Alle de spørgsmål :)

[Guest baksen]

Hej allesammen !

Min mand og jeg har endelig besluttet os for at smide p-pillerne og prøve lykken .. Vi har begge følt at vi har været klar længe, men ville vente til jeg var færdig udlært..

Men med sådan en beslutning er der også en masse spørgsmål der presser sig på, som jeg håber jeg evt kan få noget afklaring på her, så håber i vil hjælpe :)

Vi har besluttet os for, ikke at fortælle nogle, at vi prøver at få børn.. Min mor ved dog godt at vi snart godt kunne tænke os børn, men ikke at pillerne er lagt på hylden.. Men når der så lykkedes at blive gravid, hvornår skal (eller hvad har i gjort?) man så fortælle familie det? Samt arbejdet?

Min mand har astma.. Det er blevet bedre med tiden, men han tager stadig medicin 1 gang dagligt.. Har dette indflydelse på, hvor nemt det er at blive gravid? Vi ved godt at risikoen for at få et barn med astma er større - men vi vil bare så gerne :)

Mit største "problem" er, efter vi har taget beslutningen, at jeg går og føler at jeg reelt allerede er gravid - er jeg den eneste der har det sådan ?

Håber der er nogle der har lidt erfaring og gode råd :)

[NadiaDP]

Hej allesammen !

Min mand og jeg har endelig besluttet os for at smide p-pillerne og prøve lykken .. Vi har begge følt at vi har været klar længe, men ville vente til jeg var færdig udlært..

Men med sådan en beslutning er der også en masse spørgsmål der presser sig på, som jeg håber jeg evt kan få noget afklaring på her, så håber i vil hjælpe :)

Vi har besluttet os for, ikke at fortælle nogle, at vi prøver at få børn.. Min mor ved dog godt at vi snart godt kunne tænke os børn, men ikke at pillerne er lagt på hylden.. Men når der så lykkedes at blive gravid, hvornår skal (eller hvad har i gjort?) man så fortælle familie det? Samt arbejdet?

Min mand har astma.. Det er blevet bedre med tiden, men han tager stadig medicin 1 gang dagligt.. Har dette indflydelse på, hvor nemt det er at blive gravid? Vi ved godt at risikoen for at få et barn med astma er større - men vi vil bare så gerne :)

Mit største "problem" er, efter vi har taget beslutningen, at jeg går og føler at jeg reelt allerede er gravid - er jeg den eneste der har det sådan ?

Håber der er nogle der har lidt erfaring og gode råd :)

Vi fortalte heller ingen at vi gik og prøvede at blive gravide. Så tænkte jeg at man hele tiden ville blive spurgt "Sker der så noget? Er der en lille baby i maven?", selvom der måske ikke var. Vi skulle nok selv få fortalt det til folk, når vi følte at tiden var klar :)

Mange fortæller det efter nakkefoldsscanningen som senest ligger når man er 13+6 mener jeg. Eller også er det 12+6. Deromkring i hvert fald :) Så har man ligesom fået afklaret om der er stor risiko for bl.a. downs syndrom, og den allerværste chance for abort er også væk efter ca. uge 12.

 

Mht arbejdet skal man lade dem vide det senest 3 måneder inden (om det er inden barsel eller inden termin, bliver jeg faktisk lidt i tvivl om. Der er nok nogle der er klogere end mig :) ).

 

Og nej, du er absolut ikke ene om at være mentalt gravid allerede :) Det tror jeg de fleste gør. 

Du kan hjælpe med at spise folsyre allerede, spiste sundt og ikke indtage alkohol eller cigaretter. Det hjælper gevaldigt på chancerne for at blive gravid, men jeg både røg og drak alkohol da jeg blev gravid, så det kan selvfølgelig godt ske alligevel :)

 

Læs evt denne side http://www.babyklar.dk/fertilitet/bliv-hurtigt-gravid.html

[ki schou]

Vi ventede med at fortælle det til nogen efter de første 12 uger. Indenfor de første 12 uger er risikoen for en abort størst, derfor er der mange, der venter til denne "magiske" grænse er passeret.

Så man ikke har blæst den gode nyhed ud til alle hvis uheldet nu er ude.

 

Aner ikke noget om astmaen desværre.

