Weekend-barn

[anne85]

Hej

Min mand har en weekendsøn hver anden weekend. Jeg synes det er svært, hvor meget jeg skal gå ind som papmor i forhold til opdragelse mm.

Selvfølgelig skal han forkæles, men jeg synes også der skal være grænser.

Der er generelt stort forskel på, hvordan vores syn er på børneopdragelse mm., og gøre jeg noget på den ene måde og pludselig laver det om eller gør det anderledes overfor min niece/nevø, får svar retur "det skal jeg nok huske til en anden gang" - ikke særlig fedt at få i hovedet...

Jeg vil gerne høre om der andre, som er i samme situation?? Hvordan I klare det med børneopdragelse og hvordan I sætter grænserne?

Jeg skal lige huske at skrive, at vi endnu ikke har fælles børn :)

[Stbaby]

Da jeg 'kun' var weekendmor opdrog jeg min papdatter på samme måde som hvis hun var min rigtige datter og var der hele tiden.

Jeg ville ikke være med til at være 'tivoli-forælder' hvor hun kom hver anden weekend og var PÅ BESØG, men i stedet at hun BOEDE hos os når hun var der.

Dvs. hun også skulle tømme skraldespand, tage sin tallerken ud efter maden, opføre sig pænt osv. Jo der var selvfølgelig mere hygge og sjove ture end når hun var hos mor - men sådan er det jo i weekenden. Havde vi haft fælles børn der også var der ville der ikke være gjort forskel på dem.

Nu har jeg både bonusbørn hver anden uge, eget barn (der er hos sin far hver anden weekend) og fælles børn, og der bliver ikke gjort forskel på dem lige meget hvor meget de er her.

Den måde der bliver gjort forskel er at når vi kun har vores to små på 1 og 3 og de tre store er hos deres andre forældre, tager vi på ture der passer kun til de små. Når de store er her tager vi på ture der passer til dem alle - eller deler dem op så de store kommer på tur mens de små er hjemme og omvendt dagen efter.

[metten86]

Da jeg mødte min kæreste havde han en søn på 1½ år. I starten var det bare ren hygge når jeg så ham. Kæresten havde meget en idé om at sønnemand skulle forkæles når han var på weekend, hvilket jeg sagtens kunne følge ham i.. :) Da min kæreste flyttede ind i min lejlighed og Casper kom hver anden weekend, gjorde jeg det klart for kæresten, at selvom Casper ikke er min søn, så er det også mit hjem og mine regler og de skulle følges. Det var min kæreste helt indforstået med og siden da har jeg haft en meget aktiv del i Caspers opdragelse når han har været ved os og har i den grad været med til at sætte nogle grænser op for ham.. Jeg elsker ham højt og behandler ham som var han min egen - også selvom vi sidenhen har fået et fællesbarn.. :loveshower

[Nitzen1987]

Jeg er weekend-/feriemor og har været det i snart 5½ år... Her fungerer det som Stikan beskriver... Min mand har altid holdt fast på, at min mening og mine ord vægter lige så meget som hans over for børnene, så her er jeg også inde over opdragelsen når de er her... Manden synes at jeg var alt for blød i starten, men med tiden har vi lært hinandens meninger om børn og deres opdragelse at kende og nu er vi så mødt på midten og ved hvad "vi" finder rigtigt i forhold til den måde børnene skal takles på, når de er hos os.

[Guest Diden]

J har fuld forældre myndighed over Sara så vi har hende fast.

Helt i starten da jeg lige var kommet ind i huset skulle jeg selv tilpasse mig moder rollen, og det var derfor en prøvning på grænser for os alle sammen..

I dag har jeg mindst lige så meget at sige som J, og er nok i mange tilfælde meget mere forælder end han er i dag, da jeg er hjemme hos hende i hverdagene.

Men find jeres fælles kompromis hvordan i tackler når han er der :)

[litri]

Her er Det godt nok ikke mig, Men min kæreste der har fået en bonussøn. Han syntes da tiltider det er svært, dels fordi knægten er typisk 4 år lige nu og i trods, Men også fordi jeg nogen gange syntes han er lidt hård og jeg er for blød. Men vi snakker om det og finder ud af hvordan vi sammen kan gøre det.

Det er nok mest mig der bestemmer opdragelsen.