Jeg melder mig ind i kampen

[saspiih]

Hej alle i dejlige tøser, jeg har efterhånden fyldt med ude på siden linjen i et godt stykke og er endelig selv blevet gravid. vi har prøvet 2år og var ellers tilmeldt fertilitets forløb og har gennemført et mislykkes forsøg, men lykken ville at vi under begyndelsen på lang protokol i nedregulering blev gravide af os selv. Vi har tidligere mistet en i uge 9, men der var udvikling af baby ikke fuldt med og i princippet var baby 6 - 7 uger --> 

 

Jeg ved godt vi ikke er de første som har mistet, men jeg sidder her med følelsen og tænker hele tiden - hvad nu hvis det ikke går denne gang - vi har allerede været til scanning og vi blev endda sat en dag frem i terminen (03/12) så er i dag 7+6, og hjertet slog helt som det skulle (hvilket jeg spurgte om flere gange ). 

 

Men jeg ved ikke hvorfor jeg skriver dette herinde, men jeg aner ikke hvor jeg ellers skal gøre af dem. Tror min indlæg ender ud i, tænker i andre hvad nu hvis og hvad gør i af disse tanker? Eller hvornår begyndte i at tror på det? 

 

 

[saspiih]

:)

[Katrinemus]

Stort tillykke, jeg håber den lille spire har sat sig godt fast og der kommer en dejlig baby til jer :)

[Dino123]

Bekymringerne starter med det samme der er positiv test tror jeg, uanset om man har mistet tidligere eller ej. Graden varierer nok bare en hel del :) Jeg tror, at det er vigtigt at holde fast i de positive ting, og ved flot hjerteblink 7+6, så er risikoen jo voldsomt minimeret! Håber du får en god graviditet.

[Solvej80]

Tillykke med graviditeten :loveshower Dejligt når det alligevel kan lykkes.

Vi har været i behandling også ved denne graviditet, og jeg har også mistet 8+0 hvor jeg begyndte at bløde. Fandt dog ud af det omkring 6+5 hvor vi fik en privat scanning fordi jeg havde en dårlig fornemmelse. GYN ville først scanne fra uge 7. Derefter kom det hele ikke ud, og jeg endte med udskrab 3 mdr. senere, og efter 3 mislykkede forsøg - det gav sig selv de ikke blev til noget da der jo var rester. Efter 2 forsøg mere lykkes det så.

Jeg har fået en scanning hos GYN, de to på Hospitalet og så har jeg betalt mig fra en tryghed 3 gange, før GYN, før NF og før MD og en 3D scanning efter MD.

Med hele smøren her vil jeg bare sige, jeg har haft det virkelig stramt med at tro på det, og de extra scanninger indtil jeg kunne mærke babyen hjalp mig meget. Så vidste jeg der max gik 3 uger mellem hvert kig.

Jeg troede først sådan helt helt på det efter uge 25 eller deromkring, hvor jeg mærkede baby hver dag og vidste at for hver uge der gik blev chancerne for overlevelse større.

 

Efter har jeg været på fødegangen 2 gange da jeg ikke mærkede liv, her i denne og sidste uge, men det var fordi hun havde vendt sig og jeg havde været aktiv. De var meget meget søde til at tage imod.

 

Jeg bruger BK til at dele mine tanker, velvidende at der altid er en herinde i samme båd eller før har været det, det er god støtte. Og så de planlagte private scanninger mellem de offentlige.

Og dette er endda mit 3 barn, men man (jeg) blir sq ikke mindre nervøs af den grund.

 

Det skal nok gå dig rigtig godt!!!!

[Guest]

Kæmpe stort tillykke det er SÅ fedt og så en lille øko baby der lige trodsede oddsene :yay hvor fedt at få taget røven på den måde ;)

Jeg har haft 1 trimester fra helvede! Det har været SÅ svært at finde ro i at være gravid. Jeg har mistet i uge 11-12 (kan altså ikke huske det præcist) og der havde fosteret været dødt siden uge 6 :boo så jeg stolede ikke engang på at mangel på blod betød at alt var godt. Min mave voksede - men jeg spiste også usundt! Kvalme - det havde jeg også sidst efter babyen var død... Meget hård periode at gå igennem! Jeg troede først på at der boede en baby i mig da jeg var til tryghedsscanning 8+4, jeg ventede der til, fordi chancen for at miste falder fra 20-25% til 3% efter 8+0

Men igår så vi en lille livlig baby til nakkefold 12+5 og for første gang har jeg åbnet døren til det kommende baby værelse og glædet mig til at skabe et overblik! NU er første gang jeg virkelig tror på at der kommer en baby til oktober/november.

