Putning - 13 mdr.

[AnnikaF]

Vi har siden tvillingerne var tre-fire måneder haft okay nemt ved at putte dem. Rendt frem og tilbage og så er de faldet i søvn i løbet af 30-60 min., ind i mellem noget hurtigere.

Men nu er det hele bare gået fløjten og vi kan simpelthen ikke komme tilbage i en god rytme. Det kommer sig lidt af, at november-december og jul har været alt for meget. Det kulminerede i julen med at Anton kun ville falde til ro, når jeg lå med ham. Så det gjorde jeg, for at give ham den tryghed. Nu er de så sådan nogenlunde tilbage i sengen, vi kan bare ikke gå ud af rummet og det tager 1,5-2 timer at få ro på, med sang, nus, tyssen, en hånd på maven og til slut at vi bare er der. Går jeg fra rummet græder han helt ulykkeligt og kan slet ikke finde ro igen. Oscar virker det ret modsat på, han synes det er vældig festligt at vi er derinde.

Og så topper vi med, at de vågner ml. 22 og 23 igen, bliver ulykkelige over, at vi ikke er der og først falder til ro, når vi har lagt med dem to-tre timer. Og så vågner Oscar et par gange mere i løbet af natten og græder, dét tror jeg er ryggen, som kiropraktoren har arbejdet på de seneste tre måneder - og det er vi vandt til. Men det andet trækker godt nok tænder ud!

Er der nogen, som har gode råd? For vi er SÅ trætte, og nu er Martin tilbage på arbejde igen efter en uges ferie, så nu har jeg dem i høj grad selv igen, så jeg er træt nok i forvejen.

Edit: Vores putteritual:

Ca. 18.15/18.30, far natpusler med ble, medicin, tandbørste og nattøj (af og til er de i bad inden - hvilket ikke ændrer noget i forhold til nemheden af putning)

Herefter læser vi godnathistorie i dæmpet lys inde på madrasserne på værelset - vi veksler mellem to forskellige historier, som begge ender med at dem i bogen sover. Så siger vi godnat til dem i bogen, og pakker den væk.

Så synger jeg godnat sang mens vi løfter dem op i sengen, trykker Anton (sensitiv-halløj), ligger dynen over dem, slukker det dæmpede lys (vi er begyndt at have et vågeblus derinde, som stadig lyser - men ikke ændrer lysten til at falde i søvn selv). Så står vi lidt mens sangen slutter (altid samme sang). Siger 'Nu skal I sove, mor og far elsker jer, godnat' og 'Godnat og sov godt drenge'. Og her plejede vi så at gå ud og de faldt til ro - nu græder de så bare jeg gør antræk til at gå.

[sukkermus84]

Det lyder meget som det vi har været igennem her i julen. Vores pige er 12 måneder, og hun har altid været rigtig nem at putte. Men imellem jul og nytår blev det åbenbart for meget med jul / julefrokoster / familiebesøg og folk der kom rendende hele tiden. En aften kunne vi slet ikke få hende til at falde til ro, hun bare græd og græd og var helt utrøstelig. Vi endte med at tage hende med ind i sofaen, hvor hun sad ligeså stille imellem os med sin dyne i en halv times tid, inden vi prøvede at putte hende igen. Vi måtte sidde ved hende ca. en halv time inden vi kunne gå ud ligeså stille. Om natten vågnede hun et par gange, men faldt i søvn igen når hun havde fået sutten. Sådan fortsatte det i 4-5 dage, hvor hun bare var helt utrøstelig når hun blev lagt i seng. De første par dage endte vi med at tage hende ind i sofaen indtil hun var faldet til ro, men derefter blev vi siddende hos hende på værelset. Vi prøvede først med lyskæde tændt, men fandt hurtigt ud af at hun så vågnede helt og blev ked igen når vi gik ud af værelset. Så i stedet sad vi hos hende med slukket lys, og når hun græd kunne jeg lige lægge en hånd på hendes bryst eller ae hende på kinden og sige shhh, eller mor er lige her. Så faldt hun til ro igen. Vi har en bamse som kan spille en lille melodi, og den har vi brugt meget de dage hvor vi har siddet hos hende, for at få hende til at falde til ro. Det kunne tage imellem ½-1 time inden vi kunne forlade værelset ligeså stille, og hvis jeg kom til at træde på en gulvbrædde som knirker, græd hun igen og jeg måtte lige sætte mig igen i 5-10min.

Der har været et par gange hvor hun er vågnet op af aftenen / natten, og har været ked af det, men i stedet for at sætte os ind til hende igen har vi bare givet hende sutten, aet kinden og sagt godnat, og så har hun fået lov til at ligge selv indtil hun faldt i søvn. Man føler sig som verden dårligste forældre når man lader sit barn ligge og græde, men det virkede altså for os! De første par dage gik der måske 5 min. med gråd (ikke konstant, men sådan lidt brok, så stille 1 minut, så lidt mere brok osv.) inden hun faldt til ro, og nu er vi nået så langt at vi kan putte hende som normalt, sige godnat, slukke lyset og gå ud. Lyset skal bare være tændt ude på gangen, og døren skal stå på klem. Og hun sover igen hele natten, nogle gange hører vi lige at hun vågner, men så snart hun selv finder sutten i sengen bliver der ro igen.

 

Jeg ved ikke om du kan bruge min historie til noget, det er selvfølgelig også noget andet når der er to i værelset. Men prøv evt. med helt slukket lys (også udenfor værelset, så de ikke opdager når du forlader rummet). Indtil de igen er trygge ved at falde i søvn selv.

[AnnikaF]

Tak for dine erfaringer! Det lyder jo til, at der trods alt er lys forude.

Vi er bare slet ikke til, at lade dem græde, jeg kan simpelthen ikke bære det. Det virker til, at det mest er noget mor-relateret, så M siger, han vil prøve at putte selv. Nu må vi se.

Andre der vil dele deres fremgangsmåde ifht. putning? Måske der er nogle gode erfaringer, vi kan trække på?

[Ihpets-mortilto]

Min erfaring og puttemetode kan du vidst ikke bruge, for vi har en hel anden situation. Vi samsover, og jeg ligger med W til han sover. Det er det der føles rigtig for mig :)

Jeg håber det bliver godt for jer igen :kram2

[AnnikaF]

Min erfaring og puttemetode kan du vidst ikke bruge, for vi har en hel anden situation. Vi samsover, og jeg ligger med W til han sover. Det er det der føles rigtig for mig :)

Jeg håber det bliver godt for jer igen :kram2

Det lyder også tiltalende, jeg sover bare ikke særlig godt, når de ligger mellem os. Anton er alt for levende ;)