Det rigtige job -hvordan?

[NSEllekilde]

Ja, som de fleste ved så har jeg længe gået og været i tvivl om hvad jeg overhovedet skal være...

Jeg er uddannet Social og sundhedsassistent, men har længe haft det på den måde at jeg faktisk ikke synes at det passede på mig og den person jeg har udviklet mig til.

Men hvad gør man så? Hvordan valgte i karriere? Jeg har læst og læst om alverdens jobs og uddannelser, men der er intet som virkelig rammer plet hvor jeg ærligt kan se mig selv i det job..

Jeg ville synes at det kunne være fedt at min uddannelse ikke var helt spildt, og jeg er lidt ked af at jeg måske skulle tage en fuld hf...

Hvordan vælger man det rigtige?

[PernilleMaj]

Hvis du finder svaret ville jer gerne have haft det for et par år siden ;)

 

Jeg synes, det er vildt svært at finde det rigtige i dag. Vi har så mange valgmuligheder og så lidt tid til rent faktisk at vælge, fordi alt i samfundet bare skubber os fremad.

 

Jeg har selv prøvet at arbejde og studere inden for rigtig brancher og studier. Det tog mig 8 år at tage en videregående uddannelse (2-årig) og nu sidder jeg som ledig og aner ikke hvor jeg skal søge og hvad jeg skal søge, fordi den er så bred og der var så meget, der var spændende.

 

Jeg tror min pointe er, at du er nødt til at prøve dig frem, for at finde ud af hvilken vej du skal. Det er selvfølgelig nemmere, når man ikke har forpligtelser. Hvis du gerne vil læse videre og måske i en helt anden retning, så prøv at tale med en Ungdom og Uddannelsesvejleder (UU-vejleder). Måske kan det hjælpe.

 

Jeg tror også det er farligt at hænge sig op på, at uddannelsen og jobbet skal være perfekt. Ikke alle kan få det helt perfekte job, men man kan selvfølgelig finde noget, der er mere rigtigt end andet. Jobbet handler jo rigtig meget om identitet - for nogle ligger identiteten så helt uden for jobbet. Men som sagt, prøv dig frem. Ingen kan forlange at du bruger din uddannelse til det, den er ment til. Måske skal du arbejde med mennesker på en anden måde, måske er noget alá receptionist mere rigtigt for dig, måske skal du ind i antropologi i stedet, hvor du ser på kulturer mm. i stedet for at arbejde med mennesker hands on?

[NSEllekilde]

Hvis du finder svaret ville jer gerne have haft det for et par år siden ;)

Jeg synes, det er vildt svært at finde det rigtige i dag. Vi har så mange valgmuligheder og så lidt tid til rent faktisk at vælge, fordi alt i samfundet bare skubber os fremad.

Jeg har selv prøvet at arbejde og studere inden for rigtig brancher og studier. Det tog mig 8 år at tage en videregående uddannelse (2-årig) og nu sidder jeg som ledig og aner ikke hvor jeg skal søge og hvad jeg skal søge, fordi den er så bred og der var så meget, der var spændende.

Jeg tror min pointe er, at du er nødt til at prøve dig frem, for at finde ud af hvilken vej du skal. Det er selvfølgelig nemmere, når man ikke har forpligtelser. Hvis du gerne vil læse videre og måske i en helt anden retning, så prøv at tale med en Ungdom og Uddannelsesvejleder (UU-vejleder). Måske kan det hjælpe.

Jeg tror også det er farligt at hænge sig op på, at uddannelsen og jobbet skal være perfekt. Ikke alle kan få det helt perfekte job, men man kan selvfølgelig finde noget, der er mere rigtigt end andet. Jobbet handler jo rigtig meget om identitet - for nogle ligger identiteten så helt uden for jobbet. Men som sagt, prøv dig frem. Ingen kan forlange at du bruger din uddannelse til det, den er ment til. Måske skal du arbejde med mennesker på en anden måde, måske er noget alá receptionist mere rigtigt for dig, måske skal du ind i antropologi i stedet, hvor du ser på kulturer mm. i stedet for at arbejde med mennesker hands on?

