Kan pludselig ikke falde i søvn selv og vågner

[blomst27]

Endnu en putte tråd

Vi har Cecilia på snart 2. Hun har siden hun var 7 måneder altid kunne falde i søvn selv, dvs vi havde vores rutine, og lagde hende så, godnat, kys og så vinkede hun og sagde Hej Hej :) det samme til lur også.

Så tog vi til Thailand og der sov vi jo i samme værelse og der startede det ligesom at hun ikke kunne falde i søvn hvis ikke vi var tæt på..jeg tænkte at det ER jo også underligt for hende at vi pludselig er et nyt sted og ville ikke tage kampen der, så vi lå i sengen ved siden af hendes tremmeseng til hun sov og nogle gange måtte vi endda tage hende over i vores :(

Så kom vi hjem og det fortsatte !!! Jeg kender slet ikke til at putte- vi lagde hende jo altid bare! Nu er hun enten virkelig ked af det og kalder efter mig- og græder virkelig hjerteskærende eller skiftevis holder sig vågen ved at snakke med sinde bamser etc. Hendes mål er klart at komme op til mig og sove hos mig.

Det er sådan hele natten nu og hver gang hun vågner, hvilket er ofte, vil hun have at jeg tager hende op( igen KUN mig) og så sover hun i SAMMe øjeblik hun rammer madrassen med mig...

Jeg er klar over vi ikke har været konsekvente nok siden vi kom hjem men what to do når hun er virkelig ked??? Vi havde sådan en god søvnperiode inden og dem der kender til vores søvnhistorik ved at det falder et tørt sted med søvn hos os...

Help help help :(

[Camillat]

Aah, det er haardt  :kiss

 

Vi er jo lige i noget andet puttehejs, men her er der ikke noget med at putte hos os - maaske sidst paa morgenen, jo, men altsaa... 

 

Jeg vil sige, at det foerste er at skabe tryghed omkring det at falde i soevn, goere det rart og hyggeligt. Og at finde egen overbevisning og holde fast i den. Bevare ro og besindelse. 

 

I vil vel gerne tilbage til at hun selv kan falde i soevn, saa ja, der er vi jo samme sted, bare med den hjerteskaerende graad til forskel og at Noah selv render ud og saa render vi ind og ud. Det er mit bedste raad at I goer det samme og saa kan I jo tilfoeje op-ned, hvis I skal graaden til livs...Op og ned igen, saa snart hun er faldet til ro.  Jeg ved, at nogen ogsaa lader graede i f.eks. 2 eller 3 minutter, men det kan jeg slet ikke selv, hvis Noah er meget ked af det...

 

Fordelen nu, er at I kan fortaelle hende noget og hun vil kunne forstaa det meget mere! Det synes jeg er saa rart, saa rart, selvom han saa kommer med " det vil jeg ikke...", "nej" og den slags ;)

[blomst27]

Tak søde- så godt din tråd også- den dumme søvn altså grrrrrr

Vi har samme dejlige rutine som altid og det er altid virkelig hyggeligt men jeg skal være mere sikker i min sag tror jeg ... Har allerEde været inde hos hende 2 gange her til aften og den ene gang måtte jeg tage hende op men lagde hende ned inden hun faldT i søvn...men nogle gange er hun slet ikke vågen men drømmer tror jeg??

Ja det er så rart de forstår så meget nu!

Håber vi alle sammeN får vendt jeres situation snart!!!

Kunne godt bruge en hel nats søvn ...zzzz....zzzz

[Camillat]

Tak søde- så godt din tråd også- den dumme søvn altså grrrrrr

Vi har samme dejlige rutine som altid og det er altid virkelig hyggeligt men jeg skal være mere sikker i min sag tror jeg ... Har allerEde været inde hos hende 2 gange her til aften og den ene gang måtte jeg tage hende op men lagde hende ned inden hun faldT i søvn...men nogle gange er hun slet ikke vågen men drømmer tror jeg??

Ja det er så rart de forstår så meget nu!

Håber vi alle sammeN får vendt jeres situation snart!!!

Kunne godt bruge en hel nats søvn ...zzzz....zzzz

 

Det betyder VILDT meget her, om vi er overbeviste og sikre i vores sag, saa det kan du maaske arbejde med, hvis du selv fornemmer, at du vakler... Jeg render oftest inde ved Noah mindst en gang for en taar vand og det kan ogsaa ske om natten. Men det er hurtigt klaret. 

 

Det er jo nu, hun begynder at registrere, at hun droemmer og maaske at have mareridt og den slags. Noah har lige haft den slags i aften og der er det bare vigtigt at bevare roen, hvilket M ikke lige kunne, saa han skyndte sig ind efter mig  :D Let the best man take the ride, men bare ikke altid den samme, vel ;) 

 

Kram til dig, darling  :kram

[Guest]

Fm tænker om ikke det "bare" er den der søvn helvedes periode de fleste børn har lige inden de bliver 2.

Jeg tror det vigtigste er at i kigger hinanden dybt i øjnene derhjemme og beslutter at NU er det sådan og sådan vi gør.

Er det kun dig kan bruges er det måske fordi hun ved du lettere giver efter, jeg ved det ikke men sådan er det herhjemme bare omvendt (Anders har det langt sværere med gråd end jeg har) og så er det mig og mig alene der tager kampene den første tid, for når jeg lykkes med det ved Anders at han også kan og det i sig selv gør at han vakler mindre.

Da det var værst tog jeg Mie op, krammede hende og lod hende græde og være hidsig og stædig for det er ok så længe hun var i mine arme og jeg trøstede, kyssede på panden og var helt helt rolig, sang nogle sange og viste at det var helt ok og jeg var der og passede på hende. (Men vi tog så også varmt vand i flaske kampen i samme ombæring, så hun blev også tilbudt vand i kop)

For søvnens skyld havde jeg en madras på gulvet inde ved Mie - for hvis det var tryghed hun manglede så skulle hun også have den, bare i sin EGEN seng, det tog ikke engang 14 dage og jeg tror jeg sov 1 nat og 3 halve på madrassen.

Men indsovningen var tricky. Faktisk lagde jeg mig og sov rævesøvn hos hende til hun sov helt nogle dage og så listede jeg tidligere og tidligere ud, første gang lige omk der hvor vejrtrækningen bliver langsommere men hun ikke sov helt. Testede lige hver dag om jeg KUNNE gå når hun blev lagt, det tog en uge så var det godnat og sov godt og ud.

Det er godt givet ud at give den tid så det hele foregår uden gråd for meget gråd.

[blomst27]

Det betyder VILDT meget her, om vi er overbeviste og sikre i vores sag, saa det kan du maaske arbejde med, hvis du selv fornemmer, at du vakler... Jeg render oftest inde ved Noah mindst en gang for en taar vand og det kan ogsaa ske om natten. Men det er hurtigt klaret. 

 

Det er jo nu, hun begynder at registrere, at hun droemmer og maaske at have mareridt og den slags. Noah har lige haft den slags i aften og der er det bare vigtigt at bevare roen, hvilket M ikke lige kunne, saa han skyndte sig ind efter mig  :D Let the best man take the ride, men bare ikke altid den samme, vel ;)

 

Kram til dig, darling  :kram

 

ja, jeg var standhaftig i nat!!! tror det betyder meget!!! skriver lige separat oplæg. men jeg er nok som din M, jeg bliver sur, og taler måske en anelse for bestemt til hende, og kan mærke det raser indeni mig at vi nu skal gennem dette her..fordi hun jo i 18 måneder ALTID selv faldt i søvn..agggrrrrrr... :klap så her er det nok manden der er mest rolig og kan tage de dybe vejrtrækninger... :rolleyes

[blomst27]

Fm tænker om ikke det "bare" er den der søvn helvedes periode de fleste børn har lige inden de bliver 2.

Jeg tror det vigtigste er at i kigger hinanden dybt i øjnene derhjemme og beslutter at NU er det sådan og sådan vi gør.

Er det kun dig kan bruges er det måske fordi hun ved du lettere giver efter, jeg ved det ikke men sådan er det herhjemme bare omvendt (Anders har det langt sværere med gråd end jeg har) og så er det mig og mig alene der tager kampene den første tid, for når jeg lykkes med det ved Anders at han også kan og det i sig selv gør at han vakler mindre.

Da det var værst tog jeg Mie op, krammede hende og lod hende græde og være hidsig og stædig for det er ok så længe hun var i mine arme og jeg trøstede, kyssede på panden og var helt helt rolig, sang nogle sange og viste at det var helt ok og jeg var der og passede på hende. (Men vi tog så også varmt vand i flaske kampen i samme ombæring, så hun blev også tilbudt vand i kop)

For søvnens skyld havde jeg en madras på gulvet inde ved Mie - for hvis det var tryghed hun manglede så skulle hun også have den, bare i sin EGEN seng, det tog ikke engang 14 dage og jeg tror jeg sov 1 nat og 3 halve på madrassen.

