2 eller 3 børn ?

[sallys]

Jeg ved ikke om dette emne ligger forkert, men så må det jo flyttes....

Sagen er vi har en dejlig dreng på 4 og en skøn tøs på snart 3... og jeg er SÅÅÅÅÅÅÅ skruk igen, men men men... vi skal jo ikke have flere børn. Det har hele tiden været "planen" om man vil, at vi skulle have to børn, vi har to børneværelser, alle babyting er givet videre, har hænderne fulde med familie, arbejde osv.... og alligevel så har jeg så mega irriterende meget "lyst" til en 3'er... en lille "efternøler"... ;)

Tror dog ikke manden vil høre tale om det, så jeg skal godt nok have argumenterne i orden... men vi er jo glade og tilfredse som det er nu! Ingen blebørn, de kan det meste selv, vi har lettere ved at tage ud, vi kan sagtens være i den bil vi har nu, for ikke at tale om huset der passer lige præcis nu... vi har to sunde og raske børn, vi er ikke ligefrem levet yngre (jeg bliver 30 næste gang - huh), bedsteforældrene mener vist også de har børnebørn nok... osv osv...

Men jeg har den her lille bitte drøm om endnu et barn... og føler pludselig at mange omkring mig nu skal til at have en til, om det så er nr. 2, 3 eller 4 - jeg bliver så skruk når jeg hører om det. Jeg har haft to hårde barsler, med ombygning og udflytning med midlertidigt hjem, barske dødsfald i nær familie, og en hurtig opstart på arbejde, så jeg føler slet ikke jeg har nydt mine barsler - dog har jeg nydt mine børn, men ikke fået samlet den energi, der kan være brug for, når man starter op igen... men alligevel...

Jeg ved slet ikke hvorfor jeg så inderlidt ønsker endnu et barn, når jeg ser på de to store - de har jo så meget glæde af hinanden, og er meget tætte, mens en 3er nok altid vil være lidt udenfor ?

Ej jeg har så mange tanker om det, og har haft det læææænge!!! Men har egentlig sagt slut, ville bare lige ud med mine "jeg er total skruk - øv frustrationer"....

Andre der har haft denne tvivl - og hvad er udfaldet blevet ? ;)

[Barbamama]

Jeg har godt nok ikke været i din situation, men jeg synes det bedste argument er at du inderligt inderligt har lyst til at få et barn mere. Du kan evt. mærke efter noget tid, om det bare lige er "et flip" eller om lysten inderligt fortsætter, men jeg tænker, at hvis du virkelig virkelig gerne vil have nummer to, så er alle modargumenter egentlig ret ligegyldige... Men for nu at tage fat på nogle af dine modargumenter alligevel:

"Vi er ikke ligefrem blevet yngre" (du bliver snart 30): MANGE får deres FØRSTE barn, når de er 30. Jeg kan slet slet ikke se problemet medmindre I da har et eller andet, der gør at I bliver gamle før så mange andre ;)

"Vi har givet alle babytingene væk": I havde vel heller ingen babyting da I fik nr. 1, men det lykkedes vel at få anskaffet noget. ;)

"Forældrene mener at de har børnebørn nok": Det ville undre mig MEGET, hvis de ikke blev ovenud lykkelige over en mere.

"Det bliver en efternøler": Jeg er selv efternøler og jeg har det som blommen i et æg ;) Og har iøvrigt et meget tæt forhold til begge mine brødre. :) Måske endda tættere end de har til hinanden. Jeg tror ikke at søskendes forhold til hinanden har så meget med alderen at gøre, men mere om mentalitet.

"Vi har to børneværelser": Kan man bygge til? Eller simpelthen flytte? Det første stykke tid behøver bebsen jo heller ikke eget værelse som sådan...

"Vi har allerede to sunde og raske børn": Er det ikke snarere et argument for at producere nogle flere, end for at stoppe? :)

"De store kan næsten klare sig selv nu, de er ovre blealderen": Igen: Så kan I jo NETOP overskue en mere. :)

Der vil altid være "gode" argumenter for ikke at få børn (Det er jo det, som mange også siger til barnløse par - Hvis I skal vente til at tiden er rigtig, så får I aldrig børn ;)) men til syvende og sidst, så synes jeg kun at det handler om, om man har kærlighed til en mere. Resten skal man nok finde ud af. ;)

Uh, det her blev vist ikke et særligt objektivt indlæg, og ved heller ikke om det hjalp dig, men nu har du da fået mit besyv med. Held og lykke med beslutningen (og evt. overtalelse af manden)

[sallys]

TAK :biglove

Hvor er du god til at vende det hele, alle mine argumenter imod kan jo sagtens bruges som det omvendte! Tak!! :gp

[bwana]

Hejsa

Min overbevisning har også i mange år været, at vi skulle have 3. Da vi fik nr. 2, var jeg helt sikker på, at vi nok også skulle få nr. 3 på et tidspunkt, men som tiden er gået har jeg indset, at lysten/overskuddet/viljen bare ikke er der alligevel. Vores liv fungerer helt super med de 2 vi har, og der er rigeligt at se til med dem alene. Synes nogle gange at jeg har svært ved at have tid til dem hver især, så tør slet ikke tænke på, hvis vi havde 3. Samtidig har vi voksne også nogle fritidsinteresser som vi gerne vil fortsætte med, men med 3 børn kan det hele pludselig blive et alt for kompliceret puslespil. Derfor har vi valgt at lade det blive ved de 2 vi har.

Jeg har haft 2 ukomplicerede graviditeter, fødsler og barsler. Derfor tror jeg også, at jeg havde ønsket om at gennemgå det hele for 3. gange. Men jeg har efterhånden indset, at det ikke kommer til at ske. Og nu har jeg det helt fint med den beslutning, hvor jeg for et par år siden havde det helt anderledes.

Jeg håber I finder ud af hvad der er rigtigt for jer.

Knus

[tinaclemens]

Hej

Ja jeg har selv været der.... vi venter nr. 3 og vi havde også solgt alt og var enige om de 2 var nok og dejligt med en af hvert køn.... men så var vi på ski tur bare mor og far... ude og spise... var blevet lidt fulde og var pludselig blevet enige i at vi ikke var færdige med at få børn. jeg blir 30 og min mand 36 så du er da ikke gammel....

Føler i at i har overskud og ikke mindst lyst til nr. 3 så nyd livet og gør hvad jeres hjerte fortæller. :hump y go girl :loveshower

Tina

[Dorthe]

Hejsa

Min overbevisning har også i mange år været, at vi skulle have 3. Da vi fik nr. 2, var jeg helt sikker på, at vi nok også skulle få nr. 3 på et tidspunkt, men som tiden er gået har jeg indset, at lysten/overskuddet/viljen bare ikke er der alligevel. Vores liv fungerer helt super med de 2 vi har, og der er rigeligt at se til med dem alene. Synes nogle gange at jeg har svært ved at have tid til dem hver især, så tør slet ikke tænke på, hvis vi havde 3. Samtidig har vi voksne også nogle fritidsinteresser som vi gerne vil fortsætte med, men med 3 børn kan det hele pludselig blive et alt for kompliceret puslespil. Derfor har vi valgt at lade det blive ved de 2 vi har.

Jeg har haft 2 ukomplicerede graviditeter, fødsler og barsler. Derfor tror jeg også, at jeg havde ønsket om at gennemgå det hele for 3. gange. Men jeg har efterhånden indset, at det ikke kommer til at ske. Og nu har jeg det helt fint med den beslutning, hvor jeg for et par år siden havde det helt anderledes.

Jeg håber I finder ud af hvad der er rigtigt for jer.

Knus

Det kunne være mig der havde skrevet det hele :)

[Guest LilleMig]

Åhh det er svært, det med om man skal have flere børn eller ej :(

Her har vi hele tiden været enige om at vi skulle have 3, og det har vi så fået og vi skal ikke have flere.... MEN, jeg er stadig skruk, og jeg har bare måtte indse at det vil jeg nok være lang tid endnu, fik vi så nummer 4 ville jeg sikkert også være skruk derefter osv, så jeg har bare sagt til mig selv at en eller anden skal jo være den sidste og det må så blive Jessie :blush

Men om i skal have nummer 3, tja det er ikke nemt at vide, i mit tilfælde har det ikke været den store omvæltning at få nummer 3, men det var nok også fordi vi startede direkte på flasken, så hun har sovet igennem om natten, hun er dejlig nem når hun er vågen osv, den eneste forskel er at det er frygtelig besværligt når vi allesammen er ude og handle, og det er svære at få 3 børn passet frem for 2, men så er det vist også det :)

Held og lykke med beslutningen :kiss

[Jeanette]

Åhh det er svært, det med om man skal have flere børn eller ej :(

Her har vi hele tiden været enige om at vi skulle have 3, og det har vi så fået og vi skal ikke have flere.... MEN, jeg er stadig skruk, og jeg har bare måtte indse at det vil jeg nok være lang tid endnu, fik vi så nummer 4 ville jeg sikkert også være skruk derefter osv, så jeg har bare sagt til mig selv at en eller anden skal jo være den sidste og det må så blive Jessie :blush

Det kunne være mig der havde skrevet det der... bortset fra vores sidste hedder Thilde.

