Iben25

At blive sat igang

6 indlæg i dette emne

Jeg er i uge 39. Jeg er netop kommet hjem fra hopitalet. Der har jeg brugt hele dagen på at blive undersøgt fordi jeg ikke har det særlig godt. jeg har kvalme, uro i kroppen, sover dårligt og ondt i maven. Alt så fint ud med babyen men jeg blev tilbudt at blive sat igang. Jeg sagde at det havde jeg ikke lyst til og vi blev enige om at se tiden an til i morgen.

Jeg er virkelig bange for at blive sat igang. Jeg ved ikke helt hvorfor men det er nok fordi jeg ikke ved så meget om det. Jeg har hørt at det gør mere ondt at føde på denne måde. Jeg har prøvet at læse min lidt til det. Er der nogle af jer der har prøvet det der kan fortælle mig om det er så slemt som jeg går og tænker at det er?

Det skal lige siges at jeg fødte mit første barn uden problemer for 3 år siden så jeg ved godt lidt om hvordan det er at føde.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jeg har jo ikke født selv endnu, men skal evt også sættes igang. Igår snakkede jeg med en veninde, der har prøvet at gå i fødsel af sig selv, og også at blive sat igang. Hun synes ikke, at det gjorde mere ondt at blive sat igang...

Held og lykke med det :goodluck

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg har kun prøvet at blive sat igang, så har intet at sammenligne med, men kan da fortælle om mit igangsætningsforløb. Det kan lyde langt, men det var faktisk ok.

Jeg blev sat igang i uge 39, pga begyndende svangerskabsforgiftning og en hvilepuls på 150.

Jeg fik den førte stikpille mandag morgen.

Tirsdag morgen fik jeg endnu en og jeg fik en om aftenen også.

Onsdag morgen fik jeg endnu en stikpille og hindeløsning, onsdag aften kl 20.00 tog de vandet.

Torsdag eftermiddag kom Sebastian til verden kl 16.22 ved kejsersnit efter et langt fødselsforløb.

Sebastian blev ikke født ved kejsersnit pga igangsættelse, men han havde lagt sig forkert i bækkenet så han lå skævt og var derudover stjernekigger. Så jeg fik at vide det var en umulig opgave at få ham ud, og hver gang jeg skulle presse svuppede han op bagefter. Jeg klarede forløbet uden andet smertestillende end akupunktur og lattergas . Så så slemt var det ihvertfald heller ikke. Jeg fik ve drop under det meste af forløbet.

Jeg ved ikke det gjorde mere eller mindre ondt end hvis jeg ikke var blevet sat igang.

Jeg synes faktisk det var et ok forløb. Min mand og jeg sørgede også for at hygge os godt og onsdag gik i Hillerød med at købe julegaver, jeg ville bare ikke hjem uden Sebastian. Måske ikke den bedste udnyttelse af tiden, skulle nok have slappet af, men det var super hyggeligt og det tror jeg er vigtigt så det ikke bliver alt for trælst.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg har kun prøvet at blive sat igang, så har intet at sammenligne med, men kan da fortælle om mit igangsætningsforløb. Det kan lyde langt, men det var faktisk ok.

Jeg blev sat igang i uge 39, pga begyndende svangerskabsforgiftning og en hvilepuls på 150.

Jeg fik den førte stikpille mandag morgen.

Tirsdag morgen fik jeg endnu en og jeg fik en om aftenen også.

Onsdag morgen fik jeg endnu en stikpille og hindeløsning, onsdag aften kl 20.00 tog de vandet.

Torsdag eftermiddag kom Sebastian til verden kl 16.22 ved kejsersnit efter et langt fødselsforløb.

Sebastian blev ikke født ved kejsersnit pga igangsættelse, men han havde lagt sig forkert i bækkenet så han lå skævt og var derudover stjernekigger. Så jeg fik at vide det var en umulig opgave at få ham ud, og hver gang jeg skulle presse svuppede han op bagefter. Jeg klarede forløbet uden andet smertestillende end akupunktur og lattergas . Så så slemt var det ihvertfald heller ikke. Jeg fik ve drop under det meste af forløbet.

Jeg ved ikke det gjorde mere eller mindre ondt end hvis jeg ikke var blevet sat igang.

Jeg synes faktisk det var et ok forløb. Min mand og jeg sørgede også for at hygge os godt og onsdag gik i Hillerød med at købe julegaver, jeg ville bare ikke hjem uden Sebastian. Måske ikke den bedste udnyttelse af tiden, skulle nok have slappet af, men det var super hyggeligt og det tror jeg er vigtigt så det ikke bliver alt for trælst.

Tak for at du deler din erfaring med os! :super

Jeg er ikke bange for, at det gør mere ondt at blive sat igang...vil bare så gerne opleve den overraskelse, når fødslen lige pludselig starter af sig selv...og se mandens reaktion :blush Men min læge er også lidt nervøs for svangerskabsforgiftning hos mig pga for højt blodtryk og meget væske i kroppen, så hvis det af helbredsmæssige grunde bliver nødvendigt at sættes igang, så siger jeg selvfølgelig ja til det. Indtil videre har jeg det dog godt... bortset fra elefant-klumpfødderne :D

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg blev sat i gang med stikpiller og det var 100% en god oplevelse. (bortset fra ventetiden på jordemoderstuen, men det tæller vist ikke rigtig).

Du kan læse om det i min fødselsberetning

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak for jeres svar!

Jeg undgik at blive sat igang. Jeg er blevet sat i behandling for urinvejsinfektion. Så jeg håber virkelig at det hjælper så jeg kan slappe af og nyde den sidste tid. Efter alt den igangsættelsessnak sætter jeg virkelig pris på at vi har lidt mere tid. Det gør ikke noget at jeg har en par uger alene med min mand og min søn! ;)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER