Vinnus

hvorfor må man ikke takke nej

17 indlæg i dette emne

Jeg faldt over denne artikel i dag, som tæt på beskriver nogle tanker jeg ofte har haft ang alkohol og danskerne.

Jeg drikker sjældent og K drikker slet Ikke. Min lillebror har aldrig drukket. Vi får ofte at vide at vi er sære.

Tit læser jeg indlæg omkring det at være gravid og skulle sige nej til alkohol, oftest inden nyheden er ude. Spørgsmålet kommer så om man er gravid.

Hvorfor er det nærmest uacceptabel at sige nej til at drikke?

http://politiken.dk/debat/ECE2652733/hvorfor-maa-man-ikke-takke-nej-til-alkohol-i-danmark/

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Ja det er SÅ mærkeligt!!

I min del af familien spiller alkohol en meget lille rolle. Jo der bliver for nogens vedkomne drukket øl ved grillen og for nogens drukket vin til maden, men der bliver altid spurgt med oprigtigt åbent spørgsmål om nogen vil have en øl/vin og nej er helt ok.

Det har ikke altid været præcis sådan, men det er meget blevet sådan og jeg oplevet at folk drikker lige en øl mindre/godt "tør" sige, "ej jeg tager bare cola denne gang" (vi er seriøse cola-holikere, de fleste af os :blush )

I Js side af familien er det ikke sådan! Jeg er hende der ikke drikker (det sker yderst sjældent!!) og får nærmest hver gang kommentaren "nå nej du drikker jo ikke" (og William "nå nej han må jo ikke få slik", side bemærkning, men dog meget det samme problem. At sige nej til usundt, altså!).

Der drikker man fordi man skal. "Rigtige mænd drikker man øl med", "nej han er jo bare en dreng" om mænd der ikke drikker (hver gang).

Endda min kære mand har lidt under det pres. De første år vi rejste sammen på ferie, tog han troligt sådan en morgen sjus med. Jeg drikker det ikke, men siger ikke noget til at J gør det. Udover da jeg påtalte at jeg tydeligt kunne se at han synes det var ulækkert og jeg henkastet sagde at han jo ikke behøvede. En ferie havde han igen med, drak ikke og nu har han ikke med. Han drikker stadig morgen sjus i familien, og han hader det stadig.

Jeg drikker næsten aldrig. Pt er det i hvert fald 1 år siden, måske mere. Jeg ser ikke noget i det. Jeg bliver ikke sjovere, så skal jeg drikke mig fuld, men det gider jeg ikke. Det smager mig ikke.

Ej men stik mig en cola!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Godt spørgsmål. Danskerne har bare et eller andet med alkohol. Det er en social ting, og det anses nærmest som fornærmende, hvis man drister sig til at sige nej tak.

Jeg har ikke drukket i over 9 år. Med tiden er det blevet bedre, synes jeg. Mere accepteret - mest af alt nok fordi omgangskredsen er blevet ældre :)

De første mange år blev jeg betragtet som kedelig, fordi jeg ikke drak. Ret trist egentlig. Og så blev jeg vegetar, og så var det da helt galt :D

Heldigvis har jeg altid været ligeglad med hvad folk mente om det. Det var mit valg, og jeg er sp glad for at jeg tog det :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg forstår heller ikke at man ikke kan få lov til at sige nej..

 

Jeg drikker ikke, og det skyldes at jeg er opvokset med en stedfar der var alkoholiker. Så jeg har set de "grimme" sider af det, og set hvordan det har påvirket min mor(at hun så har fundet en ny der drikker mere end min stedfar gjorde er den anden side af sagen) og deres forhold.. Jeg har set hvor skræmte mine lillebrødre er blevet af det, den ene af dem tør ikke engang gå igennem Jernbanegade(som er gaden stort set alle værthuse lægger på i Hjørring) ved højlys da..

 

Jeg har så fundet mig en mand, der har papir på fra lægen at han ikke kan tåle alkohol overhovedet. Hans krop danner naturligt antabus, så han kan slet ikke tåle det, han kan godt drikke men det kræver at han 14 dage før han vil drikke skal spise piller, så heller lade være som han siger  

 

Folk i vores familier har fået min baggrund at vide, og forstår derfor godt at jeg takker nej.. Familien har forstået at vi ikke drikke og at vi heller en gerne leger chauffør for de andre, bare vi bliver fri for at drikke..

