Jer der er i behandling

[Girl Next Door]

Ja som overskriften siger, har i så fortalt noget på arbejde, jeres nærmeste leder eller chef om at i er i behandling?

Jeg er nemlig begyndt at overveje det, da jeg i morgen IGEN skal gå tidligt for at komme til scanning :( Jeg er lidt træt af det hele tiden går ud over arbejde, og jeg ikke kan blive ved med at finde undskyldninger for at flexe (gudskelov at jeg kan flexe og ik skal tage fri)

Hvad gør i andre?

Hvis i har sagt noget, hvad har i så sagt?

Jeg har overvejet at pynte lidt på realiteterne og sige jeg har en hormon sygdom der gør at jeg skal til kontrol engang imellem, men har det os skidt med at lyve :(

Især fordi jeg er i lære og er færdig til august, og er sikker på at hvis jeg fortæller om babyplaner, så er de små chancer jeg har for at blive, helt forduftet..

Så giv mig jeres indput til hvordan i tackler det her behandlings halløj

[Susanne]

Jeg har et meget tæt forhold til min chef og det har aldrig været en hemmelighed, at vi ville forsøge at blive gravide når vi var blevet gift. Derfor synes jeg også det var helt naturligt, at fortælle ham, at det ikke var så nemt som vi troede og at vi skal have hjælp. Han er totalt cool omkring det og siger det ikke videre til chefer højere oppe og han har sågar sørget for at få en lønstigning igennem til mig på trods af, at han ved jeg prøver at blive gravid :balloon

Så nogen dage kommer jeg senere eller går tidligere, men han ved hvorfor og stiller ingen spørgsmål.

Det er SÅ rart, at jeg ikke skal bekymre mig om det og/eller have dårlig samvittighed - det ville jeg slet ikke kunne rumme oveni alle de andre tanker og følelser! :)

[karina 39]

jeg har valgt ikke at sige noget

[Miss_matilde]

Ja det har jeg sagt.. OG vi har fået lavet en paragraf 56 ved kommunen - så han får refunderet når jeg må gå pga scanninger, sygdom pga hormonerne osv :)

[Ikra]

Ja det har jeg sagt.. OG vi har fået lavet en paragraf 56 ved kommunen - så han får refunderet når jeg må gå pga scanninger, sygdom pga hormonerne osv :)

Hvad betyder en paragraf 56.??

og hvem får hvad refunderet..?

[Guest]

nu er jeg så nød til at spørge ind til den prargaf, som du fortæller om Stinna. Hvad siger den? og ville jeg kunne gå ind under den ifbl. med vores adoptionssag? for det kræver jo også nogle dages fravær pga godkendelsesprocessen, men også i forbindelse med landevalgsmøder hos organisationerne... Jeg er ansat hos kommunen, og har snakket med dem omkring det, så mit fravær er godkendt, men hvis jeg kan refere til en paragraf i min praktik, ville det være top nice, hvis jeg skal have fri til noget der...

[Susanne]

Jeg skal ikke gøre mig klog på det, men en hurtig Google-søgning giver følgende (kilde: arbejdsdirektoratet):

Efter sygedagpengelovens § 56 er der mulighed for, at en arbejdsgiver, der beskæftiger en medarbejder, hvis fraværsrisiko på grund af langvarig eller kronisk sygdom er væsentligt forøget, kan få refunderet udgiften til dagpenge for de 21 første kalenderdage af hvert sygefravær som følge af lidelsen.

Fritagelse

Arbejdsgivere fritages ved en § 56-aftale således for alle udgifter til sygedagpenge på grund af den lidelse, som aftalen omfatter.

En § 56-aftale kan indgås, når medarbejderens egen sygdomsrisiko er væsentligt forøget på grund af en langvarig og/eller kronisk lidelse, således at lidelsen skønnes at medføre mindst 10 fraværsdage på et år.

Indlæggelse

En § 56-aftale kan desuden indgås, hvis medarbejderen skal indlægges eller gå til ambulant behandling og dette var besluttet på ansættelsestidspunktet. En arbejdsgiver skal derfor ikke afholde sig fra at ansætte en medarbejder på grund af en forestående operation. Der kan også indgås en § 56-aftale, hvis arbejdsgiveren i et bestående arbejdsforhold allerede har udbetalt dagpenge i 21 kalenderdage for de sidste 12 måneder for samme lidelse i tidligere, afsluttede sygeperioder, før indlæggelsen eller behandlingernes påbegyndelse.

Der er ikke noget krav om, at de 21 dage skal være én sammenhængende periode. Dage med delvist sygefravær med nedsatte dagpenge tæller som hele dage.

Aftalen kan indgås, selv om indlæggelsen/behandlingerne finder sted på andre behandlingsinstitutioner end sygehuse.

En godkendt § 56-aftale omfatter også refusion af dagpenge udbetalt i forbindelse med efterbehandlinger, kontrolundersøgelser og nødvendig rekreation.

Aftalen indgås skriftligt på blanket dp 211og skal godkendes af medarbejderens bopælskommune. Retten til refusion har virkning fra og med datoen for aftalens indgåelse.

En § 56-aftale gælder for 2 år ad gangen og omfatter kun fravær på grund af den lidelse, der er anført på blanket dp 211.

[akselsen]

Jeg har også et super godt forhold til min leder..SÅ hun ved det og alle mine kollegere ved det. kunne aldrig lyve for de som har ansat mig det er noget dumt noget at komme ud syntes jeg. Men heldigvis er vi jo forskellige :0)

Har også en paragraf 56 og det er rart nok at vide at de får refundret under mit fravære ihvertfald i denne nedskæringstid ved kommunen..Nogen gang har hun sparet en perosn væk det ville sige at vi er 3 personal til 40 beboere og en går kl 22. Det er ski ikke rart at være på job sådan en aften..Så jeg syntes det er rart at jeg jeg er fraværende i 17 dage kommer der ind istedet for mig.

[Miss_matilde]

Ja som der er blevet henvist til.. så sørger kommunen for at arbejdsgiver får alt refunderet.

Tager i alle de andre medarbejder her i vores firma - så får vi først refunderet fra 2. dagen medarbejderne er syge.. MEN ved jeg har en paragraf 56 - så får svigerfar refunderet - så snart jeg er væk.

Ved ikke om adoptanter kan høre inden under her.. men grib da fat i kommunen og hør dem ad :)

[Guest Tina&Henrik]

Jeg valgte at sige det, da jeg synes det var svært at forklare mit fravær ellers. Fra den dag jeg sagde det, så min chef sig sur på mig. Han behandlede mig rigtig skidt hvor jeg før kun fik ros. Der gik ½ år så fik jeg en fyreseddel med begrundelsen "finanskrisen". Så det er ikke altid det bedste at fortælle det.

Men jeg tror du skal mærke efter om du mener din chef kan rumme det. Du kender h*n bedst og ved bedst om du mener h*n vil kunne tacle det. Jeg valgte ikke at lytte til min fornuft der sagde, at min chef ikke ville kunne rumme det, og det kostede desværre....

jeg havde også en p. 56, så det er ikke fordi de ikke fik pengene refunderet PLUS jeg altid arbejdede timerne ind på et andet tidspunkt så rent faktisk tjente de jo på det!!

Paragraf 56 gør at din arbejdsgiver får refunderet pengene for dine sygedage. Den gives kun til kronisk syge, så tror desværre ikke den gives ved adoption.

Men det er nu også ligegyldigt for hvis jeg har forstået det hele korrekt, så er den afskaffet for barnløse i forbindelse med de nye regler. Når ikke længere sundhedsvæsnet betragter det som en sygdom, mener jeg også de har fjernet det, så man ikke længere kan få en p.56- men er altså ikke 100% sikker.....

[Guest]

Jeg valgte at sige det, da jeg synes det var svært at forklare mit fravær ellers. Fra den dag jeg sagde det, så min chef sig sur på mig. Han behandlede mig rigtig skidt hvor jeg før kun fik ros. Der gik ½ år så fik jeg en fyreseddel med begrundelsen "finanskrisen". Så det er ikke altid det bedste at fortælle det.

Men jeg tror du skal mærke efter om du mener din chef kan rumme det. Du kender h*n bedst og ved bedst om du mener h*n vil kunne tacle det. Jeg valgte ikke at lytte til min fornuft der sagde, at min chef ikke ville kunne rumme det, og det kostede desværre....

jeg havde også en p. 56, så det er ikke fordi de ikke fik pengene refunderet PLUS jeg altid arbejdede timerne ind på et andet tidspunkt så rent faktisk tjente de jo på det!!

