Manglende nattesøvn, mega mange hormoner og møg kæreste!!!

[PP74]

I need A hug!!!!

Tuder og kan ikke stoppe. Bliver i tvivl om alting. Bliver pisse bekymret for fremtiden... FUCK!

Så dette er blot en udladning af voldsomt mange frustrationer.

Som i bund og grund er resultatet af 4 timers afbrudt nattesøvn!

Vi har haft gæster hele weekenden. To par, gamle kollegaer/venner af min kærestes. Søde mennesker. Og jeg plejer at hygge mig med dem. Synes dog altid det går lige lovligt meget op i druk... Og derfor havde jeg også i denne omgang valgt at sove hos min far, der bor meget tæt på os. Så langt så godt... Havde bedt min kæreste hænge seddel op i opgangen, for at varsle vores naboer og underboen. Det fik han sørme ikke lige gjort... :( nå... Fredag gik jeg over til min far kl ca 00.30, de var godt i stødet og festede videre til kl 4. D jeg kom hjem lørdag morgen lignede lejligheden et bombet lokum! Fik ryddet op og vi havde en ok hyggelig dag. Men for satan hvor det går meget op i alkohol! Snaps og øl til frokost. Vodka og red Bull til eftermiddag og masser af vin og drinks til middagen. Kl 00 tog jeg igen over til min far. Og bad min kæreste sørge for at de kom i byen. Havde ondt af vores underbo. Kl 1 blev jeg vækket af min Tlf, min kæreste havde glemt at få nøgle med... Så måtte op og aflevere nøgle til ham. Spurgte om de var på vej hjem allerede. Bad dem igen gå i byen af hensyn til underboen. Kunne ikke sove igen. Lå on and off til kl 5 hvor jeg så måtte opgive. Kunne se på facebook at der var lagt billeder ind fra kl 4!!!! Jeg blev så GAL! Føler mig totalt pisset på! Og jeg er muligvis skide urimelig... Men nu er jeg SÅ træt. Har vild kvalme og tuder hele tiden. Kommer sådan i tvivl om det hele. Er min kæreste overhovedet klar til et voksent liv?!??? Det skal her tilføjes at vi de sidste to uger er gået "skævt" af hinanden. Han har bidt af mig og virket sur og tvær. Det plejer han ALDRIG gøre... Gik ham på klingen i torsdags. Pr Tlf. Spurgte ham hvad det lige er der sker. Han fortalte at han er bekymret og bange for at blive far. Om han kan gøre det godt nok osv. Det har jeg aldrig hørt ham sige før... Blev selv bange. Jeg har i forvejen to børn fra tidligere forhold, de er store 11 og 13 år. Pyh... Og nu kan jeg slet overskue det hele!!! :'(

Er der andre der har oplevet den kommmende far panikke?

Sorry for en gang ævl og kævl... Havde lige brug for at dele med nogen jeg ikke kender, men som selv kender til hormoner... ;)

[Pseudo mamma]

Kæmpe krammer og knusser :)

- kan godt forstå det er svært at være en del af fester osv, og måske især når man skal tage hensyn til andre beboer osv.

- iforhold til dine bekymringer om han er klar, så tror jeg bare

det er vanvittig svært for mænd at forstå hvad der sker.. han kan ikke mærke det samme son du. og tror i mange tilfælde at kvinder bliver mødre når de bliver gravide, og mænd bliver fædre når de får et barn i armene.

- han aner ikke hvad han har rodet sig ud i, og er måske vange for at hans kærlighed, evner oav ikke rækker.. Det tror jeg mange mænd oplever, og tror de har brug for at få afvide at de nok skal klare det :)

- Synes i skal sætte jer ned sammen,og få sat ord på hvad i føler og frygter. Og fortæl ham

at du har brug for hans støtte osv..

Mange flere kæmpe krammere :)

[Melas]

:kram og et STORT et af slagsen, skal du have.

Sikke da en møj weekend. Jeg kan godt forstå du blev sur, det ville jeg sgu også blive!!!! Nu ved jeg ikke hvor gammel din kæreste er, men han opfører sig da som en i starten af 20'erne. Det er måske hans måde at slippe væk fra det hele og glemme, hvad der venter forude, bare for en kort stund. Han har da i det mindste været åben og sagt at han bekymrer sig og er bange for sin rolle som far. Jeg har selv haft de tanker om min rolle som mor. Jeg er også helt vild bange for at jeg ikke kan gøre det godt nok eller for den sags skyld magter opgaven. Min kæreste prøver at berolige mig, han ville aldrig få barn med mig, hvis han var i tvivl om mine evner som mor. Du har jo prøvet det 2 gange før, så du ved jo hvad du går ind til. Han aner ikke hvad han går ind til. Hvor mange år har I været sammen, hvis jeg må være nysgerrig?

