Hjælp til Dansk A

[tazdiginez]

Hej de dejlige damer :kiss

 

Jeg sidder her og skal afleverer to opgaver:

To digtanalyser faktisk.

 

 

OPGAVE 1.2. A Overordnet opgave: Giv en analyse og fortolkning af Emil Aarestrups digt Gunløde. 1838.

Anvend sætningsanalyse og relevante analyseredskaber fra Håndbog til dansk. Gå som led i din forberedelse på Nettet og læs om romantisten Emil Aarestrups forfatterskab. Spørgsmålene 1,2 og 3 er forarbejder. Kun spørgsmål 4 skal afleveres.

 

1.

Du skal bruge sætningsanalyse til at åbne tekstanalysen med. Tag en ekstra tur på Sprogportalen hvis du har brug for at repetere: http://laerer.vucaarhus.dk/sprogportal/Grammatik_del/Stningsled/verbal/stnverbal123.htm

2.

Undersøg sætningsleddene i Emil Aarestrups digt. Find og marker alle grundled (subjekter x), udsagnsled (verbaler o), genstandsled (direkte objekter ) og hensynsled (indirekte objekter ). Udfyld skemaet med alle de ord som Aarestrup bruger i rollen som henholdsvis subjekt, verbal, direkte objekt og indirekte objekt. SUBJEKT/grundle d x VERBAL/udsagnsle d o DIREKTE OBJEKT/genstandsle d  INDIREKTE OBJEKT/hensynsled jeg elsker den hvide, den blide Gunløde hun sætter duftende retter og rosen ved ruden mig fortsæt selv

3.

Tæl op Udfyld dette optællingsskema på baggrund af det første.

Subjekt/grundled - Hvor mange gange er jeget subjekt? - Hvor mange gange er Gunløde subjekt? - Hvad indebærer rollen som subjekt i en sætning? Verbal/udsagnsled - DYNAMISKE STATISKE - Hvilke verber (udsagnsord) er dynamiske, hvilke er statiske, dvs. udtrykker en tilstand?

Tag alle verbalerne fra skema nr. 1 og sorter dem i dynamiske og statiske.

Direkte objekt/genstandsled - Når jeget er subjekt, hvad er hans aktivitet da rettet imod, genstande eller personer? Når Gunløde er subjekt, hvad er hendes aktiviteter da rettet imod, genstande eller personer?

Indirekte objekt/hensynsled Hvem indtager rollen som indirekte objekt? Hvad vil det sige at være indirekte objekt i en sætning?

4.

Brug nu dine grammatiske undersøgelser i kombination med de analyseredskaber du allerede kender fra Ole Schulz Larsen: Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier, og skriv i sammenhængende prosa en fortolkning af Aarestrups digt ”Gunløde”. Det er denne tekst du skal aflevere. Her kommer et postulat og en række spørgsmål som du kan bruge som inspiration. ● Overordnet postulat: Digtet skal både læses som en idyllisk hyldest til 1800-tallets kvindeideal, englen i huset, og ikke (mindst) som en kritisk-ironisk kommentar der peger på idealets bagsider. ● Jegfortællerens fremstilling af Gunløde: Gunlødes udseende? Gunlødes roller i hjemmet? Hvad beskæftiger hun sig med? Hvilke kvaliteter har hun? Er jegets følelser overfor Gunløde sammensatte? ● De grammatiske roller: Hvilke roller indtager Gunløde grammatisk set? Hvilken rolle er den dominerende? Hvilke roller indtager jeg-fortælleren grammatisk set? Hvilken rolle er den dominerende? Hvad siger den grammatiske rollefordeling om Gunlødes og jegets forhold til hinanden, deres samspil, deres aktivitetsniveau mm? ● Jegfortællerens skæbne Hvilken udvikling foregår der med jeget i de sidste 7 vers? Hvad forudser (”medtiden”) han der vil ske med ham selv og Gunløde? Hun flytter mig Stolen, Hun gjemmer1 mig Kjolen2 Og Hatten og Huen; Hun rækker mig Staven, Hun bortvifter Fluen - Med Tiden hun sætter Mig Urnen paa Graven. ● Litteraturhistorisk perspektiv: romantisme – forklar hvorfor

 

Jeg er lost.. Jeg har lavet skemaerne og skal skrive teksten, men jeg ANER ikke om det jeg har lavet er rigtigt. Jeg har aldrig lært noget om udsagnsled kan være dynamiske eller statetiske og jeg har så svært ved at se forskellen, når jeg læser eksempler. 

