Camillat

Amning i DK-traaden

142 indlæg i dette emne

Jeg sidder hernede sydpaa, og kan naesten ikke skrive det, jeg egentlig mener, for det er saa bredt - and yet so simpel...

Naa, men helt aerligt, saa bliver jeg saa harm over, at mange traade kommere til at handle om amme vs. flaske.

Moedre skal have at vide af andre moedre, at det ikke er nogen skam at give sit barn flaske. At en mor, som kaemper lidt eller meget med amningen herinde meget hurtigt bliver saa meget stoettet fra den front.

Jeg bliver ogsaa harm over, at saetningen "en god mor sidder ikke i brysterne" overhovedet er noedvendig. Det er jo en mors beslutning om hun vil amme eller ej. Danmark er et frit land - er det ikke?

Jeg er skam pro amning - ret meget, faktisk, og ammer stadig selv. Paa den ene side taenker jeg "nooo!", naar flaskemoedrene kommer nybagt mor til undsaetning, for hun burde jo faa kaerlig hjaelp og stoette til at amme. Paa den anden side, stakkels kvinde, hun maa jo virkelig vaere i knibe, hvis jeg skriver at amning kan fungere og hepper paa det. Hun faar trukket fronterne saa skarpt op "det er ok at give flaske" vs. "giv amningen en chance". Amning er ikke for alle, nej, men det er flaske jo heller ikke.

Hvorfor er det bare saa sort/hvidt i DK?

Hvorfor er det lige, at en mor i DK, der ikke kunne lide at amme saa skal leve sit mor-liv med daarlig samvittighed ?

For slet ikke at tale om den virkelig pinlige debat om offentlig amning, jeg laeser om i danske medier. Hvad f.... er meningen? Har Danmark saa smaa problemer, at det kan vaere et serioest dilemma for folk? DJeg er dybt forarget over, at nogen kan taenke det og sige hoejt - for slet ikke at tale om direkte at FORBYDE offfentlig amning! - at en mor ikke maa give sit barn maelk fra sine store ammebryster i fuld offentlighed. WTF? Selvfoelgelig skal patterne ikke noedvendigvis stikkes op i andre menneskers oejne - og heller ikke lufttoerre bagefter.... - men DET er fandme en fesen debat at have koerende, Danmark...

Naa, men jeg er ikke ude paa at vi skal skaendes om flaske vs. amning - jeg undrer mig bare og synes det er en aergerlig debat, men mest for dem, som virkelig gerne vil amme og faar flest raad om at give flaske, og saerligt for dem som gerne vil give flaske og faar daarlig samvittighed over det.

Og saa er jeg forarget over det med offentlig amning - og synes der ligger noget ulaekkert i at den findes i lille Danmark.

Hvad sker der i det hele taget for det ammehejs i Danmark? Kan man ikke bare slappe lidt af og amme, hvor man vil eller give flaske, hvor man vil?

:balloons

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jeg ammede den store til hun var 4 mrd. Jeg havde ikke nok, og havde et alt for stort vægttab. Lægen beordrede mig til at stoppe. Ungen tog det meget lidt pænt. Jeg havde ikke dårlig samvittighed over det, at jeg ikke kunne amme mere, men jeg havde det skidt med at Isabella ikke ville tage flaske, og derfor skreg og skreg indtil hun efter en uge kapitulerede. Meget dårlig følelse.

Karoline fik min mælk i de første tre måneder. Vel at mærke alt sammen som var pumpet ud, da hun ikke selv kunne spise. Jeg "opgav" hurtigt amningen, dels fordi hun ikke havde kræfter til selv at spise så jeg synes hun skulle bruge kræfterne på noget andet, og dels fordi jeg ikke ville have en gentagelse af sidste gang- for det synes jeg var ret synd.

Jeg har ikke dårlig samvittighed over selve det faktum, at jeg kun ammede kort tid med den store, og slet ikke med den lille. Jeg ved jeg gjorde hvad jeg kunne, og med Karoline var det en beslutning jeg selv tog. Det havde jeg der fint med. Jeg var bare glad for, at jeg trods alt sad time ud og ind med den skide malkemaskine. Gjorde virkelig mit, indtil der ikke var mere at komme efter ;)

Ammedebatten har taget overhånd. Forstår ikke folk gider hidse sig op over det. Når det er sagt, er der få kvinder, der godt kunne vise hensyn, og amme "med respekt for" at andre sidder og spiser :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Støtten fra flaskemødrene om at flaske er et godt valg kommer (tror jeg) fordi det er det aller sværeste valg.

En flaskemor træffer et valg som ammemødre ikke kan sætte sig ind i hvor svært der er (og nej det kan de ikke - der er så mange følelser og opgør med egen overbevisning at ingen ser ikke har prøvet det aner hvad der er på spil) Det er så hårdt at erkende at det der burde være så naturligt og logisk ikke er for dem. At "det bedste valg" (for det er det vi får trukket ned over hovedet det er) vælger vi fra.

Vi læser om antistoffer, den bedste næring og hud mod hud, vi er total indoktrinerede med alt det gode ved amning. Samtidig læser vi om dårlig mave, allergi disponering tilsætningssstoffer m.m. I MME - vi har BRUG for at der er fokus på det gode ved flasken. Derfor fortæller vi SELV den gode flaske historie, der er ingen andre der gør det.

Vi føler os forkerte fordi vores krop ikke kunne give vores barn det allervigtigste - i fortiden ville et barn formentlig dø, det er den mest ubehagelige tanke overhovedet.

For mit vedkommende var valget egoistisk ork jeg havde mælk til 2, men det gjorde altid ondt - sad med en følelse af at mine brystvorter var slebet med sandpapir, gnedet i salt og hver tredje time skulle de rives hårdt i i 20 min. 3 mdr, 6 gange om dagen - så kører man ned.

Hver gang nogen sidder og har det svært med amningen tænker jeg på hvordan JEG havde det - uh ha der var mange der ikke vidste hvordan jeg havde det.

Min SP vidste det og kom med det ene løsningsforslag efter det andet - i bedste mening, men det gjorde mig endnu mere frustreret fordi det jeg havde allermest lyst til var at stoppe - men det ville jo være "dårligt" for mit barn. Min SP opfordrede gang på gang til at kæmpe mig igennem, og det var hvad jeg gjorde KÆMPEDE! Kæmpede til jeg til sidst ikke kunne mere og depressionen bankede på! Anders fik et meget lang brev om hvor svært jeg havde det og så kiggede han mig i øjnene og sagde STOP! hver dag i de 2 uger hvor mælkeproduktionen trappede ned, blev jeg gladere og gladere - modsat hormon udsving som jeg læser andre får, så blev jeg mere og mere lykkelig!

Jeg syntes ikke andre skal derud - jeg syntes det er fint de kæmper, men lad nu ikke kampen vare for længe.

Det bedste der skete for mig var da jeg traf beslutningen og skrev det herinde - jeg aner ikke hvor mange men der var bare en hel klub af flaskemødre der sagde "tillykke med dit valg" og det var først der jeg følte at mit valg var acceptabel, at det var ok - faktisk et GODT valg.

Jeg har ikke mødt en eneste der mener jeg traf et forkert valg, men Ammemafiaen har alligevel gjort forarbejdet så godt at man har dårlig samvittighed. Og hver gang nogen hepper på en ammemor ser er tæt på at opgive, tænker jeg på at det jeg havde brug for var det modsatte. Du skriver ofte om at man træffer et oplyst valg - og amningen er vi oplyst om, så syntes jeg det er OK at vi oplyser om flasken.

Enig i ammedebatten i DK har taget overhånd, men det er glemt om et par mdr. Når alt kommer til alt så er flertallet for amning også i det offentlige rum så længe der tages hensyn - men nettet er fyldt med folk der har som hobby at provokere - læste et sted den mest latterlige sammenligning - at amning i offentligheden kan sammenlignes med at en fyr hiver pjovert frem og onanerer :rolleyes så ved man det er kørt for langt ud. Det er efterhånden en diskussion for diskussionens skyld, ikke spor konstruktiv! Og så står jeg af - som de fleste andre også gør.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg ammede den store til hun var 4 mrd. Jeg havde ikke nok, og havde et alt for stort vægttab. Lægen beordrede mig til at stoppe. Ungen tog det meget lidt pænt. Jeg havde ikke dårlig samvittighed over det, at jeg ikke kunne amme mere, men jeg havde det skidt med at Isabella ikke ville tage flaske, og derfor skreg og skreg indtil hun efter en uge kapitulerede. Meget dårlig følelse.

Karoline fik min mælk i de første tre måneder. Vel at mærke alt sammen som var pumpet ud, da hun ikke selv kunne spise. Jeg "opgav" hurtigt amningen, dels fordi hun ikke havde kræfter til selv at spise så jeg synes hun skulle bruge kræfterne på noget andet, og dels fordi jeg ikke ville have en gentagelse af sidste gang- for det synes jeg var ret synd.

Jeg har ikke dårlig samvittighed over selve det faktum, at jeg kun ammede kort tid med den store, og slet ikke med den lille. Jeg ved jeg gjorde hvad jeg kunne, og med Karoline var det en beslutning jeg selv tog. Det havde jeg der fint med. Jeg var bare glad for, at jeg trods alt sad time ud og ind med den skide malkemaskine. Gjorde virkelig mit, indtil der ikke var mere at komme efter ;)

Ammedebatten har taget overhånd. Forstår ikke folk gider hidse sig op over det. Når det er sagt, er der få kvinder, der godt kunne vise hensyn, og amme "med respekt for" at andre sidder og spiser :)

Dejligt at ikke alle, der er gaaet over til flaske, foeler det som noget forkert :)

Og enig i at faa kvinder ikke burde lade det hele vaelte frem - ligesom deres boerns bleer :P

Støtten fra flaskemødrene om at flaske er et godt valg kommer (tror jeg) fordi det er det aller sværeste valg.

En flaskemor træffer et valg som ammemødre ikke kan sætte sig ind i hvor svært der er (og nej det kan de ikke - der er så mange følelser og opgør med egen overbevisning at ingen ser ikke har prøvet det aner hvad der er på spil) Det er så hårdt at erkende at det der burde være så naturligt og logisk ikke er for dem. At "det bedste valg" (for det er det vi får trukket ned over hovedet det er) vælger vi fra.

Vi læser om antistoffer, den bedste næring og hud mod hud, vi er total indoktrinerede med alt det gode ved amning. Samtidig læser vi om dårlig mave, allergi disponering tilsætningssstoffer m.m. I MME - vi har BRUG for at der er fokus på det gode ved flasken. Derfor fortæller vi SELV den gode flaske historie, der er ingen andre der gør det.

Vi føler os forkerte fordi vores krop ikke kunne give vores barn det allervigtigste - i fortiden ville et barn formentlig dø, det er den mest ubehagelige tanke overhovedet.

For mit vedkommende var valget egoistisk ork jeg havde mælk til 2, men det gjorde altid ondt - sad med en følelse af at mine brystvorter var slebet med sandpapir, gnedet i salt og hver tredje time skulle de rives hårdt i i 20 min. 3 mdr, 6 gange om dagen - så kører man ned.

Hver gang nogen sidder og har det svært med amningen tænker jeg på hvordan JEG havde det - uh ha der var mange der ikke vidste hvordan jeg havde det.

Min SP vidste det og kom med det ene løsningsforslag efter det andet - i bedste mening, men det gjorde mig endnu mere frustreret fordi det jeg havde allermest lyst til var at stoppe - men det ville jo være "dårligt" for mit barn. Min SP opfordrede gang på gang til at kæmpe mig igennem, og det var hvad jeg gjorde KÆMPEDE! Kæmpede til jeg til sidst ikke kunne mere og depressionen bankede på! Anders fik et meget lang brev om hvor svært jeg havde det og så kiggede han mig i øjnene og sagde STOP! hver dag i de 2 uger hvor mælkeproduktionen trappede ned, blev jeg gladere og gladere - modsat hormon udsving som jeg læser andre får, så blev jeg mere og mere lykkelig!

Jeg syntes ikke andre skal derud - jeg syntes det er fint de kæmper, men lad nu ikke kampen vare for længe.

Det bedste der skete for mig var da jeg traf beslutningen og skrev det herinde - jeg aner ikke hvor mange men der var bare en hel klub af flaskemødre der sagde "tillykke med dit valg" og det var først der jeg følte at mit valg var acceptabel, at det var ok - faktisk et GODT valg.

Jeg har ikke mødt en eneste der mener jeg traf et forkert valg, men Ammemafiaen har alligevel gjort forarbejdet så godt at man har dårlig samvittighed. Og hver gang nogen hepper på en ammemor ser er tæt på at opgive, tænker jeg på at det jeg havde brug for var det modsatte. Du skriver ofte om at man træffer et oplyst valg - og amningen er vi oplyst om, så syntes jeg det er OK at vi oplyser om flasken.

Enig i ammedebatten i DK har taget overhånd, men det er glemt om et par mdr. Når alt kommer til alt så er flertallet for amning også i det offentlige rum så længe der tages hensyn - men nettet er fyldt med folk der har som hobby at provokere - læste et sted den mest latterlige sammenligning - at amning i offentligheden kan sammenlignes med at en fyr hiver pjovert frem og onanerer :rolleyes så ved man det er kørt for langt ud. Det er efterhånden en diskussion for diskussionens skyld, ikke spor konstruktiv! Og så står jeg af - som de fleste andre også gør.

Klart er amning godt for en baby. Det har det danske ammeparadigme jo gjort klart for laengst og det er jo den noegne sandhed. Men som du skriver, saa er der ringe oplysning om modermaelkserstatning og flaske - og amning er ikke for alle. Eller maake er amning som i ML's tilfaelde for en periode.

Det er slet ikke selve oplysningen fra andre flaskemoedre, jeg er aergerlig over, som jeg er aergerlig over noedvendigheden af den. Hvorfor er den der ikke i forvejen?

Og saa den sort/hvide naermest diskussion, der kan dukke op af noget ganske simpelt. Jeg synes, der ogsaa kan komme saadanne skarpe bemaerkninger af og til og nogle der maaske foeler sig traadte paa, hvis jeg f.eks. skriver at amning er det bedste eller nogen skriver det samme om flaske med MME.

Jeg ved godt, at der kan vaere staerke foelelser forbundet med baade amning og flaske og nej, jeg har jo ikke staaet i en situation som din. Men jeg kan godt have empati for dig alligevel, ikke? Jeg kan godt sige, at jeg synes der burde vaere et mere afslappet amme-/flaskeparadigme For alles skyld og for det indbyrdes forhold mellem eksempelvis os to herinde(bare et eksempel, ikke at vi har noget udestaaende, haaber jeg da ikke ;) ), saa vi ikke har foelelsen af at skulle forklare eller forsvare vores valg. :)

Jeg langtidsammer, hvis man kan kalde 1+ aar det, maaske op til 2 aar - det kan vel ogsaa stilles til debat i Danmark - det glemte jeg vist at tage med i foerste indlaeg :)

Og til den diskussion om offentlig amning, saa tror jeg ikke, den stopper snart - i hvert fald ikke uden at dukke op igen. En kvinde er jo blevet bortvist for at amme med en virkelig ubehoevlet attitude og en lov er undervejs, som tillader den slags. Tror du virkelig, det er saa forbigaaende? :unsure

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Fed tråd, Camilla!

For mig selv, der mødte jeg faktisk kun forståelse i starten da jeg supplerede med flaske. De kunne jo se at jeg ammede, og derfor tror jeg at de fleste et eller andet sted følte med mig, når jeg bagefter måtte lave en flaske med et skrigende barn på skødet. Det er ligesom... forståeligt, på et eller andet niveau.

