det klemte midterbarn - hjælp

[subos]

hejsa

har brug for alle de råd jeg kan få. vores datter Sofie på knap fire har det rigtig svært. hun er blevet storesøster for 10 uger siden og hendes storebror på 6½ har fået konstateret en hoftesygdom for 7 uger siden. dvs. der er rigtig meget fokus på lillesøster og på storebror. vi har fra start være meget opmærksomme på Sofie. hun har fået lov til at deltage i alt med lillesøster, hjulpet ved badning, bleskift, siddet ved siden af eller på skødet af mig når jeg har ammet, fået lov til at holde lillesøster alt hvad hun ville osv. hun har fået lov til at sidde og putte hos mig eller min mand, når hun havde lyst til det, vi har givet hende masser af positivt kontakt og omsorg, også førend hun selv beder om det. vi har sørget for tid til hende uden lillesøster og vi forsøger at hjælpe hende så snart hun har brug for hjælp, dvs hun blir ikke bedt om at vente fordi lillesøster skal noget, altså vi afviser hende ikke. vi ser hende og anerkender hende, hjælper hende mere end vi plejer og har sænket alle krav til hende. f.eks er hun super god til at tage tøj af og på - men det kan hun ikke her i tiden, hvilket vi tillader og hjælper hende. vi synes vi har gjort så meget godt og alligevel har hun det bare så svært :boo

hun græder ofte, kan ikke overskue noget. vil ingenting selv og blir meget vred på os, også helt uden grund. hun kræver ting hun ikke kan få. f.eks noget morgenmad vi ikke har og når hun får et nej bryder hun fuldstændig sammen. hun råber og skriger og smider sig ned på gulvet mens hun vræler og græder at hun har slået sig. hun kan påstå at hun ikke kan gå, ikke kan kravle ned at sengen eller ned af stolen, hvis vi siger "jo kom nu" så kan hun finde på at smide sig ned så hun slår sig.

ved godt det hele er en reaktion på at hun er blevet storesøster og forstærket af at der så også er mere fokus på storebror pga hans sygdom og det er så naturligt at hun reagerer. men synes bare vi gør så meget godt for hende og jeg synes bare det blir værre og værre. det påvirker mig meget og jeg kan mærke hvordan jeg blir mere og mere irriteret på hende :boo hvilket jo er noget rigtig skidt, for dte kan hun jo mærke :(

vi forsøger virkelig at lade være med at skælde ud, stiller minimale krav, hjælper hende alt hvad vi kan, anerkender at hun har det svært og trøster og gir hende masser af knus og kram og kærlig kontakt. jeg er pædagog, så jeg kender jo godt alle teorierne og ved jo egentlig godt hvad hun har brug for, men for filan hvor er det bare svært at udføre det i praksis i en hektisk hverdag.

så kom med jeres aller bedste råd eller fif til hvordan vi forhåbentlig kan hjælpe vores datter til at finde sig godt tilrette med hendes nye rolle som storesøster.

Mvh Subos

p.s har kontaktet børnehaven og derned har hun det bare rigtig godt, hun stortrives og er på det sidste endda blevet mere åben og udadvendt dernede. sofie er en meget lukket pige som holder kortene tæt på kroppen, hun vil f.eks. selv vinke farvel og vil helst ikke trøstes. men den seneste tid har det bemærket at hun har åbnet mere og mere op og har ladet de voksne komme lidt tættere ind på hende - hvilket jo er super dejligt at høre.

[Stbaby]

Det kunne jo også have noget med alderen at gøre og ikke det at være midterbarn?

[subos]

Det kunne jo også have noget med alderen at gøre og ikke det at være midterbarn?

he he ja hun er også midt i selvstændigheds alderen, hvilket selvfølgelig også er svært. men hun trives ikke og er meget ked af det, tror ikke kun det skyldes trodsalderen :blush vi er meget konsekvente og tydelige voksne. har vi sagt nej mener vi nej og sådan er det stadig selvom hun har det svært. tror det er det andet der nager hende. opmærksomheden. men synes bare nærmest ikke vi kan give hende mere end vi gør.

[TiaK]

Jeg tænker lidt, (og jeg har INGEN erfaring på børneområdet), men at hun reagerer på, at I "forkæler" hende? Det er en stor nok ting, at hun er blevet storesøster, men at mor og far også har ændret adfærd i forhold til hende er måske for meget? Ligenu har hun kun trygheden i børnehaven, hvor alt er som det plejer - derhjemme er intet som det plejer - de regler og normer, der var før er væk...

Bare en tanke... (og som sagt, så har jeg ingen børn selv - så kan godt være jeg er på dybt vand...:))

[subos]

Jeg tænker lidt, (og jeg har INGEN erfaring på børneområdet), men at hun reagerer på, at I "forkæler" hende? Det er en stor nok ting, at hun er blevet storesøster, men at mor og far også har ændret adfærd i forhold til hende er måske for meget? Ligenu har hun kun trygheden i børnehaven, hvor alt er som det plejer - derhjemme er intet som det plejer - de regler og normer, der var før er væk...

Bare en tanke... (og som sagt, så har jeg ingen børn selv - så kan godt være jeg er på dybt vand...:))

tak for svar. synes nu ikke vi forkælder hende :P men vi gir hende opmærksomhed. ikke mere end hun fik før hun blev storesøster, men vi er bare opmærksomme på at hun får den. Det er vigtigt at hun bliver set og ikke føler sig tilsidesat og det kan man nemt føle sig som når der pludselig er kommet en baby til som mor og fra også giver opmæksomhed.