Jeg synes at det var et rigtig godt svar :kram

Jeg tror bare at jeg er kommet til et tidspunkt hvor jeg simpelthen bliver nødt til at have en plan.

Men det er faktisk rigtig svært at finde på sådan en når man ikke har nogle drømme... Okay, jeg lyder måske lidt depressionsramt når jeg nævner at jeg ingen drømme har -men sådan rent jobmæssigt har jeg ikke nogen..

Jeg drømmer om at kunne sende vores datter (børn?) på privatskole, at kunne have råd til at rejse engang i mellem, måske en dag kunne købe hus.

Men det derens job -det drømmer jeg slet ikke om.

Men jeg duer heller ikke til at være herhjemme. Jeg er ved at blive sindssyg :unsure

De gange jeg har været i praktik ifb med min uddannelse har Nichlas udtalt at det har været vores ulykkeligste tidspunkter i vores forhold -fordi mit humør er sort.

Da jeg fik job på hospitalet følte jeg selv at jeg var landet i et dybt hul -og uden at kunne forklare hvorfor så har min krop besluttet at jeg aldrig vil tilbage til sådan en afdeling.

Og nu er der intet i sundhedssektoren der frister, fordi jeg allerede har erfaringer, indtryk og idéer om hvordan det er...

Det eneste tidspunkt hvor jeg virkelig syntes at jeg måtte være på den rigtige sti var da jeg var i praktik i psykiatrien. Det var 4 fede måneder, og jeg kunne godt se mig selv der.

Men de er begyndt at udfase assistenterne i hospitalets psykiatri og derfor ville jeg have størst mulighed for at få job som sygeplejerske i psykiatrien.

Men uddannelsen som sygeplejerske kræver mange praktikker på hospitalet og så kan jeg mærke at jeg ikke synes at det er dét værd. Så ville jeg have det skidt i 3 år hvor jeg kun måske kunne få et job i nærheden af det jeg måske kunne være interesseret i...

Men jeg brænder ikke for psykiatrien heller...

Jeg ved slet ikke hvad jeg forestiller mig, men jeg har svært ved at have motivationen for at tage en hf hvis jeg ikke ved hvor jeg skal hen med den :unsure

[Guest Amina]

Har du prøvet alt indenfor din branche? Jeg er selv sosu-ass og har arbejdet nogen år i social psykiatrien. Altså ikke hospital, men bosteder. Det var super spændende og noget HELT andet.

Nu er jeg endt på et plejehjem. Jeg havde altid sagt til mig selv at jeg ikke skulle arbejde på et plejehjem. Kunne ikke klare tanken om det. Men gav det et forsøg fordi mine dagpenge var ved at rinde ud efter barsel, og det har været mit fedeste job til dato.

Når det så er sagt så forstår jeg dig! Jeg skal ikke være i denne her branche for altid. Det hænger mig langt ud af halsen bare tanken. Jeg starter på uddannelsen som holistisk hudterapeut til efteråret. Alternativ uddannelse som varer knap 2 år og er selvbetalt. Men jeg har endelig fundet noget jeg vil, og så må det koste det som det koster.

[Bolsin]

Min drøm var at blive politibetjent. Da jeg har astma måtte jeg desværre sande at det aldrig skulle blive sådan, og nu er det efterhånden heller ikke længere foreneligt med det liv jeg gerne vil leve :)

Jeg tog en HF uden at vide hvad jeg skulle efterfølgende, og var kort forbi medicinstudiet, som ikke fangede mig. Jeg valgte i sidste ende at læse matematik og økonomi på CBS, ganske enkelt fordi det var dét jeg var bedst til, og så tænkte jeg, at jeg nok ville finde ud af hvad jeg ville hen af vejen.

Jeg er i dag ansat i Danske Bank, hvor jeg er med til at lave og vedligeholde statistiske modeller til prissættelse af ejendomme, biler og industrimaskiner. Det var bestemt ikke noget jeg har drømt om, og heller ikke et sted jeg ser mig selv for evigt. Men nu og her er jeg glad! Jeg er glad fordi det er noget jeg føler mig god til = de fleste arbejdsdage føles som gode dage rent fagligt. Oven i dét har jeg gode kollegaer og så har jeg et job, hvor jeg føler mig forholdsvis tryg, og har nogle gode forhold omkring barns sygdom bla.

For mig betyder det ikke (længere) det store om det er drømmejobbet, men mere om jeg har det godt med hvad jeg laver, om jeg bliver i godt humør af det og absolut vigtigst: Om det er foreneligt med det liv jeg ønsker at leve!

Så måske du skal prøve at tænke på sådanne ting i din beslutning. Og så skidt pyt med om du bliver færdig i en lidt sen alder. Hvis du er glad for det, er det vel det vigtigste!

[PernilleMaj]

Du lyder ret meget som mig må jeg indrømme ;) og jeg synes ikke det lyder depressionsagtigt. Det er præcis sådan jeg har det og har haft det, hvilket førte til min største fejltagelse i studie, nemlig pædagogstudiet, som jeg kun tog fordi min far var det og fordi mine venner mente jeg var god til det.

Jeg har efterhånden ret meget erfaring i at vælge studier, både til mig selv og har også hjulpet andre, så jeg vil gerne hjælpe dig. Jeg gør det bedst ansigt til ansigt og kommer gerne forbi en dag, men jeg synes det skal vente til du har født og er kommet ind i en rytme. Simpelthen fordi du pt er påvirket af hormoner som kan påvirke dit valg forkert og fordi dit liv lige om lidt ændrer sig så meget, at det der virker som det rigtig valg nu, måske ikke er det når du først har din datter i armene.

[Guest]

Du lyder ret meget som mig må jeg indrømme ;) og jeg synes ikke det lyder depressionsagtigt. Det er præcis sådan jeg har det og har haft det, hvilket førte til min største fejltagelse i studie, nemlig pædagogstudiet, som jeg kun tog fordi min far var det og fordi mine venner mente jeg var god til det.

Jeg har efterhånden ret meget erfaring i at vælge studier, både til mig selv og har også hjulpet andre, så jeg vil gerne hjælpe dig. Jeg gør det bedst ansigt til ansigt og kommer gerne forbi en dag, men jeg synes det skal vente til du har født og er kommet ind i en rytme. Simpelthen fordi du pt er påvirket af hormoner som kan påvirke dit valg forkert og fordi dit liv lige om lidt ændrer sig så meget, at det der virker som det rigtig valg nu, måske ikke er det når du først har din datter i armene.

:ditto til den sidste del!

Jeg har aldrig været så stensikker på at jeg ikke skulle være lærer, som da jeg var højgravid, og faktisk også en stor del af min barsel. Alle de hormoner gav mig total sortsyn på mit fag, og det at jeg havde været sygemeldt siden uge 16 og derfor været væk fra faget, hjalp på ingen måde, ligesom at det også var forværret af at min arbejdsplads på det tidspunkt faktisk ikke var skide velfungerende. Så måske ret meget lig din situation.

Jeg vil råde dig til at udskyde nogle beslutninger om uddannelse og fremtid, til du har født og et stykke tid efter. Koncentrer dig om din smukke datter der snart kommer til jer og jeres bryllup og gem fremtiden langt væk for nu. :kiss

[Barbamama]

Jeg får sådan lyst til at citere "Everybody's free to wear sunscreen" som nogle af os snakkede om i en anden tråd for et par dage siden.

Et af de mange kloge råd i "sangen" lyder:

Don't feel guilty if you don't know what you want to do with your life.

The most interesting people I know didn't know at 22 what they wanted to do with their lives

Some of the most interesting 40-year-olds I know still don't

Jeg havde glemt sangen en stund, men dét råd er jeg vokset op med, og det passer perfekt på et af mine største forbilleder, min far, som aldrig har haft en "karriere" i betydningen livslangt arbejde, men som har haft rigtig mange spændende og meningsfyldte og forskelligartede jobs.

