Når manden tager dig for givet...

[Barbamama]

:kram :kram :kram :kram :kram :kram :kram :kram

Dejligt at I har fået snakket om det, og er blevet (nogenlunde) gode venner igen. :)

Jeg vil bare lige indskyde, at samme "scene" sagtens kunne have udspillet sig herhjemme hos os, men så havde det ikke handlet en pind om vasketøj. Kunne det tænkes at følelserne er kulmineret lidt med bachelorstress, en hængende sorg over at have mistet (Undskyld, undskyld, undskyld hvis jeg går for tæt på nu...) og evt. arbejdsstress fra hans side?

Det er bestemt ikke iorden, at han tog dig forgivet, men det lyder det ikke til at han plejer at gøre (når du samtidig skriver "din ellers søde og omsorgsfulde mand") så måske trængte han egentlig bare til at skælde ud over noget, og så blev det lige pludselig nogle totalt ligegyldige skjorter. <_<

Bare et gæt. :) Uanset hvad håber jeg at I begge er glade igen :kram

[tazdiginez]

Han har bare aldrig opført sig sådan før, så det kan jeg slet ikke forstå...

Der kan være mange grunde til at man ændre adfærd - der kan være stress og tanker der flyver hinsides.

Lige så vel som du kan være stresset over din opgave, kan han være stresset over arbejdet - det er vigtigt at tale sammen.

hør ham evt. efter om han har det godt, mentalt.

Om han er stresset, bare trænger til dig generelt eller hvad det er der nager ham, for du kan mærke en adfærds ændring som du er bange for vil resultere ud i noget du ikke bryder dig om - ligeledes kan du også få snakket ud med din mand om dine problemer :)

[Nitzen1987]

:kram :kram :kram :kram :kram :kram :kram :kram

Dejligt at I har fået snakket om det, og er blevet (nogenlunde) gode venner igen. :)

Jeg vil bare lige indskyde, at samme "scene" sagtens kunne have udspillet sig herhjemme hos os, men så havde det ikke handlet en pind om vasketøj. Kunne det tænkes at følelserne er kulmineret lidt med bachelorstress, en hængende sorg over at have mistet (Undskyld, undskyld, undskyld hvis jeg går for tæt på nu...) og evt. arbejdsstress fra hans side?

Det er bestemt ikke iorden, at han tog dig forgivet, men det lyder det ikke til at han plejer at gøre (når du samtidig skriver "din ellers søde og omsorgsfulde mand") så måske trængte han egentlig bare til at skælde ud over noget, og så blev det lige pludselig nogle totalt ligegyldige skjorter. <_<

Bare et gæt. :) Uanset hvad håber jeg at I begge er glade igen :kram

Vi er begge glade igen.... og jo det er helt sikkert en kulmination af mange ting, der har startet lige netop det skænderi... Jeg føler mig ikke stresset over mine eksaminer (endnu) men jeg har dem hængende over hovedet konstant... Manden har arbejdet rigtig mange timer her den sidste uges tid, så han var helt sikkert udkørt... Og ja det at vi har mistet ved MA sørger jeg nok stadigvæk over (ubevidst), selvom at det er mere end fire måneder siden... Så der er helt sikkert flere ting, der har fået det hele til at kulminere...

[ChaosCat]

først er jeg da glad for at høre det hele har løst sig igen det er vildt dejligt...

dernæst vil jeg lige fortælle det første jeg tænkte udover at sådan kunne det også have været herhjemme... men jeg er godt nok imponeret over at du bestilte vasketid for ham havde det været herhjemme og mig havde jeg bare tænkt ja vil du vaske selv så må du squ selv sørge for det hele HAH... ;-)