 

Jeg følte mig ikke gravid, før jeg reelt var det.

 

Pøj pøj og velkommen til vores dejlige forum :loveshower

[Guest baksen]

Hej ..

Tak for svar :)

Jeg hverken ryger eller drikker - hvilket min mand heller ikke gør.. Derimod dyrker jeg rigtig meget motion - men det burde vel kun øge chancerne ??

Hvor lang tid gik der fra i begyndte at prøve til det lykkedes for jer ??

Og tillykke :D

[NadiaDP]

Hej ..

Tak for svar :)

Jeg hverken ryger eller drikker - hvilket min mand heller ikke gør.. Derimod dyrker jeg rigtig meget motion - men det burde vel kun øge chancerne ??

Hvor lang tid gik der fra i begyndte at prøve til det lykkedes for jer ??

Og tillykke :D

Jo, at du er sund, burde bestemt øge chancerne. Dog er der jo rigtig meget der spiller ind, så det er aldrig til at vide hvor længe det kommer til at tage jer :) Det er meget individuelt. Selv, tog det os 4 måneder. For nogle sker det i første forsøg og for andre lykkes det aldrig. Krydser dog fingre for at der sker noget hos her :) Held og lykke.

[Emilie]

Vores familie vidste godt at vi forsøgte, fordi at vi blev henvist til behandling. Derfor valgte vi også at fortælle det samme dag, som vi stod med den positive test. Ellers ville det være lidt svært at forklare, hvorfor vi ikke skulle insemineres alligevel :)

Så jeg var kun 5+noget, da nærmeste familie fik det at vide.

arbejdet fik det at vide et par dage efter, da jeg ret hurtigt fik gener, så det virkede meget naturligt. I dag har alle andre fået det at vide, efter at vi har været til nakkefold :)

[Guest]

Jeg ventede med at være helt offentlig om graviditeten til efter nakkefoldsscanningen, men jeg fortalte et par gode veninder om, at vibskulle i behandling, for jeg vidste, at jeg ville få behov for at snakke med dem om det. Derfor fik de og min chef også tidligt besked om graviditeten, og efter tryghedsscanning i uge 9+, der fik vores forældre og søskende og et par af mine kollegaer besked. Resten af familie, venner og kollegaer fik besked efter nakkefoldsscanning :) Jeg tror ikke umiddelbart, at astma har indflydelse på fertiliteten.

Pøj pøj med det :bd

[Barbamama]

Hejsa! :)

Velkommen og tillykke med beslutningen om at prøve at få et barn :loveshower

Jeg tror, de fleste har det som dig, når de starter pb :) Det er i hvert fald set ofte herinde, at man føler sig gravid før man er det (og det kan snyde rigtig meget, op til at man tester eller får mens - jeg taler af erfaring ;)).

Mht hvornår man fortæller det, så bestemmer man jo selv. :) Nogle fortæller det med det samme, de har to streger, andre venter til at de har været til nakkefoldsscanning, og nogle et sted imellem, og nogle venter endda længere end til NF-scanning, men det tror jeg dog er de færreste :)

Nogen er mest trygge ved at vente til NF fordi så har man SET at der ER en baby + risikoen for at miste er noget lavere efter NF. Andre har det måske sådan, at de alligevel ville fortælle om graviditeten, hvis de mistede og at man derfor ligeså godt kan sige det med det samme :)

Selv fortalte vi det omkring uge 8. Det var vist mest fordi jeg var ivrig efter at fortælle det :D Og så var jeg mega træt og havde kvalme og så var det rart, at alle vidste hvorfor :) Min storebror fik det så "ved et uheld" at vide allerede dagen efter, at jeg havde testet. Det vil jeg gerne undgå næste gang, for selvom jeg knuselsker min storebror, så kunne jeg godt lige have brugt et par dage mere at sunde os på. Men det var nu ok :)

Nu prøver vi så at få nr 2, og der regner jeg med at familien får det at vide ret hurtigt efter at jeg har testet positiv. Måske efter en uge eller to eller sådan noget :)

Jeg ved ikke noget om astma, men læser lige med, for min mand har nemlig udviklet astma siden vi fik vores søn. Jeg havde faktisk slet ikke overvejet, at det kunne have betydning :unsure

[Barbamama]

Og held og lykke selvfølgelig! :goodluck

[Guest]

Mine nærmeste veninder vidste vi var igang begge gange, familien vidste ikke noget.