Jeg kan da også nævne mig selv som eksempel. Jeg drømte om at læse psykologi, valgte så at læse til radiograf, sprang fra og valgte alligevel psykologi, elskede at læse det og holdt meget af mit arbejde med det, men glæder mig nu helt ind i knoglerne til at blive dagplejer, forventer at arbejde med det længe, men har også tanker om, hvad jeg måske kunne finde på at lave bagefter - fotograf, politiker, forfatter eller måske alternativ behandler? Who knows. Jeg ved i hvert fald ikke, hvad jeg skal være, "når jeg bliver voksen", men jeg ved, hvad der gør mig lykkelig nu, og det går jeg med. :)

Som flere andre så klogt skriver, så vil jeg også råde dig til at fokusere på din barsel og bare nyde den. Men når den lakker mod enden, så tænk over, hvad der vil gøre dig glad at lave, og hvad der er vigtigt for dig i livet. Er det vigtigt for dig at tjene mange penge? Lære en masse? Rejse? Have tid og ro (evt deltid) hjemme? Eller noget helt andet.

Hav øje for, at nogle beslutninger kan påvirke langt, men lad være med at blive klaustrofobisk og tænke "Fuck det her kan jeg ikke lave hele livet" og afskrive jobs på den baggrund. Man kan godt have flere "karrierer" i løbet af et liv. Og man kan også godt lave noget, man slet ikke brænder for, men som måske gør det (fx økonomisk) muligt at leve som man ønsker i sin fritid. :)

Forresten: Din uddannelse er aldrig spildt. Selvom du ikke bruger den til at få job, så har du stensikkert lært noget, knyttet nogle venskaber eller skabt nogle minder, som du stadig kan have glæde af :)

Nå, jeg ævler måske lidt :blush Men mit råd er, at du 1. Koncentrerer dig om barslen og udskyder job-spekulationerne og 2. Går langt udenom at finde "den eneste ene" i jobverdenen, men går efter "Det samlet set mest tiltalende lige nu" :)

[Barbamama]

Ps. hvis du gerne vil arbejde indenfor psykiatrien, men ikke være sygeplejerske, så overvej evt pædagog eller ergoterapeut eller find ud af, hvad det kræves at blive bostøtte.

Pps. Du snakkede om noget kosmetolog på et tidspunkt, er det helt droppet igen? :chin:

[NSEllekilde]

Hold da k*ft nogle gode fantastiske råd!! :glad

Jeg sidder totalt og tuder :blush Så det med hormoner er nok ikke helt ved siden af..

Jeg tror måske også bare at som jeg har nævnt i brokketråden at det er årstiden -årstiden for studenter, eksamener, optagelser på nye uddannelser og ja listen fortsætter, og det smitter af på mig.

Jeg får det så skidt ved at jeg absolut ingen idé har om hvad min fremtid skal indebærer...

Jeg ville elske at få besøg af dig, PernilleMaj :kram2

Og BBM tak for dine råd og sang -det giver rigtig meget mening! Men jeg må indrømme at jeg føler mig presset af de SU -klip som der ikke er uendelig af og derfor føler mig tvunget til at vælge rigtigt NU :rolleyes

Kosmetolog, arbejde i matas, pædagog, sygeplejerske, jordemoder, psykolog, fængselsbetjent, arbejde i netto, redder, læge, you name it ALT har på et eller andet tidspunkt været planen -men intet har været interessant eller trak nok i mig :unsure

Jeg føler mig meget 'luftig' hvis det er et ord :chin: Jeg føler at jeg er lidt som en fjer -et enkelt pust og så er jeg videre til det næste..

Jeg mangler en passion, en drøm, something som gør at jeg gennemføre et studie :(

[Barbamama]

(She was always like a feather... In the air. I never knew if she was flying or falling... She was always like a feather... In my eyes. I hope she flies. Shalalalalala-naaa-naaaa. Hehe :D)

Nogle gange handler det måske også om at gå hen til figentræet og bare æde en figen, istedet for at kigge på alle fignerne for at bedømme hvilken der er sødest, og ende med at se dem alle falde til jorden, fordi man aldrig fik plukket en?

