Sign in to follow this  
Followers 0
Guest

Når et kæledyr dør?

5 posts in this topic

Mine forældre har en dejlig Golden retriever som efterhånden er gået hen og blevet 11 år. Han er min søns et og alt. De er vokset op sammen og Gustav som hunden hedder har altid været der.

 

Jeg har talt med min mor idag og kan godt høre, vi nærmer os der hvor vi desværre må sige farvel. Jeg er ikke sikker på det lige er i morgen, men jeg tror vi taler uger/mdr.

 

Min far har i et stykke tid sagt, at vi nok skulle forberede Sebastian på at Gustav kunne dø. Vi har talt med Sebastian om at Gustav er ved at være en ældre herre og han kender godt til fx. hundeår og kan godt relatere det til menneskeår.

 

Nu rykker det tættere på og jeg er begyndt at spekulere på, om vi har forberedt ham godt nok, men også hvordan hulen får man det sagt når det er endeligt. Jeg ved det bliver et af de hårdeste slag han foreløbig kommer ud for i sit snart 9 årige liv. 

Vi ser Gustav 2-4 gange om året, hvor vi bor hos mine forældre og Gustav. Vi skal dertil om ca 14 dage og bliver 1 uge. Jeg er i tvivl om jeg skal sige noget til ham, næste gang vi kommer er til jul, men jeg er ikke sikker på Gustav er der der, måske hvis vi er heldige. Jeg synes bare også det er hård kost at sige, at han skal sige farvel hvis nu......

 

Cassandra holder også meget af Gustav, men jeg tror det bliver nemmere for hende, det er Sebastian jeg tror vil reagere kraftigst.

 

Har i nogle erfaringer at dele ud af?

 

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vi mistede kejzer sidste år til en akut mavedrejning. Han blev 9½ . Der var Silke 5½. Hun endte faktisk med at være der under forsøget på at redde ham hos dyrlægen, da vi ikke lige havde andre valg. Men hun har også oplevet at miste sin Oldemor. Silke har måske en helt særlig anskuelse på det her med at miste. For de bor jo oppe i skyerne og når de er klar til det fødes de i et andet land (øøøh den har vi så ikke lært hende) og indtil det sker kan man se dem som flotte stjerner på himlen. 

Hun savner stadig kejzer, især når hun er træt og verden vælter. Men hun så hvor syg han var og sagde farvel til ham også, samt var med til at begrave urnen i haven, plante en rosenbusk osv. Tror det vil betyde meget at Sebastian får lov til at sige ordenligt farvel.

Chanel dengang lidt over 2 spurgte slet ikke efter ham da han ikke var her mere. 

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

9 hours ago, kejzer said:

Vi mistede kejzer sidste år til en akut mavedrejning. Han blev 9½ . Der var Silke 5½. Hun endte faktisk med at være der under forsøget på at redde ham hos dyrlægen, da vi ikke lige havde andre valg. Men hun har også oplevet at miste sin Oldemor. Silke har måske en helt særlig anskuelse på det her med at miste. For de bor jo oppe i skyerne og når de er klar til det fødes de i et andet land (øøøh den har vi så ikke lært hende) og indtil det sker kan man se dem som flotte stjerner på himlen. 

Hun savner stadig kejzer, især når hun er træt og verden vælter. Men hun så hvor syg han var og sagde farvel til ham også, samt var med til at begrave urnen i haven, plante en rosenbusk osv. Tror det vil betyde meget at Sebastian får lov til at sige ordenligt farvel.

Chanel dengang lidt over 2 spurgte slet ikke efter ham da han ikke var her mere. 

 

Det er nok en fordel når børnene kan se dyrene ikke har det godt, så kan de måske bedre forstå de skal herfra. Sebastian talte om, sidst vi var hos mine forældre, at Gustav var blevet gammel og han havde meget svært ved at give slip og tage med hjem igen. Gustav er blevet gammel, men har det fysisk sådan nogenlunde, det er mere hovedet der virker som om den er ved at gå gal.

Sebastian tror på reinkarnation, det er heller ikke noget vi har lært ham. Men det skal han bare tro på, hvis det hjælper ham og jeg forstår godt de små kan tænke sådan.

Sebastian har også mistet 2 oldeforældre, vi mistede 2 indenfor  1 mdr., men han var så lille 2/3 år, at det ikke havde den helt store betydning.

Der betyder Gustav så meget mere. Jeg var selv 12 år, da min Gudmors hund døde som jeg var meget knyttet til og det var slemt. Selv som 20 årig da min egen hund døde var det slemt, så jeg føler ret meget med hvad min dreng snart skal igennem.

 

Jeg tror du har ret i, det er vigtigt at få sagt farvel. Så jeg må hellere få sagt noget til ham.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ikke rigtig andre erfaringer end min egen dybe barnesorg ved hver en afsked med familiens elskede hunde, der blandt andet på grund af den nærliggende hovedvej ofte er kommet herfra for tidligt og derfor uden mulighed for forberedelse. Jeg er ikke sikker på, at der er en rigtig god måde, men jeg tænker, at din søn er så gammel, at der er god mening i at forberede ham og lade ham give vaps et ekstra stort farvel-knus just in case. Jeg ved simpelthen bare ikke, hvordan man forbereder ham bedst :chin:

 

Mine niecer havde - da familiens elskede 13 år gamle hund måtte aflives for nylig - fornøjelse af at se gamle billeder af ham igennem fra hvalp til gamling, men det var jo så bagefter, og de er så heldige, at der er en hund mere i husstanden at give den overskydende kærlighed til.

 

Det blev lidt noget rod... jeg syntes bare, at jeg ville melde ind på emnet - jeg kan sådan relatere til det..

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

2 minutes ago, Lady H said:

Ikke rigtig andre erfaringer end min egen dybe barnesorg ved hver en afsked med familiens elskede hunde, der blandt andet på grund af den nærliggende hovedvej ofte er kommet herfra for tidligt og derfor uden mulighed for forberedelse. Jeg er ikke sikker på, at der er en rigtig god måde, men jeg tænker, at din søn er så gammel, at der er god mening i at forberede ham og lade ham give vaps et ekstra stort farvel-knus just in case. Jeg ved simpelthen bare ikke, hvordan man forbereder ham bedst :chin:

 

Mine niecer havde - da familiens elskede 13 år gamle hund måtte aflives for nylig - fornøjelse af at se gamle billeder af ham igennem fra hvalp til gamling, men det var jo så bagefter, og de er så heldige, at der er en hund mere i husstanden at give den overskydende kærlighed til.

 

Det blev lidt noget rod... jeg syntes bare, at jeg ville melde ind på emnet - jeg kan sådan relatere til det..

 

Ja, man kommer sådan til at holde af de dyr :) og jeg husker nemlig også selv min store barnesorg. Det vil jeg jo på sin vis gerne gøre nemmere for ham, men måske det bare er et af de steder hvor det bare er hårdt no matter.... og man ikke kan skærme.

 

Planen er, at Sebastian får sin seng flyttet op i stuen hvor Gustav nu sover, så de kan være sammen om natten. Det betyder meget for dem begge og et af problemerne er at Gustav savner selskab om natten, men ikke tør gå op af trapperne hvor soveværelserne er. Så de får ekstra tid med hinanden der og der bliver slået to fluer med et smæk :)

 

Jeg ønsker egentlig ikke en hund, men nogen gange så ville jeg ønske jeg bare kunne sige, vi køber da bare en skøn lille hund og så ville han kunne koncentrere sig om den. Mine forældre har desværre ingen planer om, at få en ny hund (den er dog hørt før, så hvem ved når der bliver stille i huset ;) Men det ville være lidt nemmere, tror jeg, hvis der kom en ny og overtog pladsen.

 

Tak for dit besyv :)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!


Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.


Sign In Now
Sign in to follow this  
Followers 0

Annonce ♥