Da jeg besluttede at droppe amningen helt, DER mødte jeg amme-mafia... Hold nu op! Jeg har SÅ mange gange mødt spørgsmålet om hvorvidt jeg havde overvejet at give amningen en chance mere og prøve at malke ud - og jeg har forsøgt at malke ud i 14 dage på sygehuset hvor jeg MAX kom op på 60 ml på BEGGE bryster ved amning og med pumpe max 50 ml. Jeg har forsøgt at lade ham sutte så længe han ville inden flasken blev tilbudt, hvor det længste han har ligget og suttet var 30 minutter ved hver bryst, hvorefter han simpelthen var bundhysterisk, jeg føler selv at jeg har gjort ALT - så når folk spørger mig om jeg har prøvet sådan og sådan, så får jeg det simpelthen så skidt, fordi jeg grundliggende er enig i at det bedste er at amme, men den mulighed havde jeg bare ikke.

Jeg har flere gange med tårer i øjnene og grådkvalt stemme måtte fortælle folk at flasken er den ENESTE mulighed, fordi alternativet er sult og underernæring samt hysterisk unge, og når jeg så bagefter bliver spurgt om jeg har prøvet at lægge ham til oftere, har jeg virkelig svært ved ikke at tude når jeg fortæller dem at flasken kom på ordre af sygehuset.

Som Majs skriver, tror jeg at mange af os føler fordømmelse under overfladen når folk kommer med velmenende råd - for det er det jo - når man står i en situation hvor der simpelthen ikke ER et alternativ.

For som Majs beskrev - er det et reelt alternativ at fortsætte med at amme når mor bliver fuldstændig ødelagt af det? Er det et alternativ når barnet taber sig og konstant er sultent? Er det et valg hvis det hele er krampagtigt fordi mor simpelthen ikke kan rumme at amme af en milliard grunde?

Jeg vil til hver en tid beskrive at jeg måtte opgive amning - for det er min virkelighed. Jeg føler ikke jeg havde et valg, at jeg kunne gøre noget anderledes, og jeg føler det som et KÆMPE nederlag. Måske faktisk det er med til at jeg faktisk gerne vil igang med skemad - så er jeg ikke længere så synligt "forkert på den" - hvis det giver mening? Man kan jo ikke se på grøden at jeg stadig indeni græder over at amningen ikke kunne lade sig gøre.

Jeg tror at debatten om amning i DK er kørt fuldstændig af sporet fordi det rammer så mange følelser hos især mødre. Hvis man ammer og bliver gjort forkert på grund af noget som jo er naturligt og nødvendigt, føler man sig fastlåst og uønsket. Er man flaskemor føler man sig fanget i en debat om at amning er det eneste rigtige, men hvor man jo et eller andet sted synes at amning offentligt SKAL være muligt, men at man endnu en gang bliver konfronteret med sin "forkert-hed" osv.

Det er fandme da heller ikke fair, at du skal have det saadan! :( Det er det, jeg mener.... Taenk, at du overvejer at give skemad tidligt paa den baggrund - det er jo det rene vanvid :o

Og saa den med, at det foeles som en fordoemmelse, hvis lad os sige jeg, kommer med et raad til amningen. Det er jo fra min side alt andet end fordoemmende OG som jeg vist ogsaa skrev et sted herinde for nylig, saa er jeg ikke mod flaske, men det behover jeg jo ikke sidde og skrive meget om, naar mange andre goer det. Saa vil jeg da hellere skrive om noget, hvor jeg til gengaeld kan byde ind, nemlig amning. Naar jeg goer det, saa er det skisme ikke ment som "antiflaske" og jeg er ked af, naar laeses saadan. Men jeg stopper ikke med at vaere modpolen, for hvem ved, om det kan imoedekomme en ammemors behov? Ligesom jeg ikke kan bedoemme, om "flaskemafiaen"(og det er altsaa ment virkelig kaerligt ;) ) imoedekommer behovet?

Som ML var inde paa - hun ammede, det hun kunne og saa var den ikke laengere. Saadan kunne alle jo have det, hvis ammemafiaen blev busted! :)

Amning offentligt - her i katolik-land kan jeg amme frit og kvit overalt og bliver kun moedt med smil og tolerence. Mine bryster har endnu ikke moedt onde blikke. Jeg er overrasket over, at de vil moede onde blikke i lille Danmark... :huh

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg skriver lige et svar senere det er så komplekst så det tager lidt tid - men nej Camilla vi har Intet udestående ;)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg har prøvet at amme til naturligt stop de første 3 gange, hhv 8 mdr, 11 mdr og 12 mdr. Der var kriser med revnede brystvorter og trøske som blev overvundet og det naturlige stop kom da maden tog over og barnet selv mistede interessen. Jeg har været ked af det her 4. gang over at jeg ikke overkom problemerne men gik på tilskud ved 3 mdr og var helt stoppet med bryst ved 5 mdr. For mig har det overhovedet ikke været nogen trøst eller støtte når folk sagde "det vigtigste er jo et glad mæt barn" eller "flaske kan jo være et lige så godt valg" eller hvad formuleringen nu var, jeg var bund ked af det, personligt, fordi amningen ikke ville lykkes. Og jeg følte mig bare ikke støttet i at løse problemet. Der var dage hvor jeg græd ved hver amning fordi barnet bare skreg og afviste og jeg følte mig magtesløs. Men jeg græd lige så mange gange når hun lå mæt og tilfreds efter tilskudsflasken. Ikke pga nogen "ammemafia" men fordi jeg gerne ville have ammet! Fordi jeg følte (med rette) at hver tilskudsflaske var et skridt væk fra et velfungerende ammeforløb. Og jeg følte at ingen (mindst af alle min kæreste) forstod, at det ikke bare var det vigtigste at ha et glad og mæt barn.

Jeg dømmer ingen som vælger flaske, hvis det er hvad de har det bedst med, eller det de bedst kan få til at fungere. Jeg kan slet ikke genkende nogen fordømmelse fra omverden i forhold til at give flaske, jeg følte i hvert fald kun at det var inde i mig selv de negative tanker var... Men da jeg ved hvor dejligt og nemt det kan være at amme hvis det fungerer godt er jeg nok stadig den som opfordrer kæmpende ammemødre til at få hjælp til at vinde kampen og overkomme problemerne, så længe de selv føler for det og har mod på at blive ved at prøve. Vi mennesker er så forskellige og amning er nok ikke for alle, men jeg tror at (næsten) alle som vil kan, med den rette hjælp og støtte og nogen gange med utrolig tålmodighed og udholdenhed. Men jeg syns vi skal ha et oplyst valg og ja måske en debat. Så fin tråd.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Åh jeg ville have ønsket jeg kunne have ammet Ayah.

Jeg har accepteret flasken, og jeg kan også godt være glad for nogen af de fordele den har, men når jeg mærker efter INDERST inde - så ville jeg hellere have ammet.

Jeg føler jeg ikke har givet mit barn den bedste start, at jeg ikke var en ligeså god mor som ammemødre - at jeg skulle forklare altid hvorfor jeg ikke ammede osv. Samfundet i Danmark forstår det bare ikke. Vi burde være meget mere afslappede med det, men det er vi bare ikke. Under jordemødre konsultationer under graviditeten bliver man igen og igen fortalt at amning er det bedste.. Så er det svært at tænke anderledes tror jeg :unsure

Jeg har haft stor trang til at bevise jeg er en god mor, hvilket jeg ved NU at jeg er :) og har fx gået meget op i at lave alt Ayahs mad fra bunden, for så kunne jeg give hende det bedste i den start i hvert fald :7himmel men det er en anden snak hihi ...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Klart er amning godt for en baby. Det har det danske ammeparadigme jo gjort klart for laengst og det er jo den noegne sandhed. Men som du skriver, saa er der ringe oplysning om modermaelkserstatning og flaske - og amning er ikke for alle. Eller maake er amning som i ML's tilfaelde for en periode.

Det var også for en periode for mig, jeg har det rigtig svært med næste gang - inderst inde vil jeg jo gerne - omvendt mener jeg ikke det på nogen måde skal komme til en kamp. Kører det ikke efter 4-6 uger så er det slut med det samme - det er for mig ikke kampen værd og jeg opgiver ingen ting, jeg vælger at mit forhold til mit barn er vigtigere end antistoffer. (kan stadig få ondt i maven over at skulle igennem det igen, og når jeg bliver gravid igen skal den del bearbejdes grundigt - måske vælger jeg det helt fra fra start).

Det er slet ikke selve oplysningen fra andre flaskemoedre, jeg er aergerlig over, som jeg er aergerlig over noedvendigheden af den. Hvorfor er den der ikke i forvejen?

HELT enig!

Og saa den sort/hvide naermest diskussion, der kan dukke op af noget ganske simpelt. Jeg synes, der ogsaa kan komme saadanne skarpe bemaerkninger af og til og nogle der maaske foeler sig traadte paa, hvis jeg f.eks. skriver at amning er det bedste eller nogen skriver det samme om flaske med MME.

Jeg tror det er følelserne omkring situationen - man bliver konfronteret med noget der gør en usikker. Når du fx skriver at amning er det bedste taler du jo egentlig om dig selv - fordi det er det bedste valg for dig og Noa (ja det er bedst ernæringsmæssigt der er vi enige, men det syntes jeg for tankeeksperimentets skyld at vi skal se bort fra) - men det kommer jo til at lyde sådan her i en usikker mors hovede "amning er det bedste, så det du gør er forkert" - ikke fordi det er det du mener, men hvis jeg sagde flaske er det bedste uden at skrive "for Mie og mig" bagefter ville du jo straks tænke "hallo - måske er det det bedste for dig, men (og så alle dine gode ammeargumenter)"

Ej jeg ved ikke om du forstår hvor jeg vil hen? det jeg tror jeg prøver på at sige er at det ikke på nogen måde er nogen herindes skyld at det er sådan, men at en lille bemærkning om noget der er SÅ svært kan sætte en bølge af følelser igang, og det kan hurtigt munde ud i ukonstruktive debatter/bemærkninger/mudderkastning.

Ingen flaskemor vælger flasken fordi det er det letteste valg, de vælger det sværeste fordi det har konsekvenser man gerne ville være foruden.

Jeg ved godt, at der kan vaere staerke foelelser forbundet med baade amning og flaske og nej, jeg har jo ikke staaet i en situation som din. Men jeg kan godt have empati for dig alligevel, ikke? Jeg kan godt sige, at jeg synes der burde vaere et mere afslappet amme-/flaskeparadigme For alles skyld og for det indbyrdes forhold mellem eksempelvis os to herinde(bare et eksempel, ikke at vi har noget udestaaende, haaber jeg da ikke ;) ), saa vi ikke har foelelsen af at skulle forklare eller forsvare vores valg. :)

Jeg har intet udestående med nogen herinde :P og da slet ikke over flasken. Du har helt ret, flaske debatten bør være mere "ok det er det bedste for jer" - frem for "HAR du nu prøvet alt?" i ordlyden. Når man når frem til beslutningen omkring flasken så er det fordi man ikke længere magter kampen og alternativet derfor er bedre.

Jeg langtidsammer, hvis man kan kalde 1+ aar det, maaske op til 2 aar - det kan vel ogsaa stilles til debat i Danmark - det glemte jeg vist at tage med i foerste indlaeg :)

Ja det er kontroversielt - jeg tror dog det er mere og mere normalt. Men det ville være noget man skal have sine argumenter i orden overfor, for der vil blive sat MANGE spørgsmålstegn ved det. Jeg er ikke så vild med det, men det ville slet ikke være mit lod at blande mig i - det er ikke mit barn. Min holdning er jo nok også som den er fordi vores ammmeforløb var så skidt.

Og til den diskussion om offentlig amning, saa tror jeg ikke, den stopper snart - i hvert fald ikke uden at dukke op igen. En kvinde er jo blevet bortvist for at amme med en virkelig ubehoevlet attitude og en lov er undervejs, som tillader den slags. Tror du virkelig, det er saa forbigaaende? :unsure

Så længe der er babyer vil diskussionen være der, men det er noget der har nyheds værdi lige nu - Det handler om ganske ganske få episoder men det er lagt op som om hele DK er et ammefordømmende land. Virkeligheden er jo bare en anden! Altså 51% af verdens befolkning er kvinder (hvilket jeg går udfra også passer meget godt med kønsfordelingen i DK), så skal vi så se på hvor mange der er eller har været ammende mødre, hvor mange fædre til børn i alderen 0-80 år der er jo ikke nogen (eller i hvert fald særligt mange) af dem af dem der finder amning ulækkert. Nej det er altså ikke så slemt som internettet og medierne får det til at lyde!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg har prøvet at amme til naturligt stop de første 3 gange, hhv 8 mdr, 11 mdr og 12 mdr. Der var kriser med revnede brystvorter og trøske som blev overvundet og det naturlige stop kom da maden tog over og barnet selv mistede interessen. Jeg har været ked af det her 4. gang over at jeg ikke overkom problemerne men gik på tilskud ved 3 mdr og var helt stoppet med bryst ved 5 mdr. For mig har det overhovedet ikke været nogen trøst eller støtte når folk sagde "det vigtigste er jo et glad mæt barn" eller "flaske kan jo være et lige så godt valg" eller hvad formuleringen nu var, jeg var bund ked af det, personligt, fordi amningen ikke ville lykkes. Og jeg følte mig bare ikke støttet i at løse problemet. Der var dage hvor jeg græd ved hver amning fordi barnet bare skreg og afviste og jeg følte mig magtesløs. Men jeg græd lige så mange gange når hun lå mæt og tilfreds efter tilskudsflasken. Ikke pga nogen "ammemafia" men fordi jeg gerne ville have ammet! Fordi jeg følte (med rette) at hver tilskudsflaske var et skridt væk fra et velfungerende ammeforløb. Og jeg følte at ingen (mindst af alle min kæreste) forstod, at det ikke bare var det vigtigste at ha et glad og mæt barn.

Jeg dømmer ingen som vælger flaske, hvis det er hvad de har det bedst med, eller det de bedst kan få til at fungere. Jeg kan slet ikke genkende nogen fordømmelse fra omverden i forhold til at give flaske, jeg følte i hvert fald kun at det var inde i mig selv de negative tanker var... Men da jeg ved hvor dejligt og nemt det kan være at amme hvis det fungerer godt er jeg nok stadig den som opfordrer kæmpende ammemødre til at få hjælp til at vinde kampen og overkomme problemerne, så længe de selv føler for det og har mod på at blive ved at prøve. Vi mennesker er så forskellige og amning er nok ikke for alle, men jeg tror at (næsten) alle som vil kan, med den rette hjælp og støtte og nogen gange med utrolig tålmodighed og udholdenhed. Men jeg syns vi skal ha et oplyst valg og ja måske en debat. Så fin tråd.

Årh Saga det er lige præcis sådan en sætning der rammer lige der hvor det gør mest ondt - har jeg så ikke gjort NOK? er det det du mener? Hvornår er nok - nok? Hvornår er beslutningen så rigtig?

Jeg ved godt det ikke er sådan du tænker om andre - men det er sådan jeg føler når jeg ser det.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Årh Saga det er lige præcis sådan en sætning der rammer lige der hvor det gør mest ondt - har jeg så ikke gjort NOK? er det det du mener? Hvornår er nok - nok? Hvornår er beslutningen så rigtig?

Jeg ved godt det ikke er sådan du tænker om andre - men det er sådan jeg føler når jeg ser det.

Så rammer jeg ikke dig mere end jeg rammer mig selv. På et eller andet tidspunkt er det nok, på et eller andet tidspunkt må man jo vælge, om man kan ta mere kamp. Det burde nok ikke gøre så ondt på os som det gør? Så den må du altså selv ta på dig, jeg syns ikke jeg går over stregen ved at mene og tro på at der ER en vej til amning for de fleste. JEG ved godt der var et par ting jeg kunne ha gjort som jeg valgte fra da vi gik over til flasken. Jeg syns ikke jeg skal retfærdiggøre det, det var der andre som havde travlt med på mine vegne, og jeg er stadig ked af at det endte sådan, inderst inde.

Håber ikke du misforstår mig, for jeg er selvfølgelig berørt at af du føler dig ramt :kram2

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Nu kom jeg til at tænke på at der jo faktisk er mange der vælger flasken uden at give amningen et forsøg - det er altså stadig OK. Det gør ikke beslutningen mindre svær eller mindre rigtig - hvis man har det så dårligt med amningen at man slet ikke kan arbejde med det, så er det helt sikkert det rette valg at lade være, det gør ikke nogen til en dårlig mor.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Så rammer jeg ikke dig mere end jeg rammer mig selv. På et eller andet tidspunkt er det nok, på et eller andet tidspunkt må man jo vælge, om man kan ta mere kamp. Det burde nok ikke gøre så ondt på os som det gør? Så den må du altså selv ta på dig, jeg syns ikke jeg går over stregen ved at mene og tro på at der ER en vej til amning for de fleste. JEG ved godt der var et par ting jeg kunne ha gjort som jeg valgte fra da vi gik over til flasken. Jeg syns ikke jeg skal retfærdiggøre det, det var der andre som havde travlt med på mine vegne, og jeg er stadig ked af at det endte sådan, inderst inde. Håber ikke du misforstår mig, for jeg er selvfølgelig berørt at af du føler dig ramt :kram2

Jeg tror du har det sådan fordi du måske endte med at stoppe før du var helt klar til det - hvis du mener der kunne være bleve gjort mere og ikke føler at mulighederne er udtømte så ville du ikke have det sådan.

Jeg var som sagt mere end klar og det ved jeg andre også har været. Men der er også en masse som aldrig slipper tanken "Gjorde jeg nok?"

Jeg VED jeg kunne have fortsat fordi det jo var MIG der havde ondt, og der var intet, sundhedsskadeligt eller et ked af det barn involveret, så jeg er 100% klar over at det er MIN beslutning - og dermed også en smule egoistisk, JustMe spørger om jeg reelt set havde et valg, fordi det påvirkede os SÅ negativt som det gjorde - det havde jeg jo nok, men konsekvensen ville være værre end at stoppe og give flaske. Den beslutning skal jeg bare have det godt med og det har jeg. Som sagt har jeg det sådan at bare tanken om Amning giver mig ondt i maven. Så nej reelt set føler jeg mine muligheder udtømte!!!

Og NO hard feelings - bestemt ikke, syntes bare det er vigtigt at få sagt når noget rammer hårdt.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ej, jeg er da ked af at læse, at andre har haft så voldsomme oplevelser ved at stoppe med amningen. Jeg har muligvis oplevet noget "men skal da amme halløj", men det er prellet af på mig. Jeg skulle kunne fungere, for ellers gør mine børn altså heller ikke :) Med den store, tabte jeg mig 25 kg på de første 3 måneder efter fødslen. Var ved læge og få taget blodprøver. Alt var skævt. Lægen mente, at baby tog alle næringsstoffer. Hvis jeg var fortsat, var jeg nok knækket midt over ;)

Tænker at det måske er værre som første gangs mor? Når man får nr 2, er man mere selvsikker og ligeglad med hvad andre mener og siger. Jeg har været fuldstændig kold overfor meninger omkring amning af Karoline. Folk klapper ret meget i, når jeg siger, at vi havde valget mellem at hun ikek trak vejret når hun forsøgte at die, eller at hun fik flaske. På sygehuset oplevede jeg desværre flere gange, at de måtte ventilere hende fordi hun helt stoppede med at trække vejret, når hun spiste. Også selvom det var med flaske. Så er valget ikke svært ;)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

øj, hvor ville jeg ønske, at der var en mere neutral tilgang til det med amning vs. flaske. At enhver kunne tage en beslutning, og at det ene ikke var bedre end det andet.

Da jeg var gravid var det da en selvfølge, at jeg skulle amme. Min krop var jo indrettet til det, og det var helt naturligt. Flasker var til udpumpet mælk, og jeg havde købt et lille lager af ammeindlæg og flere amme-bh'er.

Men så kom Karla, og min opfattelse ændrede sig. Hun suttede først ikke ordentligt, hun suttede for hårdt, og der var intet mælk at komme efter. På barselsgangen blev jeg straks sat til at malke ud efter hvert måltid, og jeg husker så tydeligt den skuffelse, der sad som en knude i maven, de gange sygeplejersken kom ind med en 1 ml sprøjte og sugede 0,3 ml. fra begge bryster. Jeg var ved at tude den nat kl. 5, hvor jeg havde siddet, fuldstændigt udmattet, og pumpet løs, og så kom sygeplejersken ind og sagde, at der ikke engang var nok til at kunne få det op med sprøjten. Ikke engang 0,1 ml.

Da jeg endelig bag om at hun kunne få en lille smule erstatning, var det med en formaning om, at det KUN måtte være til min mælk løb til, og KUN som et supplement. Så efter hvert måltid fik hun 1/2 snapseglas erstatning.

Vi kom hjem, og jeg fortsatte med at malke. SP kom, og hun støttede op om amningen, jeg skulle fortsætte, så skulle amningen nok komme op at køre. Efter en lille uge var snapseglas ikke nok, og hun skreg efter mere. Jeg var oppe på at pumpe 5 ml. ud. C gav hende en flaske, og hun faldt i søvn, stop mæt.

Efter 4 uger med daglig kamp, med en pige der begyndte at vride sig og græde, når hun blev lagt til mit bryst gik vi helt over på flasken. Og hold nu op, hvor var det en tung beslutning. For hele tiden hørte jeg, at "alle kan amme" "du skal bare drikke hvidtøl" "Du skal bare slappe af" "du skal bare ligge hende til oftere" "du skal bare lade hende vente mellem måltiderne, så du kan bygge mælk op" osv. Alle de historier kom fra kvinder der havde haft ammeforløb, hvor mælken strømmede til, og barnet blev mæt uden at de nogen sinde havde haft problemer. Og dem, der ikke havde fået børn, kunne ikke sætte sig ind i, hvor meget jeg havde kæmpet, så de forstod ikke, hvor svært det var.

Da jeg gik over på flasken fik jeg hele tiden at vide at "en baby på flaske er bedre end en sulten baby" eller "en god mor sidder ikke i brysterne", men jeg var stadig ked af, at min krop ikke kunne finde ud af det mest naturlige i verden. Samtidig følte jeg, at der var et vist pres på at jeg gjorde ALT hvad jeg kunne for at få amningen til at fungere før flasken var et acceptabelt valg.

Jeg blev på intet tidspunkt i min graviditet informeret om, at amning ville blive svært. Min JM sagde, at det godt kunne tage et par dage at få amningen helt op at køre, men trods samtaler om ammestrategi, fødselsforberedelse og flere graviditetsbøger, var jeg helt uforberedt på, at det var en mulighed, at jeg ikke selv kunne amme. Og jeg fik ikke på noget tidspunkt i min graviditet at vide, at det ville være ok med flaske, tvært imod advarede min JM om at bruge flaske med min egen mælk, da det ville forvirre hende.

Jeg tror at det store ammepres kom dels fra sundhedsvæsnet, dels fra mine egne forventninger og dels fra uvidende omgivelser. Og jeg tror bestemt, at jeg ville have haft nogle bedre første uger med min datter, hvis jeg var blevet mødt med en indstilling, der sagde, at nu hvor amningen var min 1. prioritet, så ville de støtte op om det, men at flaske også var et godt valg. Hvis jeg var informeret om, at det for nogle bliver nødvendigt med flaske, og det er helt OK. I så fald tror jeg jeg ville være meget mere afslappet omkring amningen, og ikke så presset for at få det til at fungere. Det kan være, at det ville betyde, at flasken blev introduceret tidligere, men det kan også være, at det pres gjorde, at jeg følte, at jeg var nød til at præstere, og derfor ikke kunne slappe nok af til at få det hele til at fungere.

Jeg følte hele tiden, at det at jeg havde givet flasken et forsøg var det samme som at jeg havde opgivet amningen. Folk omkring mig var empatiske og nærmest trøstende og de prøvede alle sammen at "muntre" mig op, når jeg fortalte, at hun fik flaske. Det bekræftede bare min følelse af, at amningen var en kamp jeg havde tabt, og at jeg havde "givet op". Jeg ville ønske, at holdningen havde været anderledes, at det ikke var "synd" at hun skulle på flasken, at amningen ikke var noget man kunne vinde eller tabe. Men at amning/ flaske var et reelt valg, hvor det ene ikke var bedre end det andet nødvendigvis.

Når jeg ønsker mig en mere neutral holdning, ville det betød at alle kunne tage deres valg, og være fri for fordomme og pres udefra. Jeg synes amning i det offentlige skal være et valg, der er op til moderen, men ligesom i andre tilfælde, må man tage hensyn til sine omgivelser. Et ammende barn skal have mad, det er klart, men man kan godt dække sig lidt til. Var engang på en cafe, hvor en kvinde ammede, og derefter lod sine bryster lufttørre. Det overskred mine grænser, men det var ikke selve amningen, der overskred min grænse, men det at hun lod sine bryster hænge frit. Men jeg kan virkelig ikke se, hvordan en kvinde der dækker sig til, kan være krænkende på nogen måde.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg har 2 børn der har været flaskebørn næsten fra starten og jeg har det rigtig fint med det og føler på ingen måde jeg er dårlig mor eller har givet mit barn en dårligere start på livet på grund af det.

Jeg ammede Sebastian fuldt til han var 3 uger, derefter blev han suppleret og da han var 7 uger var han 100 % flaskebarn. Han var sulten, jeg havde ammet 3 stive timer i træk og han var stadig sulten bagefter. Min mand gik ud og lavede en flaske og vupti så havde han spist 60 ml og var glad og tilfreds. Jeg havde ikke nok næring, jeg lagde ham ofte til, ringede til ammelinjen for at få godt råd og fik bare at vide at jeg måtte vente til SP kom og se om han havde tabt sig (det var mellem jul og nytår) så der gik lidt ekstra tid pga ferie. Der sagde jeg stop, jeg var bare ikke villig til at lade min søn være forsøgs kanin med om han nåede at tabe sig meget - ikke om.

Da vi fik Cassandra, var jeg meget i tvivl om jeg ønskede at amme. Jeg synes ikke om det, Sebastian og jeg havde ikke været særlig gode til det og det var en kamp bare at få ham lagt til. Da Cassandra kom, var hun rigtig nem at ligge til og jeg tænkte ok, så må jeg jo give det et forsøg og det gik ok. Da vi blev udskrevet havde hun tabt sig og efter nogle dage havde hun intet taget på, hun var træt sov 23 timer i døgnet, det var en kamp bare at holde hende vågen til at hun kunne spise. vi gav hende til sidst en flaske, så livede hun op og øjenene stoppede med at fise rundt i hovedet på hende som om hun ikke var tilstede. Da bad jeg om ammestops piller, hun var da 1 uge og jeg føler det var det helt rigtige at gøre. Vi fik vores datter som var vågen og frisk og ikke virkede sløv - igen havde jeg ikke nok næring.

Jeg ved godt vi bliver proppet med, at den eneste rigtige næring til dit barn er modermælk og MME er bare ikke lige så god næring. Hertil tillader jeg mig at stille spørgsmålstegn, det er ihvertfald ikke sort/hvidt. Hvis i går ind på http://www.flaskebarn.dk/?id=235809, så kan man her se fagpersoner som ikke er sikre på amningens fortræfligheder. Ingen tvivl om, det er den gamle, naturlige og nemme måde, men vi omgiver os altså med en masse snask i luften og selvfølgelig kommer det også i modermælken og barnet. Jeg synes ihvertfald man skal sørge for at være ordenligt oplyst om både flaske og amning og så derefter træffe et valg om det så er flaske eller amning og så er det ens valg og så skal andre blande sig uden om. Jeg søgte oplysning, min mand støttede mig, da han har arbejdet hos et firma der fremstillede modermælk og derfor har læst mange forsker rapporter, som netop tager dette emne op og som ikke mener den endegyldige sandhed er amning. Derudover er MME idag, blevet så god og indeholder så mange vitaminer, immunfremmende stoffer m.m. at det er et rigtig godt alternativ.

Det er ikke en udbredt holdning, mange mener ikke de ting vi omgiver os med kommer i modermælken, men jeg er af en anden opfattelse og det har nok hjulpet mig med, at vende det døve øre til negative holdninger, da jeg føler jeg går det rigtige og det er det vigtigste om man så vælger amning eller flaske.

Mest af alt, mener jeg man skal sørge for, at nyde den tid med man har med sit barn mens det er spæd. For nogle fungerer amningen fint, de er glade og barnet ligeså, fint. For andre er det en kamp og hvor hverken barn eller mor er glade og helt ærligt til hvilken nytte. Handler det ikke om, at nyde hinandne og ikke være ked af det og havne i en depression når nu der er et ganske udemærket alternativ.

Ammedebatten i DK har jeg ikke fulgt voldsomt meget med i, bor selv i udlandet. Jeg har ikke noget imod mødre ammer deres børn i fuld offentlighed, det er vel meget naturligt og er ikke noget der kan hidse mig op. Jeg mener dog, at de forretningsdrivende som ejer en forretning er i deres gode ret til at bestemme hvad man må og ikke må i deres ejendom, men jeg synes da det er latterligt hvor det ikke er tilladt.

Jeg var i københavn da Cassandra var vel en 6 mdr. jeg følte mig slet slet ikke velkommen. Det var nærmest umuligt at få en barnevogn ind nogensteder og hvis det endelig kunne lykkedes skulle barnevognene være ude af syne fra de andre gæster. Det var vel at mærke før de overhovedet anede om hun blev ammet eller ej. Jeg var bare ikke velkommen med mit barn længere. Det havde ændret sig på de 4 år fra Sebastian var spæd i 2007 til 2012 og er en skdit udvikling.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Nu kom jeg til at tænke på at der jo faktisk er mange der vælger flasken uden at give amningen et forsøg - det er altså stadig OK. Det gør ikke beslutningen mindre svær eller mindre rigtig - hvis man har det så dårligt med amningen at man slet ikke kan arbejde med det, så er det helt sikkert det rette valg at lade være, det gør ikke nogen til en dårlig mor.

Sådan en som mig ;)

Det er sjovt der er så meget forskel. Har ikke mødt en der har syntes det var en forkert beslutning. Hverken til JM konsultationer, under fødslen og på barselsgangen. Ej heller af vores omgangskreds. Så jeg må være heldig. Har kun mødt forståelse :) Og jeg ville tage samme beslutning igen, hvis der skulle komme en toer engang... Uden tvivl...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

øj, hvor ville jeg ønske, at der var en mere neutral tilgang til det med amning vs. flaske. At enhver kunne tage en beslutning, og at det ene ikke var bedre end det andet.

Da jeg var gravid var det da en selvfølge, at jeg skulle amme. Min krop var jo indrettet til det, og det var helt naturligt. Flasker var til udpumpet mælk, og jeg havde købt et lille lager af ammeindlæg og flere amme-bh'er.

Men så kom Karla, og min opfattelse ændrede sig. Hun suttede først ikke ordentligt, hun suttede for hårdt, og der var intet mælk at komme efter. På barselsgangen blev jeg straks sat til at malke ud efter hvert måltid, og jeg husker så tydeligt den skuffelse, der sad som en knude i maven, de gange sygeplejersken kom ind med en 1 ml sprøjte og sugede 0,3 ml. fra begge bryster. Jeg var ved at tude den nat kl. 5, hvor jeg havde siddet, fuldstændigt udmattet, og pumpet løs, og så kom sygeplejersken ind og sagde, at der ikke engang var nok til at kunne få det op med sprøjten. Ikke engang 0,1 ml.

Da jeg endelig bag om at hun kunne få en lille smule erstatning, var det med en formaning om, at det KUN måtte være til min mælk løb til, og KUN som et supplement. Så efter hvert måltid fik hun 1/2 snapseglas erstatning.

Vi kom hjem, og jeg fortsatte med at malke. SP kom, og hun støttede op om amningen, jeg skulle fortsætte, så skulle amningen nok komme op at køre. Efter en lille uge var snapseglas ikke nok, og hun skreg efter mere. Jeg var oppe på at pumpe 5 ml. ud. C gav hende en flaske, og hun faldt i søvn, stop mæt.

Efter 4 uger med daglig kamp, med en pige der begyndte at vride sig og græde, når hun blev lagt til mit bryst gik vi helt over på flasken. Og hold nu op, hvor var det en tung beslutning. For hele tiden hørte jeg, at "alle kan amme" "du skal bare drikke hvidtøl" "Du skal bare slappe af" "du skal bare ligge hende til oftere" "du skal bare lade hende vente mellem måltiderne, så du kan bygge mælk op" osv. Alle de historier kom fra kvinder der havde haft ammeforløb, hvor mælken strømmede til, og barnet blev mæt uden at de nogen sinde havde haft problemer. Og dem, der ikke havde fået børn, kunne ikke sætte sig ind i, hvor meget jeg havde kæmpet, så de forstod ikke, hvor svært det var.

Da jeg gik over på flasken fik jeg hele tiden at vide at "en baby på flaske er bedre end en sulten baby" eller "en god mor sidder ikke i brysterne", men jeg var stadig ked af, at min krop ikke kunne finde ud af det mest naturlige i verden. Samtidig følte jeg, at der var et vist pres på at jeg gjorde ALT hvad jeg kunne for at få amningen til at fungere før flasken var et acceptabelt valg.

Jeg blev på intet tidspunkt i min graviditet informeret om, at amning ville blive svært. Min JM sagde, at det godt kunne tage et par dage at få amningen helt op at køre, men trods samtaler om ammestrategi, fødselsforberedelse og flere graviditetsbøger, var jeg helt uforberedt på, at det var en mulighed, at jeg ikke selv kunne amme. Og jeg fik ikke på noget tidspunkt i min graviditet at vide, at det ville være ok med flaske, tvært imod advarede min JM om at bruge flaske med min egen mælk, da det ville forvirre hende.

Jeg tror at det store ammepres kom dels fra sundhedsvæsnet, dels fra mine egne forventninger og dels fra uvidende omgivelser. Og jeg tror bestemt, at jeg ville have haft nogle bedre første uger med min datter, hvis jeg var blevet mødt med en indstilling, der sagde, at nu hvor amningen var min 1. prioritet, så ville de støtte op om det, men at flaske også var et godt valg. Hvis jeg var informeret om, at det for nogle bliver nødvendigt med flaske, og det er helt OK. I så fald tror jeg jeg ville være meget mere afslappet omkring amningen, og ikke så presset for at få det til at fungere. Det kan være, at det ville betyde, at flasken blev introduceret tidligere, men det kan også være, at det pres gjorde, at jeg følte, at jeg var nød til at præstere, og derfor ikke kunne slappe nok af til at få det hele til at fungere.

Jeg følte hele tiden, at det at jeg havde givet flasken et forsøg var det samme som at jeg havde opgivet amningen. Folk omkring mig var empatiske og nærmest trøstende og de prøvede alle sammen at "muntre" mig op, når jeg fortalte, at hun fik flaske. Det bekræftede bare min følelse af, at amningen var en kamp jeg havde tabt, og at jeg havde "givet op". Jeg ville ønske, at holdningen havde været anderledes, at det ikke var "synd" at hun skulle på flasken, at amningen ikke var noget man kunne vinde eller tabe. Men at amning/ flaske var et reelt valg, hvor det ene ikke var bedre end det andet nødvendigvis.

Når jeg ønsker mig en mere neutral holdning, ville det betød at alle kunne tage deres valg, og være fri for fordomme og pres udefra. Jeg synes amning i det offentlige skal være et valg, der er op til moderen, men ligesom i andre tilfælde, må man tage hensyn til sine omgivelser. Et ammende barn skal have mad, det er klart, men man kan godt dække sig lidt til. Var engang på en cafe, hvor en kvinde ammede, og derefter lod sine bryster lufttørre. Det overskred mine grænser, men det var ikke selve amningen, der overskred min grænse, men det at hun lod sine bryster hænge frit. Men jeg kan virkelig ikke se, hvordan en kvinde der dækker sig til, kan være krænkende på nogen måde.

Du beskriver det bare SÅ godt

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Rigtig godt skrevet Pumpkins.

Jeg er helt sikker på at man tager omverdens reaktion lidt mere nær når man er førstegangs mor, jeg kan da i hvert fald sige at jeg, som sagtens ku tvivle eller blive følelsesladet selv om det var 4. gang dog ikke rigtig følte mig usikker pga andres meninger eller kommentarer. Måske med en enkelt undtagelse, ved de to første besøg spurgte min SP "Syns du stadig du har mælk nok?" og selv om det bare var et lille uskyldigt spørgsmål gjorde formuleringen bare at jeg begyndte at tænke og tvivle om jeg mon havde mælk nok, selv om jeg egentlig ikke havde haft den tanke før hun stillede spørgsmålet. Det kan godt ærgre mig lidt at sådan en lille bemærkning kunne sætte så meget i gang.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Åh, er på fra iPad i sommerhus med møgforbindelse, så jeg kan ikke kommentere så meget (eller gider ikke vente på forbindelsen). Men tråden her har jeg læst og sidder med et lille sug i hjertet, for det ER sgu en stor og værdig debat. Amning og flaske. Pumpkins - jeg kan genkende 90% af din historie fra min eget forløb. Øv hvor jeg dog synes "systemet" er røvtarveligt.

Det dér med at alle kan amme, kan jeg ikke udtale mig om, men jeg tror at mange flere kunne, hvis man fik den ro og hjælp og naturlige snak om det, som man bliver sat i udsigt. Man aner jo ingenting om det som førstegangsmor, bortset fra at det er et must og at det jo er det mest naturlige i verden. Det føles sgu ikke særligt naturligt at skrige af smerte ved hver amning, at kunne producere 40 ml hver fjerde time og at skulle give sit lille, sultne og ulykkelige spædbarn mme med et shotglas, fordi at hvis "man vælger at bruge flasken til supplement" så er man jo nærmest selv uden om at amningen ikke virker. Man skal nemlig bare: amme, malke ud, behandle for svamp, bruge suttebrik, supplere med mme på shotglas, lufttøre, tjekke tidseble, sterilisere ALT hver gang - hver tredje time! Og så skal man i øvrigt huske at spise godt og sundt, tage nogle lange varme bade (for at behandle brystbetændelse) og så huske at få masser af søvn, så kroppen kan følge med. Det er bare dét man skal gøre, så fungerer amning for alle ( håber ironien skinner igennem). Røv og nøgler. Tak til flasken, min støttende mand og familie og mit eget hjerte - min Theodor har det strålende. Jeg har i øvrigt fra alle andre end hele det offentlige system, mødt den vildeste forståelse. Der er sgu ingen - ung som gammel - der synes der er noget mærkeligt i at Theodor får flaske. Der er mange der spørger om han bliver ammet, jeg svarer "nej, det gik desværre ikke", og så bliver jeg mødt af alle mulige forskellige former for forståelse. Jeg bliver lettet hver gang.

Debatten om amning vs flaske er vigtig og jeg hilser den velkommen. Ligeså vigtigt er det at undersøge, hvorfor det ikke lykkes for så relativt mange. For hvis der er noget man kan gøre for bedre at støtte de mødre som ønsker at amme, så se dog at få det gjort. Jeg mener bestemt at man kan gribe det anderledes an end hvad jeg har oplevet.

Debatten om hvor man må amme er både velkommen og sjov. Det skal der sgu da ikke lovgives om IMO. Hvis nogen vil forbyde det på deres private grund, så fred da være med det. Jeg har bare ikke tænkt mig at købe vedkommendes produkt...hverken når jeg er ude med barn eller uden. Det er en principsag og jeg tror på venlig selvjustits. Hvis mit barn ikke er velkommen, så får du ikke mine penge. Hvis vi da bare kan blive enige om, at vi allesammen (som har holdning til at amning er ligeså naturligt som at voksne spiser mad) springer den ammefjendske cafe over, så løser det nok sig selv. Eller også får han succes hos popsmarte typer som jo aaaaaaldrig skal være forældre, og så er det da fino med mig at de har et (andet) sted at samles. OG så synes jeg helt grundlæggende også at man har et ansvar for at amme med respekt for andre spisende. Altså jeg vil helst ikke berøres af andres bryster...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Her var Silke flaskebarn efter 24 timer, hvor hun ikke havde sovet af sult. Jeg er brystreduceret og var indstillet på at jeg højst sandsynligt ikke kunne amme og jeg var så en af dem hvor jeg ikke var ked af det faktum. Ammemafiaen - ja det kalder jeg dem altså for hold nu op man kan blive set skævt til på barselsgangen hvis man vover at sige man gerne vil prøve en flaske. Hun ville derudover heller ikke suge sig fast (tænker hun godt har vidst der intet har været at komme efter), og jeg sad i komaskinen 1 gang, hvor der intet kom, hvorefter de heller ikke turde mere pga min operation.

Så efter de her 24 timer bankede jeg i bordet og sagde stop - hvis hun ikke vil tage fat næste gang, så skal flasken prøves og hvis hun tager den er hun flaskebarn. Basta. Og det gjorde hun så og åd 60 ml til første måltid.

Jeg er en af dem der siger at en god mor ikke sidder i brysterne, for jeg synes det er så synd for de mødre, der ikke kan amme (og det er der bare nogen der ikke kan) at de skal føle sig mindre værd, som en dårlig mor og bare have en dårlig første tid med deres nye lille guldklump. Det er ikke verdens undergang ikke at kunne amme, selvom mange desværre føler det sådan.

Nu her med den næste vil jeg ikke engang prøve at amme, det er flaske med det samme. Det er sagt til jm, der alligevel hver gang glemmer at jeg har sagt fra allerede og starter med at snakke om amning. damen skimmer tilsyneladende ikke sine papirer før næste mave kommer ind.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

God tråd :-).

Flaske vs. amning-debatten bunder vel i bund og grund i, at vi alle gerne vil gøre det så godt som muligt for vores børn. Når man gang på gang læser/hører, at amning er bedst og samtidig er en af dem, der af den ene eller anden grund giver sit barn flaske, så er det jo fordi man måske føler et lille stik af dårlig samvittighed over at man ikke er i stand til/ønsker at give sit barn "det bedste". For mit eget vedkommende har jeg aldrig mødt andet end forståelse for mit valg, da jeg efter to måneders hård kamp for at få en mælkeproduktion op at stå kapitulerede og gik over til flaske og fik en mæt og glad dreng, der pludselig tog på, til følge. Selv min sundhedsplejerske havde på det tidspunkt adskillige gange opfordret mig til seriøst at overveje om det var kampen værd. Alligevel følte jeg altid at jeg skulle forklare (i dybden) hvorfor jeg ikke ammede, når folk spurgte, men det var MIG, fordi jeg selv var skuffet over at mit krop ikke kunne finde ud af det, den var skabt til, og ikke fordi der var nogen, der så skævt til mig af den grund.

Jeg drømmer stadigvæk om, at jeg kan få amning til af fungere, når der forhåbentlig engang kommer et barn nr. 2, men jeg tror ikke, at jeg på samme måde vil føle, at det er jordens undergang, hvis det ikke vil lykkes. Da jeg endelig "kom over" mit såkaldte amme-nederlag, endte jeg jo også med at blive ret gode venner med den flaske. Nu hvor min søn er 13 måneder har jeg faktisk lidt svært ved at få taget beslutningen om at stoppe med putteflasken, fordi jeg elsker af afslutte dagen med den der hyggestund :-).

Mht. ammedebatten, synes jeg faktisk nærmest den er lidt latterlig. Se evt. http://heltnormalt.dk/truthfacts/2013/06/18 som sætter tingene meget godt i perspektiv ;-).

Det bliver nærmest fremstillet som om offentlig amning er forbudt i Danmark, hvilket jo absolut ikke er tilfældet. Jeg er helt klart tilhænger af, at man skal have mulighed for at amme sit barn i det offentlige rum (dog gerne lidt diskret), men jeg kan ikke se, hvorfor der skal være en lov, der tvinger restauratører til at tillade amning i deres restauranter, cafeer mv. Det drejer sig (jf. Wulfmorgenthaler) måske om en håndfuld cafeer/restauranter, der ikke vil tillade det, og det tror jeg faktisk i bund og grund er værst for dem selv, for det gavner næppe deres ry at have et hav af ammende kvinder på nakken og blive hængt ud i medierne. Men det er jo altså deres forretning, og derfor må det vel også være op til dem, hvad de vil tillade. Lige så vel som diskoteker, der har dresscode mv.

Jeg har virkelig svært ved at se, hvordan en tildækket ammende kvinde kan støde nogen, men når det så er sagt, så kan jeg måske godt se ideen i, at eksempelvis en meget fin og dyr restaurant, hvor gæsterne betaler en formue for et måltid mad og den dertilhørende oplevelse, ikke synes at ammende kvinder og små børn generelt passer ind i konceptet. Ammende kvinder overlever nok også hvis de ikke lige kommer på fx NOMA eller en anden fancy restaurant i de 6 måneder de fuldammer deres barn, men måske i den forholdsvist korte periode må "nøjes" med en af de 5000 cafeer, der rent faktisk er udstyret med alt hvad hjertet kan begære af mødrevenligt udstyr, puslerum mv. Vil man som ammende kvinde måske ikke også foretrække det?

Debatten har affødt en hel masse myter om at man ikke må amme nogen steder i det offentlige rum, hvilket, som sagt, ikke er tilfældet, og jeg tror faktisk at de mange demonstrationer og underskriftindsamlinger har gjordt ondt værre, fordi mange kvinder nu har fået den opfattelse, at de ikke må amme nogen steder. Det er der jo ALDRIG nogen, der har sagt!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Klart er amning godt for en baby. Det har det danske ammeparadigme jo gjort klart for laengst og det er jo den noegne sandhed. Men som du skriver, saa er der ringe oplysning om modermaelkserstatning og flaske - og amning er ikke for alle. Eller maake er amning som i ML's tilfaelde for en periode.

Det var også for en periode for mig, jeg har det rigtig svært med næste gang - inderst inde vil jeg jo gerne - omvendt mener jeg ikke det på nogen måde skal komme til en kamp. Kører det ikke (efter 4-6 uger) så er det slut med det samme - det er for mig ikke kampen værd og jeg opgiver ingen ting, jeg vælger at mit forhold til mit barn er vigtigere end antistoffer. (kan stadig få ondt i maven over at skulle igennem det igen, og når jeg bliver gravid igen skal den del bearbejdes grundigt - måske vælger jeg det helt fra fra start).

Til det med blåt: :ditto og :super at du kan skrive så præcist hvordan jeg også har det ;)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

6901826_f520.jpg

Synes den passer meget godt til debatten her. For når man tænker over det, skal man ikke befinde sig i centrum af en dansk storby ret længe, før man støder ind i halv-bar bryster et eller andet sted.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

6901826_f520.jpg

Synes den passer meget godt til debatten her. For når man tænker over det, skal man ikke befinde sig i centrum af en dansk storby ret længe, før man støder ind i halv-bar bryster et eller andet sted.

Jeg har bare aldrig oplevet, at hverken jeg selv eller mine ammende veninder er blever forbudt at amme på en bænk i centrum af en by eller nogen som helst andre steder for den sags skyld, og det er derfor jeg synes debatten kører på et lidt tyndt grundlag...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER