Mette A.

Angst for insekter?

7 indlæg i dette emne

Lise ELSKER dyr. Vi har selv hund og hun klapper og aer begejstret både katte, heste, geder og køer. Og hun er helt vild med sæler, søløver og pingviner. Men ser hun en flue, myre eller larve går hun fuldstændig i panik! Hun begynder at skrige som en stukken gris og vifter panisk med armene imens hun kommer løbende over til en af os og vil op. Det er lidt frustrerende ved aftensmaden, hvis der lige flyver en flue ind i rummet og hun så er ved at kaste sig ud af sin højstol for at komme væk og over på skødet af mor eller far :rolleyes

Hun kan også finde på at flippe ud på samme måde over en nullermand eller lidt skidt på gulvet som hun så tror er et insekt.

Vi gør rigtig meget ud af at forklare hende de ikke er farlige. Jeg har også forsøgt at tage en nullermand eller død myre op i min hånd og vise hende at jeg ikke er bange for den og hun kan se hvad det er. Men lige meget hjælper det.

Er der nogle andre der oplever det samme? Og nogen med ældre børn som måske kan sige om det går over eller fortsætter med alderen?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Sådan et barn var jeg! ;) jeg kan stadig blive bange for fluer, men det er mere lyden. Men ellers er jeg ikke bange for insekter mere. Det gik over helt af sig selv :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg er stadig bange for insekter :D

Lidt upraktisk hernede, hvor en stor(!) groen graeshoppe oftere kan finde vej ind i vores hjem. En aften efter vi var gaaet i seng, loed der en lyd som bladrede en i en bog ude i gangen - det var saadan en faetter, der ville ud paa badevaerelset, hvor der var lille natlys. Gys, havde jeg set den om natten :o :shooter

Jeg proever at vaere meget rolig i Noahs tilstedevaerelse og goer ikke et stort nummer ud af insekter generelt.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Da min plejelillesøster var lidt ældre end Lise, havde min mor og papfar samme problem. I samråd med psykolog skulle de blive ved med at vise og forklare, at de altså ikke gør noget, og så købte de sådan nogle falske bier der sad på ståltråd, som de satte rundt omkring i stuen. Det tog lidt tid, men hun kom af med det :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg tænker også lidt på plastik insekter og bøger med insekter som i kan kigge i. Og ellers gør i vist det rigtige ved at vise og forklare.

Fobier er irrationelle men man kan arbejde med dem og blive bedre. Fx er jeg virkelig bange for mus - i sådan et omfang at jeg direkte tuder hvis jeg bliver fanget "off Guard" men jeg KAN se på en mus i et bur, se på billeder og hvis jeg ved den er der kan jeg dysse mig selv ned med mantraet "den gør ikke noget".

En veninde fortalte forresten at hvis det man er bange for får et navn så er det ikke så farligt. Så hvis nu i fx kalder fluen for Ivan, så er det jo bare Ivan der er på besøg og edderkopperne hedder Peter ligesom i sangen. Ved ikke om det virker ved de helt små. Men mange gange hvis de kan relatere til det så hjælper det.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Mit råd er Italesæt, italesæt, italesæt.

Fortæl hende, at du kan se hun er bange for insekterne, og at det er helt ok at være bange. Når du på den måde har spejlet hendes angst, så kan du begynde med at fortælle at de ikke gør noget, og at du er der og passer på hende.

Det er en rigtig fin idé Majs kommer med, at man kan give dyrene navne og personliggøre dem lidt.

Herhjemme var vores datter virkelig panisk angst for alt med vinger, både fugle og insekter. Og det var så slemt, at bare et pip fra en fugl gjorde, at hun gik helt i baglås. Men efter ovenstående råd fra vores PAS, så kom vi stille og roligt ud af angsten.

Hilsen Ulla

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak for de gode råd! :super særligt den med at give dem navne tænker jeg kan blive nyttig - måske først rigtigt lidt senere hen.

Og dejligt at høre at mange af jer er kommet jer over det i voksenalderen!

Man kunne fristes til at tro at det kunne være det med vingerne hun er bange for, at en flue flyver rundt omkring hende - ligesom din datter Ulla - men hun er dybt fascineret af fugle i alle afskygninger. Hvis hun ser en krage ude på fodboldbanen, så løber hun alt hvad hun kan ud imod den imens hun peger og griner højlydt. Og hun kan bruge meget lang tid på at studere gråspurvene i baghaven, så det er bestemt ikke det.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER