Nyt job, og udsætte PB, eller hvad ville du gøre?

[Kanelkamel]

Jeg er i syv sind!

 

For noget tid siden kom min mand, og sagde at nu var han klar til at lave en baby. Endelig. Langt om længe. Har ventet 1½ år på den besked, og jeg blev ovenud lykkelig og helt igennem ekstatisk over den besked! De sidste 1½ år har jeg bygget rede, og ventet på at han skulle blive klar, og det er han endelig blevet. Jeg har ikke været på p-piller siden januar, og vi har brugt kondom i 6 måneder, og herefter er vi gået over til træk-ud-metoden, fordi manden har været ved at vænne sig til tanken.

 

Jeg har gennem længere tid gået og tænkt på, om jeg skulle finde et andet arbejde. Jeg er ansat i en tidsbegrænset stilling uden muligheder for fastansættelse, og jeg er helt ærligt, fuldstændig udbrændt, og er blevet det over de sidste 2-3 måneder. Det siger mig ikke noget længere, og jeg får sværere og sværere ved at stå op om morgenen og komme af sted på jobbet.

 

I går ringede en tidligere kollega til mig, som også er tillidsrepræsentant på min tidligere arbejdsplads. Jeg snakker af og til med hende, og senest for nogle uger siden, hvor vi snakkede lidt om hvordan vi hver især havde det. Jeg fik fortalt, at jeg nok er udbrændt, og gik i tankerne om nyt arbejde. Hun ringede i går, og sagde, at der til middag vil blive slået en stilling op, som hun synes jeg skulle søge. Med start 1. januar, 37 timer om ugen og fast ansættelse. Og så får jeg 12 minutter på arbejde, mod de 55 minutter jeg har nu. Arbejdsopgaverne har jeg drømt om siden 2010, men det har ikke lykkes mig at komme i sådan en stilling endnu.
Hun sagde, at jeg jo kendte arbejdspladsen, og arbejdspladsen kendte mig, så sandsynligheden for at jeg som minimum ville blive kaldt til samtale, var ret stor. Hun ville gerne have mig til at søge. 

Nu sidder jeg så​ her. Og tænker på hvor fedt det ville være at få det job, så jeg fremadrettet kan være der for den familie jeg så gerne vil have. Lige nu arbejder jeg +45 timer om ugen, og har en times transport hver vej. Det er måske ikke de ideelle forhold at sætte børn i verden under. Men som sagt, så udløber min stilling jo (om 1½ år), og en barsel vil jo "købe" mig noget tid, til at finde ud af hvad jeg så vil. (vil godt lige understrege, at baby jo ikke bliver sat i verden  Men nu er det her altså dumpet ned i skødet på mig.

 

Men så skal vi jo sætte ​​babyprojektet på standby. Medmindre jeg vil gå og putte med en graviditet i prøveperioden. Hvis jeg da får jobbet.

 

Hvad tænker du? Hvad vi​lle du gøre, hvis du var i min situation?
 

[SaSS]

Jeg arbejdede i er vikariat med udløb maj 2015, og fik fast stilling tættere på egen bopæl fra januar 2015. Vores projekt baby startede juni-august 2014, og skæbnen ville at jeg stod med en positiv graviditetstest få dage efter jeg var startet på det nye arbejde. FUCK tænkte jeg, men min leder tog det så flot.

Desværre mistede vi vores pige i uge 24+2. Jeg blev allerede sygemeldt da jeg havde været der i 3 måneder og 1 dag - nøj en dårlig samvittighed, men det handlede jo om at prøve at redde vores baby. Og der var forståelse fra arbejdspladsen.

Jeg er lige kommer tilbage efter barselsorlov (man får automatisk 14 ugers orlov når man har mistet efter uge 22) og har fået nyt arbejde pr. December.

Vi fortsætter med projekt baby, men ikke med lige så meget fokus på det (jeg blev gravid med vores englepige, da vi lige var blevet enige om at sætte det lidt på pause)

Jeg synes bestemt du skal sende en ansøgning, du er udbrændt på det nuværende, og det drejer sig om en fastansættelse. Jeg ville dog ikke sætte projekt baby på stand-by.

[Kanelkamel]

Jeg arbejdede i er vikariat med udløb maj 2015, og fik fast stilling tættere på egen bopæl fra januar 2015. Vores projekt baby startede juni-august 2014, og skæbnen ville at jeg stod med en positiv graviditetstest få dage efter jeg var startet på det nye arbejde. FUCK tænkte jeg, men min leder tog det så flot.

Desværre mistede vi vores pige i uge 24+2. Jeg blev allerede sygemeldt da jeg havde været der i 3 måneder og 1 dag - nøj en dårlig samvittighed, men det handlede jo om at prøve at redde vores baby. Og der var forståelse fra arbejdspladsen.

Jeg er lige kommer tilbage efter barselsorlov (man får automatisk 14 ugers orlov når man har mistet efter uge 22) og har fået nyt arbejde pr. December.

Vi fortsætter med projekt baby, men ikke med lige så meget fokus på det (jeg blev gravid med vores englepige, da vi lige var blevet enige om at sætte det lidt på pause)

Jeg synes bestemt du skal sende en ansøgning, du er udbrændt på det nuværende, og det drejer sig om en fastansættelse. Jeg ville dog ikke sætte projekt baby på stand-by.

 

Hej SaSS.

 

Tak for svar. Det lyder angiveligt meget som den samme situation jeg står i, i hvert fald det med overvejelserne. Jeg er ked af at gøre, at du har mistet, det er der ingen der fortjener. Håber du er kommet dig over det, på den måde man nu engang kan, når man mister på den måde. Det må være rædselsfuldt!

 

Jeg har egentlig skrevet ansøgningen, og jeg vil rigtig gerne sende den af sted, men jeg er simpelthen så loyal. Det er så dumt, altså. En hæmsko.

Sidder også bare og håber, at jeg faktisk får jobbet. Sådan helt ærligt. Det ville forsimple så mange ting, rent tidsmæssigt og prioriteringsmæssigt. Og ​​​jeg vil så gerne bare arbejde for at holde fri sammen med min mand og kommende børn.

[Guest]

Der er ingen garanti for at du bliver gravid med det samme. Der kan sagtens gå over 1 år. Så ansøg og pak den dårlige samvittighed væk.

Vi gik igang med pb mens jeg var ledig i marts sidste år. I oktober fik jeg arbejde og her1 år senere venter vi stadig.

:goodluck

[Kanelkamel]

Der er ingen garanti for at du bliver gravid med det samme. Der kan sagtens gå over 1 år. Så ansøg og pak den dårlige samvittighed væk.

Vi gik igang med pb mens jeg var ledig i marts sidste år. I oktober fik jeg arbejde og her1 år senere venter vi stadig.

:goodluck

 

Jeg tænker også, at jeg nok ikke kan sætte min lid til at det sker med det samme. Og du har ret - jeg kan jo for pokker ikke sætte hele mit liv på hold, eller betale mine regninger med "måske". Og! Så kan man sige, at når det nu er den samme kommune som jeg bor I, som jeg søger arbejde, så vil de nok gerne have at indbyggerne producerer nogle børn ;)

[Kanelkamel]

Enig med Helle.

Søg jobbet og fortsæt med PB... I værste fald finder du ud af at det nye job heller ikke var dig... Du har dybest set intet at miste :-)

Det har du da ret i! Dybest set. Jeg sender ansøgningen nu!

Hvad hvis man bliver spurgt til en eventuel samtale, om man forventer at ville have nogle børn? Hvad tænker I der?​

[Kanelkamel]

Det må de ikke spørge om :-) hvis de gør, så ville jeg for det første nok blive en smule skeptisk overfor deres arbejdsmiljø, men ellers svare noget a la 'det vil jeg gerne på et tidspunkt' og ellers nægte at gå mere ind i det, eller give tilpas vævende svar til at du ikke lyver, men heller ikke siger at i er i gang

Jeg har faktisk altid fået at vide, at de ikke må spørge om det, så hvis de gør, så skal jeg bare lyve alt hvad jeg kan. For svaret må ikke ligge til grund for til- eller fravalg til stillingen alligevel. Og de kan ikke bruge det imod mig, hvis jeg går hen og bliver gravid, og konfronterer mig med en løgn jeg har stukket til ansættelsessamtalen.

Men jeg ved ikke rigtigt​. Nogle gange har jeg tænkt på bare at sige, at min mand har fået at vide at han ikke kan lave børn, så sandsynligheden for at det sker, er ret lille, eller sådan noget. (hvilket dels faktisk er rigtig nok, sådan sat helt på spidsen - han har fået at vide, at i forbindelse med at han har fået noget medicin for 10 år siden, at det enten ville gøre ham 100% steril eller overhovedet ikke ville blive mærket af det. Han fik frosset en portion sæd ned af samme årsag, for at være sikker).

[sukkermus84]

Jeg ville bestemt sende en ansøgning. Som en anden siger, så er der ingen garanti for at du bliver gravid med det samme, og så står du stadig i dit "trælse" job, og uden baby.

 

Jeg var selv til samtale (på mit nuværende job), imens vi var i gang med behandling (på 2. år!). Til samtalen blev der ikke spurgt direkte ind til det, men det blev nævnt at "vi er jo lidt bekymrede i forhold til din alder". Jeg valgte derfor at sige det som det var: vi vil rigtig gerne have børn, men på pariret kan det ikke lade sig gøre uden hjælp. Hun blev helt paf og flov over at hun havde spurgt. Jeg fik jobbet, og endte med at blive naturligt gravid ca. 5 mdr. senere! Heldigvis var der ingen sure miner. Jeg ved godt at det ikke er helt det samme som din situation, men selvom de ikke må spørge direkte ind til det, er det nok en god ide at have forberedt et svar, hvor du ikke afslører for meget, men heller ikke benægter.