Ej det lød dystert, men forstå mig ret. Jeg bliver aldrig læge, jordemoder, laborant eller mange af de andre uddannelser som jeg synes kunne være dødspændende. Men jeg fik da én spændende uddannelse.

Og hvis jeg VIRKELIG vil have en anden og ikke har nok su (det har jeg nok ikke), så finder jeg nok en måde at financiere den.

Og at gennemføre et studie handler ikke altid om passion. Nogle gange handler det om flid, om at slæbe sig igennem og lukke øjnene for alt andet end næste eksamen.

Men altså. Nyd nu din barsel! :kram2 Du skal nok komme i tanke om noget :kram

[Charlotte - mig og mine]

(She was always like a feather... In the air. I never knew if she was flying or falling... She was always like a feather... In my eyes. I hope she flies. Shalalalalala-naaa-naaaa. Hehe :D)

Nogle gange handler det måske også om at gå hen til figentræet og bare æde en figen, istedet for at kigge på alle fignerne for at bedømme hvilken der er sødest, og ende med at se dem alle falde til jorden, fordi man aldrig fik plukket en?

Ej det lød dystert, men forstå mig ret. Jeg bliver aldrig læge, jordemoder, laborant eller mange af de andre uddannelser som jeg synes kunne være dødspændende. Men jeg fik da én spændende uddannelse.

Og hvis jeg VIRKELIG vil have en anden og ikke har nok su (det har jeg nok ikke), så finder jeg nok en måde at financiere den.

Og at gennemføre et studie handler ikke altid om passion. Nogle gange handler det om flid, om at slæbe sig igennem og lukke øjnene for alt andet end næste eksamen.

Men altså. Nyd nu din barsel! :kram2 Du skal nok komme i tanke om noget :kram

Jeg vil gi BBM helt ret her. Jeg var ved at springe fra min læreruddannelse mange gange, men besluttede at gennemføre, og tænkte jeg så måtte få det bedste ud af den. Jeg har arbejdet som folkeskolelærer et par år, og det har jeg ikke lyst til. Så jeg tog en overbygning - som jeg ikke aner hvad jeg skal bruge til... Men jeg er sikker på jeg nok skal få noget godt ud af det efter barsel.

I mellemtiden er jeg blevet ret hoooked på at arbejde med fødsler og babyer, men ikke som jordemoder eller lig. Nok mere på et politisk plan, og derfor er jeg gået ind i foreningen forældre og fødsel. Og lur mig om ikke det i virkeligheden er den vej der viser sig at være min. Og det er da først ved at tegne sig for mig nu - som 31 årig. Og jeg forventer ikke at lande på en rigtig hylde før om mindst 5 år...

Det jeg prøver at sige er at nogen gange må man ta den uddannelse der ser ok ud, og så se om fremtiden ikke kommer til at gi mening på et tidspunkt.

[tsecret]

Jeg kan godt forstå det fylder noget lige i denne tid her, hvor der er så meget fokus på at de unge skal vælge uddannelse osv. 

 

Jeg endte på den rigtige hylde som 32 årig. Jeg har godt nok kun en uddannelse, og fik faktisk også drømmejobbet lige efter uddannelsen. Det viste sig bare at drømmejobbet var alt for hårdt, jeg arbejdede mellem 50-60 timer hver uge - og selv om jeg elskede det, ville jeg helt sikkert være brændt ud på et tidspunkt. I stedet endte jeg i et andet job. Det var ikke noget drømmejob. Det var ikke noget jeg nogensinde havde tænkt jeg skulle arbejde med, men der var gode forhold ift overarbejde (afspadsering), gode kolleger og et fint miljø. Jeg blev i det job i 5 år - altså selvom det ikke var et drømmejob! Fordi det passede så godt med andre ting der betød noget i vores liv - god løn, god fleksibilitet, mulighed for meget ferie, god beliggenhed osv. Der var ingen karrieremulighed i det og jeg kedede mig bravt med arbejdsopgaverne, men pauserne var sjove ;) 

 

Nu er jeg så i et drømmejob igen - helt helt anderledes end det første drømmejob, men alligevel så meget mig. Jeg elsker det og forestiller mig at være her i lang tid (selvom jeg lige nu glæder mig til barsel ;) ). Men jeg er ikke ked af at jeg brugte 5 år i et "kedeligt" job - det var vel også med til at forme mig og jeg havde det godt imens. 

 

Min mand minder faktisk mere om dig tror jeg. Han mangler den passion, mangler stadig at finde noget han drømmer om på den måde. Han bliver nogle gange misundelig på mig, og ville da også ønske at han havde det på samme måde. Men i stedet så skifter han så job lidt oftere i håb om at græsset er grønnere på den anden side, og så lever han ellers med at alt i livet ikke bare er supersjovt. Han er så heldigvis dygtig til det han laver og bliver motiveret af løn i stedet. Men han bliver altså 36 lige om lidt, så det er bare heller ikke alle der har det sådan med et job, at det nogensinde kan blive til en passion eller et drømmejob. 

 

Du er så ung endnu og har mange muligheder foran dig. Som flere andre siger så skal du også lige blive mor om lidt, og det kommer til at ændre ALT - eller sådan kan det i hvert fald føles nogle gange ;) 

 

Jeg vil faktisk råde dig til, hvis du kan få tid til det, at tage en snak med en studievejleder (eller en anden der har overblikket) inden du føder. For at få vendt dine tanker og måske få styr på hvilke muligheder du har. Hvilke muligheder er der f.eks. for at bygge ovenpå den uddannelse du allerede har, eller hvilke muligheder er der uden HF, og er der nogle af de muligheder som f.eks. ville give god mening blandet med en sosu-uddannelse? Og efter sådan en snak, ville jeg lige skrive nogle af dine tanker ned i et dokument og gemme det. Og så lukke den der. Så føder du jeres fantastiske, dejlige barn, bliver opslugt af barselsboblen og nyder den, og så næste gang du mærker at du har behov for at finde ud af hvad din fremtid skal indebære, så åbner du først det dokument og mærker efter om du har det på samme måde endnu. Book evt. derefter endnu et møde med en vejleder og så skulle du gerne være langt på vej. 

[PernilleMaj]

Hold da k*ft nogle gode fantastiske råd!! :glad

Jeg sidder totalt og tuder :blush Så det med hormoner er nok ikke helt ved siden af..

Jeg tror måske også bare at som jeg har nævnt i brokketråden at det er årstiden -årstiden for studenter, eksamener, optagelser på nye uddannelser og ja listen fortsætter, og det smitter af på mig.

Jeg får det så skidt ved at jeg absolut ingen idé har om hvad min fremtid skal indebærer...

Jeg ville elske at få besøg af dig, PernilleMaj :kram2

Og BBM tak for dine råd og sang -det giver rigtig meget mening! Men jeg må indrømme at jeg føler mig presset af de SU -klip som der ikke er uendelig af og derfor føler mig tvunget til at vælge rigtigt NU :rolleyes

Kosmetolog, arbejde i matas, pædagog, sygeplejerske, jordemoder, psykolog, fængselsbetjent, arbejde i netto, redder, læge, you name it ALT har på et eller andet tidspunkt været planen -men intet har været interessant eller trak nok i mig :unsure

Jeg føler mig meget 'luftig' hvis det er et ord :chin: Jeg føler at jeg er lidt som en fjer -et enkelt pust og så er jeg videre til det næste..

Jeg mangler en passion, en drøm, something som gør at jeg gennemføre et studie :(

 

 

Du siger bare til ;)

[Guest]

Mange af de andre har givet rigtig gode råd, så jeg tror bare jeg vil fortælle lidt om hvordan jeg selv er havnet det hvor jeg sidder.

Bare for at give en idé om at den lige vej ikke behøver at være den rigtige vej.

 

Da jeg gik i gymnasiet havde jeg en klar ide om at jeg skulle være ingeniør, jeg vidste ikke hvilken slags, men bare at det var det jeg ville.

Jeg havde prøvet flere gange at være i praktik som ingeniør og synes det var skide spændende. MEN da jeg så gik i gymnasiet begyndte jeg pga forskellige omstændigheder at få dårlige karakter i fysik og matematik - og derfor besluttede jeg mig for at jeg måtte finde noget andet at lave.

 

Jeg havde i skolen altid været god til matematik og fysik, men elskede sprogfagene. Jeg har altid sagt at hvis jeg havde skulle vælge med hjertet, så havde jeg læst engelsk på uni, men eftersom det giver begrænsede job-muligheder (og jeg ingen ambition havde om at blive lærer), valgte jeg det fra. 

 

Det endte med at jeg gik på biblioteket (ja det er sådan et sted med fysiske bøger :o ) og lånte "Hvad kan jeg blive?" - og den travlede jeg igennem fra ende til anden. Og her tog jeg så det valg, at hvad fanden lad mig prøve noget jeg hverken ved om jeg er god til eller som jeg har nogen større passion for. 

Og derfor søgte jeg ind på HA (bachelor i erhvervsøkonomi) - jeg anede intet om økonomi, men havde syntes det lød interessant, da jeg læste beskrivelsen i "Hvad kan jeg blive?" og så tænkte jeg pyt skidt nu læser jeg det her i 3 år og den er så bred, at så finder jeg nok noget at bruge den til  :D  :P

I løbet af de 3 år på bacheloren blev jeg jo så alligevel lidt grebet og besluttede at læse videre på kandidaten, for at jeg havde specialiserede mig inden for et smallere område.

 

Så ville skæbnen at jeg blev færdig uddannet midt i finanskrisen og der var NADA jobs til nyuddannede kandidater. Jeg endte med at få et løntilskudsjob, hvor jeg egentlig bare havde skrevet og spurgt om de manglede en til at tage kopier og lave kaffe. Jeg fik så faktisk et job, hvor jeg sad som projektkoordinator. Jeg måtte jo så stadig søge jobs ved siden af - jeg var blandt andet skrevet op i et vikarfirma og her kontaktede de mig en dag. 

Jeg kom til samtale til et tidsbegrænset job, som jeg var dybt overkvalificeret til og som egentlig ikke sagde mig det store. Men jeg fik jobbet og har nu brugt det som springbræt til at arbejde mig op i organisationen (og blive fastansat), så jeg i dag faktisk laver noget af det jeg er har lært på min uddannelse, men hvor jeg faktisk ikke var klar over at der fandtes job, hvor man alene laver det. 

 

Jeg fik virkelig den der - tænk sig at nogen sider og laver det her dagen lang  :huh  :D og nu er det så heldigvis mig der laver det. 

Så jeg har virkelig ikke fundet den mest lige vej til et job, som jeg faktisk er glad for.

 

Nu taler vi så det om passion og at få det hele til at passe med hjemmefronten. Dette job er ikke min passion, men jeg er glad for det - det giver stor fleksibilitet på hjemmefronten (hvilket er dejligt med 2 små børn) og en god løn, som igen giver nogle friheder på hjemmefronten. Men vigtigst af alt er at jeg er virkelig glad for min arbejdsplads, jeg vil gerne lave noget andet end det jeg gør nu, men jeg vil ikke skifte arbejdsplads - det gør så at jeg forsøger at sparke nogle døre ned (blandt andet efteruddannelse), der skal give mig nye muligheder.

 

 

Og derfor jeg tænker som en anden i tråden, at du måske skal tage din uddannelse og tænke helt alternativt, i forhold til hvor og hvordan du kan bruge den. Men vent til du har fået din bebs og nyd din barselsboble.

[Emilie]

Vil bare pippe om, at du som assistent får merit for nogle af praktikforløbene, hvis du søger ind på sygeplejestudiet ;)

Pøj pøj med at finde din rette hylde.