 

Jeg skal analyserer to digte mere, men nu starter vi lige med dette :P

 

Jeg vil bliver yderst taknemmelig for enhver hjælp der kan gives, for mit hoved er et stort kaos pga. huskøb osv.

Så jeg kan slet ikke holde koncentrationen.

Ikke at i skal lave opgaven for mig, det vil jeg gerne selv.. Jeg vil nok gerne sparkes i gang med den rigtige forståelse for digtet.

 

Og ja... det skal afleveres i aften, inden midnat.

HJÆLP  :blush

[tazdiginez]

'digtet:

 

Jeg elsker den hvide,

Den blide Gunløde,

Med Lokkerne bløde,

Med Nøglen ved Side;

Paa Bordet hun sætter

Mig duftende Retter,

Og Rosen ved Ruden;

Hun pusler mig Puden

Med sneehvide Hænder;

Hun Lampen mig tænder

De søvnløse Nætter;

Hun vugger paa Armen,

Hun trykker til Barmen

De røde, de bløde

Smaarollinger søde;

Hun hersker som Fruen

I Salen og Stuen,

Hun flytter mig Stolen,

Hun gjemmer mig Kjolen

Og Hatten og Huen;

Hun rækker mig Staven,

Hun bortvifter Fluen -

Med Tiden hun sætter

Mig Urnen paa Graven.

[tazdiginez]

Slet ingen som vil hjælpe?

Jeg har fået writers-block så jeg kan slet ikke komme igang :(

[louisef]

Sætter ville jeg mene er dynamisk da det er en bevægelse. Elsker er vel statisk? Altså ikke en bevægelse?

[NSEllekilde]

Jeg kan desværre ikke hjælpe -det rækker mit danske ikke til :(

[tazdiginez]

 

Fortolkning af digt

Digtet Gunløde fra 1838, er skrevet af Emil Aarestrup, og er en del af hans digtsamling Digte, som udkom samme år. Emil Aarestrup er kendt for sine erotiske, romantiserede og kontroversielle digte. Han var en digter forud for sin tid, og formåede aldrig at se sine digte få den hyldest, som de gør i dag. Efter hans død i 1852, blev atter en samling af hans digte udgivet. Digtsamlingen hedder Efterladte digte og indeholder ikke kun digterens mange manglende digte, men også gendigtninger af udenlandske forfattere.

Emil var læge og dette var også afspejlet i nogle af hans digte. Han kunne visualiserer dele af kvindekroppen og dets skønhed, fremfor at digte og hylde kvindekroppen som helhed, hvilket var bedre anset i hans tid. Han skrev meget visualiserende og dramatisk – og i hans digt Gunløde, ses denne visualisering sig også.

Digtet Gunløde kan være et billede, på den manglende lidenskab og romantik i et ægteskabeligt forhold, tilbage i 1800 tallet. Jeget beskriver kvinden, Gunløde, i starten af digtet med en lidenskab og et beskrivende øje: ”Jeg elsker den hvide, Den blide Gunløde, Med lokkerne bløde”. Jeget beskriver Gunløde som hvid, blid og blød, hvilket kan betegnes som uskyldig og ung. Hun opfylder sine ægteskabelig krav, ved at serverer mad for sin husbond, holde hjemmet og skænker ham børn. Gunløde er en god hustru, om end hun beskrives mere moderlig end lidenskabeligt fra jegets vinkel. Dette ses ved vers 12 og frem til 15, hvor Gunløde vugger små røde og bløde rollinger på armen. Jegfortællerens skæbne ender ud i døden. De sidste 7 vers beskriver hans ældning, og hvordan Gunløde må hjælpe ham; for til sidst at begrave ham.

De sidste 7 vers kan også tolkes anderledes: som at hun gør ham klar til døden. Hun klæder ham på til døden, fjerner fluen så jeget tager sig bedst ud, for til sidst at velkomme døden for jeget.

Gunløde er en loyal kvinde som gennem jegets øjne, er en meget moderlig figur, om end stadig blid og blød til trods for hendes manglende uskyld, da hun bliver Fruen i Salen og Stuen.  [1]

[1] Kommentar til lærer: Kan du forklarer mig, hvad der menes med grammatiske roller?

Og igen med perspektivering til genre, hvordan gør jeg dette?

 

 

 

Er det helt af helvedes til? :unsure

[tazdiginez]

 

OPGAVE 1.2. B Giv en analyse, fortolkning og perspektivering af J.P. Jacobsens digt ”Marine”, 1875. Anvend relevante analyseredskaber fra Ole Schulz Larsen: Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier, herunder analysevejledningen ”Litterær analyse af digte”. Opstil besvarelsen i fire dele 1. Præsentation af digtet (blot en linje) 2. Hvad? (analyse af indhold) Kom ind på genre, motiv, den ydre verden, den indre verden 3. Hvordan? (analyse af form) I din undersøgelse af digtets Hvordan? skal du bl.a. komme ind på digtets ydre og indre komposition, rim og rytme. Digtets sproglige billeder og sproglige figurer skal du opstille i dette katalog. Vi har svaret på det første spørgsmål.

Forklar realplanet, udlæg metaforerne

To metaforer Haarets ravnsorte En metafor for mørkt hår der bølger (eller krøller). Det bølgede opstår pga. sky’r. Det sorte vha. af ravnsorte som i sig selv er en 1 gemmer væk eller hænger på plads 2 mandens overtøj, frakke Sky’r metafor af komposita-typen dvs. et sammensat ord: ravn+sort der uddyber og forfiner sortheden som helt sort og glansfuld (kik på ravnens sorthed næste gang du ser én) Læg mærke til at skønt det ér kvinden der er realplanet, så aktiveres også havmaleriet i denne metafor (og nedefter i digtet). Kvinde- og naturplan flettes grundigt ind i hinanden så vi næsten, men også kun næsten, får et dobbeltmaleri: skyerne ved havet er ravnsorte. Metafor Øjnenes blinkende Tvillingefyr Fortsæt selv Metafor Straaler og flyr Metafor Aandedragsluftninger lune og blide […..] Sagtelig glide. Metafor Henover Skuldrenes Klipper de hvide Metaforer Mens imod Dragtens Kniplingekyst Svulmende vugges det bølgende Bryst Skumhvidt, men tyst. Stilfigur -Ak (om der lød dog) Hvilken stilfigur er ak? Metafor Smeltende blød og Dårende mild, Hen til sig dragende, Kærlighedsklagende Havfruesang!

4. Fortolkning Bestem digtets tema (konflikt) og grundidé. Perspektiver til forfatterskabet og naturalismen. Læs om begge dele på nettet, og inddrag kun det mest relevante. Husk at angive internetkilder på denne måde: Forfatter. Titel. Udgiver, årstal. Besøgt den og den dato. Link.

 

Suk....

[tazdiginez]

ooooog.....

 

 

Analyse og fortolkning af digt.

Digtet Marine af J.P. Jacobsen er skrevet i 1875, hvor han befinder dødsmærket af tuberkulose i Thisted. Digtet udkom i digtsamlingen ”Digte og udkast” i 1886. J.P. Jacobsen var uddannet naturvidenskabsmand og studerede bl.a. alger og andre hav –og sø planter. Han levede det meste af sit liv som ungkarl, hvilket har relevans for forståelsen af det føromtalte digt.

