Dårligt forhold

[Tommelise]

Kære alle

Jeg håber I kan hjælpe mig. Jeg er virkelig i vildrede.

Kort fortalt: Vi har et barn på 5 år. Vi har så prøvet at få nr. 2 i tre år nu. I den periode har det ofte gået mig på. Vi har været uforklarlige barnløse, ingen af os fejler noget. Vores grundlæggende problem har nok også været, at vi ikke har haft nok sex. Min mand er ofte stresset, og kan have svært ved at samle sig om sexakten. Det har gået mig endnu mere på, da jeg elsker sex og synes stik modsat, at det er meget afstressende.

Nu i vores 3. ICSI forsøg i det private er jeg så blevet gravid. Vi var enige om, at det var det sidste forsøg og så ville vi stoppe med flere forsøg.

Inden vi gik i gang med 3. ICSI forsøg begyndte vores forhold at knirke, alt det baby-halløj og manglende sex har virkelig sat sine spor. Jeg var faktisk villig til at gå fra ham, men er nu i tvivl.

Skal jeg blive og få barn nr. 2 med ham? At få barn nummer 2 er egentlig ikke hans ønske, men noget han udelukkende gør for min skyld. Eller skal jeg få en abort? Og så vi kan gå fra hinanden. Lige nu er jeg ikke lykkelig i vores forhold, og vil allerhelst ud af det, men ønsker mig også brændende et barn til/søskende til mit barn.

Vi skændes ikke eller er uvenner, men taler om tingene i fred og ro. Vi er K:37 år og M: 42 år.

 

Gode råd søges eller lignende historier fra en (grædende) Tommelise.  

[Little Miss]

Synes det er meget svært at rådgive andre om så kan kun svare ud fra hvad jeg selv ville gøre...

 

Jeg ville vælge at få barnet og se om tingene mellem jer ændre sig nu hvor der ikke er stressen med at prøve at blive gravide.

Der vil selvfølgelig så være en anden form for stress - ny baby mv.

 

Vi var selv ramt af samme problematik - min mand fik stress mens jeg var gravid med nr. 2 og inden havde vi også kæmpet med at blive gravide. Vi valgte at gå i parterapi for at se om vi kunne redde forholdet.

 

Jeg ville ikke kunne få en abort. Mit ønske var for stort til børn - også selvom jeg skulle klare det alene. 

 

Giver det mening?

[Tommelise]

1 hour ago, Little Miss said:

Synes det er meget svært at rådgive andre om så kan kun svare ud fra hvad jeg selv ville gøre...

 

Jeg ville vælge at få barnet og se om tingene mellem jer ændre sig nu hvor der ikke er stressen med at prøve at blive gravide.

Der vil selvfølgelig så være en anden form for stress - ny baby mv.

 

Vi var selv ramt af samme problematik - min mand fik stress mens jeg var gravid med nr. 2 og inden havde vi også kæmpet med at blive gravide. Vi valgte at gå i parterapi for at se om vi kunne redde forholdet.

 

Jeg ville ikke kunne få en abort. Mit ønske var for stort til børn - også selvom jeg skulle klare det alene. 

 

Giver det mening?

Det giver rigtig meget mening.

Jeg føler bare lidt, at uanset om vi får det barn eller ej, så er det kun et spørgsmål om tid før vi går fra hinanden. Jeg er nået til et punkt, hvor jeg har svært ved at se os sammen længere.

Men en abort virker også helt vanvittig efter vi har prøvet i så lang tid og vores aldre taget i betragtning.

 

Little Miss, hvordan er jeres forhold så blevet nu efter baby nr. 2 og stress?

[ki schou]

Jeg ville som Little Miss også vælge at få barnet, når det nu er et brændende ønske fra din side af. Skulle det gå så galt at I ender med at gå fra hinanden, så har I jo i forvejen et barn sammen, så på den måde vil I altid være knyttet til hinanden du og din mand, derfor synes jeg ikke at et barn nr. 2 ville gøre den store forskel i fald I ikke er sammen i fremtiden (groft sagt).