Men indsovningen var tricky. Faktisk lagde jeg mig og sov rævesøvn hos hende til hun sov helt nogle dage og så listede jeg tidligere og tidligere ud, første gang lige omk der hvor vejrtrækningen bliver langsommere men hun ikke sov helt. Testede lige hver dag om jeg KUNNE gå når hun blev lagt, det tog en uge så var det godnat og sov godt og ud.

Det er godt givet ud at give den tid så det hele foregår uden gråd for meget gråd.

 

ja, det kan også bare være det er en fase? men jeg er SÅ bange for at der går sport i at falde i søvn sammen med os, sove med os etc. jeg er virkelig mærket af det første år uden søvn med hende og bliver helt panisk ved tanken om at det skal blive ligeså slemt nu :boo  :boo

her kan manden helt klart tåle gråd bedre end mig...problemet er at hvis han tager hende så kalder hun på mig HELE tiden, og hulker og græder...og ja, han er der for hende, holder hendes hånd og tager hende op når det er værst, men 1. kan jeg jo ikke sove alligevel når jeg ved hun er så ked og hører hende og 2. får jeg det SÅ dårligt når hun kalder efter sin mama og mama ikke kommer :boo

men vil lige skrive om i nat så jeg (forhåbentlig ) kan se en forbedring fra dag til dag..wish me luck!

 

sover Mie igennem nu?

[Guest]

ja, det kan også bare være det er en fase? men jeg er SÅ bange for at der går sport i at falde i søvn sammen med os, sove med os etc. jeg er virkelig mærket af det første år uden søvn med hende og bliver helt panisk ved tanken om at det skal blive ligeså slemt nu :boo :boo

her kan manden helt klart tåle gråd bedre end mig...problemet er at hvis han tager hende så kalder hun på mig HELE tiden, og hulker og græder...og ja, han er der for hende, holder hendes hånd og tager hende op når det er værst, men 1. kan jeg jo ikke sove alligevel når jeg ved hun er så ked og hører hende og 2. får jeg det SÅ dårligt når hun kalder efter sin mama og mama ikke kommer :boo

men vil lige skrive om i nat så jeg (forhåbentlig ) kan se en forbedring fra dag til dag..wish me luck!

sover Mie igennem nu?

Ja det gør hun. Hun skal max have sut hver 14 dag måske lidt mere de perioder der sker meget. Men vi får vores nattesøvn :)

[blomst27]

Nat 1. hun faldt selv i søvn, efter nok en 40 med hvor hun kaldte efter mig, mens jeg lå på sengen ved siden af tremmesengen ( der står en gæsteseng), legede med bamserne og stod op og ville OP til mig.-..så sagde jeg NU er det nok, nu SKAL vi altså sove og jeg går ind ved siden af og lyset er tændt, du kan se mig, du kan høre mig. god nat. jeg elsker dig. :boo jeg burde nok ha været lidt mere blød i det :oops men er jo selv mega frustreret :(

nå, men inden jeg gik i seng kl 23.30 vågnede hun 3 gange, 1 gang måtte jeg tage hende op og lige lade hende falde til ro, men jeg sagde til hende at jeg ville lægge hende tilbage i sengen om lidt. og det gjorde jeg så.

kl 00.05 vågnede hun igen, her tog det mig 30 min ...ikke fordi hun græd, men mere brokkede sig, og så var hun rolig, så finder hun på ting, som at hun har ondt i fingeren, så har hun ondt i håret :shooter og hendes bamse er væk, så vil hun have vand og til sidst siger hun så hun vil op til mig...nå, i de 30 min lagde jeg mig så på gæstesengen og sagde at jeg var her og passede på hende men hun skulle ligge i hendes egen seng...

kl 2.25 var hun der igen, tog mig 40 min..same story

kl 5.43 igen, her kunne hun så ikke sove mere..fordi jeg nægtede at tage hende op for at sove videre..det er første gang i MEGET lang tid hun sov så lidt og til så tidligt....hun plejer at sove til kl 7/730 ( dvs inden det her startede)...

lille stakkel..

jeg er ret træt og sover så lidt til og far tager over og leger, laver morgenmad etc.,

 

nå, men i det mindste var hun i sin egen seng hele natten... :wacko

note to self:

 

være mere rolig om natten, altså ikke hidse mig op, det hjælper jo ingen

være total firm, også ren mentalt. det er sådan vi gør. basta.

indstille mig på minus søvn allerede nu.

måske lade lampe være tændt? :unsure

 

ok, er jeg på rette vej piger??? tror i det bliver bedre om nogle dage???

[blomst27]

Ja det gør hun. Hun skal max have sut hver 14 dag måske lidt mere de perioder der sker meget. Men vi får vores nattesøvn :)

åhr, det er dejligt! det betyder bare så meget!!!

 

vi tog jo sutten fra C på ferien...men helt uden modstand og faktisk var den allerede galt på ferien hvor hun stadig havde sutten så tror ikke det er det,,( men tanken strejfede mig da lige...)

[Bamse&Kylling]

Sover hun i fuldkommen mørke? Måske vil lidt lys gøre godt?

 

AB har lææænge sovet med Happy Lights lyskæde tændt og vil nu også have døren på klem. 

 

Går du først ud fra værelset, når hun sover? Altså der i nat? For så er hun måske ekstra forvirret/utryg, når du er væk når hun vågner?

[Camillat]

Aah, jeg er ogsaa den med tendens til sur, faktisk, men ikke lige ved aftenputning, sjovt nok, mere om natten! Jeg HADER at faa afbrudt min soevn for at finde en sut, han virkelig sagtens selv kan finde med alt det lys, han har - og der staar en kop med vand, som han nemt og problemfrit kan drikke af selv! Jeg sover ikke middagslur, det goer M og han kan generelt klare sig med mindre soevn end jeg kan. Men M taender lidt af indvendigt, naar Noah render frem og tilbage... Der er jeg mere staedig og kan sagtens rende 40-60 gange, men jeg staar ogsaa klar og har sat et glas vand og smartphone frem ;) 

 

Well, jeg ville proeve med en lille lyskilde hos hende. Og saa virkelig - bevare roen! Jeg har selv gavn af vejrtraekningsoevelser og HVIS du er derinde, saa synes jeg, du skal meditere. Simpelthen. Saet dig ned og mediter - OM vejr ud, OM vejr ind. Hvis du alliegevel ligger, saa kan du ogsaa tage gulvet paa et taeppe og indtage Savasana/Corpse Pose. Det er vanvittigt afstressende at ligge flat paa gulvet med let spredte ben og haandfladerne opad med fokus paa vejrtraekningen helt ned i maven og langsomt ud igen. Du kan evt. lave et internt bodyscan fra taaspidserne og op til haaret. Saa faar du noget ud af det, trods alt  :kiss

[blomst27]

Sover hun i fuldkommen mørke? Måske vil lidt lys gøre godt?

AB har lææænge sovet med Happy Lights lyskæde tændt og vil nu også have døren på klem.

Går du først ud fra værelset, når hun sover? Altså der i nat? For så er hun måske ekstra forvirret/utryg, når du er væk når hun vågner?

Ja vil prøve at putte hendes happy lights lidt væk fra sengen og så tænde den

Nej igår gik jeg inden hun faldt i søvn så hun faldt i søvn alene :)

[blomst27]

Aah, jeg er ogsaa den med tendens til sur, faktisk, men ikke lige ved aftenputning, sjovt nok, mere om natten! Jeg HADER at faa afbrudt min soevn for at finde en sut, han virkelig sagtens selv kan finde med alt det lys, han har - og der staar en kop med vand, som han nemt og problemfrit kan drikke af selv! Jeg sover ikke middagslur, det goer M og han kan generelt klare sig med mindre soevn end jeg kan. Men M taender lidt af indvendigt, naar Noah render frem og tilbage... Der er jeg mere staedig og kan sagtens rende 40-60 gange, men jeg staar ogsaa klar og har sat et glas vand og smartphone frem ;)

Well, jeg ville proeve med en lille lyskilde hos hende. Og saa virkelig - bevare roen! Jeg har selv gavn af vejrtraekningsoevelser og HVIS du er derinde, saa synes jeg, du skal meditere. Simpelthen. Saet dig ned og mediter - OM vejr ud, OM vejr ind. Hvis du alliegevel ligger, saa kan du ogsaa tage gulvet paa et taeppe og indtage Savasana/Corpse Pose. Det er vanvittigt afstressende at ligge flat paa gulvet med let spredte ben og haandfladerne opad med fokus paa vejrtraekningen helt ned i maven og langsomt ud igen. Du kan evt. lave et internt bodyscan fra taaspidserne og op til haaret. Saa faar du noget ud af det, trods alt :kiss

Tak vil tage dine råd til mig-

Ja dem om natten er værst - især den kl 0005 når jeg faldt i søvn2330 grrrr.

Er spændt på hvornår og OM det bliver bedre ..

[Pandamoren]

Øv søde. Det lyder ikke spor sjovt.

 

Jeg tror i er inde i en fase, som godt kan komme efter nogle store ændringer i hverdagen - og det har der jo været eftersom i har været på ferie. En efterreaktion er meget normal. MEN du har ret - hvis ikke i genindfører putteritualer og at sove i egen seng natten igennem, så vil de vaner bare blive hverdag.

 

Men prøv at tænk på at det er hårdt for hende at opleve de forandringer i lige har været igennem - særligt når du føler frustration og afmagt. Prøv og tænk empatisk - i forhold til hvordan du selv ville have det hvis der blev talt sådan og sådan til dig :)

 

 

Men jeg vil sige som de andre. Ind med en lampe.

 

Men ud med at ligge på en seng ved siden af hende - og slet ikke så længe at hun begynder at lege mv.

 

Hun har endnu ikke en alder hvor hun kan gennemskue forskellen i at du er på værelset og sover kontra hun ligger alene = det skaber forvirring.

 

 

 

Men hun skal helt klart have omsorg, når hun er ked. Så her er mit forslag (vi har oplevet noget lignende, når Anna har mareridt, og det virker hver gang!)

 

 

- Sid med hende på en stol/eller i sengen (men hun er vel stadig i tremmeseng?)

 

- Forlad ikke værelset med hende

 

- Tal med hende og forsøg at sætte ord på de følelser hun har - sig til hende at i er lige ved siden af og kan høre hende (det er vigtigt at denne samtale foregår fuldstændigt empatisk og IKKE i frustration)

 

- Sid ca. 5-10 min. alt efter scenariet - men ikke for kort og ikke for lang tid.

 

- Sig til hende at nu ligger du hende ned i sengen, og så skal hun sove, - vi ses i morgen - jeg elsker dig ect.

 

 

Gå så ud.

 

- Hvis hun stadig græder, så gå derind igen og gentag. Gentag gentag gentag - men læg dig ikke sammen med hende, bliv ikke sur, hæv ikke stemmen, forsøg generelt at holde een sti - ikke for kort tid (hun skal mærke trygheden) og ikke for lang tid (så hun ikke tror, du bliver der for evigt, og så du ikke bliver for frustreret).

 

- Vi er aldrig kommet så langt ud men, giv dig selv lidt chokolade, som belønning for dit arbejde - det kan være det kan holde humøret lidt oppe ;)

 

 

Kram herfra

[Guest]

Øv søde. Det lyder ikke spor sjovt.

Jeg tror i er inde i en fase, som godt kan komme efter nogle store ændringer i hverdagen - og det har der jo været eftersom i har været på ferie. En efterreaktion er meget normal. MEN du har ret - hvis ikke i genindfører putteritualer og at sove i egen seng natten igennem, så vil de vaner bare blive hverdag.

Men prøv at tænk på at det er hårdt for hende at opleve de forandringer i lige har været igennem - særligt når du føler frustration og afmagt. Prøv og tænk empatisk - i forhold til hvordan du selv ville have det hvis der blev talt sådan og sådan til dig :)

Men jeg vil sige som de andre. Ind med en lampe.

Men ud med at ligge på en seng ved siden af hende - og slet ikke så længe at hun begynder at lege mv.

Hun har endnu ikke en alder hvor hun kan gennemskue forskellen i at du er på værelset og sover kontra hun ligger alene = det skaber forvirring.

Men hun skal helt klart have omsorg, når hun er ked. Så her er mit forslag (vi har oplevet noget lignende, når Anna har mareridt, og det virker hver gang!)

- Sid med hende på en stol/eller i sengen (men hun er vel stadig i tremmeseng?)

- Forlad ikke værelset med hende

- Tal med hende og forsøg at sætte ord på de følelser hun har - sig til hende at i er lige ved siden af og kan høre hende (det er vigtigt at denne samtale foregår fuldstændigt empatisk og IKKE i frustration)

- Sid ca. 5-10 min. alt efter scenariet - men ikke for kort og ikke for lang tid.

- Sig til hende at nu ligger du hende ned i sengen, og så skal hun sove, - vi ses i morgen - jeg elsker dig ect.

Gå så ud.

- Hvis hun stadig græder, så gå derind igen og gentag. Gentag gentag gentag - men læg dig ikke sammen med hende, bliv ikke sur, hæv ikke stemmen, forsøg generelt at holde een sti - ikke for kort tid (hun skal mærke trygheden) og ikke for lang tid (så hun ikke tror, du bliver der for evigt, og så du ikke bliver for frustreret).

- Vi er aldrig kommet så langt ud men, giv dig selv lidt chokolade, som belønning for dit arbejde - det kan være det kan holde humøret lidt oppe ;)

Kram herfra

Sådan gør vi faktisk også (altså ved mareridt) så er helt enig det fungerer bare!!!

Men mht at ligge på værelset så er jeg lidt uenig men det er nok fordi det bare har fungeret SÅ godt hos os og der ingen problemer har været med at komme ud af værelset, fordi hun fik trygheden på værelset og vi så stille rykkede ud af værelset. Ingen skrig og skrål. Hendes positive søvn association var os, men fordi vi tog værelset, seng, nussedyr og sut ind i det positive ritual så kunne vi fjerne os selv (giver det mening? Det er mere kompleks men orker ikke at skrive en stor stil omkring det :p ) gradvis i små bider uden anden investering end tid.

[blomst27]

Øv søde. Det lyder ikke spor sjovt.

Jeg tror i er inde i en fase, som godt kan komme efter nogle store ændringer i hverdagen - og det har der jo været eftersom i har været på ferie. En efterreaktion er meget normal. MEN du har ret - hvis ikke i genindfører putteritualer og at sove i egen seng natten igennem, så vil de vaner bare blive hverdag.

Men prøv at tænk på at det er hårdt for hende at opleve de forandringer i lige har været igennem - særligt når du føler frustration og afmagt. Prøv og tænk empatisk - i forhold til hvordan du selv ville have det hvis der blev talt sådan og sådan til dig :)

Men jeg vil sige som de andre. Ind med en lampe.

Men ud med at ligge på en seng ved siden af hende - og slet ikke så længe at hun begynder at lege mv.

Hun har endnu ikke en alder hvor hun kan gennemskue forskellen i at du er på værelset og sover kontra hun ligger alene = det skaber forvirring.

Men hun skal helt klart have omsorg, når hun er ked. Så her er mit forslag (vi har oplevet noget lignende, når Anna har mareridt, og det virker hver gang!)

- Sid med hende på en stol/eller i sengen (men hun er vel stadig i tremmeseng?)

- Forlad ikke værelset med hende

- Tal med hende og forsøg at sætte ord på de følelser hun har - sig til hende at i er lige ved siden af og kan høre hende (det er vigtigt at denne samtale foregår fuldstændigt empatisk og IKKE i frustration)

- Sid ca. 5-10 min. alt efter scenariet - men ikke for kort og ikke for lang tid.

- Sig til hende at nu ligger du hende ned i sengen, og så skal hun sove, - vi ses i morgen - jeg elsker dig ect.

Gå så ud.

- Hvis hun stadig græder, så gå derind igen og gentag. Gentag gentag gentag - men læg dig ikke sammen med hende, bliv ikke sur, hæv ikke stemmen, forsøg generelt at holde een sti - ikke for kort tid (hun skal mærke trygheden) og ikke for lang tid (så hun ikke tror, du bliver der for evigt, og så du ikke bliver for frustreret).

- Vi er aldrig kommet så langt ud men, giv dig selv lidt chokolade, som belønning for dit arbejde - det kan være det kan holde humøret lidt oppe ;)

Kram herfra

Mange tak for dit indlæg søde-

Hun sover!

Jeg startede med at lægge hendes happy lights i vinduet så der er lidt lys men hun ville igen have jeg skulle ligge hos hende : mama dér- råbte hun mange gange da jeg gik ud og sagde at jeg var lige inden ved siden af.. Så ind og ud men hun stoppede ikke med at græde/råbe- tog hende op i armen og hun siger Cecilia dér- altså på gæstesengen.

Jeg var helt rolig og siger at hun skal alså sove i sin egen seng men jeg kan godt lige blive lidt.

Hun lægger sig og ber om at holde mig i hånden og jeg slipper den lige inden hun er helt væk og siger også at nu går mama

Er det et skridt på vejen? I det mindste accepterede hun at hun være i sin seng?

Føler mig virkelig barnlig når jeg spørger på den måde men NU må det være vores tur med lidt ordentlig søvn- tænk hvis vi får en nr 2 og hun stadig sover så elendigt- NOT an option! Jeg ved jo også at hun kan..

[blomst27]

Sådan gør vi faktisk også (altså ved mareridt) så er helt enig det fungerer bare!!!

Men mht at ligge på værelset så er jeg lidt uenig men det er nok fordi det bare har fungeret SÅ godt hos os og der ingen problemer har været med at komme ud af værelset, fordi hun fik trygheden på værelset og vi så stille rykkede ud af værelset. Ingen skrig og skrål. Hendes positive søvn association var os, men fordi vi tog værelset, seng, nussedyr og sut ind i det positive ritual så kunne vi fjerne os selv (giver det mening? Det er mere kompleks men orker ikke at skrive en stor stil omkring det :p ) gradvis i små bider uden anden investering end tid.

Jeg frygter bare hun vender sig alt for meget til det- det er ok hvis jeg uden at ville det falder i søvn derinde kl 3 men som udgangspunkt skal hun ikke tro at jeg sover der- altså min soveplads er jo trods alt inde i ægtesengen :)

[Pandamoren]

Mange tak for dit indlæg søde-

Hun sover!

Jeg startede med at lægge hendes happy lights i vinduet så der er lidt lys men hun ville igen have jeg skulle ligge hos hende : mama dér- råbte hun mange gange da jeg gik ud og sagde at jeg var lige inden ved siden af.. Så ind og ud men hun stoppede ikke med at græde/råbe- tog hende op i armen og hun siger Cecilia dér- altså på gæstesengen.

Jeg var helt rolig og siger at hun skal alså sove i sin egen seng men jeg kan godt lige blive lidt.

Hun lægger sig og ber om at holde mig i hånden og jeg slipper den lige inden hun er helt væk og siger også at nu går mama

Er det et skridt på vejen? I det mindste accepterede hun at hun være i sin seng?

Føler mig virkelig barnlig når jeg spørger på den måde men NU må det være vores tur med lidt ordentlig søvn- tænk hvis vi får en nr 2 og hun stadig sover så elendigt- NOT an option! Jeg ved jo også at hun kan..

 

Synes det er stort skridt på vejen.

 

Det er altså virkelig vigtigt at at man er meget bevidst omkring deres evne til at opfange de mindste signaler. Og hvis hun får succes med at bestemme hvor du og hende skal være om natten, så er i jo lige vidt.

 

Hvis hun skal sove i sin egen seng, så ER det det hun skal, og så skal hun "mærke", at det er DET du vil :) Igennem din konsekvente handling og igennem din anerkendelse (den at du hjælper hende til at falde ned, få ro, og viser hende at det er ok at sove i egen seng!)

 

Det er klart at hun vil forsøge endnu mere markant at få sin vilje igennem, nu hvor hun har oplevet at det kan lade sig gøre. Det er kun naturligt. Men du må holde hovedet koldt og fortsætte, også selvom det betyder gråd, skrig og vrede.

 

Når man bliver frustreret over gråden er det ofte fordi man selv tvivler, på det man gør. Man ved ikke helt, hvad man skal stille op i situationen, og det mærker barnet jo. Derfor bliver gråden højere og mere insisterende. Så snart hun begynder at mærke at du ikke "giver dig", ikke hidser dig op, men viser forståelse og empati, så vil hun med garanti køle ned og finde mere tryghed i det du beder hende om.

 

Vi har oplevet det herhjemme i andre scenarier, og jeg vil prøve og skrive lidt om det i min tråd een af dagene.

 

 

Men hør, du er ikke barnlig! Jeg kan godt forestille mig hvordan afmagten føles i frygt for at komme tilbage til et søvnhelvede! Men du skal tænke at det her ER et andet scenarie. Cecilia er ældre. Det er en fase, men en fase som skal arbejdes med. Og det kan i GODT klare! :) Kram!

[Pandamoren]

Sådan gør vi faktisk også (altså ved mareridt) så er helt enig det fungerer bare!!!

Men mht at ligge på værelset så er jeg lidt uenig men det er nok fordi det bare har fungeret SÅ godt hos os og der ingen problemer har været med at komme ud af værelset, fordi hun fik trygheden på værelset og vi så stille rykkede ud af værelset. Ingen skrig og skrål. Hendes positive søvn association var os, men fordi vi tog værelset, seng, nussedyr og sut ind i det positive ritual så kunne vi fjerne os selv (giver det mening? Det er mere kompleks men orker ikke at skrive en stor stil omkring det :P ) gradvis i små bider uden anden investering end tid.

 

Alle veje kan næsten fungere, hvis man holder en strategi. Og det har i jo gjort :)

 

Men det at ligge på værelset er en omvej - og det vil tage længere tid inden barnet finder tryghed i at sove selv. Men det skal være op til de enkelte forældre!

 

Det er også vigtigt at forældrene trives i den strategi de ligger, for ellers ender man i frustration og så er man tilbage i 0 :)

[Guest]

Mange tak for dit indlæg søde-

Hun sover!

Jeg startede med at lægge hendes happy lights i vinduet så der er lidt lys men hun ville igen have jeg skulle ligge hos hende : mama dér- råbte hun mange gange da jeg gik ud og sagde at jeg var lige inden ved siden af.. Så ind og ud men hun stoppede ikke med at græde/råbe- tog hende op i armen og hun siger Cecilia dér- altså på gæstesengen.

Jeg var helt rolig og siger at hun skal alså sove i sin egen seng men jeg kan godt lige blive lidt.

Hun lægger sig og ber om at holde mig i hånden og jeg slipper den lige inden hun er helt væk og siger også at nu går mama

Er det et skridt på vejen? I det mindste accepterede hun at hun være i sin seng?

Føler mig virkelig barnlig når jeg spørger på den måde men NU må det være vores tur med lidt ordentlig søvn- tænk hvis vi får en nr 2 og hun stadig sover så elendigt- NOT an option! Jeg ved jo også at hun kan..

Jamen jeg ville gøre det på samme måde, imorgen kan du måske gå lidt før pg før igen torsdag osv. Baby steps.

[blomst27]

Så langt så godt- hun er allieredes vågnet nogle gange men jeg har ikke skulle tage hende op men bare lige holdt på hende og sunget en gang...

Wish me luck for de næste mange timer :)

Er helt rolig i sindet og tænker at hun er forvirret og skal hjælpes, hvilket jeg gør :)

[Guest]

Alle veje kan næsten fungere, hvis man holder en strategi. Og det har i jo gjort :)

Men det at ligge på værelset er en omvej - og det vil tage længere tid inden barnet finder tryghed i at sove selv. Men det skal være op til de enkelte forældre!

Det er også vigtigt at forældrene trives i den strategi de ligger, for ellers ender man i frustration og så er man tilbage i 0 :)

For os var det i hvert fald ikke en omvej mere en genvej, men det kommer jo også an på barnet. Hendes seng SKAL være et rart sted, derfor har vi prioriteret de uger hvor hun har haft behovet og så først givet tryghed og derefter rykket ud. Jeg er overbevist om at det har sparet os for meget modvilje mod sengen.

Mie har ALDRIG i hele sit liv sovet i vores seng fx, jo de første 3 mdr hvor jeg ammede og hun faldt i søvn men så flyttede jeg hende. Og hun har ALDRIG været ked når hun er faldet i søvn.

Dårlige vaner kan ALTID vendes.

[Pandamoren]

Så langt så godt- hun er allieredes vågnet nogle gange men jeg har ikke skulle tage hende op men bare lige holdt på hende og sunget en gang...

Wish me luck for de næste mange timer :)

Er helt rolig i sindet og tænker at hun er forvirret og skal hjælpes, hvilket jeg gør :)

No need to wish you luck! You can do it :)

[Pandamoren]

For os var det i hvert fald ikke en omvej mere en genvej, men det kommer jo også an på barnet. Hendes seng SKAL være et rart sted, derfor har vi prioriteret de uger hvor hun har haft behovet og så først givet tryghed og derefter rykket ud. Jeg er overbevist om at det har sparet os for meget modvilje mod sengen.

Mie har ALDRIG i hele sit liv sovet i vores seng fx, jo de første 3 mdr hvor jeg ammede og hun faldt i søvn men så flyttede jeg hende. Og hun har ALDRIG været ked når hun er faldet i søvn.

Dårlige vaner kan ALTID vendes.

Jeg siger da heller ikke at dårlige vaner ikke kan vendes? Eller at sengen ikke skal være et trygt sted - vel nærmere det modsatte...

 

Men man må jo starte det sted der passer til vanens indgroet-hed, så at sige....dvs. hvis vanen er at man sover sammen på værelset, så må man starte derfra.

 

Men nu kommer Cecilia jo fra at kunne sove fint i sin egen seng, så er det altså en omvej at begynde at vænne hende til at sove sammen med sin mor på værelset.