Kæmpe bule - Skal lægen se?

[Chikapigen]

Hej Alle sammen.

Jeg er helt ny herinde, men jeg kunne virkelig godt bruge at høre hvad I ville gøre i en lignende situation. Jeg beklager at det er blevet noget langt, men jeg havde også brug for at komme ud med hele historien.

Jeg har to dejlige drenge en på 4 år og så lillebror på 7 mdr. Lillebror er en meget aktiv og motorisk langt fremme lille dreng. Han er over det hele og rejser sig op af alt. Det er dog ikke altid lige godt at kunne alt for meget når man ikke er ældre og det har da også resulteret i en del fald og bump på hovedet.

I fredags havde lillebror så igen rejst sig op ad sofabordet og det går fint, indtil hans fødder glider ind under bordet og han nu kun hænger i fingrene. Inden min mand så når over til ham mister han grebet og falder ned og slår hovedet. Min mand skynder sig selvfølgelig over og får ham op og trøstet. Han var rigtig ked af det, men det havde han også været alle de andre gange han var faldet. Det skete ca. en halv time inden puttetid. Da det så bliver puttetid og jeg sidder med ham og skal til at gå op og putte ham nusser jeg ham lige over håret og opdager den største bule jeg nogensinde har mærket/set. (Se billedet der er taget i søndags, to dage efter det skete)

Jeg skyndte mig selvfølgelig at ringe til vagtlægen (Det er dem man skal ringe til hvis man vil på skadestuen i Midtjylland) da jeg var bange for evt. hjernerystelse, men efter nogle spørgsmål blev det til at jeg skulle holde øje med ham og sikre mig at han vågnede ordentligt og ellers var som han plejede omkring midnat og ellers skulle jeg ringe igen. Det var ved 20tiden, ved 22 tiden vågnede han så og var meget ulykkelig og det plejede han ellers ikke så jeg ringede igen og skulle igen holde se an og ringe hvis jeg ellers blev utryg.

Natten gik heldigvis okay efter det. Søndag var bulen stadig ikke faldet så jeg besluttede mig for at jeg ville ringe til vores egen læge mandag morgen så han kunne blive kigget på. Jeg ringer derind og får måske startet på en lidt forkert måde, det ender i hvert fald med at jeg mere eller mindre får at vide af pågældende læge (vi har et helt lægehus med 4 forskellige læger) at jeg er en dårlig mor og at det er mit ansvar at mit barn ikke kommer til skade og så ville han ikke rigtigt forholde sig til det med bulen. Så jeg ender med at lægge på og være rigtig rigtig ked af det hele resten af dagen og min søn bliver jo så stadig ikke kigget på.

Her til aften, da han så skal puttes mærker jeg så på bulen igen. Det ser endelig ud til at den er ved at falde og den er da også blevet mere blød. Jeg kan så mærke der nærmest er sådan en fordybning hvor kanterne er helt takkede. Jeg bliver jo så lige pludselig bange for om han egentlig er kommet mere til skade end vi først havde troet og ringer igen til vagtlægen der kommer med en forklaring omkring at det nok er vævet der er ved at hele og at vi skal vente en uges tid eller to og se.

Jeg er dog stadig ikke beroliget og der jo stadig ikke en læge der har set på ham. Jeg overvejer derfor om jeg skal prøve at ringe til min egen læge igen i morgen og insistere på at de ser på ham. Men hvad ville I gøre i sådan en situation?

Det skal lige siges at han har været meget pylret her på det sidste, men at det har været svært at vurdere om det har været slaget/bulen, ondt i maven eller ondt i gummerne. Han har også pruttet en del og er begyndt at savle helt vildt og gnave i alt så det kunne jo også tyde på de andre ting.

Jeg håber der er nogen der er nået hele vejen igennem og måske har et input omkring hvad I ville gøre?

[Pumpkins]

Jeg synes, at du skal lytte til din mavefornemmelse. Hvis den siger, at du skal have bulen tjekket, så skal du have den tjekket! Om ikke andet, så for at få ro i sjælen.

Er der mulighed for, at du selv kan bestemme, hvem du snakker med i lægehuset? Så du ikke snakker med den samme læge igen i morgen?

Umiddelbart vil jeg mene, at det er et godt tegn, at han er pylret. Hvis den havde været helt gal, ville han have været slap og ligeglad med omgivelserne. Men jeg er ikke læge.

Velkommen til forresten :)

[Tinakp]

Puha, kæmpe krammer først og fremmest! Jeg er på Tlf - så det blir lige kort...

Hvor blir jeg harm på dine vegne over sådan en læge. De blir tydeligvis ikke undervist i pædagogik på lægestudiet!

Hvis det var mig ville jeg helt sikkert også have en læge til at se på det - om ikke andet, så for at få ro i sjælen...

Jeg håber at i alle er ok oven på sådan en grim oplevelse...

[Chikapigen]

Jeg synes, at du skal lytte til din mavefornemmelse. Hvis den siger, at du skal have bulen tjekket, så skal du have den tjekket! Om ikke andet, så for at få ro i sjælen.

Er der mulighed for, at du selv kan bestemme, hvem du snakker med i lægehuset? Så du ikke snakker med den samme læge igen i morgen?

Umiddelbart vil jeg mene, at det er et godt tegn, at han er pylret. Hvis den havde været helt gal, ville han have været slap og ligeglad med omgivelserne. Men jeg er ikke læge.

Velkommen til forresten :)

Det er også lidt sådan jeg har det for jeg tænker også lidt at de nok får rimeligt mange opkald med børn der har slået hovedet og fået buler, men det er altså ikke bare en almindelig bule. Jeg er bare også bange for at være lidt for pylret nogen gange. Men det var faktisk for at få ro i sjælen at jeg ringede til egen læge mandag, det fik jeg jo så desværre ikke så meget ro ud af.

Jeg kan heldigvis selv vælge hvilken læge jeg vil snakke med, så jeg må prøve at se om jeg ikke kan snakke med en af de andre i morgen.

Og tak for velkomsten. :)

[Chikapigen]

Puha, kæmpe krammer først og fremmest! Jeg er på Tlf - så det blir lige kort...

Hvor blir jeg harm på dine vegne over sådan en læge. De blir tydeligvis ikke undervist i pædagogik på lægestudiet!

Hvis det var mig ville jeg helt sikkert også have en læge til at se på det - om ikke andet, så for at få ro i sjælen...

Jeg håber at i alle er ok oven på sådan en grim oplevelse...

Tak. :)

Nej læger er ikke ligefrem pædagogiske og jeg synes tit at man oplever at det man kommer med bliver bagateliseret og man så går igen med en følelse af at man har spildt deres tid. :(

Jeg er vidst den der har taget det hårdest, min mand tager sådan noget lidt mere roligt, men derfor er det stadig ikke rart.