Ny baby midt i sorgen?

[tineditte]

Jeg er den heldige mor til to smukke drenge. Jeg har et stykke tid ønsket mig nr. 3 barn og vi har snakket meget om det herhjemme. Vi vil gerne have en snart, så der ikke bliver for lang tid mellem dem.

Men nu bliver jeg så meget i tvivl. Jeg mistede min far for kort tid siden og nu tænker jeg, om det er smart at få en ny baby her, midt i alt sorgen?

Jeg har haft en fødselsdepression med min første og også måtte kæmpe en del, for at bevarer overskuddet med en baby i huset anden gang, men efterhånden som de bliver større drengene, har vi det rigtig fint herhjemme.

Derfor var vi enige om, at jeg godt kunne klare en ny baby, selvom det er hårdt når de er helt små.

Men nu ved jeg altså ikke om jeg tør! Tænk hvis jeg går helt ned igen og ikke er der for nogle af mine tre børn?? Men på den anden side føler jeg, det ville være godt at lade livet gå videre og min far ville ikke ønske, at jeg opgav min drøm om tre børn for ham.

puuhh.. kunne godt bruge erfaringer og tanker for nogle kloge kvinder lige nu <_< <_<

[Tina80]

Nu har jeg tænkt hele dagen på hvad jeg kunne skrive til dig. Min første tanke er at I bedst selv kan mærke indeni jer hvad der er bedst for jer. Beslutter I jer for en ny graviditet bør du nok vende dine tanker med læge og Jordmor når du er gravid så de kan hjælpe dig med at komme igennem graviditeten og bagefter så du ikke udvikler fødsels deperation. Held og lykke med det hele.

[tineditte]

Nu har jeg tænkt hele dagen på hvad jeg kunne skrive til dig. Min første tanke er at I bedst selv kan mærke indeni jer hvad der er bedst for jer. Beslutter I jer for en ny graviditet bør du nok vende dine tanker med læge og Jordmor når du er gravid så de kan hjælpe dig med at komme igennem graviditeten og bagefter så du ikke udvikler fødsels deperation. Held og lykke med det hele.

Tak for du bruger din tid på at tænke over mit dilemma, det varmer!

Jeg føler faktisk mest at jeg er klar til det her barn og min mand er jo ikke i sorg som mig. Så egentlig tænker jeg, at livet er så vigtigt lige netop nu, hvor det hele føles så uretfærdigt. Men det virker måske bedst at vente lidt, da det er meget kort tid siden jeg mistede ham. Så kan jeg måske bedre mærke om jeg har overskuddet.

Men rigtig god tanke at tale med jordemoder og læge, for det gjorde jeg ikke med min yngste selvom jeg havde haft den voldsomme reaktion efter første fødsel. Jeg fødte ikke i Danmark så jeg syntes ikke jeg kunne tale så nemt med dem på engelsk. :prik

[Tina80]

Uha nej det er ikke nemt at føde i udlandet- var det bevidst valg? Jeg lå selv på du tyrkisk sygehus da mit fostervand gik i uge 18. Lå der hele ferien så det var skisme ikke sjovt. Det kan godt være en god idé at få sorgen over din får lidt på afstand. Da jeg mistede den sidste tvilling pige der i uge 25 ville jeg aldrig aldrig mere være gravid igen... Men se nu er vi sørme i gang igen. Sal tiden læger mange sår :-)

[tineditte]

Ja, vi boede i Island, så det var med vilje jeg skulle føde der. De har et fantastisk sygehus og fødeafdeling :-) men sproget var ret svært, så jeg opgav nok lidt at gå i dybden med ting.

Jeg er ked af at høre du har mistet din datter, jeg kan slet ikke forestille mig den sorg! Min far fik trods alt lov at leve sit liv.

Men dejligt at vide at i prøver igen, det viser jo at sorgen alligevel giver plads til livet :)