At kende kønnet eller ej!?

[NytLiv]

Vi kan simpelthen ikke finde ud af, om vi vil kende kønnet på forhånd denne gang!

I de to første graviditeter var det en overraskelse indtil fødslen. Vi overvejede slet ikke at få det at vide. Vi har nu to skønne piger...

Men denne gang er vi virkelig i tvivl. Min mand håber lidt, at vi får en dreng... Han vil så gerne prøve det, og det kan jeg jo godt følge ham i.

Han er bange for at føle en form for skuffelse ved fødslen, hvis det viser sig at være en pige... ikke skuffelse over det barn, vi nu får vel at mærke. Han vil elske en pige lige så højt som en dreng. Men ja... det er lidt svært at forklare!

Har nogle af jer eller jeres mænd haft tanker omkring det?

Har I kendt kønnet før, kender I det nu eller har I fravalgt, og hvordan føles det?

Min mand føler at han måske kan forberede sig på det, hvis han får kønnet at vide til scanning. Omvendt føler han også det er snyd og at noget af glæden og spændingen ved fødslen går tabt.

Hvad tænker I? Hit me...

[girly1988]

Vi er drøn nysgerrige og har svært ved at forholde os til en baby vi ikke ved hvem er altså dreng eller pige hvis det giver mening ?

Min mand synes ikke man kan forberede sig ordentligt hvis han ikke kan begynde at danne bånd når man starter med at mærke liv og når man kan vide kønnet...

Men Sys da hvis din man føler som han gør så er det nok klogt at kende kønnet denne gang så han bedre kan forberede sig mentalt ? :-)

[roselein]

Vi har (indtil videre) valgt, at vi ikke vil vide kønnet :) Det er vores første, og jeg er egentlig bedøvende ligeglad med, om det er en pige eller en dreng, bare den er sund og rask ;)

Derudover, så er det jo ret nyt, at man kan kønsbestemme fostre inden de kommer ud, så jeg tænker lidt, at hvis folk før i tiden har kunne klare sig uden, så kan jeg nok også :P Derudover, så er jeg faktisk virkelig spændt på, at finde ud af, hvad det er der bor inde i min mave :)

 

Men, vi har faktisk allerede snakket om, hvad vi tænker om at gøre det samme anden gang :blush Og jeg er ikke sikker på, at vi vil vælge at gøre det samme igen. Jeg har det lidt ligesom dig og din mand, jeg vil rigtig gerne have en af hvert køn. Derfor har vi snakket om, at finde ud af kønnet næste gang, så vi (okay måske mest mig), ikke bliver skuffede.

Synes jeg har et et par eksempler herinde på, at det ikke har været det køn man "ønskede", men efter man har haft et par dage, hvor man har skulle vende sig til tanken om kønnet, så er man blevet mindst ligeså glad (hvis ikke mere) over det køn baby nu engang har.

Jeg synes det er naturligt at blive lidt skuffet over, at kønnet ikke er det man havde håbet, men jeg ville meget nødig føle mig skuffet, når jeg fik baby op på brystet. Det synes jeg er en situation, der er forbeholdt ubetinget glæde (og måske lidt lettelse over, at det er overstået ;) ).

Så derfor tror jeg, at vi vælger at finde ud af kønnet næste gang. Hvis det så viser sig, at vi får en af hver og beslutter at vi skal have en nr 3 (eller måske endda også nr 4 :P ), så ville jeg igen undlade at finde ud af kønnet (tror jeg, ingen ved jo hvad fremtiden bringer :P ;) ).

[Signemin]

Selv om jeg lagde ud med at sige - at jeg absolut ingen interesse havde i at vide kønnet må jeg indrømme at jeg simpelthen er for nysgerrigt et menneske til at lade være. Og selv om min mand sagde at det måtte jeg bestemme, tror jeg egentlig at han er glad for jeg overgav mig til min nysgerrighed, for han var mindst lige så nysgerrig.

Særligt også fordi at vi begge havde på fornemmelsen at det var en pige - uafhængigt af hinanden. Efter nakkefoldsskanningen blev jeg dog ret meget i tvivl. Jeg syntes bare ikke det lignede en pige - og da vores kromosomtest kunne sige det med 100% sikkerhed valgte vi at få det af vide ovenpå en lykkelig afslutning af 19 dage i limbo.

Så vi skal have en lille dreng!!

[NytLiv]

Tak for jeres tanker og svar... Vi grubler videre lidt endnu. Der er to uger til vi evt. vil kunne få kønnet at vide til MD. Tror vi hælder mest til ikke at vide det lige nu... men uhh... vakler hele tiden. Tænk at det kan være så svært! :)

[roselein]

Tak for jeres tanker og svar... Vi grubler videre lidt endnu. Der er to uger til vi evt. vil kunne få kønnet at vide til MD. Tror vi hælder mest til ikke at vide det lige nu... men uhh... vakler hele tiden. Tænk at det kan være så svært! :)

 

Er I kommet frem til noget nyt? Synes det bliver så spændende, hvad I beslutter :)