Er det tabu at sige nej tak til det usunde?

[Barbamama]

Nu spiste jeg usund dessert igår. Og jeg er ikke ude på at bebrejde min søde mor for at have det med, og det smagte godt, og jeg spiste det selv - så det er ikke brok ;) Men jeg kom til at tænke på en anden bruger som - såvidt jeg husker - mere end en gang er faldet i nogle romkugler hos sin mor...

Og så sad jeg og tænkte over, om det bare er sværere at sige nejtak til det usunde, når man er sammen med familie og venner? Og i så fald hvorfor? Er det bare fordi vi vedtager, at det er ok at synde når der er noget socialt? (og i så fald, hvorfor? Hvorfor siger vi ikke "Hey, jeg er på kur, skal vi ikke skifte kagen ud med et par gulerødder?") eller er det fordi det er "tabu" at ville spise sundt? Engang var man lidt sær, hvis man ikke drak til fester, er man sær nu, hvis man siger nejtak til kage på caféen? Eller er det for strengt at sammenligne alkohol og kage?

Det var bare lige lidt strøtanker fra min side. Ikke noget pege fingre eller sådan noget, bare tanker, som jeg lige ville dele :) Hvad tænker I? :)

[Kamillawn]

Jeg synes bestemt ikke at det er tabu, at man siger pænt nej tak :)

Men jeg tror, at man kommer længere med sin kur/omlægning af livstil hvis man siger ja tak til et LILLE stykke :) det er i hvert fald min egen erfaring. Hvis man kan lære at blive tilfreds med 3 stykker vingummi i stedet for en hel pose, så er man i min verden nået rigtig langt :) Man behøver ikke fuldstændigt at undvære søde sager for at være sund.

[Myliona]

Jeg synes OFTE jeg oplever at hvis jeg siger "nej tak".. Så kommer der et "Du kan da godt liiige... Et liiiille stykke".. Og ligegyldig hvilken grund man kommer med, så føler jeg at mange folk de "presser".. Så jeg føler ikke så meget tabu, men mere en form for gruppepres faktisk ;)

Derudover så tror jeg man, som du selv siger, bare har "vedtaget" at det at være social gør det helt legalt at spise usundt :)

[mille1981]

Enig med Myliona. Jeg synes ofte man skal kæmpe for at få lov til at sige nej tak.

Det har hjulpetig, at jeg med PCO nu kan sige, at jeg ikke kan tåle sukker. Det forstå folk bedre end hvis man siger man ikke har lyst...

(null)

[MamatilJ&M]

Enig med Myliona. Jeg synes ofte man skal kæmpe for at få lov til at sige nej tak.

Det har hjulpetig, at jeg med PCO nu kan sige, at jeg ikke kan tåle sukker. Det forstå folk bedre end hvis man siger man ikke har lyst...

(null)

Det har min svigermor ikke forstået endnu. At sukker og pco ikke er så godt. Og hun ser så skuffet ud hver gang vi takker nej til is f.eks. Vi kan også risikere der står 3 forskellige kager på bordet når vi kommer. Det er lidt øv, men jeg må bare lære at stå ved min beslutning. Det er jo for mit eget helbreds skyld at sige nej...

[kejzer]

tror det hænger sammen med at vi danskere forbinder hygge med mad/snack/drikkelse af en eller anden art (og stearinlys).

Tror ikke der er nogen, der kunne finde på at invitere gæster uden at ha arrangeret et eller andet af ovenstående.

og det er jo i og for sig rigtig synd. Har ikke stødt ind i at det er tabu at takke nej, måske blot overraskelse og bagefter sejt.

Men det er da klart sværere at takke nej, hvis det er portionanrettet ved et middagsbord end hvis det står til fri afbenyttelse på sofabordet

efter middagen.

[Camils]

Jeg synes OFTE jeg oplever at hvis jeg siger "nej tak".. Så kommer der et "Du kan da godt liiige... Et liiiille stykke".. Og ligegyldig hvilken grund man kommer med, så føler jeg at mange folk de "presser".. Så jeg føler ikke så meget tabu, men mere en form for gruppepres faktisk ;)

:ditto

Men det er ikke kun, når man siger nej tak til kage, synes jeg. Jeg var for eksempel til fødselsdag i sidste weekend, hvor det kan være specielt svært at undgå søde sager (heldigvis var der også ananas og vindruer på bordet). Men jeg besluttede, at jeg godt kunne tage et LILLE stykke af kagen. Det resulterede i kommentarer om, at jeg da godt liiiige kunne tage lidt mere, for det dér var da ingenting. Men det var fint for mig, og jeg lod være med at tage mere, selvom folk omkring mig lidt prøvede at presse mig til det.