Men der er dog stadigvæk nogle af mine veninder(til trods for at de har oplevet min stedfar, nogle af de gange han var voldelig mod min mor på grund af alkohol) der ikke forstår hvorfor jeg ikke drikker..

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg drikker også meget sjældent. Har set min mor fuld for mange gange i min barndom og ungdom, den person hun blev når hun blev fuld, var ikke rar.( hun har aldrig gjort mig noget) hun blev bare højrøstet og enormt ærlig, på en ubehagelig måde (hun kunne også blive festlig og sjov) Tænk hvis jeg også bliver sådan, sådan når jeg bliver fuld, det ønsker jeg ikke at mine børn skal se.

Jeg har vist også festet rigeligt i mine yngre dage :D

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Godt spørgsmål. Danskerne har bare et eller andet med alkohol. Det er en social ting, og det anses nærmest som fornærmende, hvis man drister sig til at sige nej tak.

Jeg har ikke drukket i over 9 år. Med tiden er det blevet bedre, synes jeg. Mere accepteret - mest af alt nok fordi omgangskredsen er blevet ældre :)

De første mange år blev jeg betragtet som kedelig, fordi jeg ikke drak. Ret trist egentlig. Og så blev jeg vegetar, og så var det da helt galt :D

Heldigvis har jeg altid været ligeglad med hvad folk mente om det. Det var mit valg, og jeg er sp glad for at jeg tog det :)

Jeg kan SAGTENS relatere til det du skriver her. Jeg drikker i ny og næ og jeg er ikke vegetar :p men for 8 år siden traf jeg også et bevidst valg om ikke at drikke. Jeg drak slet ikke i 8 mdr. Så fik jeg lyst til at drikke lidt engang imellem og det har jeg så holdt lige siden. Jeg tror der går mdr imellem jeg drikker mig til et lille Buzz og der går år imellem jeg bliver fuld!

Men ja jeg blev anset som kedelig i starten og det er senere blevet mere accepteret. Jeg ved ikke om det handler om at vi er ældre, om at mit valg bare bliver accepteret ELLER om et skred i samfundet i Samme tråd som at rygning er mindre "normalt".

Mine forældres generation drak mere åbenlyst foran os end vores omgangskreds kunne finde på foran vores børn. Det tyder jo på et lille skred. Men det KAN også være vores omgangskreds normer er anderledes end lige præcis mine forældre og deres omgangskreds var. Jeg er i hvert fald steget et trin eller 2 i den sociale/uddannelsesmæssige rangstige i forhold til mine egne forældre. Så det KAN også være grunden.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg tænker meget af det er vane - vi er vant til at spise sødt når vi skal hygge os - vi er vant til at drikke alkohol når vi skal have det sjovt. Så når man takker nej er folks første reaktion - hvorfor vil du ikke hygge dig/hvorfor vil du ikke have det sjovt? Dermed ikke sagt at man ikke kan hygge sig og have det sjovt uden stimulanser - men vanen er, at det skal til ;)

 

Men jeg tænker også at det er fordi det er mere hyggeligt at være sammen om det samme :) Om det er at spise slik, drikke alkohol, spise chips eller spille et brætspil. Det er bare ikke det samme, hvis man er f.eks 6 personer, men kun 5 har lyst til at spille brætspil. Den sjette siger "jeg spiller ikke - spil i bare uden mig, jeg synes det er lige så sjovt bare at kigge på". Det er bare ikke lige så hyggeligt! Vi er flokdyr og vi vil gerne have alle med i fællesskabet.

 

Jeg er heller ikke fortaler for alt for meget alkohol - jeg har lært at takke nej når jeg reelt ikke har lyst men jeg tager også gerne et glas vin til maden for hyggens skyld. Der skal dog ikke være tvivl om at jeg respekterer fuldt ud de af mine veninder, der ikke drikker alkohol.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Mon ikke det er en generations- og en omgangskreds-ting? Jeg kommer fra en familie og et undgomsliv, hvor øl var en helt naturlig del (til gengæld tog vi aldrig stoffer). Der er også alkoholikere i min familie, men ikke af den ubehagelige og ikke-fungerende slags. Og jeg har et meget åbent sind, når det kommer til alkohol, så længe man ikke kører bil eller bliver voldelig og ubehagelig eller involverer dine børn. Hvis der er polterabend f.eks., så SKAL man da komme sent hjem og der er ingen skam i at komme til at brække sig i en busk. Det lyder bare som om, det har været en sjov aften! (og nej, jeg er ikke fuld hele tiden, sjældnere en en gang om måneden, og selvfølgelig slet ikke nu hvor jeg er gravid)