[Banshee]

Min første tanke er at det er en kvik pige, der har regnet ud at der bliver taget ekstra hensyn. Det jeg bider mærke i er netop at hun jo har det fint i børnehaven - havde hun haft det skidt dernede, og været besværlig og ked dernede også, ville der helt sikkert være noget - men hun er det overfor jer - og jeg er ikke i tvivl om det handler om at hun får den ekstra opmærksomhed og I er ekstra hensynsfulde.. At I ikke stiller krav som før (FX til tøj). Hun ved jo godt hun kan, og måske plejer selv at tage det på - og pludselig behøver hun ikke (jubii). Hvis hun græder over noget morgenmad - så kunne det jo være hun ville få det dagen efter ?

Jeg tror I måske skal gå "tilbage".. Stille nogle krav, og lade være med at tage SÅ meget hensyn til hende :)

I øvrigt, har alderen HELT sikkert noget at sige - det er jo netop her de små opdager at de kan bruge deres stemmer og kommunikerer, samt at de kan "klare sig selv".

[qnp]

Jeg synes det er en rigtig god idé at inddrage hende meget i lillesøster og nedsætte forventningerne til hende, dels pga. at lillesøster er kommet til, men også fordi storebror pludselig får hjælp til mange ting.

Jeg tænker umiddelbart, at det er storebrors sygdom der påvirker hende mest. Det at hun "finder på" at hun ikke kan gå, ikke kan kravle ned af sengen, lyder som noget hun har oplevet storebror ikke kan. Hun har vel indtil nu stræbt efter at gøre alt det storebror kan, og pludselig er der meget han ikke kan/må, mon ikke det skaber lidt forvirring hos hende. Før fik hun ros for at gøre alt det storebror gør, nu bliver mor sur når hun efterligner storebror. Hvor meget inddrages hun i storebrors sygdom?

Forhåbentlig er det bare en periode ,så I snart har jeres dejlige pige igen, men det må være ret hårdt med baby, hys 3 årig og syg storebror :kram

[subos]

Min første tanke er at det er en kvik pige, der har regnet ud at der bliver taget ekstra hensyn. Det jeg bider mærke i er netop at hun jo har det fint i børnehaven - havde hun haft det skidt dernede, og været besværlig og ked dernede også, ville der helt sikkert være noget - men hun er det overfor jer - og jeg er ikke i tvivl om det handler om at hun får den ekstra opmærksomhed og I er ekstra hensynsfulde.. At I ikke stiller krav som før (FX til tøj). Hun ved jo godt hun kan, og måske plejer selv at tage det på - og pludselig behøver hun ikke (jubii). Hvis hun græder over noget morgenmad - så kunne det jo være hun ville få det dagen efter ?

Jeg tror I måske skal gå "tilbage".. Stille nogle krav, og lade være med at tage SÅ meget hensyn til hende :)

I øvrigt, har alderen HELT sikkert noget at sige - det er jo netop her de små opdager at de kan bruge deres stemmer og kommunikerer, samt at de kan "klare sig selv".

måske har du ret, men tror det nu ikke. det er jo meget almindeligt at børn går et udviklingstrin tilbage når der sker store omvæltninger i deres liv som f.eks at bliev storesøster. børn der er blevet renlige kan begynde at tisse meget i bukserne igen. børn med godt sprog kan begynde at snakke babysprog igen osv. derfor ser jeg det egentlig som en helt naturlig reaktion fra hendes side at hun pludsleig ikke er så selvhjulpen som hun plejer.

og det er jo ikke sådan at vi slet ikke stiller nogle som helst krav, vi overvejer bare vores kampe i denne tid. :)

Jeg synes det er en rigtig god idé at inddrage hende meget i lillesøster og nedsætte forventningerne til hende, dels pga. at lillesøster er kommet til, men også fordi storebror pludselig får hjælp til mange ting.

Jeg tænker umiddelbart, at det er storebrors sygdom der påvirker hende mest. Det at hun "finder på" at hun ikke kan gå, ikke kan kravle ned af sengen, lyder som noget hun har oplevet storebror ikke kan. Hun har vel indtil nu stræbt efter at gøre alt det storebror kan, og pludselig er der meget han ikke kan/må, mon ikke det skaber lidt forvirring hos hende. Før fik hun ros for at gøre alt det storebror gør, nu bliver mor sur når hun efterligner storebror. Hvor meget inddrages hun i storebrors sygdom?

Forhåbentlig er det bare en periode ,så I snart har jeres dejlige pige igen, men det må være ret hårdt med baby, hys 3 årig og syg storebror :kram

tror det er en kombination af begge dele og tror ikke storebrors sygdom har størstedelen af skylden. det fylder ikke så meget i hverdagen at han er syg i hvert fald ikke for børnene. det er mest det rent praktiske med at få hverdagen til at hænge sammen med kørsel osv. og det er hverken Mads eller Sofie en del af. det planlægger min mand og jeg. men jeg tror der er et problem i at alle folk spørger til Mads og alle dikke dikker Ida, men mange glemmer Sofie. det må ikke være rart for hende. Hverdagen er pt tilrettelagt sådan at Mads kan klare den. dvs vi kører i bhv, når vi skal på besøg osv. så Mads kan det hele i hverdagen også kravle op og ned af seng osv. der er ikke som sådan nogen særlige hensyn. det er jo det fysiske Mads ikke kan, altså fodbold, løb, hop osv. men alt andet i hverdagen kan han som han plejer. Vi bruger ikke ros ret meget, men anerkendelse så tror ikke det er det der er galt.

men hvad mon det så er?? hmm :blink

Mvh subos