælle at bekymringerne IKKE stopper selvom der kommer et fuldstændigt sundt og rask barn ud til sidst :) så starter de faktisk først for alvor. Men den snak kan vi tage om 5 mdr´s tid :whistling

HOLD DA OP DET BLEV LANGT :oops

:balloons