 

Men jeg oplever det ikke som et problem, når nogen siger nej tak. Da jeg var barn og ung, var der ikke rigtig nogen som sagde nej. Og så alligevel havde jeg en "veninde" som ikke drak; det var da ikke noget problem. Og jeg synes det er blevet langt mere legalt at sige nej tak, og i min oplevelse hænger det 100% sammen med at det nu er uacceptabelt at køre, når man har drukket. Wow, der blev kørt meget sprutkørsel i 80'erne, DET gør "man" sgu bare ikke i dag. 

Og med den trend, er det også blevet helt legalt og normalt at sige nej tak selv i min familie ligegyldigt om man "har en grund" eller ej. 

Det kan selvfølgelig være, at der i nogle kredse stadig bliver peget fingre...det ved jeg ikke. Det er helt sikkert tilfældet i mange ungdomskredse, men er det ikke også i bedring? Når jeg ser på mine studiekammerater er der i hvert fald ikke noget pres! De er langt mere afbalancerede end vi var i 90'erne ude på landet :) Og hip hurra for det!

 

Men - som hende den småsnalrede der aldrig vil gå hjem, fordi man jo virkelig ikke VED om festen kunne gå hen og blive ENDNU bedre - så vil jeg da også gerne sige noget den anden vej. For absolut fred være med om man drikker eller ej, det er virkelig okay! Men man kan altså ikke være bekendt at sidde og være småhellig ædru og storsukkende til en polterabend, bare fordi man ikke gider ha' tømmermænd dagen efter. Hvis man er til fest, så er man til fest! Og hvis man fejrer nogen, så er man glad og givende! Og det hænger ikke nødvendigvis sammen med alkohol, men jeg har været til fester, som er lagt op som en fest med dans og musik og fjol og det hele, hvor der så er mødt nogle stykker op, som "bare slet ikke gider være med på de præmisser", og så er helt passive og ruller lidt med øjnene og sidder og mugger lidt ovre i det ene hjørne, og det er da skide irriterende. Ikke så meget for mig - men for den som har stablet en fest på benene. Så - inden jeg får trådt for mange over tæerne - man kan SAGTENS holde fest uden at være fuld, men min oplevelse er bare ofte, at der også kan høre en "hellighed" sammen med ikke at drikke, som godt kan være noget af en buzzkill, og det er bare ærgerligt hvis værten har lagt op til sjov og ballade. 

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg tænker meget af det er vane - vi er vant til at spise sødt når vi skal hygge os - vi er vant til at drikke alkohol når vi skal have det sjovt. Så når man takker nej er folks første reaktion - hvorfor vil du ikke hygge dig/hvorfor vil du ikke have det sjovt? Dermed ikke sagt at man ikke kan hygge sig og have det sjovt uden stimulanser - men vanen er, at det skal til ;)

Men jeg tænker også at det er fordi det er mere hyggeligt at være sammen om det samme :) Om det er at spise slik, drikke alkohol, spise chips eller spille et brætspil. Det er bare ikke det samme, hvis man er f.eks 6 personer, men kun 5 har lyst til at spille brætspil. Den sjette siger "jeg spiller ikke - spil i bare uden mig, jeg synes det er lige så sjovt bare at kigge på". Det er bare ikke lige så hyggeligt! Vi er flokdyr og vi vil gerne have alle med i fællesskabet.

Jeg er heller ikke fortaler for alt for meget alkohol - jeg har lært at takke nej når jeg reelt ikke har lyst men jeg tager også gerne et glas vin til maden for hyggens skyld. Der skal dog ikke være tvivl om at jeg respekterer fuldt ud de af mine veninder, der ikke drikker alkohol.

Fornuftige ord. Jeg er meget enig :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Man må vel gerne takke nej, det er vel bare fordi vi er en halvfordrukken nation der godt kan lide at trække vores normer nedover hovedet på folk?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Fornuftige ord. Jeg er meget enig :)

Tak :)

Vi er faktisk ofte enige om mange ting ;)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vi havde kampen med min mands familie til dåb. Vi havde ikke tænkt os at handle alkohol ind, men kun sodavand og juice/kakao.