 

Vores forældre fik at vide, vi ventede os omkring 5-6 uge, begge gange. Min søster fik også besked der.

Vi valgte at fortælle dem der var tættest på os, at vi var gravide, da vi regnede med, at mistede vi så ville vi have brug for dem også kunne de ligeså godt få nyheden.

Dem der er lidt længere ude både familie og venner, ventede vi med at fortælle noget, til efter nakkefoldsskanningen. Med vores søn blev det annonceret til vores bryllup, som lå ca 1 uge efter nakkefoldskanningen.

I 1 graviditet fortalte jeg min chef det, da jeg var ca i 10 uge, der var rigtig mange af mine kollegaer der havde lugtet lunten og jeg ville ikke have ham til at høre det af omveje.

I min 2 graviditet, blev jeg sygemeldt allerede i uge 8 og nyheden kom ud der.

 

Jeg har haft lidt snyde symptomer de gange jeg ikke har været gravid, men når jeg har været gravid, har jeg slet ikke været i tvivl. Det er dog meget individuelt hvornår man kan mærke noget, men snydesymptomer får mange - man vil jo så gerne :)

 

Min mand har astma og har haft det siden han var barn. Umiddelbart har det ikke haft nogen betydning. Vi er blevet gravide i 3 cyklus ved begge graviditeter.

 

Held og lykke :)

[diazbebs]

Hej og velkommen til :balloons

 

Jeg ville bare sige at man godt kan dyrke for meget motion, men så længe du du ikke dyrke på eliteplan skulle det nok gå. Og det er fordi du ændrer hormonbalancen hvilket er ret vigtigt i forhold til at blive gravid.

:goodluck :bd

[Guest baksen]

Tak for alle svarerne og den positive respons :)

Det med astma, var også bare noget min mand troede, fordi at har fået så meget medicin gennem sit liv.. Men håber da ikke det har nogen større betydning :)

Det er ikke motion på eliteplan, men omkring 15-20 km løb om ugen og to hårde styrkerræningspas ved siden af.. Bliver nødt til at bevæge mig en del, for at have det godt psykisk, så håber ikke det er for meget ?

Vi har regner ud til, at i weekend burde være der hvor de indledende øvelser skulle være - så det bliver spændende :D

Er bare rigtig dårlig til den ventetid der er efterfølgende, men det må man jo tage som det kommer.. Vi håber i hvert fald ikke at der går ALT for lang tid..

[NadiaDP]

Tak for alle svarerne og den positive respons :)

Det med astma, var også bare noget min mand troede, fordi at har fået så meget medicin gennem sit liv.. Men håber da ikke det har nogen større betydning :)

Det er ikke motion på eliteplan, men omkring 15-20 km løb om ugen og to hårde styrkerræningspas ved siden af.. Bliver nødt til at bevæge mig en del, for at have det godt psykisk, så håber ikke det er for meget ?

Vi har regner ud til, at i weekend burde være der hvor de indledende øvelser skulle være - så det bliver spændende :D

Er bare rigtig dårlig til den ventetid der er efterfølgende, men det må man jo tage som det kommer.. Vi håber i hvert fald ikke at der går ALT for lang tid..

Bare husk at du ikke må få stød i maven, og så er der vist også noget med at tunge løft, kan forsage abort. Så det skal du nok også passe på med :)

 

Ellers, så prøv at slå hjernen så meget fra som muligt, og så ellers bare hav det skide sjovt med at prøve :D

[diazbebs]

Tak for alle svarerne og den positive respons :)

Det er ikke motion på eliteplan, men omkring 15-20 km løb om ugen og to hårde styrkerræningspas ved siden af.. Bliver nødt til at bevæge mig en del, for at have det godt psykisk, så håber ikke det er for meget ?

 

Altså den ligger måske lige på grænsen for at være hårdt nok, i sær hvis du tager styrketræning på de andre dage. Der har for nyligt været en artikel om at hvis man løber mere end 15 km om ugen er der risiko for fertilitetsnedsættelse.

Med hensyn til at træne mens man er gravid, må man godt træne normalt i 1. trimester, men du skal være opmærksom på hvis du begynder at bløde eller få smerter for så er du i risiko for at abortere.

[Guest baksen]

Hmm ..

Så må jeg hellere skære lidt ned på den hårde træning..

Det med at slå hjernen fra, gik helt fint - og det føltes heldigvis ikke som en pligt - så håber den følelse varer ved henover weekenden :)

[Marcusmor]

Hmm ..

Så må jeg hellere skære lidt ned på den hårde træning..

Det med at slå hjernen fra, gik helt fint - og det føltes heldigvis ikke som en pligt - så håber den følelse varer ved henover weekenden :)

Velkommen til :)

Vil ikke råde dig til at skære ned på din træning, du kan sagtens fortsætte. Jeg træner 6 gange om ugen (styrketræner) og det har jeg gjort både før og under begge mine graviditeter. 

Kan også fortælle dig, at jeg absolut ingen problemer havde under min første for snart 4 år siden og heller ikke noget denne gang indtil videre. Første barn er født uden brug af nogen hjælpemidler, jeg synes faktisk ikke engang at det gjorde så voldsomt ondt, at min krop ikke kunne klare det - og er 100 % på, at det skyldes den form jeg var i både før og under fødslen.. (og er med på at smerte er individuelt) 

 

Jeg vil dog give dig et godt råd! 

Drop P-pillerne og lad være med at tænke på, at nu burde du have ÆL og NU burde I knalde, etc. etc. etc. Lad være med at lade det gå op i praktisk arbejde, hvor du ender ud med en dag at sidde og måle temperaturer, tage utallige ÆL-test osv osv.

Da ÆL kan lægge meget forskelligt fra kvinde til kvinde er her et godt råd: HA SEX.. ikke fordi I forsøger at gøre dig gravid, men hav sex fordi I elsker hinanden og vil være sammen. Hvis din mand ikke en dag skal "miste gejsten" så sørg for at hav det ligesom dengang I var ny-forelsket og ikke kun have sex, fordi at NU er chancen størst for at blive gravid. :cell 

Min mand og jeg har været sammen i over 8 år og gift i 6 år. Vi har stadig sex 6-7 dage om ugen, og det har vi haft hele tiden. Også derfor, at jeg hele 5 gange kan sige, at jeg har været gravid (2 gange på p-piller) som ikke passede ind i vores "timing" - jeg er åbenbart den der lille 0,1 procent som godt kan blive gravid på pillerne, selvom jeg har taget dem kl. 7 om morgenen hver dag siden jeg var 15, og en gang 1 måned efter at vores søn var født.   :)

 

HYG Jer og nyd hinanden.. Og held og lykke med det hele - og pludselig en dag er du gravid  :loveshower 

 

[diazbebs]

Velkommen til :)

Vil ikke råde dig til at skære ned på din træning, du kan sagtens fortsætte. Jeg træner 6 gange om ugen (styrketræner) og det har jeg gjort både før og under begge mine graviditeter.

Kan også fortælle dig, at jeg absolut ingen problemer havde under min første for snart 4 år siden og heller ikke noget denne gang indtil videre. Første barn er født uden brug af nogen hjælpemidler, jeg synes faktisk ikke engang at det gjorde så voldsomt ondt, at min krop ikke kunne klare det - og er 100 % på, at det skyldes den form jeg var i både før og under fødslen.. (og er med på at smerte er individuelt)

i praktisk arbejde, hvor du ender ud med en dag at sidde og måle temperaturer, tage utallige ÆL-test osv osv.

Marcusmor jeg talte/ skrev fra et et fagligt synespunkt er både uddannet fitness instruktør og læser ernæring og sundhed. Styrketræning er ikke skurken her men mængden af løb ved siden af. Moderat træning har en positiv effekt på fertilitet men dyrker man for meget kan den påvirke hormonbalancen da man i nogle tilfælde danner for meget af den mandlig hormon. Desuden er alle ikke ens ;) da vi er anderledes bygget.

[FruOvervejelse]

Velkommen til :)

Vil ikke råde dig til at skære ned på din træning, du kan sagtens fortsætte. Jeg træner 6 gange om ugen (styrketræner) og det har jeg gjort både før og under begge mine graviditeter.

Kan også fortælle dig, at jeg absolut ingen problemer havde under min første for snart 4 år siden og heller ikke noget denne gang indtil videre. Første barn er født uden brug af nogen hjælpemidler, jeg synes faktisk ikke engang at det gjorde så voldsomt ondt, at min krop ikke kunne klare det - og er 100 % på, at det skyldes den form jeg var i både før og under fødslen.. (og er med på at smerte er individuelt)

Jeg vil dog give dig et godt råd!

Drop P-pillerne og lad være med at tænke på, at nu burde du have ÆL og NU burde I knalde, etc. etc. etc. Lad være med at lade det gå op i praktisk arbejde, hvor du ender ud med en dag at sidde og måle temperaturer, tage utallige ÆL-test osv osv.

Da ÆL kan lægge meget forskelligt fra kvinde til kvinde er her et godt råd: HA SEX.. ikke fordi I forsøger at gøre dig gravid, men hav sex fordi I elsker hinanden og vil være sammen. Hvis din mand ikke en dag skal "miste gejsten" så sørg for at hav det ligesom dengang I var ny-forelsket og ikke kun have sex, fordi at NU er chancen størst for at blive gravid. :cell

Min mand og jeg har været sammen i over 8 år og gift i 6 år. Vi har stadig sex 6-7 dage om ugen, og det har vi haft hele tiden. Også derfor, at jeg hele 5 gange kan sige, at jeg har været gravid (2 gange på p-piller) som ikke passede ind i vores "timing" - jeg er åbenbart den der lille 0,1 procent som godt kan blive gravid på pillerne, selvom jeg har taget dem kl. 7 om morgenen hver dag siden jeg var 15, og en gang 1 måned efter at vores søn var født. :)

HYG Jer og nyd hinanden.. Og held og lykke med det hele - og pludselig en dag er du gravid :loveshower

Jeg bliver en lille smule provokeret over dit indlæg, som jeg læser som meget overlegent. Vi er rigtig mange, som har prøvet at blive gravide i lang tid. For os er det vigtigt at optimere chancen og føle, at vi gør noget for det. Derfor måler vi temperatur, tager æl-test, planlægger sex mm. Vi er ikke alle så heldige, at graviditet rammer os i tide og utide, så at læse sådan en bedrevidende indlæg føles meget nedladende - i hvert fald for mig.

[Guest baksen]

Hallo igen..

 

Efter noget tid er der kommet endnu flere spørgsmål ?!?

Jeg har været på p-piller længe og når jeg så skal regne ud, hvornår jeg har ÆL er det så 21 dage, som når jeg er på p-piller? Min mand og jeg er blevet enige om, at vi ikke tager tests mv. vedr. ÆL, men måske øger sexen lidt, omkring de dage, vi har regnet os frem til. Hvis det er de 21 dage, jeg skal regne med, burde jeg få menses i den her weekend og vi har så også sexet omkring tidspunktet, uden at vi var klar over det :oops så nu må vi se hvad det bliver til..

 

I sidste weekend havde jeg en ubehagelig oplevelse, med rigitg kraftif morgenkvalme (hvis ikke det var fordi jeg havde fået styr på min vejrtrækning, var det gået galt) og har haft det underligt siden. Har ikke lysten til at spise, da jeg føler det sidder helt oppe i halsen på mig bare jeg ser mad. Derudover har jeg været øm (som om jeg har haft blå mærker) lige omkring buksen og har haft det som om mine mavemuskler konstant var spændte og er oppustet. Kan ikke finde ud af hvad det skyldes, men jeg har nogle gange haft problemer omkring menses tidspunkt - nogle der evt. kunne være behjælpe her :) ?

 

Mange hilsner

[Alina89]

Jeg bliver en lille smule provokeret over dit indlæg, som jeg læser som meget overlegent. Vi er rigtig mange, som har prøvet at blive gravide i lang tid. For os er det vigtigt at optimere chancen og føle, at vi gør noget for det. Derfor måler vi temperatur, tager æl-test, planlægger sex mm. Vi er ikke alle så heldige, at graviditet rammer os i tide og utide, så at læse sådan en bedrevidende indlæg føles meget nedladende - i hvert fald for mig.

:ditto jeg er meget, meget enig.