Slettes

[Unknown]

Slettes

[Mette A.]

Åh, den er svær, for umiddelbart ville jeg sige det er normalt, Lises verden "bryder også sammen" over de mindste ting i stil med det du fortæller - det kan være jeg kommer tandpasta på tandbørsten, hvor hun selv ville have gjort det, jeg skærer rugbrødet ud, hvor hun ville have det helt, hun taber noget på jorden osv. osv. Men som du beskriver Zoeys reaktion lyder den alligevel en del voldsommere end Lises, hvis hun ligefrem kaster op. Lise er også ofte til at distrahere med noget andet efter nogle minutters rasen/gråd (dog ikke altid - lidt afhængig af hvor træt/overstimuleret hun er).

Hvis hun er overtræt og/eller overstimuleret er der ofte ikke meget at gøre, så kan jeg ikke rigtig nå ind til hende, men hvis humøret ellers var ok inden "anfaldet" og hun er frisk, så kan jeg for det meste sætte nogle ord på hendes frustrationer for hende og trøste hende, og så foreslå noget andet for at distrahere hende ("kom, nu gør vi det her istedet" eller "Her, der er en ny du må få").

[Unknown]

Åh, den er svær, for umiddelbart ville jeg sige det er normalt, Lises verden "bryder også sammen" over de mindste ting i stil med det du fortæller - det kan være jeg kommer tandpasta på tandbørsten, hvor hun selv ville have gjort det, jeg skærer rugbrødet ud, hvor hun ville have det helt, hun taber noget på jorden osv. osv. Men som du beskriver Zoeys reaktion lyder den alligevel en del voldsommere end Lises, hvis hun ligefrem kaster op. Lise er også ofte til at distrahere med noget andet efter nogle minutters rasen/gråd (dog ikke altid - lidt afhængig af hvor træt/overstimuleret hun er).

Hvis hun er overtræt og/eller overstimuleret er der ofte ikke meget at gøre, så kan jeg ikke rigtig nå ind til hende, men hvis humøret ellers var ok inden "anfaldet" og hun er frisk, så kan jeg for det meste sætte nogle ord på hendes frustrationer for hende og trøste hende, og så foreslå noget andet for at distrahere hende ("kom, nu gør vi det her istedet" eller "Her, der er en ny du må få").

Zoey har en tendens til at reagere voldsommere end andre børn så det kan godt være det samme.

Tror egentlig ikke jeg får sat ord på som du beskriver. Efter hun selv har fået sprog tror jeg ci har en tendens til at spørge hvorfor hun bliver sur. Fremfor at møde hende med forståelse. Det må vi lige prøve næste gang hun bliver sur ;)

[Guest]

Det lyder også meget sådan som C er i øjeblikket...bare uden den samme volds omme reaktion. Her kan C ofte trøstes inden for 1-2 minutter

[Mette A.]

Zoey har en tendens til at reagere voldsommere end andre børn så det kan godt være det samme.

Tror egentlig ikke jeg får sat ord på som du beskriver. Efter hun selv har fået sprog tror jeg ci har en tendens til at spørge hvorfor hun bliver sur. Fremfor at møde hende med forståelse. Det må vi lige prøve næste gang hun bliver sur ;)

Det kan sagtens være det vil hjælpe :) Det gør det ihvertfald her. Et eksempel er her til aften, hvor Lise vil lyse med lommelygten. Det har hun fået lov til et par gange, men jeg synes ikke hun skal hver aften, da det hurtigt vil blive dyrt i batterier (det er sådan en stor en med dyrt batteri). Så jeg sagde nej og det resulterede så i en meget ulykkelig pige der render grædende og skrigende rundt i huset lige nu "Lise lyse med lommelygte!! Waaaah!". Jeg sagde (i stil med) til hende at "jeg kan godt forstå du synes det er sjovt at lyse med den - den laver også sådan nogle sjove pletter på væggen! Og så kan man lyse på forskellige ting. (så nikker hun og kan også grine lidt). Du bliver bare SÅ ked af det skat, når du ikke må lege med den. Men man må ikke bruge den for tit, for så virker den ikke mere! Du må bruge den igen imorgen."

 

Efter de sidste kommentarer bliver hun så ked igen, men typisk synes jeg at anfaldene varer lidt kortere tid og er knap så voldsomme, som hvis jeg bare sagde nej, du må ikke. Punktum.

Så tilbyder jeg hende også krammere og leder hende ind i andre rum. Forsøger at bevare en ro over mig, fremfor at blive irriteret på hende (det kan godt være svært :P men det smitter helt klart af på hende, hvis jeg bliver sur/irriteret og det gør det hele meget værre). Rummer løbende hendes følelser så godt jeg kan "Ja, det er også rigtig øv skat! Kan godt forstå du bliver ked/sur". Så tuder hun lidt til sin far, som nogenlunde kommer med samme forklaring som mig.

 

Nu her efter ca. 10 minutters tid er hun helt distraheret og leger flyvelege med farmand i stuen og er glad igen :)

[Caddie]

Vi oplever det samme, dog overhovedet ikke så voldsomt som du beskriver. Det er svært at sige, zoey kan jo også være påvirket af forestående operation, men ellers er det vel desværre hvad der følger med i 2 års alderen? Trods alderen, selvstændigheds fasen, kald det hvad du vil...

:kram, det lyder ihvertfald som en hård omgang! Og held og lykke med operationen

[Caddie]

Det kan sagtens være det vil hjælpe :) Det gør det ihvertfald her. Et eksempel er her til aften, hvor Lise vil lyse med lommelygten. Det har hun fået lov til et par gange, men jeg synes ikke hun skal hver aften, da det hurtigt vil blive dyrt i batterier (det er sådan en stor en med dyrt batteri). Så jeg sagde nej og det resulterede så i en meget ulykkelig pige der render grædende og skrigende rundt i huset lige nu "Lise lyse med lommelygte!! Waaaah!". Jeg sagde (i stil med) til hende at "jeg kan godt forstå du synes det er sjovt at lyse med den - den laver også sådan nogle sjove pletter på væggen! Og så kan man lyse på forskellige ting. (så nikker hun og kan også grine lidt). Du bliver bare SÅ ked af det skat, når du ikke må lege med den. Men man må ikke bruge den for tit, for så virker den ikke mere! Du må bruge den igen imorgen."

Efter de sidste kommentarer bliver hun så ked igen, men typisk synes jeg at anfaldene varer lidt kortere tid og er knap så voldsomme, som hvis jeg bare sagde nej, du må ikke. Punktum.

Så tilbyder jeg hende også krammere og leder hende ind i andre rum. Forsøger at bevare en ro over mig, fremfor at blive irriteret på hende (det kan godt være svært :P men det smitter helt klart af på hende, hvis jeg bliver sur/irriteret og det gør det hele meget værre). Rummer løbende hendes følelser så godt jeg kan "Ja, det er også rigtig øv skat! Kan godt forstå du bliver ked/sur". Så tuder hun lidt til sin far, som nogenlunde kommer med samme forklaring som mig.

Nu her efter ca. 10 minutters tid er hun helt distraheret og leger flyvelege med farmand i stuen og er glad igen :)

Nogenlunde samme metode bruger vi. Men det kan sørme sætte de pædagogiske evner på overarbejde ind imellem ;) men det virker, og især det med ikke at blive irriteret selv. (Hvilket også kan være mega svært ;))

[Guest]

Mie har også nogle dage allerede, heldigvis langt fra hver dag. Jeg gør lidt som Mette siger "jeg kan godt høre at du gerne vil.... Men nu skal vi/men skal vi ikke...." Eller "ej det var også bare træls/irriterende - øv altså" og så tilbyder jeg omsorg og kram, hjælp, afleder eller giver plads til at rase ud og når hun er klar til kram så får hun det.

Et skift hjælper også nogle gange - mor dur ikke lige nu så hvis far er tilgængelig tager han over og omvendt. Men nej er nej og skal er skal det er vi enige om!

Mie er ikke 2 endnu så vi har nok langt fra oplevet det værste.

[Guest]

Lina er også signalstærk, og det kan godt nok give nogle sindssyge hysterianfald indimellem...

Vi prøver at rumme hende, sætte ord på følelserne og vælge vores kampe med omhu... 

Kender du Anja Sigvard Nielsen fra http://www.xn--signalstrk-k6a.dk/ ?

 

Hun holder foredrag rundt omkring i landet... dog oftest på Sjælland, men ved at hun bl.a. skal til Århus snart...

Hun er vildt god, og giver en en masse man kan nikke genkendende til plus en masse gode råd til hvordan man kan håndtere forskellige situationer... vi har været afsted to gange, og fik noget med hver gang... sidste gang stod vi overfor et vuggestueskift, så der kom vi til et foredrag omkring søvn og samarbejde med institution.

Hun har også skrevet en bog som er vildt god og bestemt de 200 kr værd... 

[Guest]

Er lige totalt stalker Ninja og kan se du er medlem af gruppen på facebook... (kan huske dit navn efter småfolk-lagersalget... haha)

 

Men hendes foredrag vil jeg hermed anbefale! og hvis du tager din kæreste/mand med, kan han også få en sludder med Storm, hvis han vil have et mandligt synspunkt på tingene.... de er vildt søde, og svarer gerne på forskellige problemstillinger i pause og efter foredraget...

 

Foredrag 17/9 i Aalborg ;-)