[Barbamama]

Jeg synes OFTE jeg oplever at hvis jeg siger "nej tak".. Så kommer der et "Du kan da godt liiige... Et liiiille stykke".. Og ligegyldig hvilken grund man kommer med, så føler jeg at mange folk de "presser".. Så jeg føler ikke så meget tabu, men mere en form for gruppepres faktisk ;)

Derudover så tror jeg man, som du selv siger, bare har "vedtaget" at det at være social gør det helt legalt at spise usundt :)

Ja, gruppepres er nok et bedre ord end tabu, for det er det her jeg mener :)

Men ja, det hænger nok sammen med, som Kejser siger, at man gerne vil være en god vært og at det gerne inkluderer god mad. :)

[Vinnus]

:ditto

Men det er ikke kun, når man siger nej tak til kage, synes jeg. Jeg var for eksempel til fødselsdag i sidste weekend, hvor det kan være specielt svært at undgå søde sager (heldigvis var der også ananas og vindruer på bordet). Men jeg besluttede, at jeg godt kunne tage et LILLE stykke af kagen. Det resulterede i kommentarer om, at jeg da godt liiiige kunne tage lidt mere, for det dér var da ingenting. Men det var fint for mig, og jeg lod være med at tage mere, selvom folk omkring mig lidt prøvede at presse mig til det.

Det oplever jeg også. At folk synes jeg skal have mere.

Jeg prøver at holde fast og ikke give efter uanset hvor godt det smager

[Sensommerbaby]

Ja, som udgangspunkt tror jeg det er tabu at sige nej tak som voksen til det man bliver budt at spise- om det så er grundet kræsenhed, slankekur eller andet.

Alle kan forstå hvis man har allergi eller overfølsomhedsreaktioner overfor visse typer madvarer men hvis der ikke er tale om det tror jeg de fleste værter synes det er uhøfligt at man ikke i hvert fald smager (må indrømme at jeg selv har det sådan)

Som det også er blevet sagt så er mad forbundet med hygge, samvær, forberedelse og forkælelse så spørgsmålet er om man vil være med i hulen (mulle!).

Må også indrømme, at selv om det skulle være en overvægtig person der takkede nej til min mad ville jeg nok tænke, at det ikke var lige det personen får hos mig der gør forskellen, men det personen spiser til hverdag... (Bad Girl)

[Barbamama]

Ja, som udgangspunkt tror jeg det er tabu at sige nej tak som voksen til det man bliver budt at spise- om det så er grundet kræsenhed, slankekur eller andet.

Alle kan forstå hvis man har allergi eller overfølsomhedsreaktioner overfor visse typer madvarer men hvis der ikke er tale om det tror jeg de fleste værter synes det er uhøfligt at man ikke i hvert fald smager (må indrømme at jeg selv har det sådan)

Som det også er blevet sagt så er mad forbundet med hygge, samvær, forberedelse og forkælelse så spørgsmålet er om man vil være med i hulen (mulle!).

Må også indrømme, at selv om det skulle være en overvægtig person der takkede nej til min mad ville jeg nok tænke, at det ikke var lige det personen får hos mig der gør forskellen, men det personen spiser til hverdag... (Bad Girl)

Men hvis man er meget social, så bliver maden ude jo en stor del af ens hverdag :)

[TiaK]

Jeg havde en overvægtig veninde i folkeskolen som nu har tabt sig rigtig flot og har været slank de sidste +10 år. Hun fortalte at det allersværeste ved at tabe sig var at folk sådan pressede på at hun skulle spise det usunde og siden da har jeg kæmpet meget for ikke at presse på når jeg selv er vært. Ofte vælger jeg faktisk ikke at servere kage når folk kommer på eftermiddagsbesøg, for jeg har ikke selv lyst til at spise usundt og jeg ved mine venner/familie også prøver at holde igen - så her i hjemmet kan vi sagtens have gæster uden at være usunde hver gang! :yay

Der hvor jeg har opdaget man også kan påvirke andres handlinger meget er hvis der står kage eller slik fremme på arbejdspladsen. Jeg har en kollega som er åben om at hun er i gang med at tabe sig og de fleste dage har hun en sund snack med, så det er nemmere at holde sig fra de søde fristelser. For ikke så lang tid siden var hun meget tæt på at falde i (og jeg var også fristet) men for hendes skyld tog jeg ikke noget og opfordrede hende til heller ikke at tage noget, hvilket hun så heller ikke gjorde.

Bagefter spurgte jeg hende om hun ville have taget et stykke kage, hvis nu jeg havde tilbudt vi kunne dele resten og hun indrømmede at det havde hun helt sikkert.

Jeg har bedt min mnd om der ikke skal være usundt hver aften foran fjernsynet og selvom han på ingen måde synes det er en god regel (han er tynd og fit som jeg ved ikke hvad) så er han rigtig god til bare at svare nej, når jeg spørger om vi ikke skal snacke lidt. Og ofte er jeg for doven til selv at rejse mig, så mere sliksulten er jeg jo heller ikke! :lolhit

Nå, det blev en lang historie, ville egentlig bare sige at jeg selv er bevidst om ikke at imødekomme andres ønsker om at spise sundt og at jeg er bevidst om hvor meget ens handlinger kan påvirke andre.