Paragraf 56 gør at din arbejdsgiver får refunderet pengene for dine sygedage. Den gives kun til kronisk syge, så tror desværre ikke den gives ved adoption.

Men det er nu også ligegyldigt for hvis jeg har forstået det hele korrekt, så er den afskaffet for barnløse i forbindelse med de nye regler. Når ikke længere sundhedsvæsnet betragter det som en sygdom, mener jeg også de har fjernet det, så man ikke længere kan få en p.56- men er altså ikke 100% sikker.....

jeg synes faktisk at det giver meget god mening, og den bør politikkerne måske gøres opmærksom på, så de skal til at bruge tid på lovændringer igen igen...

[Guest Tina&Henrik]

Der er blevet gjort opmærksom på det både fra LFUB og facebook gruppen. Men polittikerne er ligeglade - desværre (åhh gud hvor jeg glæder mig til en anden regering selvom jeg hele mit liv har været på den blå side, ja så bliver det for første gang nogensinde ændret)

[Guest]

Min arbejdsplads ved det - i hvert fald kollegaerne og hende der laver vagtplanerne.. Er dog ikk sikke på at den overordnet chef ved det, da hun kun kommer 2-3 gange om måneden, hvis ikke mindre...

Her har det været fint nok at fortælle det og de spørger da også ind til behandling og sådan... Faktisk så meget, at jeg synes der blir snakket for meget om det.

Mener ikke at pragraf 56 ikke gælder... Har hørt at den stadig gælder.

[dhg]

Første gang jeg var i behandling fortalte jeg det ret hurtig til min leder da jeg søget en § 56.

Denne her gang gik der lidt længer inden jeg fortalte det til min leder, men nu er det gjordt.

På mit arbejdet er det kun min leder der ved det, har ikke sådan brug for at alle skal vide det denne gang.

[Anette]

Jeg synes det kommer meget an på hvilket forhold man har til sine kollegaer og ikke mindst chefer.

Jeg har været på en arbejdsplad, hvor jeg blev fyret uberettiget under min barsel.

Jeg havde aldrig troet at det ville komme så vidt. For havde et fint forhold til min chef.

Set i bakspejlet er jeg rigtig glad for at jeg ikke valgte at fortælle noget, for så tror jeg at de havde fundet en "lovlig" grund til at komme af med mig, inden jeg blev gravid.

Jeg valgte derimod at sige at jeg havde en cyste i min mave, og jeg gik til kontrol og scanninger med denne. Og det virkede aldrig mistænktsomt.

Men er man tæt med sine kollegaer (som veninder), og er et "stort" sted, så ville jeg da nok fortælle det.

[Hilde]

Hej,

jeg valgte at fortælle det på arbejdet, fordi det var svært at forklare fraværet (tit med meget kort varsel). Udover det var der forskellige ting, jeg ikke ville arbejde med under behandlingen og efter ægoplægningen (hormoner, der kan forstyrre hormonbehandlingen og udløse abort). Lige da jeg fortalte om det, kom der nogen negative reaktioner om, at jeg skulle vente, det var et dårligt tidspunkt osv. Jeg tog en alvorlig snak med dem, der reagerede sådan og forklarede, hvor dårlige chancerne var for at blive gravid. De kunne forstå det lidt bedre.

Nu hvor jeg er gravid, kan jeg ikke påstå, at der er stor glæde på mine vegne fra kollegaerne, men de accepterer mere eller mindre, at det er sådan nu.

Jeg er glad for, at jeg fortalte det, for det var meget nemmere ikke at skulle finde på undskyldninger for fraværet.

Held og Lykke med det hele! :goodluck

Knus fra Hilde :kram2

[Girl Next Door]

Jeg har vist forsømt denne tråd lidt. tak for alle jeres svar :)

Jeg har valgt ikke at sige noget til min chef. Lige nu holder vi pause med alle de hormoner, så chancen for at blive gravid inden min kontrakt stopper her i august, er vist ik så stor ;) Plus jeg jo ik skal rende til kontrol hele tiden når vi holder pause :)