Det er supersvært.....

[frøkenlækkerrøv]

vi troede vi skulle have 3 eller flere... men efter vi fik nr 2 så blev heleverden vendt på hovedet for os.. hun er syg og vi ville ikke have overskuddet til en mere:0( så sådan blev det desværre afgjort her :boo men det første jeg ville gøre ville være at snakke med manden om det? fortælle hvordan du har det... og så tage den derfra.. .der skal (nogen gange desværre) 2 til at lave et barn... og hvis han ikke vil?? MEN hvad hvis han går og har det nøjagtig på samme måde????

[Guest kilden]

Jeg ved ikke om dette emne ligger forkert, men så må det jo flyttes....

Sagen er vi har en dejlig dreng på 4 og en skøn tøs på snart 3... og jeg er SÅÅÅÅÅÅÅ skruk igen, men men men... vi skal jo ikke have flere børn. Det har hele tiden været "planen" om man vil, at vi skulle have to børn, vi har to børneværelser, alle babyting er givet videre, har hænderne fulde med familie, arbejde osv.... og alligevel så har jeg så mega irriterende meget "lyst" til en 3'er... en lille "efternøler"... ;)

Tror dog ikke manden vil høre tale om det, så jeg skal godt nok have argumenterne i orden... men vi er jo glade og tilfredse som det er nu! Ingen blebørn, de kan det meste selv, vi har lettere ved at tage ud, vi kan sagtens være i den bil vi har nu, for ikke at tale om huset der passer lige præcis nu... vi har to sunde og raske børn, vi er ikke ligefrem levet yngre (jeg bliver 30 næste gang - huh), bedsteforældrene mener vist også de har børnebørn nok... osv osv...

Men jeg har den her lille bitte drøm om endnu et barn... og føler pludselig at mange omkring mig nu skal til at have en til, om det så er nr. 2, 3 eller 4 - jeg bliver så skruk når jeg hører om det. Jeg har haft to hårde barsler, med ombygning og udflytning med midlertidigt hjem, barske dødsfald i nær familie, og en hurtig opstart på arbejde, så jeg føler slet ikke jeg har nydt mine barsler - dog har jeg nydt mine børn, men ikke fået samlet den energi, der kan være brug for, når man starter op igen... men alligevel...

Jeg ved slet ikke hvorfor jeg så inderlidt ønsker endnu et barn, når jeg ser på de to store - de har jo så meget glæde af hinanden, og er meget tætte, mens en 3er nok altid vil være lidt udenfor ?

Ej jeg har så mange tanker om det, og har haft det læææænge!!! Men har egentlig sagt slut, ville bare lige ud med mine "jeg er total skruk - øv frustrationer"....

Andre der har haft denne tvivl - og hvad er udfaldet blevet ? ;)

Mine erfaringer er:

Da jeg ventede den første Lea (nu 4 1/2 år), skulle vi have fire børn, af to hold. Først to, laaang pause og så to mere.

Efter vi fik den første fik min mand en depression, som kom helt uventet for os, da der slet ikke er tendens til dette i hans familie eller opvækstform.

Han kom selvfølgelig igennem dem, men chokket over at "dette kunne ske for ham" - vi havde forventet jeg var den sårbare han den stærke - virkeligheden var på dette område helt anderledes end forventet for os, men ja, chokket er her stadig lidt, snart 5 år efter.

Lea er et dejligt nemt barn, glad, godmodig og hurtig tilpassende og vi har haft utroligt meget tid sammen med hende.

Vores barn nr 2, Maya (bliver 2 år d. 8 december) sov ikke om natten det 1 leveår. Da hun var vænnet fra natamninger vågnede hun hvert 3.kvater, maks sovetid 1,5 time pr lur.

Det har virkelig trukket tænder ud. hun er en bestemt dame, mega charmerende, men også meget viljefast. Stod meget i kontrast til mig, og jeg blev faktisk udfordret på mine evner til at mærke mig selv, og melde ud, hvor er jeg, hvad vil jeg/vil jeg ikke. Jeg elsker hendes ukuelighed, men det er aldrig let, når man selv skal stå imod ens egen principper. -Forstået på den måde, at jeg ønsker selvstændige børn, som kan tage vare på sig selv, og deres behov, men samtidig kan udvise empati. Her fik jeg et lille barn, som ikke skulle lære at tage vare på sig selv og som ovenikøbet mestrede dette i en høj grad, men som ville udfordre mig, på selvsamme evner til at tage vare på mig selv. Kun ved at hendes omgivelser kan det samme, kan jeg styrke hende i at balancere mellem egne behov og forståelse for andre....

...åh det blev kringlet.

Jeg ville egentligt bare derhen, hvor jeg siger, at med børn er der PLANEN, derefter kommer VIRKELIGHEDEN.

Man kan have en ide om hvor mange børn man vil have, men ideer skal jo justeres til, ressourcer, timing, økonomi og hjerterum og meget mere.

Jeg er gået fra, at ville have fire, til at ville have tre, til at tro, mine ressourcer kun rækker til to til nu... at vide to er passende nu, men lur mig, om det ikke engang kommer en nr. 3, men tiden må vise hvornår/om.

Jeg kigger på det jeg byder (og de mig/hinanden) mine børn, mig selv, min mand og os som par og på os som familie.

Og det jeg ser er godt. Lige tilpas.

Jeg dog også, at overskuddet ikke er overvældende stort. Skulle vi have en mere, skulle vi gå meget på kompromis med vores standart af tid, overskud/energi og partid/fritid. Det vil jeg ikke.

For mig skal beslutningen om et evt. barn nr 3 komme i kølevandet på en lang periode med overskud. Jeg vil ikke, som da jeg ventede nr 2. forvente et nemt barn mere, men forvente et barn, som behøver meget, og som vil udfordre mig/min mand/familien på mønstre eller ligende. Først når der er overskud til dette, og min skruk-hed kan ønske sig alt dette også, vil jeg tage snakken om barn nr. 3 op.

-fordi man skal passe på sin familie. I dag er familien en sårbar konstruktion. Passer vi ikke på denne, går parforholdet i stykker og det er familiens fundament.

Jeg har kærlighed nok til 6+ børn. Jeg elsker at føde, Mit hjerte har rum og udvidelsesevner nok til så mange, men min mand??? -mine 2 prinsesser?

-Hvis du, med disse tanker stadig har en skruk-hed som kan bære dette, forestillingen om et barn som kan være sværere end de andre, og alligevel føler et realistisk overskud til barn nr 3 og din mand og børn kan følge dig i dette, så pyt med at I kun har 2 børneværelser. Hvem siger at børn har ret på eget værelse? Giv TID i stedet for. -bilen er nok sværere ikke at skifte ud, hvis den ikke kan undværes? -babyting er billige brugt, fri for mange flere stoffer end nye ting og I har erfaret hvor meget, hvor lidt og hvad man behøver/ikke behøver. -Ingen problem der, det løser sig.

Du skriver: så jeg føler slet ikke jeg har nydt mine barsler - dog har jeg nydt mine børn, men ikke fået samlet den energi, der kan være brug for, når man starter op igen... men alligevel...

-Jeg kan frygte, at du håber at få denne følelse ved at få barn nr tre, men jeg er ikke sikker på, at barn nr 3. bliver sundt for familien, før du/I får lært at leve i nuet og få nydt dine børn, på den måde du drømmer om, får overskuddet tilbage, får gjort status.

Måske er det på tide at få ryddet lidt op i familiens vaner, hvordan ser vores hverdag/dage ud. Hvad er godt, hvad er kanp så godt, hvordan får vi ro på, hvornår/hvordan tanker vi op, sammen og hver især, hvor ligger kvalitetstiden, det tætte samvær med børnene og med sig selv og hinanden som par. Hvordan får vi dette/mere af dette.

Inden jeg slutter, vil jeg lige sige, at dette også er relevant for mig selv. Så tag hvad du kan bruge, og lad resten ligge. Noget af det er også skrevet til mig selv ;-)