Hvornår- hvordan-hvorledes

[Jossezoern]

Kære alle de dejlige kvinder!!

Jeg er en "pige" på 24 år og har været boet sammen med kæresten i 2 år nu, vi er begyndt at tale baby!!! Og havde aldrig troet det skulle ske for mig! Men er sku gået hen og blevet noget skruk! Jeg tager ikke p-piller og har tit overvejet at "glemme" kondomet! Men nu er det sådan at jeg sidder på skolebænken og kommer til at gøre det 3 år endnu, plus jeg vil super gerne have noget andet at bo i! Også er der lige økonomien til det! Allerhelst vil jeg gerne have max styr på det hele inden baby kommer til verden, så jeg er sikker på jeg kan byde det bedste af det bedste!!

Er jeg for krævende? Kan det lade sig gøre uden? Og hvor meget skal man spare sammen!? Kæresten og jeg har talt omkring de 25.000 kr inden vi begynder at prøve?

For hvis alle mine krav skal opfyldes er jeg mindst 30 år og ja! Jeg kan nok ikke vente så længe?

Håber i kan hjælpe mig??

Mvh Josephine

[Glossi]

Jeg er "kun" 22, og har været igang med projekt baby i over et halvt år nu. Jeg er igang med at tage en bachelor, og skal fortsætte på kandidaten derefter. Jeg besluttede, at jeg ikke ville vente til efter min uddannelse. Den eneste rigtige concern var faktisk økonomien, men en baby er jo fløjtende ligeglad med, om barnevognen er en mærkevare, eller om forældrene er meget velhavende eller på SU. Så længe man giver sine børn, hvad de har brug for, ser jeg absolut intet problem i, at man ikke betaler topskat de første mange år :)

25.000 er sikkert også realistisk nok, men man KAN altså sagtens gøre det for noget mindre! Det er bare om at prioritere rigtigt. Jeg kan virkelig godt forstå, at du synes, der er lang tid, til du er færdiguddannet - personligt ser jeg ingen grund til at udskyde det så længe. :)

[mnl]

Jeg er også igang med en videregående uddannelse - og vi regner også med at bruge ca. 25.000 kr. på førstegangs udgifter til baby som vi sparer op. Husk at I også kan lægge penge til side mens du er er gravid :)

[Jossezoern]

Tusind tak for jeres svar!! Og i har helt sikkert ret!

Men det med at spare 25.000 kr sammen er også for at kunne bevise overfor sig selv og andre (familiemedlemmer) at man godt kan stå på egen ben osv! Ved jo at svigerfamilien vil give i hoved og r... Når de først for afvise de skal være bedste forældre! Så lige meget hvad skal der spares sammen.

Men med hensyn til uddannelse har jeg også tænkt over, at hvis jeg venter så bliver jeg 28 år og færdig uddannet! Hvem vil ansætte en kvinde som er 28 uden barn og i et fast forhold? Ved godt de ikke må tænke sådan! Men det tror jeg helt sikkert de vil gøre imellem linierne?

Så er det bedst inden eller efter man er jobsøgende?

[mnl]

Jeg blev ansat da jeg var færdig med min første uddannelse - der var jeg 27 år og skulle giftes et halvt år efter så det kan man ikke altid regne med.. :D Nogle arbejdsgivere tænker sikkert over det.. og andre gør ikke så det skal man ikke nødvendigvis planlægge ud fra. Gør hvad I har lyst til - følg jeres drøm :)

[Guest]

Jeg synes, det er rigtigt fint at gøre sig nogle overvejelser omkring, hvordan tingene vil kunne hænge sammen når/hvis man får børn. Men derudover skal man mærke efter sin mavefornemmelse og overveje, om man er klar til færre studiefester og mere vuggevise, so to speak. Der er selvfølgelig en økonomisk fordel i at vente til man er færdiguddannet, men på den anden side, så er det også hårdt at komme ud på arbejdsmarkedet, og på mange måder tror jeg, at det er langt mere fleksibelt at studere mens man får børn, end det er at køre karriere. Og derudover er det aldrig til at vide, hvor lang tid der vil gå.

Selv har jeg mødt min mand sent (som 29-årig og er 32 nu), og vi er først lige kommet i gang for et halvt år siden med babyprojekt. Vi tjener begge godt, men til gengæld har vi begge jobs, der er spændende men fylder meget og tager meget af vores energi, og vi mærker en stigende forventning til, at vi skal se at få børn. Bedsteforældrene er jo også lidt op i årene, og jeg kan godt blive trist ved tanken om, hvor meget tid mine forældre har brugt på at passe min nevø, der nu er 6 år, men at de efterhånden er ved at blive ældre og få fysiske skavanker, der vil gøre det svært at forvente aktive bedsteforældre ret mange år, når jeg endelig (forhåbentlig) får børn....

[Jossezoern]

Jeg vil da helt sikkert hellere vuggevise end fest og ballade! Men min uddannelse kræver meget weekend og nogle aften timer!

Kæresten jobber som sergent i forsvaret! Så det siger jo sig selv at han jobber meget og hele tiden! Men jeg kender heldigvis hans holdning! Han vil være en del af det hele, os barsel, første kravl, skridt, ord osv osv

Men jeg må tage en fornuftig snak med mine følelser! Er desværre meget perfektionistisk! Så det kræver en del overtagelse ikke at skulle have alt og lidt til inden?

Men super rart at hører at hører fra jer!!

[esm84]

jeg vil lige kommenterer at det bestemt ikke bliver nemmere med alderen hverken at få dem eller at klare dem. Kan tydeligt mærke at der er knap 3½ år mellem mine hold op hvor er det svært at vende sig til igen at skulle op om natten.

Man skal også huske at børn først rigtig bliver dyrer som teenager ipad, mobil med mere.

jeg tog orlov fra studiet for at få den første og ja det blev til et karriere skift for mit vedkommende, jeg var uddanne mig til et job med maaaaaaaaaaange timer på arbejdsmarkedet om ugen og det synes jeg bare var unfair over for min datter og kommende børn.

Jeg tror desværre man er nødt til at vælge for en periode. begge dele kan man måske nok, men så tror jeg virkelig man kommer til at fortryde det.

[Jossezoern]

Esm84 tusind tak for dit svar! Jeg havde overhovedet ikke tænkt over det kunne gå hen og blive svært med alderen! Og det giver da super mening! Jeg vidste bare man ikke skal være for "gammel" med hensyn til sygdom osv

[mille1981]

Der kommer aldrig et tidspunkt i dit liv hvor et barn passer perfekt ind. Du kan altid lige udskyde det et par måneder fordi der er en spændende rejse, nyt job, udsigt til forfremmelse, ønske om større hus eller bedre økonomi. Så hvis I føler det er nu, så gør det!

25.000 kan I sagtens gøre det for. Rigtig mange ting kan købes brugt, eller måske I kan arve fra famile og venner. Tror vi kommer til at bruge omkring 15.000 og det er incl helt ny Odder barnevogn!

Men forresten... Jeg blev ansat da jeg var 28, gift og ingen fælles børn ;)

(null)

[Jossezoern]

Tusind tak for alle jeres svar! Det hjælper mig rigtig meget!

Det er dejligt at hører at man "bare skal slå koldt vand i blodet!!" Og gøre det hvis man vil!

[Annemb]

Jeg fik selv mit første barn lige inden jeg blev 29. Jeg blev færdig med min kandidat slutningen af 2009 og fik job i starten af 2010 i en alder af 26, hvor jeg også var i fast forhold. Sådan er det jo for mange, at de afslutter deres studier i slut 20'erne og skal ud og søge job, og alle jeg har læst med har alligevel fået job uden de store problemer (også de der var i fast forhold og endnu ikke havde børn).

Jeg er dog også sikker på, at der kan være mange fordele ved at få børn mens man læser. Der er langt større fleksibilitet og mere fritid (bortset fra i eksamensperioderne), når man læser. Som en anden skriver går man nok glip af meget af det sociale, når man har små børn, mens man læser, men hvis du er klar på det, er det jo ikke noget problem. Jeg læste med et par stykker, der havde børn. En af dem droppede dog ud undervejs og den anden så vi stort set ikke uden for skoletiden, men det har man jo forståelse for. Selv ville jeg ikke have undværet de mange gode fester, byture og ikke mindst mit udvekslingsophold i Tyskland, mens jeg læste. Jeg synes, det var en fantastisk tid, som jeg nyder at se tilbage på, og det havde helt sikkert været noget helt andet, hvis jeg havde haft børn dengang.

Jeg har altid haft meget færdigsyede meninger om, i hvilken rækkefølge mit liv skulle leves. Først uddannelse, så job, bryllup, hus og børn. Sådan blev det også, men min mand skred så, mens jeg var gravid, og jeg blev pludselig fraskilt, enlig mor, og hvad hjælper det så, at man gør alting i "den rigtige rækkefølge"? Jeg tror bare man skal følge sin mavefornemmelse. Der er aldrig noget "rigtigt" tidspunkt at få børn på, og når man først har dem, ville man aldrig have været det foruden uanset hvordan livet så former sig :). Der er stor forskel på folk og deres ønsker og prioriteringer, så du kan nok selv bedst mærke, hvad der betyder mest for dig.

Mht. økonomien kan man sagtens gøre det for under 25.000 kr. Jeg har købt rigtig mange ting brugt og jeg har arvet og lånt en hel del (dog uden at gå på komprimis med noget, for de skulle selvfølgelig være de rigtige ting :rolleyes).

Held og lykke - uanset hvad du/I beslutter jer for.

[bassen]

Jeg ville ikke planlægge så meget. Det med børn er bare noget der er umulgit at styre og hvor man må afgive kontrollen.

Forhåbenltig har I nemt ved at blive gravide men sæt nu I ikke har. Så melder baby sig ikke bare lige med det samme. Vi har bbrugt henholdsvis 9, 5 og 1 måned(er) på at undfange vores børn, men andre bruger jo meget længere tid. Det kan slet ikke rammesættes

[Maybe]

25000 ryger hurtig på baby, tror vi var oppe på 17-20000. Skal ikke gøre mig klog på om i skal vente eller ej, personligt har jeg altid ville vente af flere grunde, og blev mor sent, også senere end jeg synes jeg ville, men man kan ikke styre alt her i verden, og det var ikke fordi vi ikke kunne blive gravide. MEN jeg vil sige at du nævner boligen, og det ville jeg personlig sige bør være på plads, en evt. kold lejlighed er mega styk med baby, eller meget lidt plads, en baby kan fylde meget, eller lejlighed på 4 sal lige ud til en vej osv. osv. Det ville jeg få styr på først hvis jeg var jer