Digtet er på overfladen et traditionelt, lyrisk digt. Under overfladen, ses tydeligt romantismen igennem de ret så moderne metaforer, hvilket giver digtet dobbelttydning. Motivet er på overfladen, et klitlandskab med det brusende hav, som skummer op mod det klippeagtige landskab. Skyer så mørke som ravne og et fyrtårn som lyser det hele smukt op; hvor under overfladen ses der tydelige metaforer til en forførende kvindekrop. Digtet er meget beskrivende, og med fokus rettet meget udadtil og overfladisk. Der er egentligt ikke tale om en indre verden fra fortæller, på nær ved det tiende vers, hvor fortælleren udtrykker et: ”-Ak om der lød dog Smeltende blød og Dårende mild, Hen sig til dragende, Kærlighedsklagende Havfruesang! ”

Digtet har en strofe og 15 vers. Hver tredje verselinje er kort, hvor første vers er langt. Andet vers er kort, for så at det tredje som for nævnt, er kort og derfor består af et til tre ord. Der er stort begyndelsesbogstav ved hvert verselinje og ved substantiverne. Der er tale om et tidsligt forløb i digtet. Fortælleren betragter i øjeblikket, hvor læseren kan følge med i fortællerens observeringer.
Digtet rimer – enderim f.eks. sky’r, tvillingefyr, flyr. Rimene er struktureret således A, A, A, B, B, B, C, C, C, D, D, E, F, F, G.
 

 

Forklar realplanet, udlæg metaforerne

To metaforer

Haarets ravnsorte

En metafor for mørkt hår der bølger (eller krøller). Det bølgede opstår pga. sky’r. Det sorte vha. af ravnsorte som i sig selv er en

Sky’r

metafor af komposita-typen dvs. et sammensat ord: ravn+sort der uddyber og forfiner sortheden som helt sort og glansfuld (kik på ravnens sorthed næste gang du ser én)

Læg mærke til at skønt det ér kvinden der er realplanet, så aktiveres også havmaleriet i denne metafor (og nedefter i digtet). Kvinde- og naturplan flettes grundigt ind i hinanden så vi næsten, men også kun næsten, får et dobbeltmaleri: skyerne ved havet er ravnsorte.

Metafor 

Øjnenes blinkende

Tvillingefyr

En metafor for kvindens øjne

Metafor 

Straaler og flyr

Kvindens øjne er erotiske, men også en smule jomfruelige: Hun stråler, da hun har kontakt med en mand, men flyr da hun bliver genert.

Metafor 

Aandedrags-

luftninger lune og blide […..] Sagtelig glide.

En metafor for vindpust, evt. kvindens åndedræt, eller fortællerens kærtegn.

 

Metafor 

Henover Skuldrenes

Klipper de hvide

 

 En metafor for at fortællers blik glider ned over kvinden skuldrer, som er blottede; hvilket blev betegnet som noget erotisk for digtets tid.

At de er hvide, er en metafor for jomfruelighed. At kvinden er uskyldig.

Metaforer 

Mens imod

Dragtens

Kniplingekyst

Svulmende vugges det bølgende Bryst Skumhvidt, men tyst.

  En metafor for kvindens barm. Fortæller ser ned over hendes barm, men standser enten af frygt, eller af kedsomhed, da kvinden er for jomfruelig. ”Skumhvidt, men tyst”, kan være en metafor for dette, da MEN har en negativ ladning til sætningen.

Stilfigur

-Ak (om der lød dog)

Hvilken stilfigur er ak?

Metafor

Smeltende blød og

Dårende mild, Hen til sig dragende,

Kærlighedsklagende Havfruesang!

Havfruesang kan have sin betydning fra myter – hvor sirener lokkede sømænd med deres sang.

Kvinden lokker fortæller med sit udseende.

 

Digtet symboliserer en erotisk, men for tilbageholden kvinde, hvilket ikke vækker mandens interesse, dog er hendes udseende tillokkende.
Det kan også være en ny måde at opfatte verdenen og mennesket på. Tiden hvor digtet er skrevet – 1875 bevægede man sig fra idealismen, hvor tankegangen var meget religiøst præget, over mod naturalismen, som er en mere logisk og naturvidenskabelig tankegang. Dette ville være en logisk forklaring på hvorfor han sammenligner kvinden med naturen. 

 

 

Så må den sidste opgave sq vente til imorgen - I'M DONE! 

Jeg er SÅ smadret at jeg har hovedpine :boo

[MariaPiesen]

Undskyld jeg ikke lige fik set på det igår, men det blev en hektisk aften med ham Eigil.

[Minimoar]

Kan du hjælpe mig med disse opgaver?  :yay