[Kanske]

...

[PP74]

Tak for jeres svar pyyyh det var en hård søndag - og jeg var slet ikke i stand til at tale med min kæreste! Jeg var bare et træt tudefjæs!!! men vi fik talt ud om mandagen og er gode igen! Jeg synes godtnok de der hormoner er slemme for tiden!!!!

Tuder over alt! nå....men dejligt med jeres omsorg - af hjertet tak!!! ❤

[PP74]

Kæmpe krammer og knusser :)

- kan godt forstå det er svært at være en del af fester osv, og måske især når man skal tage hensyn til andre beboer osv.

- iforhold til dine bekymringer om han er klar, så tror jeg bare

det er vanvittig svært for mænd at forstå hvad der sker.. han kan ikke mærke det samme son du. og tror i mange tilfælde at kvinder bliver mødre når de bliver gravide, og mænd bliver fædre når de får et barn i armene.

- han aner ikke hvad han har rodet sig ud i, og er måske vange for at hans kærlighed, evner oav ikke rækker.. Det tror jeg mange mænd oplever, og tror de har brug for at få afvide at de nok skal klare det :)

- Synes i skal sætte jer ned sammen,og få sat ord på hvad i føler og frygter. Og fortæl ham

at du har brug for hans støtte osv..

Mange flere kæmpe krammere :)

:kram og et STORT et af slagsen, skal du have.

Sikke da en møj weekend. Jeg kan godt forstå du blev sur, det ville jeg sgu også blive!!!! Nu ved jeg ikke hvor gammel din kæreste er, men han opfører sig da som en i starten af 20'erne. Det er måske hans måde at slippe væk fra det hele og glemme, hvad der venter forude, bare for en kort stund. Han har da i det mindste været åben og sagt at han bekymrer sig og er bange for sin rolle som far. Jeg har selv haft de tanker om min rolle som mor. Jeg er også helt vild bange for at jeg ikke kan gøre det godt nok eller for den sags skyld magter opgaven. Min kæreste prøver at berolige mig, han ville aldrig få barn med mig, hvis han var i tvivl om mine evner som mor. Du har jo prøvet det 2 gange før, så du ved jo hvad du går ind til. Han aner ikke hvad han går ind til. Hvor mange år har I været sammen, hvis jeg må være nysgerrig?

Puha :kram :kram

Og her gik jeg og synes at min weekend stank :unsure Kan godt forstå du blev vred og også hvis du stadigt er det. Jeg har et helt forfærdeligt forhold til alkohol efter jeg har fået børn. Kan slet ikke snuppe den varme lugt det får og den måde folk mister hæmningerne på.

Og så gemmer jeg mig under undskyldningen om hormoner og tillader mig at sige at jeg faktisk synes han er tarvelig. Efterlade rod og muligvis sure naboer og det når du har givet ham "fri" ved at tage hen til din far. Jeg ville nok sige at der selvfølgelig skal være plads til at I får gæster og også en våd aften, men når det strækker sig over en hel weekend, ville jeg personligt synes det var ALT for meget!

Det lyder for mig som om han har lange tøjler og det er såmænd godt, men jeg tror I ville have rigtigt godt af at sætte jer ned og snakke sammen. Også for at vise ham at du kan rumme hans bekymringer.

Min mand panikkede også ret meget første gang jeg ventede mig, men jeg må krybe til korset og indrømme at jeg slet ikke kan huske hvordan vi tacklede det.

Håber virkelig I kan få snakket det igennem så I begge føler jer hørt. :kram :kram

[PP74]

Tusind tak for jeres svar og opbakning! Pyyyyyh søndag var hård!!! Jeg var overdrevent hormonel! vi fik heldigvis talt ud mandag da jeg havde fået 13 timers søvn ;) Det var utroligt rart med jeres svar, for følte mig virkelig alene!

Men alt vel igen ...selvom hormonerne til tider overtager helt og holdent!!! ;)