[Capall]

Jeg har en datter fra december 2012, som lever i bedste velgående, i slut januar 2014 havde jeg en SA, jeg var et sted mellem uge 7 og uge 9, men kendte ikke den endelige termin endnu. Den næste graviditet kom godt et halvt års tid efter i start august. Jeg ved ikke om man kan sige at jeg ikke troede på det, det gjorde jeg ikke, men det var ligesom "mere" end det. Jeg havde en helt klar fornemmelse af, at det ikke ville gå, og at jeg ikke skulle have en baby til april. Og min lille pige døde også inde i maven på mig, og havde været død et par uger da vi fandt ud af det, hun blev født da vi skulle have været 20+0.

Denne gang har jeg troet på det fra start. Måske er det et valg, eller også er der noget der er anderledes denne gang, jeg ved det ikke. Men efter tabet af vores datter, hvor følte mig under pres det meste af tiden, og det generelt bare var trist at være gravid, så har jeg tænkt meget over, at det er værdifuld tid jeg "spilder" med frygt og bekymring, og at hvert øjeblik med bevidstheden og glæden over vores forhåbentligt kommende baby, tæller. Jeg ved jo om nogen at man aldrig kan vide hvor lang tid man får, og så hellere at den tid man har er lykkelig.

Jeg forventer slet ikke at andre kan eller vil vende det den vej, men det er den rigtige måde for mig :)

Held og lykke med graviditeten :loveshower

[saspiih]

Stort tillykke, jeg håber den lille spire har sat sig godt fast og der kommer en dejlig baby til jer :)

Tusinde tak jeg har endnu ikke selv opfattet det, så de meget få veninder som ved det begynder at sige nej hvor er det spændende og snakker om alt muligt ved je endnu ikke helt hvad jeg skal stille op. :) 

[saspiih]

Bekymringerne starter med det samme der er positiv test tror jeg, uanset om man har mistet tidligere eller ej. Graden varierer nok bare en hel del :) Jeg tror, at det er vigtigt at holde fast i de positive ting, og ved flot hjerteblink 7+6, så er risikoen jo voldsomt minimeret! Håber du får en god graviditet.

 

Mange tak :) Jeg begynder også selv at tror på det jeg har lavet en aftale med mig selv, før var jeg en del af de 50 % som mister mens denne gang er jeg i den anden halvdel. :) 

[saspiih]

Tillykke med graviditeten :loveshower Dejligt når det alligevel kan lykkes.

Vi har været i behandling også ved denne graviditet, og jeg har også mistet 8+0 hvor jeg begyndte at bløde. Fandt dog ud af det omkring 6+5 hvor vi fik en privat scanning fordi jeg havde en dårlig fornemmelse. GYN ville først scanne fra uge 7. Derefter kom det hele ikke ud, og jeg endte med udskrab 3 mdr. senere, og efter 3 mislykkede forsøg - det gav sig selv de ikke blev til noget da der jo var rester. Efter 2 forsøg mere lykkes det så.

Jeg har fået en scanning hos GYN, de to på Hospitalet og så har jeg betalt mig fra en tryghed 3 gange, før GYN, før NF og før MD og en 3D scanning efter MD.

Med hele smøren her vil jeg bare sige, jeg har haft det virkelig stramt med at tro på det, og de extra scanninger indtil jeg kunne mærke babyen hjalp mig meget. Så vidste jeg der max gik 3 uger mellem hvert kig.

Jeg troede først sådan helt helt på det efter uge 25 eller deromkring, hvor jeg mærkede baby hver dag og vidste at for hver uge der gik blev chancerne for overlevelse større.

 

Efter har jeg været på fødegangen 2 gange da jeg ikke mærkede liv, her i denne og sidste uge, men det var fordi hun havde vendt sig og jeg havde været aktiv. De var meget meget søde til at tage imod.

 

Jeg bruger BK til at dele mine tanker, velvidende at der altid er en herinde i samme båd eller før har været det, det er god støtte. Og så de planlagte private scanninger mellem de offentlige.

Og dette er endda mit 3 barn, men man (jeg) blir sq ikke mindre nervøs af den grund.

 

Det skal nok gå dig rigtig godt!!!!

Puha det lyder som en ordenligt omgang i har været igennem. Jeg har også tænkt på det med flere scanninger, og tror jeg bestiller en til uge 10 som er ugen efter besøget hos egen lægen og jeg har hørt man ikke får en scanning. 

Jeg er glad for at hører at jeg ikke er den eneste som bliver nervøs - hvilket jeg hellere ikke havde regnet med -- nej jeg kan godt lide at følge med herinde og jeg bliver nok mere aktivt herinde efterhånden som graviditeten skrider frem, som første gang fødene kommer der sikkert mange spm. :) 

[saspiih]

Kæmpe stort tillykke det er SÅ fedt og så en lille øko baby der lige trodsede oddsene :yay hvor fedt at få taget røven på den måde ;)

Jeg har haft 1 trimester fra helvede! Det har været SÅ svært at finde ro i at være gravid. Jeg har mistet i uge 11-12 (kan altså ikke huske det præcist) og der havde fosteret været dødt siden uge 6 :boo så jeg stolede ikke engang på at mangel på blod betød at alt var godt. Min mave voksede - men jeg spiste også usundt! Kvalme - det havde jeg også sidst efter babyen var død... Meget hård periode at gå igennem! Jeg troede først på at der boede en baby i mig da jeg var til tryghedsscanning 8+4, jeg ventede der til, fordi chancen for at miste falder fra 20-25% til 3% efter 8+0

Men igår så vi en lille livlig baby til nakkefold 12+5 og for første gang har jeg åbnet døren til det kommende baby værelse og glædet mig til at skabe et overblik! NU er første gang jeg virkelig tror på at der kommer en baby til oktober/november.

Ej tillykke med den livlig baby :) Jeg glæder mig til at følge lidt med selvom du er 6 uger foran mig :)  Jeg prøvede også under vores MA at maven voksede og kvalmen forsatte selvom spiren var gået til grunde. Jeg havde tænkt at bestille tid i uge 10, men jeg kan ikke finde ud af om det ville rart med i næste uge hvor jeg skal til egen læge og have lavet vandrejournal :) 

[saspiih]

Jeg har en datter fra december 2012, som lever i bedste velgående, i slut januar 2014 havde jeg en SA, jeg var et sted mellem uge 7 og uge 9, men kendte ikke den endelige termin endnu. Den næste graviditet kom godt et halvt års tid efter i start august. Jeg ved ikke om man kan sige at jeg ikke troede på det, det gjorde jeg ikke, men det var ligesom "mere" end det. Jeg havde en helt klar fornemmelse af, at det ikke ville gå, og at jeg ikke skulle have en baby til april. Og min lille pige døde også inde i maven på mig, og havde været død et par uger da vi fandt ud af det, hun blev født da vi skulle have været 20+0.

Denne gang har jeg troet på det fra start. Måske er det et valg, eller også er der noget der er anderledes denne gang, jeg ved det ikke. Men efter tabet af vores datter, hvor følte mig under pres det meste af tiden, og det generelt bare var trist at være gravid, så har jeg tænkt meget over, at det er værdifuld tid jeg "spilder" med frygt og bekymring, og at hvert øjeblik med bevidstheden og glæden over vores forhåbentligt kommende baby, tæller. Jeg ved jo om nogen at man aldrig kan vide hvor lang tid man får, og så hellere at den tid man har er lykkelig.

Jeg forventer slet ikke at andre kan eller vil vende det den vej, men det er den rigtige måde for mig :)

Held og lykke med graviditeten :loveshower

Puha det er virkeligt ikke en rar historie og i begyndelsen da jeg læste din bedsked blev jeg helt vidt bange og tænkte der er lange til uge 20 lige pludselig ... men jeg kan virkelig godt lide din indstilling og følge dig omkring at man det meste af tiden går med frygt og bekymring men jeg tænkte nej, jeg bliver nødt til at nyde det, jeg har aldrig i en graviditet set noget som ligende en reje med en smuk hjerte slag + jeg har altid sagt jeg ikke ville have et jule barn for jeg ELSKER julen og begynder altid i gå tid :) 

 

Så nu vil jeg nyde rejen inden i maven så længere jeg kan :) Tusinde tak det har virkeligt hjulpet mig med dine vise ord :) hehe Tillykke med din graviditet :) 

[Guest]

Ej tillykke med den livlig baby :) Jeg glæder mig til at følge lidt med selvom du er 6 uger foran mig :) Jeg prøvede også under vores MA at maven voksede og kvalmen forsatte selvom spiren var gået til grunde. Jeg havde tænkt at bestille tid i uge 10, men jeg kan ikke finde ud af om det ville rart med i næste uge hvor jeg skal til egen læge og have lavet vandrejournal :)

Du skal gøre det der giver mening for dig :kiss er scanning efter lægebesøg det du har det bedst med, så er det det du skal!