Tantrums/anfald

[tazdiginez]

Maliva er begyndt, at få nogle helt ekstreme raseri-anfald.

Det kan være over simple ting som et nej, eller en situation hun er ubeslutsom omkring.

Når hun får et anfald, så ryster hun, skriger og er voldsomt selvdestruktiv. Hun er helt væk og er sjældent til at komme i kontakt med. Denne adfærd kører i bølger og når hun "bliver sig selv" bliver hun ked af det og så starter det forfra. Et anfald kan varer fra 10 minutter til 2 timer.

Jeg skal nok komme nærmere ind på, hvad vi gør i situationen, men hvad vil i give af råd og ideer?

[Barbamama]

Altså at hun skriger og er "umulig" ville jeg nok et eller andet sted bare holde ud, det tænker jeg er en fase. (sorry, ved godt at det er et totalt ubrugeligt råd :kram2)

Det med at være selvdestruktiv synes jeg til gengæld lyder voldsomt :unsure Nu ved jeg ikke lige, hvad hun konkret gør, men hvis hun har tendens til at skade sig selv, tror jeg, at jeg ville tale med læge/sp/anden fagperson om det :unsure :kram

[Guest]

Altså raseri anfald er jo normalt, men det lyder voldsomt så jeg ville også tage fat i SP - de ved bare noget. En af mine veninder brugte SP rigtig meget da hun fik barn nr. 2 men det omhandlede hovedsageligt problemerne hun stod i med det ældste barn.

[tazdiginez]

Jeg er MEGET insisterende på at vi under et "anfald" viser Maliva, at vi kan rumme hende. Vi skælder ikke ud, giver plads og fortæller hende at vi ikke er sure. Når hun begynder at slå og rive sig selv og banke hovedet imod ting, holder vi hende fast og gentager "jeg slipper, når du er rolig" i et fast og roligt toneleje, samt gtebet løsnes i takt med hun finder ro.

Vi bliver nødt til at holde hende, da det er ALT hun banker hovedet imod og sparker til.

Når hun er rolig, snakker vi stille om hendes vrede og af og til bliver hun rigtigt ked af det igen her og det starter forfra.

[Guest]

Jeg er MEGET insisterende på at vi under et "anfald" viser Maliva, at vi kan rumme hende. Vi skælder ikke ud, giver plads og fortæller hende at vi ikke er sure. Når hun begynder at slå og rive sig selv og banke hovedet imod ting, holder vi hende fast og gentager "jeg slipper, når du er rolig" i et fast og roligt toneleje, samt gtebet løsnes i takt med hun finder ro.

Vi bliver nødt til at holde hende, da det er ALT hun banker hovedet imod og sparker til.

Når hun er rolig, snakker vi stille om hendes vrede og af og til bliver hun rigtigt ked af det igen her og det starter forfra.

Jeg syntes det lyder fornuftigt, eneste jeg måske tænker i skal overveje er om i behøver i-tale-sætte det bagefter eller måske bare tænke i "nu'erne" (nu er du vred og ked af det, det er ikke rart for dig - nu er du glad igen, det er dejligt) - det lyder nemlig som om i kan komme til at "vække" følelserne igen i jeres forsøg på at i-tale-sætte. Et råd kunne også være at i fortæller når hun er glad generelt "du griner fordi du har det sjovt"/"det er godt nok sjovt hva? Du griner helt over det , det er dejligt" - "du ser glad ud idag/aften/nu, er det fordi du skal i bad/har tisset på toilettet/???"

Nogle gange skal "arbejdet" ikke gøres i situationerne, men imellem. Måske (jeg aner det jo ikke, for nu er det jo kun ud fra at du beskriver selve problemstillingen) mærker/forstår hun de negative følelser fordi i er så gode til at snakke om dem, mens de positive er mere abstrakte og kun bor i maven. Giver det mening?

Altså kunne i (hvis i ikke allerede gør det) flytte fokus til hovedsageligt at i-tale-sætte de positive følelser (medmindre i står i situationen for der syntes jeg det er vigtigt at i gør som i gør) så hun også forstår at i ligger mærke til den side af hende! Måske også fortælle at det er dejligt når hun putter med jer, at i bliver glade indeni når i får et kys af hende at i elsker bare at være sammen med hende - det gør i sikkert allerede, men måske der er ekstra brug for det nu Logan er kommet til verden og hendes verdensbillede bliver rystet i grundvolden.

Men altså jeg tror jeg ville gøre som jer hvis jeg stod i det, i er jo rigtig gode til at vise at i rummer hende, men selvfestruktiv adfærd er jo bare IKKE særlig fedt, man føler at man yder overgreb når man holder dem, men det er stadig det bedste af to onder!!!

[Haarup]

Jeg har oplevede noget lignende i en institution jeg arbejdede i. Når han fik et anfald, fik vi ham stille og roligt ind i et lille rum, hvor der var madrasser på væggene, og den voksne der var inde sammen med ham havde en sækkestol.

Madrasserne var for at han ikke kunne gøre skade på sig selv, og sækkestolen var for at han ikke kunne skade sig selv eller den voksne. Ved fx at banke hovedet ind i den voksne.

Han fik det være at at blive rørt, og et anfald gik meget hurtigere over ved at man bare at være stille inde i rummet med ham, uden kontakt. Før efter han var faldet til ro og var til at komme i kontakt med igen.

[tazdiginez]

Update på dagen.

Ingen anfald i dag. Hun har været rigtigt tæt på, hvor vi har kunne aflede eller vi fik det stoppet i tide.

Et af dem var at Maliva ikke forstod, at hun ikke måtte gå ind i soveværelset, da Logan sov derinde.

Hun stod derefter og bankede og sparkede på døren og her tog jeg hende op og sagde fast "jeg sagde nej og slap så af" - så gik jeg ind på hendes værelse med hende og satte hende ned og hun gik igang med at lege.

Hun har slået mig 2 gange i dag og begge gange er hun med det samme og uden varsel, kommet på pause-stol.

Hendes adfærd har været langt bedre i dag og hun har haft godt med overskud og forståelse - det samme har vi haft :)

Vi har rokeret rundt på hendes værelse i dag og det gav hende en fornyet glæde for det, samt hun ikke ligger op mod naboens væg længere, men mod vores og væk fra vinduerne, så hun har ro.

Det har virket. For hun sover allerede - hvor hun har haft enormt svært siden Logans ankomst, ved at falde i søvn til natten.

I dag har været en god dag :)

[tazdiginez]

Tak J!!

Nu kan vi så starte helt forfra igen pga. Dit fejltrin!!

For helvede, hvor er jeg træt af det her!!!

[SaraLK]

:kram

husk, i er kun mennesker! Og mennesker fejler...

I gør et fantastisk arbejde!

[tazdiginez]

:kram

husk, i er kun mennesker! Og mennesker fejler...

I gør et fantastisk arbejde!

Jeg prøver, men når manden står og råber af Maliva pga. Hun sparker ham - istedet for at komme hende direkte påpause-stolen, så er det klart, at Maliva bliver forskrækket og flipper mere ud.

Jeg har sagt det til ham.. uanset hendes reaktion, så råber man ikke af hende.. man er fattet og tager styringen.

[tazdiginez]

= man viser rummelighed overfor hende.

[SaraLK]

Du har ret... Men jeg gør da det samme indimellem... Især, hvis det er igen og igen..., og jeg VED jo godt at det det er dumt og at være rolig hjælper 100 gange bedre...

:kram

[tazdiginez]

Du har ret... Men jeg gør da det samme indimellem... Især, hvis det er igen og igen..., og jeg VED jo godt at det det er dumt og at være rolig hjælper 100 gange bedre...

:kram

Jeg er heller ikke hellig og kan da godt råbe af hende selv, hvis jeg for ti tusinde gang, skal bede hende om at komme til bordet eller andet, hvor hun bare ikke hører efter.

Men denne situation er så... åhha.. så dum!

Hun ville ikke tage støvler på, så J gjorde det for hende.

Hun begynder grædende at skrige "nej far, stop far" og han giver hende en.. 7-10 sekunders chance, er der igen med støvlerne, giver en chance på 3-5 sekunder og siger så "det gider jeg ikke at vente på" og giver en grædende Maliva støvler på. Maliva NÅR ikke engang at falde ned og rumme situationen, før han er over hende igen.

Maliva bliver hysterisk og sparker J, han hæver stemmenog jeg gør noget der er forkert - jeg blander mig - men kun fordi jeg har kunne hører, hvordan det bare eskalerede og blev værre og værre.

J bliver retmæssigt sur og vil diskutere imens jeg prøver at få Maliva ud af hendes anfald. Jeg fjerner os fra situationen og Maliva falder ned - J begynder igen at ville diskutere og jeg fjerner os igen fra situationen.

Maliva falder ned, de kommer afsted i dagpleje og J og jeg har en diskussion, da han kommer hjem..

Det eneste er; tilbage til startlinjen igen..

Åh suk!

[SaraLK]

Jeg er heller ikke hellig og kan da godt råbe af hende selv, hvis jeg for ti tusinde gang, skal bede hende om at komme til bordet eller andet, hvor hun bare ikke hører efter.

Men denne situation er så... åhha.. så dum!

Hun ville ikke tage støvler på, så J gjorde det for hende.

Hun begynder grædende at skrige "nej far, stop far" og han giver hende en.. 7-10 sekunders chance, er der igen med støvlerne, giver en chance på 3-5 sekunder og siger så "det gider jeg ikke at vente på" og giver en grædende Maliva støvler på. Maliva NÅR ikke engang at falde ned og rumme situationen, før han er over hende igen.

Maliva bliver hysterisk og sparker J, han hæver stemmenog jeg gør noget der er forkert - jeg blander mig - men kun fordi jeg har kunne hører, hvordan det bare eskalerede og blev værre og værre.

J bliver retmæssigt sur og vil diskutere imens jeg prøver at få Maliva ud af hendes anfald. Jeg fjerner os fra situationen og Maliva falder ned - J begynder igen at ville diskutere og jeg fjerner os igen fra situationen.

Maliva falder ned, de kommer afsted i dagpleje og J og jeg har en diskussion, da han kommer hjem..

Det eneste er; tilbage til startlinjen igen..

Åh suk!

Nemlig... Tilbage til start! Godt i får snakket om det! :)

[Guest Diden]

Det er bare ikke nemt :(

:kram :kram