Hvad er din motivation?

[Mistel]

Hej Piger.

 

Jeg vil jo gerne smide nogle kilo - og jeg ved, at der er flere af jer, der har det lige sådan. I mit tilfælde taler vi i omegnen af 20.... Jeg har gået lidt og funderet over begrebet "motivation", og jeg vil gerne høre jeres holdning, input og gerne diskussion, hvis det kommer dertil. (Og det kan jo også være til alt muligt andet end lige et vægttab.)

 

Her er mit oplæg:

 

Jeg har virkelig tænkt over, hvorfor det egentlig er man ryger af vognen. Hvorfor siger man til sig selv gang efter gang - nej NU skal det være, DENNE gang mener jeg det, NU er det seriøst. Hvorfor er det egentlig ikke bare seriøst i første forsøg?

Jeg kan med min viljestyrke sige, jeg vil gerne være slank og sund. Jeg vil gerne have mere energi til migselv og mit barn. Jeg kan se, at alting vil være meget nemmere på den måde, og det vil være godt for mig. Ikke alene er det ikke svært at se det mål - det er også sandheden. Men det holder bare ikke (for mig). Jeg falder uvægerligt i. Også selvom jeg har nogle strategier for, hvordan jeg skal vige uden om diverse faldgruber. 

Helt konkret gik jeg 5/1 igang med at undgå sukker og skrue ned for kulhydrater og portionsstørrelser. 15/1 gik jeg på vægten for første gang hjemme. 16/1 gik jeg til min læge, blev vejet der og aftalte en ugentlig kontrolvejning - første gang er i overmorgen. Jeg har meldt mig på madlog.dk og bruger den tid der skal til at logge min mad. En veninde og jeg er begyndt til zumba i den lokale idrætsforening, hvor jeg har købt et medlemskab på ½ år. Vi har været der 1 gang indtil videre. Lige nu hedder det 1 gang om ugen, men planen er, at vi ret hurtigt skal af sted 2 gange om ugen. Og så holder jeg fri i weekenden. Så alt i alt er vejen klar. Jeg ved, hvad jeg skal, jeg har beredt et netværk, der kan støtte mig. Jeg har viljestyrke.

 

MEN - hvordan med motivationen? Hvad med det lystdrevne? Er det "godt nok" at sige - jeg gør det for min søns skyld? Og for min egen naturligvis? Men hvad er det?

 

Ballet er åbnet, piger, jeg er virkelig spændt på, om I har en holdning og nogle input til det her  :balloons

[Guest]

For mig handler det om min psyke om jeg kan holde mig på vognen. Har jeg mental energi, mental overskud så kan jeg godt! Er jeg derimod nede, negativ osv så kan ikke engang den gulerod at jeg BLIVER glad, holde mig igang.

Derudover skal jeg bruge nogen der er i samme båd, nogen jeg kan få støtte i og som jeg skal stå til regnskab for fx er taberdysten FANTASTISK motivation for mig!! Der er en tirsdags vægt der allerhelst skal i grønne tal!!!

Og så har jeg lært at jeg skal fokusere på 1 ting af gangen indtil det ligger på rygraden hvilket er ca 3 uger, før jeg kobler nyt på. Og hvis overskuddet ikke er der så bare BLIV på stien indtil jeg kan koble mere på. Lige nu er kosten i centrum, dernæst skulle 5 km gåtur om dagen komme på, men fordi jeg pludselig fik arbejde så er motionsdelen udskudt. Jeg har dog været ude at gå men det er sporadisk og kommer an på tid i hverdagen og så har jeg slået 2 fluer med et smæk og haft en veninde med ude så jeg var både social og sund ;)

Når tallene går nedad er det "nemt" at holde sig motiveret, det er sværere når de står stille selvom man gør alt det rigtige!

"1 dag af gangen" har også fungeret for mig, man har :numse dage og det er ok, bare det ikke er :numse uger ;) så hver morgen er en ny start.

Og alligevel på trods af alt det her, så falder man i og det hele hænger en langt ud af halsen!!! Fordi vægttab kræver energi og koncentration og det er skide hårdt at leve sådan.

[Guest]

Nå ja og del målene skal være MEGET overskuelige, dvs højst 5 kg imellem, andet bliver for uoverskueligt for mig. Og tids horisonter dur jeg ikke med, for når man det ikke er man en fiasko!!!

[Mistel]

For mig handler det om min psyke om jeg kan holde mig på vognen. Har jeg mental energi, mental overskud så kan jeg godt! Er jeg derimod nede, negativ osv så kan ikke engang den gulerod at jeg BLIVER glad, holde mig igang.

Derudover skal jeg bruge nogen der er i samme båd, nogen jeg kan få støtte i og som jeg skal stå til regnskab for fx er taberdysten FANTASTISK motivation for mig!! Der er en tirsdags vægt der allerhelst skal i grønne tal!!!

Og så har jeg lært at jeg skal fokusere på 1 ting af gangen indtil det ligger på rygraden hvilket er ca 3 uger, før jeg kobler nyt på. Og hvis overskuddet ikke er der så bare BLIV på stien indtil jeg kan koble mere på. Lige nu er kosten i centrum, dernæst skulle 5 km gåtur om dagen komme på, men fordi jeg pludselig fik arbejde så er motionsdelen udskudt. Jeg har dog været ude at gå men det er sporadisk og kommer an på tid i hverdagen og så har jeg slået 2 fluer med et smæk og haft en veninde med ude så jeg var både social og sund ;)

Når tallene går nedad er det "nemt" at holde sig motiveret, det er sværere når de står stille selvom man gør alt det rigtige!

"1 dag af gangen" har også fungeret for mig, man har :numse dage og det er ok, bare det ikke er :numse uger ;) så hver morgen er en ny start.

Og alligevel på trods af alt det her, så falder man i og det hele hænger en langt ud af halsen!!! Fordi vægttab kræver energi og koncentration og det er skide hårdt at leve sådan.

 

 

Nå ja og del målene skal være MEGET overskuelige, dvs højst 5 kg imellem, andet bliver for uoverskueligt for mig. Og tids horisonter dur jeg ikke med, for når man det ikke er man en fiasko!!!

 

Jamen jeg har det præcis lige sådan! Det som så bare undrer mig er - hvorfor kræver det mentalt overskud at leve sundt og grønt og fuld af vitaminer? Hvorfor hjælper en plade marabou? På papiret giver det jo overhovedet ingen mening! :)

 

Og så ved jeg personligt ikke helt med de delmål... Jeg har aldrig rigtig brugt det. Jeg er sådan lidt nervøs for, de bliver en sovepude... Hvorfor synes du, de fungerer for dig?

I følge de mål jeg har sat op i madlog, vil jeg have nået mit mål i midten af august. Hvis jeg taber det samme hver uge og min krop bare gør, som den får besked på - og det ved vi jo den ALTID gør! ;) Der kommer så lige en sommerferie i vejen, hvor jeg ikke vil være direkte på kur - vil have lov til at spise is og drikke vin - så i realiteten engang sidst på året. Det er jo virkelig lang tid. Men som min veninde sagde - set over et helt liv, så er 10-12 måneder jo ikke så meget. Og det synes jeg, er en god tanke, når det bliver uoverskueligt og det lige så godt kan hedde chips og cola nu, for jeg kommer alligevel aldrig til at gennemføre-agtig.

[Guest]

Jamen jeg har det præcis lige sådan! Det som så bare undrer mig er - hvorfor kræver det mentalt overskud at leve sundt og grønt og fuld af vitaminer? Hvorfor hjælper en plade marabou? På papiret giver det jo overhovedet ingen mening! :)

Og så ved jeg personligt ikke helt med de delmål... Jeg har aldrig rigtig brugt det. Jeg er sådan lidt nervøs for, de bliver en sovepude... Hvorfor synes du, de fungerer for dig?

I følge de mål jeg har sat op i madlog, vil jeg have nået mit mål i midten af august. Hvis jeg taber det samme hver uge og min krop bare gør, som den får besked på - og det ved vi jo den ALTID gør! ;) Der kommer så lige en sommerferie i vejen, hvor jeg ikke vil være direkte på kur - vil have lov til at spise is og drikke vin - så i realiteten engang sidst på året. Det er jo virkelig lang tid. Men som min veninde sagde - set over et helt liv, så er 10-12 måneder jo ikke så meget. Og det synes jeg, er en god tanke, når det bliver uoverskueligt og det lige så godt kan hedde chips og cola nu, for jeg kommer alligevel aldrig til at gennemføre-agtig.

Jeg tror de delmål er noget psykisk fordi når jeg så NÅR det så er jeg så PISSE STOLT af mig selv! Den stolthed gør også at kærligheden til mig selv vokser og det giver blod på tanden til det næste delmål som igen udløser samme "rus".

Mine delmål er altid lige under de runde og halvrunde tal. Fx hedder mit næste delmål 64,9 for så er jeg UNDER 65! Og 65 er den vægt jeg "kan leve med" men ikke er GLAD for.

Da jeg startede denne gang vejede jeg over 68, første delmål var 66,5 for det var min vægt før december.

Men nu er jeg også så tæt på at intervallerne er små. Da jeg vejede 82 var første mål 79,9 og derefter 5 kg af gangen.

Jeg rundede 62,5 men det er svært for mig at holde så 63 (+/- 1 kg) er den vægt jeg tror på og VED jeg kan holde og komme ned på igen efter ferier og dårlige perioder! + jeg har normalt BMI der.

Mht at spise marabu i stedet for en gulerod er min teori:

Da vi var små blev vi trøstet af sød MM/MME og det ligger så dybt i os at det søde = tryghed

Hygge = slik og søde sager

Julen = slik og søde sager

Ferier = slik og søde sager

Osv.

Vi har dermed gode associationer med sødt mad!

Er vi nede søger vi tryghed og gode tanker/associationer og det søde er let tilgængeligt = vi spiser for meget sukker.

Sukker er i øvrigt lige så vanedannene som euforiserende stoffer.

Jeg tror simpelthen også det er fordi vores kroppe er for langsomme til at udvikle sig i forhold til fremskridtet. Vi er SKABT til fysisk arbejde som selvf. Udløser en høj kalorie forbrænding, derfor har vi en naturlig lyst til kalorie holdigt mad, som i øvrigt er FOR let tilgængeligt! Vores kroppe bliver bare ikke BRUGT nok til at kunne bære det.

Men det er bare min egen lomme filosofi ;)