Det brokkede svigerne sig over, og mente at der da helt sikkert både SKULLE være øl og vin, og måske også en lille én til kaffen.

 

Vi argumenterede mod at dåben er en børnefest, og hvis ikke man kan klare sig uden en øl til sådan en fest, ja, så var det nok ikke os der havde et problem med alkohol. Der blev en længere (og tilbagevendende) diskussion ud af det, og vi fik også mange kommentarer til selve dåben.

Fx stod min mand og holdt velkomsttale, og fortalte hvad vi skulle spise og hvor der stod drikkevare, hvor én så råber "Hvor er øllene?", fordi han på forhånd var blevet advaret om at der altså ingen øl ville være..  <_<

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg drikker ikke - hverken når jeg er gravid eller ellers - så det har aldrig været et problem her.

 

Jeg kommer dog også ud af en stordrikkende familie. Men efter at have været plaget af især min fars alkoholmisbrug hele barndommen, ser jeg ingen grund til at fortsætte den "tradition". Hverken min mand eller jeg drikker - det krævede lidt tilvending fra familiens side - især min lillebror, men det var jeg sådan set ret ligeglad med :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg drikker ikke, jeg har I løbet af de sidste 12 år, fået 2 bailyes med nogle års mellemrum. Jeg fløj på den ene et par timer :lol  Der skal ikke meget til når kroppen ikke er vant til at få.

Den primære grund til jeg ikke drikker er, at jeg er allegisk overfor alt druebaseret og det inkluderer rigtig mange alkoholisk drikk ;),  jeg er ikke villig til at ligge på langs et par dage med en brækspand foran mig for at kunne være med på lidt rødvinsdrikning, så jeg undværer. Øl kan jeg ikke få ned og det efterlader ikke så meget andet end de stærkere sager. Dem kan jeg få ned, men nyde det, gør jeg ikke og hvis jeg drikker er det kun for at blive snaldret og de dage hvor jeg gad det, de er slut.

 

Jeg synes jeg møder stor forståelse I min egen generation og har tit fået at vide af dem der har set mig på alkohol og uden at jeg er sjovere på vand :) og så har det den fordel at der altid har været en ædru chauffør :)

 

Der hvor jeg har mødt undring og "sjove" ifølge dem selv udsagn er I mine forældres generation (rødvinsgenerationen) Der har jeg tit fået bemærkningen om, når er du ikke gammel nok til at drikke endnu, jeg hørte den sidst for ½ års tid siden og må tilså jeg bliver sgu lidt arrig over det.

 

Jeg synes der er noget hyggelig ved at sidde og kunne nyde en flaske rødvin sammen, det har mine forældre altid gjort. De har ikke et alkohol problem, men de er fra den generation hvor rødvinsflasken kommer på bordet så godt som hver dag. Jeg synes det ser hyggeligt ud og jeg ville elske at kunne være med på lidt af det. Men det skal så sandelig respekteres når man siger nej tak.  

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg har ikke drukket siden jeg fik min PCOS diagnose for 4 år siden og hver gang jeg møder nye mennesker til fester osv spørger de om jeg er gravid eller religiøs.... På mange måder er det faktisk blevet nemmere efter jeg er blevet gravid for så ser folk ikke på mig som om jeg er vanvittig.... Min familie, svigerfamilie eller vores venner har aldrig gjort et stort nummer ud af det, de sørger altid for at der er sukkerfri sodavand når jeg kommer, svigermor plejer faktisk at købe så meget forskelligt at jeg nærmest har min egen bar fordi hun synes det er synd hvis jeg altid skal "nøjes" med det samme

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg drikker meget sjældent efter vi har fået Storm.. Dels synes jeg slet ikke en brandert er tømmermændene værd, og dels er min balance efterhånden så medtaget af sclerosen, at der ikke skal meget til før jeg sejler rundt som en 7hestes brandert, og det gider jeg ikke.. Et glas vin til god mad bliver det dog stadig til! :)

Det vinder ikke meget gehør rundt omkring når jeg siger nej tak f.eks. til 30års fødselsdage o.l. hvor stemningen lægger op til druk, men altså... Synes det siger mere om dem der presser på!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Indslag om det på Aftenshowet liget nu :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER