Chikapigen

Det lyder som om I er meget enige omkring det. :) Med min første søn testede jeg heller ikke positiv 4+1 men jeg tænker lidt at jeg så indtil videre går ud fra at den er negativ. Så må jeg se hvad den blødning bliver til. :)

Hej Piger. Jeg har lige et spørgsmål med hensyn til om jeg kan være sikker på at jeg ikke er gravid lige pt eller ej. Jeg havde ÆL omkring d 17 okt. Omkrinng d. 20 begynder det at murer i mit underliv lidt ligesom menssmerter. De er så fortsat ind til nu og har været ledsaget af ømme bryster og kvalme. Altså alle tegn på mulig graviditet - plejer dog at få ømme bryster op til mens men som aftager et par dage før mens start. Jeg forventede min ellers ret regelmæssige menstruation igår, hvor den ikke kom. Testede negativ i morges. Nu er jeg så begyndt at bløde, men har ret meget muren endnu og det plejer jeg aldrig at have under menstruation og mine bryster er stadig ømme. Jeg kan vitterligt ikke finde ud af om jeg skal se det som negativ eller jeg kan risikere at være gravid endnu? Er der nogen af jer andre der har lignende erfaringer eller kan komme med bud? Det skal siges at jeg ikke har blødt efter jeg er blevet gravid med mine to andre børn, men det har været med en anden mand. Kan det have en betydning?

Jeg er ikke helt sikker på hvad du mener? Boligforeningen? Nej ikke endnu. Men i morgen har jeg mulighed for det så der må jeg lige have fat i dem.

Han har kun råd til at blive boende her hvis han har børnene og tager sulån.

Du har ret i at vi begge juridisk set har lige meget ret til børnene. Men børnene er mere knyttet til mig end til ham fordi han ikke rigtigt har været der i de svære situationer. Han har haft en periode hvor han var så streng overfor min ældste søn at det endte med at hans var trådte ind fordi jeg ikke kunne få ham til at stoppe. Han læser lige nu og den erfaring jeg har gjort mig i den tid han har læst er at han ikke har overskuddet til både børn og uddannelse alene uden at risikere at ende der igen hvor han var da hans far trådte ind. Og så det fact at vi faktisk har aftalt at jeg skulle have børnene mest i hvert fald indtil den mindste er stor nok til at vi kan køre 7/7. Og han så kan nå at koncentrer sig om sin uddannelse og vise mig at han faktisk gerne vil sine børn. Andet end bare at snakke om det. Det er han nemlig God til. Altså at snakke om tingene uden særlig meget handling bag. Og når nu vi har aftalt at jeg skulle have børnene så er det den bedste løsning at jeg også beholder lejligheden så de slipper for at blive revet ud af deres vante omgivelser og skole og institution oveni at deres mor og far ikke skal bo sammen mere. Plus det faktum at hvis jeg tager børnene og flytter så får han bopælsretten fordi det er den der skal beholde dem der skal blive boende. Kunne det svar bruges? :)

Ja jeg ved det godt nok ikke. Vi har så lige haft endnu et skænderi omkring det. Hvor han igen bragte på banen at jeg jo bare kunne flytte hvis det var så slemt men så fik jeg bare ikke børnene med. Aftalen er ellers at jeg kommer til at have dem og det har det været fra start. Og da jeg så nævnte at hverken jeg eller min omgangskreds kan forstå hvorfor han ikke er flyttet så kom han bare tilbage med at der var der så mange i hans omgangskreds der godt kunne forstå og at han forøvrigt ikke mente at jeg havde overskuddet til børnene. Men det hele har bare altid hængt på mig også fælt vi gik fra hinanden. Der har altid været en undskyldning for at så er han stresset eller syg i 2 mdr eller et eller andet andet så han ikke lige har kunnet. Det duer jo bare ikke hvis man har børn på fuld tid alene så er man altså på om man har influenza, lungebetændelse eller er ved at skrive en vigtig opgave og så kommer de stadig først og det har jeg aldrig oplevet at han har gjort. Sat andre før sig selv.

Du har nok desværre ret. Det er også derfor jeg meget gerne vil have retten/reglerne på min side til at gøre det så der ikke er noget at komme efter hvad det angår for jeg tror godt han kan finde på at lave et eller andet stunt hvis jeg ikke har.

Det kan være jeg skulle prøve det. Men synes godt nok også at to måneder er lang tid. Jamen alle ved det. Både familie og venner og på vores store søns skole osv men det hjælper bare ikke. Jeg ved hans søster tilbød at høre nogen i hendes omgangskredsom der var nogen der enten havde et værelse eller kendte til noget. Hvor han takkede nej. Men jeg tænker lidt at jeg bliver nødt til at snakke med hans forældre om eventuelt at begynde at presse lidt på for at han skal videre. Men jeg ved bare ikke om de vil det. :/

Sådan har det også været. Men det er nemlig blevet lavet om. Og jeg syntes ikke at der var grund til først at betale 900 kr for en separation for så et år senere at betale det samme for skilsmissen. Så kunne det jo lige så godt blive helt overstået med det samme.

Ja det er lige før man skulle gøre det. Men desværre kræver det et indskud der ikke altid er helt lavt når man er nødt til at leje privat. Det lægger jeg ikke lige ud. ;) Det er kun når man bliver separeret at man har 3 måneder til at flytte og ellers vil det blive annulleret. Det gælder desværre ikke når man bliver skilt. Det har jeg også undersøgt. Troede det gjaldt for begge dele. Derfor ville jeg bare skilles med det samme og få det overstået. Men har godt nok overvejet et par gange at en separation måske havde været bedre med den situation jeg er havnet i.

Han er røget ud af soveværelset og sover på sofaen nu og har gjort det de sidste 3-4 måneder. Kunne slet ikke håndtere at vi sov i samme seng. Vores økonomi har indtil videre ikke været skilt men jeg har planer om at vi skal i banken i næste uge så det kan blive skilt. Det er endnu ikke helt gået op for ham at jeg faktisk har en større indkomst end ham og derfor har et større økonomisk frirum til at gøre sin jeg synes end ham. Så efter den tur i banken skal det være sådan at vi begge lægger et beløb til mad og bleer osv om ugen og så må vi selv disponere over overskuddet på vores egne konti. Jeg har desværre prøvet de metoder du nævner af også med at nævne at han jo har overdraget lejligheden til mig og det var en af mine helt store bekymringer at børnene nemlig ikke ville forstå at der ikke rigtigt sker noget. Men det er bare som om argumenterne preller af på ham og han skaber sine egne argumenter for at det ikke er sådan alligevel. Det er også derfor at jeg virkelig godt kunne bruge noget sort på hvidt hvor han ikke kan smyge sig uden om at sådan er det bare.

Ja det har jeg haft gjort. Men synes bare også det er svært med hensyn til maden for det er jo godt for børnene at sidde sammen til måltiderne og hvorfor får far så noget andet end vi gør osv. Det er det der gør det ekstra svært bare at splitte op. Men ja det er nok noget der gør det behageligt at være her. Jeg er dig begyndt nu at kigge efter nye møbler og så må han jo bare flytte sine efterhånden som jeg finder noget andet. Det kan være at det forhåbentligt også hjælper.

Emilie - det kan være jeg skal prøve at kontakte dem så for alt hvad jeg har fundet når jeg har søgt på det er hvis udlejeren vil smide en ud og det er det jo ikke på den måde. Tia - jeg tror bare at han synes at han har det nemt her. Nogen der handler og laver mad og sørger for at tøjet bliver vasket osv og så er børnene der også. Tror han er bange for at de glemmer ham hvis han flytter og det gør de jo på ingen måde. Men det er nemlig også det jeg er bange for at det skal påvirke vores samarbejde fremadrettet. Men det duer bare heller ikke hvis jeg går ned med stress igen over den her situation. Det sjove er at jeg var bange for at han ville storme ud af døren med det samme men det blev o hvert fald ikke problemet. ;)

Mange tak. :) Jeg var inde ved retshjælpen i tirsdags der sagde at jeg til at starte med skulle sørge for at lejekontrakten også var i mit navn og så kunne man tage den derfra. Men fik ikke noget konkret at vide om hvad der så ville ske efterfølgende. Jeg har også flere gange fundet indtil flere boliger som kunne være passende men enten finder han en fejl ved dem eller også får han ikke gjort noget ved det. Han sagde han ville tage ind til kommunen i denne uge og snakke med dem men indtil videre er det ikke sket og sker nok heller ikke i morgen. Og han nægter pure at flytte hjem til sine forældre selvom de ikke bor særlig langt væk. Det har jeg også foreslået for så har han også mulighed for at få sparet lidt penge sammen. Det er lidt derfor at jeg efterhånden er ved at undersøge mine muligheder for at sige at nu er det bare ud makker. Jeg vil bare gerne være sikker på at have rettigheder til det. Det er bare rigtig ærgerligt da vi jo skal have et samarbejde omkring børnene op at stå.

Mange tak. :) Det er bare en utrolig svær situation at være i. For han er jo deres far og jeg vil ikke bare smide nogen på gaden. Men min tålmodighed er ved at være brugt op. :(