Det er kun mor der dur... Hjælp!

[Guest]

Jeg bliver sindsyg!!!

Mie er sindssygt mor glad! Kan hun se mig skriger hun som om hun bliver mishandlet hvis hun er hos Anders! Det har stået på en uges tid og bliver KUN værre!

Det har altid været sådan at vi skiftes til at putte, skiftes til at lege med hende/være på hende når vi laver alt det praktiske. Men nu afviser hun BLANKT Anders. Selv når vi leger alle tre har hun tydelige præferencer.

Om natten skriger hun på mor, om morgenen skal hun slet ikke se mig før hun skriger på sin mor, at mor skal tage bleen af, at mor skal give sko på osv...

Ofte får Anders lov alligevel og det går jo fint, men i nogle tilfælde er det nærmest overgrebene agtigt. Hun virker direkte panisk ikke hysterisk.

Det er PISSE hårdt! Jeg er ødelagt indvendigt over hendes desperation, jeg er ødelagt over ALDRIG at have tid til så meget som at tømme vaskemaskinen uden jeg er PÅ! Jeg er ødelagt over at se Anders's sårede følelser.

Samtidig er jeg lidt sur på Anders over at han har ladet det blive sådan, han har været SÅ meget væk hjemmefra på det sidste, selvfølgelig kan han ikke forvente Mie så bliver ved med at have det nære forhold til ham!

Men det er ukonstruktivt at bebrejde ham - desuden er det ikke engang sikkert at det er det. Måske er det en Fase? Måske aflæser hun MIG fordi JEG er ret presset for tiden.

Er de alene er far jo god nok, men jeg gider altså ikke tage hjemmefra konstant for at styrke deres forhold! Eller for at få ro! Jeg vil bare have normale tilstande igen hvor mor og far er lige gode!!! Hvor jeg ikke skal føle at det er et overgreb at far tager hende når hun skal skiftes, puttes, have et glas mælk mv.

Anders bliver lidt stædig og siger "jamen det SKAL hun" hvilket er fint nogle gange når hun ikke er fuldstændig panisk, men jeg overrullede ham i dag fordi han mente at han sagtens kunne putte selvom Mie skreg så hun knap trak vejret. Helt ærligt hvad får NOGEN af os ud af at tvinge hende? Hun får ikke ligefrem et bedre forhold til Anders, hun føler sig svigtet af mig, Anders har en pige der nægter at sove og som endnu mere frygter at komme op til ham, tænk hvis han tvinger hende, jeg har ondt i maven osv...

HVAD GØR VI???

[/aŋgә/]

:kram

Elina har også altid været meget morglad, og vi har haft - og har - mange af de samme problemer som i har. Så sent som i nat havde hun en skrigetur, fordi det var far der kom ind til hende og ikke mig.

Lige i øjeblikket kommer morsygen op som en reaktion på at være blevet storesøster - særligt om natten, hvor det jo er naturligt, at jeg er på lillebror. Den kan dog også sagtens dukke op af andre årsager - at far har været meget væk, at jeg har været meget mere sammen med hende end han har, hun er mere træt end hun plejer, at L og jeg har en dum periode....

Det er rigtig hårdt når det står på, for alle parter. Men det er en fase, og det bliver nemmere, jo ældre hun bliver!

Det der hjælper allerbedst herhjemme er, at far og datter får noget kvalitetstid. Det kan være en dag derhjemme, mens jeg tager af sted, en udflugt kun ham og hende (ned til bedsteforældrene eller ud og køre tog el.l., som bliver gjort til noget helt særligt, med saft og kiks som jeg ikke må være med til) eller en leg, hvor far kan brillere, og jeg kan trække mig. Herhjemme er det oftest at bygge lego eller reparere cyklen.

Og så tænker jeg, at det er vigtigt, at Anders og du står sammen - at i er enige om, hvornår i står fast, og hvornår det er ok, at du tager over. For hun kan mærke, når i ikke er enige! Det kan være, i kan blive enige om nogle situationer, som kun kan klares af far, eller nogle opgaver, som du skal have lov til at gøre alene (tømme opvasker el.l.)? Og så få snakket om, hvordan i gør, hvis det går galt ved f.eks. putning. Skal du tage over, eller bare komme ind og være med?

Jeg håber, det snart går bliver bedre igen. :kram2

[Guest]

Vi har stået i samme situation og jeg endte faktisk med at skrive til Helen Lynge på netsundhedsplejesken. Du kan se mit brev og svar her http://www.netsundhedsplejerske.dk/brevkasse/index.php?option=laes&kat=OPDRAGELSE&id=23042 

 

Ronja var godt nok lidt ældre da jeg skrev brevet men der havde det stået på i længere tid og i flere perioder hvor det svingede frem og tilbage. En ting jeg synes der har hjulpet meget er at Jonas begyndte at gå til rytmik med Ronja en gang om ugen og lavede noget uden for hjemmet med hende hvor jeg ikke var indblandet. Vi har bestemt perioder hvor det stadig kun er mig og her på det sidste er det begyndt at være meget mig igen. Det er nogen faser de går igennem og det bliver bedre igen - men det er hårdt at komme igennem. Og ingen tvivl om at Mie selvfølgelig kan mærke jeres sindstemning derhjemme og det har selvfølgelig også en betydning. 

 

Jeg kan ikke andet end at sige at det er hårdt at komme igennem men det vender igen på et tidspunkt :kram2

[Guest]

Tak piger i får lige et mere fyldestgørende svar imorgen!

[Camillat]

Oev!

 

Herhjemme er det pt modsat - langt fra hele tiden, men alligevel. Noah reagerer paa, at jeg er i gang med et tremaaneders foerlob, hvor jeg uddanner mig til yogalaerer. Det er hoejintensivt og meget indgribende i vores liv. Derfor vender Noah sig meget til M og afviser mig til tider(hvilket er pissehaardt!). Jeg er slet ikke i tvivl om, at det handler om, at han mangler at maerke mig som dedikeret mor. Og det har en helt forkert virkning at tvinge ham. 

 

Derimod laegger jeg maerke til at Jonas gik til noget med Ronja, ovenfor. Det er det, jeg maerker med Noah. Hvis jeg giver ham tid, kaerlighed, dedikation og opmaerksomhed, saa maa jeg alverdens og skal ogsaa goere ting, fremfor M.

 

Det er heldigvis ovre efter weekenden, saa skal jeg goere alt, hvad jeg kan for at genetablere mit forhold til Noah - det er jo haardt for os begge, forestiller jeg mig :(

[Guest]

Det er en fase. Det kommer du til at sige til dig selv mange gange ;)

Hvor længe fasen varer er nok afhængiger nok i nogen grad af barnet.

Min erfaring siger det er slemt en 1-2 uger også daler mor mor mor tendensen, men den er der stadig.

Jeg synes tit vi har set det når børnene er meget trætte eller hvis de er igang med noget ny udvikling. Jeg tror der sker så meget i de små hoveder at de søger hen hvor der er mest trygt, og der har vi kvinder en fordel i og med vi har været gravide med dem.

Vi har ihvertfald tit set, at efter sådan en periode så har de udviklet sig.

Hos os er det helt klart mig der mest dur i mange situationer. Det er mig der er primær på dem, men min mand dur heldigvis for det meste også :)

Mit råd vil være at din mand ikke skal tvinge hende til noget, men Mie skal vide at han stadig er der for hende når hun igen er klar. Jeg tror det er vigtigt han fx sætter sig på gulvet til hende når hun leger og bare er der, men lidt på hendes præmisser for en tid. Jeg synes ikke det skal været længere varende for hun skal ikke diktere hvad han må og ikke må, men i skal stadig respektere hende, specielt hvis det er med hende som med mine at det er pga udvikling.

[Camillat]

Jeg er meget enig i det med ikke at tvinge... det gaar IMO imod det at respektere lille menneske. Og ikke at jeg dermed siger, at det er boernemishandling at presse lidt paa  :kiss

[Ihpets-mortilto]

Hvis i VIL holde fast i at i skifter med at putte kan det være en ide at tage et billede af dig og et af far, printe ud og så om morgenen hænge det billede op af den som skal putte fx på sengen, køleskabet eller what ever.

Så fortæller i hende at i aften putter far og viser billedet. Der går nok nogle dage før hun forstår det, men det smarte er at hun så ved hvem det er og kan nå at vende sig til tanken. Hun kan selv gå ud og se på billedet osv.

Det er også et fif til "hvem henter", hvor man også kan have billede af barnepige, bedsteforældre osv.

PS: herhjemme er det altid kun mor der dur. Så jeg ved hvor hårdt det er.

[Guest]

:kram

Elina har også altid været meget morglad, og vi har haft - og har - mange af de samme problemer som i har. Så sent som i nat havde hun en skrigetur, fordi det var far der kom ind til hende og ikke mig.

Lige i øjeblikket kommer morsygen op som en reaktion på at være blevet storesøster - særligt om natten, hvor det jo er naturligt, at jeg er på lillebror. Den kan dog også sagtens dukke op af andre årsager - at far har været meget væk, at jeg har været meget mere sammen med hende end han har, hun er mere træt end hun plejer, at L og jeg har en dum periode....

Det er rigtig hårdt når det står på, for alle parter. Men det er en fase, og det bliver nemmere, jo ældre hun bliver!

Det der hjælper allerbedst herhjemme er, at far og datter får noget kvalitetstid. Det kan være en dag derhjemme, mens jeg tager af sted, en udflugt kun ham og hende (ned til bedsteforældrene eller ud og køre tog el.l., som bliver gjort til noget helt særligt, med saft og kiks som jeg ikke må være med til) eller en leg, hvor far kan brillere, og jeg kan trække mig. Herhjemme er det oftest at bygge lego eller reparere cyklen.

Og så tænker jeg, at det er vigtigt, at Anders og du står sammen - at i er enige om, hvornår i står fast, og hvornår det er ok, at du tager over. For hun kan mærke, når i ikke er enige! Det kan være, i kan blive enige om nogle situationer, som kun kan klares af far, eller nogle opgaver, som du skal have lov til at gøre alene (tømme opvasker el.l.)? Og så få snakket om, hvordan i gør, hvis det går galt ved f.eks. putning. Skal du tage over, eller bare komme ind og være med?

Jeg håber, det snart går bliver bedre igen. :kram2

Tak - gode og brugbare råd :kiss

Anders har i forvejen badetid med Mie som ALTID har været hans, så det blander jeg mig slet ikke i, det er også unaturligt for Mie når jeg engang imellem må gøre det.

Vi skal helt sikkert lige have snakket retningslinier. Mie har aldrig været kun mors eller fars pige, hun har altid være BÅDE mors OG fars pige. Med enkelte perioder på en dag eller to hvor hun har ønsket den ene mere end den anden, men det er gået begge veje. Derfor er det virkelig også en ny situation som vi absolut ingen erfaring har indenfor, og så er det virkelig voldsomme reaktioner på noget vi aldrig har set før :(

Mht kvalitets tid så nåede vi lige at snakke lidt om det her fra morgenen af og i eftermiddag tager Anders hende med ud og handle - det elsker hun - og hvis hun ikke er for træt efter aftensmaden går de en tur ned og ser på kaniner eller rutscher på rutchebanen. Det var hans eget forslag og jeg syntes det lyder HELT fornuftigt!

[Guest]

Vi har stået i samme situation og jeg endte faktisk med at skrive til Helen Lynge på netsundhedsplejesken. Du kan se mit brev og svar her http://www.netsundhedsplejerske.dk/brevkasse/index.php?option=laes&kat=OPDRAGELSE&id=23042

Ronja var godt nok lidt ældre da jeg skrev brevet men der havde det stået på i længere tid og i flere perioder hvor det svingede frem og tilbage. En ting jeg synes der har hjulpet meget er at Jonas begyndte at gå til rytmik med Ronja en gang om ugen og lavede noget uden for hjemmet med hende hvor jeg ikke var indblandet. Vi har bestemt perioder hvor det stadig kun er mig og her på det sidste er det begyndt at være meget mig igen. Det er nogen faser de går igennem og det bliver bedre igen - men det er hårdt at komme igennem. Og ingen tvivl om at Mie selvfølgelig kan mærke jeres sindstemning derhjemme og det har selvfølgelig også en betydning.

Jeg kan ikke andet end at sige at det er hårdt at komme igennem men det vender igen på et tidspunkt :kram2

Tak - det var VIRKELIG brugbart, sendte linket til Anders (nogle gange er ekspert udtalelser, læst direkte, bare bedre end "dem på BK foreslår" ;) ) så han tog selv tråden op i morges og foreslog noget de kunne lave sammen uden mig i dag. Jeg tog det til mig at gå med, i morges var det jo præcis det samme som de andre morgener da hun så mig ville hun over til mig og så ville hun have mig til at skifte, men så gjorde Anders det mens jeg stod ved siden af og snakkede og hyggede og det gik rigtig fint, Anders måtte også tage hende op, give sko på bagefter og redde hår.

At gå til noget sammen er ikke en mulighed - Anders kan slet ikke have det! Han syntes det er så ubehageligt at være til sådan noget hold træning at han får det helt fysisk skidt (genert/flov/pinlig berørt) så det vil jeg ikke tvinge ham til :) men derfor kan de jo godt have noget far-Mie tid planlagt.

[Guest]

Oev!

Herhjemme er det pt modsat - langt fra hele tiden, men alligevel. Noah reagerer paa, at jeg er i gang med et tremaaneders foerlob, hvor jeg uddanner mig til yogalaerer. Det er hoejintensivt og meget indgribende i vores liv. Derfor vender Noah sig meget til M og afviser mig til tider(hvilket er pissehaardt!). Jeg er slet ikke i tvivl om, at det handler om, at han mangler at maerke mig som dedikeret mor. Og det har en helt forkert virkning at tvinge ham.

Derimod laegger jeg maerke til at Jonas gik til noget med Ronja, ovenfor. Det er det, jeg maerker med Noah. Hvis jeg giver ham tid, kaerlighed, dedikation og opmaerksomhed, saa maa jeg alverdens og skal ogsaa goere ting, fremfor M.

Det er heldigvis ovre efter weekenden, saa skal jeg goere alt, hvad jeg kan for at genetablere mit forhold til Noah - det er jo haardt for os begge, forestiller jeg mig :(

Ja det ER nemlig hårdt, for os alle!

Som skrevet så vil Anders ikke gå til noget med Mie, men han vil hende jo rigtig gerne så han har planlagt dagen med hende uden mig, jeg håber det giver pote, og lyst til mere!

[Guest]

Det er en fase. Det kommer du til at sige til dig selv mange gange ;)

Hvor længe fasen varer er nok afhængiger nok i nogen grad af barnet.

Min erfaring siger det er slemt en 1-2 uger også daler mor mor mor tendensen, men den er der stadig.

Jeg synes tit vi har set det når børnene er meget trætte eller hvis de er igang med noget ny udvikling. Jeg tror der sker så meget i de små hoveder at de søger hen hvor der er mest trygt, og der har vi kvinder en fordel i og med vi har været gravide med dem.

Vi har ihvertfald tit set, at efter sådan en periode så har de udviklet sig.

Hos os er det helt klart mig der mest dur i mange situationer. Det er mig der er primær på dem, men min mand dur heldigvis for det meste også :)

Mit råd vil være at din mand ikke skal tvinge hende til noget, men Mie skal vide at han stadig er der for hende når hun igen er klar. Jeg tror det er vigtigt han fx sætter sig på gulvet til hende når hun leger og bare er der, men lidt på hendes præmisser for en tid. Jeg synes ikke det skal været længere varende for hun skal ikke diktere hvad han må og ikke må, men i skal stadig respektere hende, specielt hvis det er med hende som med mine at det er pga udvikling.

Åh det er godt at høre - faser er trælse, men trods alt noget der går over igen!

Ja det er nemlig mest når hun er træt og sulten at problemerne er værst, så har vi heldigvis kun lidt over en uge tilbage ;)

[Guest cmbk]

Det er en fase... Caroline har lige været igennem den med B. Det tager noget tid, og de har brugt meget tid sammen. Nu er det faktisk nogle gange mig der bliver afvist og far der får den helt store velkomst.

[Guest]

Jeg er meget enig i det med ikke at tvinge... det gaar IMO imod det at respektere lille menneske. Og ikke at jeg dermed siger, at det er boernemishandling at presse lidt paa :kiss

Jamen vi er helt enige - jeg vil bare gerne at de får succes oplevelser sammen, for det avler tryghed og flere positive oplevelser!

[Guest]

Hvis i VIL holde fast i at i skifter med at putte kan det være en ide at tage et billede af dig og et af far, printe ud og så om morgenen hænge det billede op af den som skal putte fx på sengen, køleskabet eller what ever.

Så fortæller i hende at i aften putter far og viser billedet. Der går nok nogle dage før hun forstår det, men det smarte er at hun så ved hvem det er og kan nå at vende sig til tanken. Hun kan selv gå ud og se på billedet osv.

Det er også et fif til "hvem henter", hvor man også kan have billede af barnepige, bedsteforældre osv.

PS: herhjemme er det altid kun mor der dur. Så jeg ved hvor hårdt det er.

Det kan hun ikke endnu - en hel dag er for lang tid, men vi kunne godt arbejde med forberedelserne som Helen Lyng Hansen foreslår, at vi begge er med!

[Guest]

Det er en fase... Caroline har lige været igennem den med B. Det tager noget tid, og de har brugt meget tid sammen. Nu er det faktisk nogle gange mig der bliver afvist og far der får den helt store velkomst.

Det er godt at høre tak - det trøster altså lidt!

[Bolsin]

Hvis Anders ikke er til sådan noget hold-noget kunne han i stedet lave en fast ugentlig svømmehals-tur eller lignende :)

[Guest]

Hvis Anders ikke er til sådan noget hold-noget kunne han i stedet lave en fast ugentlig svømmehals-tur eller lignende :)

Han gider ikke svømmehal, men det med en ugentlig Anders-Mie aktivitet/tid er faktisk ikke helt dum. Det vil jeg foreslå!

[TroldeMor]

Åh, det er bare så hårdt når de får sådanne faser! :kram2 Særligt Charlie har været rigtig slem til at favorisere den ene i perioder. Det har oftest været mig, men vi har også oplevet at der var en periode hvor far var den bedste (og eneste) i verden! Han bliver meget dramatisk omkring det, og for os har det faktisk virket bedst, hvis vi føjede ham i hverdagen, som det nu har kunnet lade sig gøre. (sådan at far "var på" Marlon, og jeg "var på" Charlie når han har været morsyg.... Det har virket til at give ham ro, at vi "forstod" at han havde det sådan lige nu, og accepterede at lige nu er der bare mest trygt hos mor (selv om mor somme tider fik lidt ekstra grå hår af at have en tumling klistret til benet ;) ) Og så har vi også brugt det der med at have alenetid for at kompensere i weekender, og når der ellers har været tid. Sådan at jeg fx tog ud af huset med Marlon (der på den måde kunne få lov at have sin mor i fred for lillebror) mens far og Charlie hyggede hjemme, og knyttede bånd. Og så har "favoritforældren" også haft lidt mere snor til at sige.... Jeg tager lige ud og gør det og det ALENE (eller... tager du ikke lige drengene med hjem til dine forældre nogle timer, så jeg kan slappe af her ALENE)

Jeg har ikke oplevet at der var "udløsende faktorer" som fx at den ene var meget væk osv.... Men det udelukker selvfølgelig ikke at det kan være en årsag ;)

 

Efter et (varierende) stykke tid, er det gået i sig selv igen, uden at vi har gjort yderligere....

[Pandamoren]

Anna er også meget glad for mig. Det er jo klart fordi jeg laver mest med hende, selvom E har hende i de timer han er hjemme.

 

Men jeg tror både det er en fase, men også at det rent faktisk indikerer, at Mie er mest sammen med dig og dig hun er mest tryg ved.

 

Så i faser af hendes liv, hvor fluer flyver sammen oppe i hendes lille hoved (eller måske flyver der bare en million af dem på eet sted!), så har hun brug for dig og kun dig, fordi du er hendes bedste støtte og tryghed.

 

Den eneste måde jeg ser det kan at løse sig på (og som flere også er inde på) er, at hun tilbringer mere tid sammen Anders. Du siger selv, han har været meget væk. Deri har du svaret. Det er okay at være væk, og ingen bør være lænket til deres hjem. Men set i betragtning at Mie har sværere ved at acceptere ham som støtte, når du også er dér, gør at der måske skal prioriteres anderledes.

 

Mie/Far dage er geniale. Det gør vi også meget herhjemme. Faktisk har Anna og E altid hele puttetimen selv. Dvs. fra kl. 18.00 til 19.00. Han bader hende altid, og putter hende altid.

 

Når E ikke er hjemme gør jeg det, men ellers ikke.

 

E mærker også straffen promté, når han har været ude og rejse. Hun afviser ham blankt, når han kommer hjem og det meste af det første døgn. Jeg ville aldrig tvinge hende til at være hos ham, når hun er ked. Men i bund og grund  har hun den samme støtte i ham, når jeg ikke er dér (som du også nævner med Mie). Så du må nok se dig "nødsaget" i periode at komme lidt mere ud uden de to. Eller de må tage afsted uden dig.

 

Jeg synes det hjælper rigtig meget, og jeg også se at Anna foretrækker sin far, når jeg så pludselig har været væk lidt. :)

[Guest]

Åh, det er bare så hårdt når de får sådanne faser! :kram2 Særligt Charlie har været rigtig slem til at favorisere den ene i perioder. Det har oftest været mig, men vi har også oplevet at der var en periode hvor far var den bedste (og eneste) i verden! Han bliver meget dramatisk omkring det, og for os har det faktisk virket bedst, hvis vi føjede ham i hverdagen, som det nu har kunnet lade sig gøre. (sådan at far "var på" Marlon, og jeg "var på" Charlie når han har været morsyg.... Det har virket til at give ham ro, at vi "forstod" at han havde det sådan lige nu, og accepterede at lige nu er der bare mest trygt hos mor (selv om mor somme tider fik lidt ekstra grå hår af at have en tumling klistret til benet ;) ) Og så har vi også brugt det der med at have alenetid for at kompensere i weekender, og når der ellers har været tid. Sådan at jeg fx tog ud af huset med Marlon (der på den måde kunne få lov at have sin mor i fred for lillebror) mens far og Charlie hyggede hjemme, og knyttede bånd. Og så har "favoritforældren" også haft lidt mere snor til at sige.... Jeg tager lige ud og gør det og det ALENE (eller... tager du ikke lige drengene med hjem til dine forældre nogle timer, så jeg kan slappe af her ALENE)

Jeg har ikke oplevet at der var "udløsende faktorer" som fx at den ene var meget væk osv.... Men det udelukker selvfølgelig ikke at det kan være en årsag ;)

Efter et (varierende) stykke tid, er det gået i sig selv igen, uden at vi har gjort yderligere....

Jeg har snakket ganske kort med Anders om det nu, og han er ok med at det er en fase, at jeg får lov til at overtage bare det snart stopper ;) så det har jeg lovet at det gør :goodluck

Lige nu sidder de og hygger sig i køkkenet så jeg er listet ind i stuen nu. De skal snart ud og købe mad til skildpadder og katte og se på kaniner, mus og fisk i Bonnie.

Imorgen har de igen en masse tid sammen for det er der jeg skal til den store galla præmiere på den "fantastiske" film - "du er livsglæden i mig" :toot

[Guest]

Tak - det var VIRKELIG brugbart, sendte linket til Anders (nogle gange er ekspert udtalelser, læst direkte, bare bedre end "dem på BK foreslår" ;) ) så han tog selv tråden op i morges og foreslog noget de kunne lave sammen uden mig i dag. Jeg tog det til mig at gå med, i morges var det jo præcis det samme som de andre morgener da hun så mig ville hun over til mig og så ville hun have mig til at skifte, men så gjorde Anders det mens jeg stod ved siden af og snakkede og hyggede og det gik rigtig fint, Anders måtte også tage hende op, give sko på bagefter og redde hår.

At gå til noget sammen er ikke en mulighed - Anders kan slet ikke have det! Han syntes det er så ubehageligt at være til sådan noget hold træning at han får det helt fysisk skidt (genert/flov/pinlig berørt) så det vil jeg ikke tvinge ham til :) men derfor kan de jo godt have noget far-Mie tid planlagt.

Det var så lidt :) jeg har også nemmere ved at komme igennem til Jonas med link til andre en bk engang imellem ;)

Som du selv har skrevet behøver det jo ikke at være en fast aktivitet Anders og Mie går til men måske bare en fast dag hvor de laver noget som at de tager ud og handle som i dag :) det har betydet meget for Ronja og Jonas at jeg ikke altid er der og så er det også rart at få tid for sig selv herhjemme engang imellem ;)

[Guest]

Anna er også meget glad for mig. Det er jo klart fordi jeg laver mest med hende, selvom E har hende i de timer han er hjemme.

Men jeg tror både det er en fase, men også at det rent faktisk indikerer, at Mie er mest sammen med dig og dig hun er mest tryg ved.

Så i faser af hendes liv, hvor fluer flyver sammen oppe i hendes lille hoved (eller måske flyver der bare en million af dem på eet sted!), så har hun brug for dig og kun dig, fordi du er hendes bedste støtte og tryghed.

Den eneste måde jeg ser det kan at løse sig på (og som flere også er inde på) er, at hun tilbringer mere tid sammen Anders. Du siger selv, han har været meget væk. Deri har du svaret. Det er okay at være væk, og ingen bør være lænket til deres hjem. Men set i betragtning at Mie har sværere ved at acceptere ham som støtte, når du også er dér, gør at der måske skal prioriteres anderledes.

Mie/Far dage er geniale. Det gør vi også meget herhjemme. Faktisk har Anna og E altid hele puttetimen selv. Dvs. fra kl. 18.00 til 19.00. Han bader hende altid, og putter hende altid.

Når E ikke er hjemme gør jeg det, men ellers ikke.

E mærker også straffen promté, når han har været ude og rejse. Hun afviser ham blankt, når han kommer hjem og det meste af det første døgn. Jeg ville aldrig tvinge hende til at være hos ham, når hun er ked. Men i bund og grund har hun den samme støtte i ham, når jeg ikke er dér (som du også nævner med Mie). Så du må nok se dig "nødsaget" i periode at komme lidt mere ud uden de to. Eller de må tage afsted uden dig.

Jeg synes det hjælper rigtig meget, og jeg også se at Anna foretrækker sin far, når jeg så pludselig har været væk lidt. :)

Jeg har snakket lidt med ham om det med at det er ok at hun foretrækker mig, og at vi "bare" skal give dem kvalitets tid UDEN mor (og med kvalitets tid mener jeg TID sammen hvor de gør det de har lyst til, gå i bad, lave mad, lege, tage på udflugt, lege med IPaden, læse fn bog, se en film - what ever, stort og småt, en pusle stund kan være lige så værdi fuld som en tur i zoo, det handler om nærhed både fysisk pg mentalt)

[Guest]

Det var så lidt :) jeg har også nemmere ved at komme igennem til Jonas med link til andre en bk engang imellem ;)

Som du selv har skrevet behøver det jo ikke at være en fast aktivitet Anders og Mie går til men måske bare en fast dag hvor de laver noget som at de tager ud og handle som i dag :) det har betydet meget for Ronja og Jonas at jeg ikke altid er der og så er det også rart at få tid for sig selv herhjemme engang imellem ;)

Ja det er det nemlig - NYDER roen lige nu - jeg tror jeg vil være ego og tænde fjernsynet og spise en chokolade frø :D

[Guest]

Ja det er det nemlig - NYDER roen lige nu - jeg tror jeg vil være ego og tænde fjernsynet og spise en chokolade frø :D

God ide :)