Ekstremt mor-syg

[Guest cmbk]

Ja, altså. Efter 14 dage med sygdom og ingen vs, er Caroline blevet ekstrem mor-syg. Nu er hun tilbage i vs, og hun pylrer/græder stor set fra jeg henter hende til jeg ligger hende. Uanset om det har været en lang eller kort dag. Jeg kan ikke vaske op, uden at skulle kigge på hende også, jeg må ikke gå to skridt uden at skulle tage hende med. Nu har jeg så i dag ladet hende græde. Det gik så over i, at hun blev edderspændt rasende i tre minutter og råbte, men fandt derefter noget at lege med. Jeg hælder jo mest til at tage hende op, fortælle hende at jeg er her, og at det er ok og så sætte hende igen.... Men er ligevidt hver gang. Der er intet når andre er alene med hende, men hver gang jeg er i nærheden ændrer hun sig radikalt... Hvad gør man lige?

[Mama Lou]

Har desværre ingen råd, men Følger lige med- vi er ovenpå ferien også rendt ind i, at M. Gerne vil være tæt på os. Hun kan næsten ikke sidde alene og lege på gulvet, hvilket hun ellers plejer at kunne, uden problemer. Manden mener hun har siddet for meget på en arm i ferien, jeg er ikke enig i den påstand- men modsat har han gjort mig lidt i tvivl :unsure Synes bare ikke hun har været på en arm, vi har været udenfor praktisk tager hver dag i de 3 uger, enten har vi været i haven og sandkassen eller på tur forskellige steder.

I dag og i morgen er jeg alene med hende hele dagen, så tænker som dig, at så må jeg lade hende græde nogle af gangene. Frygter når DP starter igen mandag, der har vi i forvejen udfordringer med at få det til at fungere :(

:kram til dig Cæcilie, det er hårdt :kram

[Camillat]

Noah er ikke i VS og vi har ikke ferie og han er ligesaadan.... Jeg vaelger at taenke, at det er en fase og har ham i slynge og baeresele, goer mange ting sammen med ham og det samme goer M.

Jeg tror ikke, man kan forkaele et barn og "oedelaegge det" ved at have det paa arm. Mere ens egne arme, ryg og skuldre ;)

Jeg har ikke mange gode raad, udover at fylde hende op med mor-naerkontakt. Det er det eneste, der kan hjaelpoe Noah, og saa at farmor passer ham ern times tid nogle gange om ugen, saa vi ikke kommer helt ud af trit med at han kan vaere hos hende.

[Barbamama]

Noah er ikke i VS og vi har ikke ferie og han er ligesaadan.... Jeg vaelger at taenke, at det er en fase og har ham i slynge og baeresele, goer mange ting sammen med ham og det samme goer M.

Jeg tror ikke, man kan forkaele et barn og "oedelaegge det" ved at have det paa arm. Mere ens egne arme, ryg og skuldre ;)

Jeg har ikke mange gode raad, udover at fylde hende op med mor-naerkontakt. Det er det eneste, der kan hjaelpoe Noah, og saa at farmor passer ham ern times tid nogle gange om ugen, saa vi ikke kommer helt ud af trit med at han kan vaere hos hende.

What she said :ditto (og brug for Guds skyld en slynge - hilsen hende, der netop har bestilt tid ved kiropraktor pga meget øm ryg :()

[Guest]

Sådan er Lasse også i perioder pt. Og jeg tænker at det er en fase.

[Myliona]

Camille er også sådan. "ironisk" nok, kan jeg så fortælle, at på trods af jeg kun ser hende 50% af tiden, er det kun morsyg hun er - ikke farsyg.. Troede ellers problemet lå i det.. Men så snart jeg er der, duer ingen andre..

[Pandamoren]

Herhjemme griber vi forældre"sygen" an ved at møde hendes behov i så vidt mulig udstrækning. Men det behøver ikke betyde hun er på vores arm. Ofte vil hun jo bare "være sammen med mig" - ikke hænge på armen.

Jeg indvier hende i mine opgaver, hvis det er det jeg har har gang i, når hun opsøger min kontakt. Så får hun evt. noget tøj, nogle smykker, nogle vaskeklude og lidt vand osv. På den måde kommer vi nemt udenom at "hænge på arm".

Men jeg tror det er helt naturligt at børn på + 1 år, har brug for at være i nærheden af deres mor eller far, både for at "lære", høre, og se - De er jo i en konstant bevidsthedsudvikling.

Grunden til at jeg "arbejder mig rundt om" at tage hende på armen, er både fordi jeg ved, at vel er det en fase, men at den fase med garanti kommer igen (fordi børn søger deres forældre nærvær og altid vil gøre det), og fordi at jeg gerne vil have, at hun bruger sin krop og sit hoved, i stedet for at sidde på min arm. Hun lærer, at vi samarbejder, og gør nogle ting hvori vi har glæde af hinandens samvær.

Hun sidder på arm, når hun kommer op om morgenen og fra lur, og hun sidder på arm om aftenen, eller hvis vi laver gymnastik (okay, måske ikke ret meget på armen i dét tilfælde) - ellers forsøger jeg faktisk, at jeg komme ned i hendes højde, og tale/have nærvær med hende dér.

E og jeg talte faktisk om, at nu skal vi huske ikke at bære hende op og ned af trapperne hele tiden. For hun kan sagtens selv gå både op og ned, hvis vi bare er ved siden af. Det tager længere tid ja, men hun har brug for at lære det. Og det er en vane der lige skal lægges på hylden.

Nå hov, det blev vist et sidespring og en smøre - men jeg tror, du ved, hvad jeg mener ;)

[Guest cmbk]

Det havde jeg slet ikke tænkt over, jeanette! Tak for dit indlæg :-)

[Pandamoren]

Det havde jeg slet ikke tænkt over, jeanette! Tak for dit indlæg :-)

Så lidt :)