Et debatindlæg fra Politiken om at være mor ;)

[Susanne]

Jeg har lige redigeret lidt mit indlæg, for at tydeliggøre mit spørgsmål :)

Og jeg tænker stadig det samme som dig ;)

[Guest cmbk]

Jeg kan nu ikke se nogen dårlig mor i den tekst. Om ikke andet er den jo skrevet ironisk, og måske også lidt overdramatisk for at understrege pointen. Det er ikke så fandens lyserødt, som så mange render og maler med. Og det er faktisk lige før, man får en lussing når man nævner at det til tider er noget hø, at være mor. Det gør mig ikke til en dårlig mor, at tænke "Sov nu for fanden da, ellers ryger du ud af vinduet" når man på andet døgn kun har fået 4 timers søvn sammenlagt.... Hvis jeg er ærlig for mig selv, og også over for andre, så kan jeg langt bedre acceptere, forstå og arbejde med de følelser der kommer med i gaveæsken, når man bliver mor. Det er en milliard overrumplerende følelser, et virvar af bekymringer og lidt mere til. Så hvordan dælan skal man finde hoved og hale i det, uden nogen gange at råbe røv og sige: "Nu gider jeg ikke mere" Ikke fordi det hjælper en hujende fis, at sige at man ikke gider mere..... Men fordi, det er rart at sætte ord og følelser, på de tanker man bærer rundt på. Også når de er negative, og man til tider godt kunne bruge fem minutters returret.

Min mor fik for tidligt fødte trillinger, stod alene med tre spædbørn, hvoraf den ene havde kolik, den anden svær astma og tredje brok. Hun sov 2 timer om natten. Hvis det var hende der havde skrevet den artikel, kunne jeg forstå det. Jeg kan bare IKKE genkende det der skrives, fordi Caroline er et "gennemsnitligt nemt barn" Men om jeg kan FORSTÅ de der oprigtigt har det sådan, eller bare noget nær... JA! Og det gør INGEN til dårlige mødre (Eller fædre)

[Guest]

Tjah... En af mine veninder, der er nybagt mor, sænkede stemmen og var helt skamfuld, da hun fortalte, at hun altså ikke syntes, at det var sjovt at føde, og at hun ikke - trods mange tanker og stort ønske om barnet - havde været helt klar over, hvor hårdt det var at få barn.. Så jeg hilse de indlæg velkomne - hvor overdrevne og poppede de end måtte være;-)

Sådan tror jeg vi alle har tænkt lige i starten hvor ALT bare er overvældende, hormonerne flyver rundt i kroppen, man mangler søvn og alt bare gør ondt. Ingen kan forberede en på hvor hårdt det er. Men for mig var det altså vigtigere med gode veninder der havde været det igennem og stod og sagde "græd ud", "det bliver bedre", "tænk på dig selv", "sådan havde jeg det også", "det kender jeg godt" osv, end et debat indlæg som giver nogle i mine øjne ret så negative udsigter.

[Annaperenna]

Måske ikke så meget artikelskriver som Julia Lahme men lad nu lige hende ligge. det er til en helt anden tråd for jeg kunne ikke være mere uenig hvordan hun håndtere sine børn.

Et eller andet sted tænker jeg at barnet MÅ kunne mærke hvis artikelforfatter oprigtigt føler det sådan at 90% af den tid hun bruger med barnet er hårdt, træls og utåleligt.

Jeg prøver heller ikke at gøre det at være mor mere rosenrødt end det er - men jeg syntes det er vildt at man kan tjene penge på at skrive en sådan en artikel - hvad så når det barn bliver 20 og læser det? Hvordan ville vi selv have det, hvis ens mor sagde at det var pissehårdt at have en?

[Annaperenna]

Det jeg tror jeg syntes er det værste at vi VOKSNE, VELUDDANNEDE og kloge piger, tror at vi med små modifikationer kan leve livet som vi plejede og ikke vil gå på kompromis.

Jeg syntes ikke mit liv er meget begrænset af at have et barn - vi har ham med på HANS præmisser og ikke på mine - og så går det fantastisk.

Vi er tit ude og spise - men nej, det er ikke 7-retters gourmet, der varer 5 timer. Vi er tit ude ved venner - men vi beder vennerne serverer middag kl. 17.30 senest så Carl kan være med og beder om et værelse han kan sove i.

[Susanne]

Måske ikke så meget artikelskriver som Julia Lahme men lad nu lige hende ligge. det er til en helt anden tråd for jeg kunne ikke være mere uenig hvordan hun håndtere sine børn.

Et eller andet sted tænker jeg at barnet MÅ kunne mærke hvis artikelforfatter oprigtigt føler det sådan at 90% af den tid hun bruger med barnet er hårdt, træls og utåleligt.

Jeg prøver heller ikke at gøre det at være mor mere rosenrødt end det er - men jeg syntes det er vildt at man kan tjene penge på at skrive en sådan en artikel - hvad så når det barn bliver 20 og læser det? Hvordan ville vi selv have det, hvis ens mor sagde at det var pissehårdt at have en?

Hvis man grundlæggende fortryder man har fået barn, så tror jeg også barnet kan mærke det, men jeg tror altså virkelig ikke på det påvirker dem synderligt, at man indeni har lyst til at kaste dem ud af vinduet i et desperat øjeblik af afmagt og søvnmangel. I så fald, skal man give barnet til faren, mens man lige tager en dyb indånding!

Det jeg tror jeg syntes er det værste at vi VOKSNE, VELUDDANNEDE og kloge piger, tror at vi med små modifikationer kan leve livet som vi plejede og ikke vil gå på kompromis.

Jeg syntes ikke mit liv er meget begrænset af at have et barn - vi har ham med på HANS præmisser og ikke på mine - og så går det fantastisk.

Vi er tit ude og spise - men nej, det er ikke 7-retters gourmet, der varer 5 timer. Vi er tit ude ved venner - men vi beder vennerne serverer middag kl. 17.30 senest så Carl kan være med og beder om et værelse han kan sove i.

Undskyld Anna, men der ER altså forskel på børn. Jeg er aldeles veluddannet og har ønsket mig børn i mindst 10 år - Anna er et ønskebarn uden lige, vil jeg godt lige slå fast! Men jeg var IKKE forberedt på hvor hårdt det var at blive mor og hvad det gjorde ved mig. Jeg var ikke forberedt på at få et særligt sensitivt barn og det tror jeg simpelthen ikke på man kan blive.

Jeg ville ønske, at jeg kunne leve vores liv som før på Annas præmisser - men det kan vi ikke, for det ville ikke være til hendes bedste. Vi har ikke 'bare' kunne tage ud at spise 2 timer på Jensens Bøfhus (ikke at jeg kunne drømme om at sætte mine ben der, men for eksemplets skyld) eller tage hjem og spise hos venner og så sørge for der var et rum til Anna at sove i - for det kunne hun ikke! Hun var opmærksom, så hendes øjne var ved at poppe ud af hovedet på hende, indtil det hele blev for meget og hun brød sammen. Hvis vi havde lavet noget ud over det sædvanlige derhjemme, så SKREG hun i flere timer, når hun skulle sove, fordi hun var overstimuleret. En pludselig høj lyd eller skarpt lys, kunne få hende til at bryde helt sammen.

Hun blev 1 år i går og Søren og jeg har stadig ikke været ude og spise sammen eller bare have nogen timer sammen alene, for hun kan ikke blive passet endnu. Nu er hun startet i VS og jeg tror på den dag nærmer sig, at hun kan blive passet af mormor, men det har (undskyld mit sprog) satan eddeme været hårdt indtil nu! Jeg kunne aldrig have været forberedt på hvordan det ville være. At være på barsel var IKKE hvad jeg troede det ville være - fordi det officielle billede er så lyserødt og fordi jeg var forberedt på et 'gennemsnitligt nemt barn' - man maler jo ikke fanden på væggen.

Jeg er voksen (30 år, da jeg blev mor), jeg er veluddannet (har en kandidatgrad i matematik-økonomi) og kæmpede i 11 måneder på at blive gravid med mit ønskebarn, men jeg var IKKE forberedt på hvordan det ville være - og det står jeg sgu gerne ved og synes aldeles ikke det gør mig til en dårlig mor! Jeg knuselsker Anna overalt på Jorden og vil ikke bytte hende væk for noget, men jeg kan stadig godt drømme om noget mere frihed, fordi jeg er blevet 'fanget' i en virkelighed jeg ikke var forberedt på. Og det gør mig stadig ikke til en dårlig mor.

[MforMor]

Jeg er lidt både og mht det her. For mit første indtryk var, at jeg syntes, at hun overdrev voldsomt. Eller dvs., at jeg ikke kunne genkende hendes synspunkter 100% fra mig selv. Jeg tror, at hun til tider virkelig har følt det sådan. Personligt er jeg lykkelig hver dag - "Not all day every day, but every day" for nu at quote SATC.

Men jeg er enig med mange i, at det er godt, at der også bliver skabt plads i den offentlige debat til, at man kan høre om andre sider af moderskabet end dét man finder i Gravid-blade, Babysam, Hollywood og sidst men ikke mindst på facebook, hvor venner og familie konstant lægger søde og sjove og lækre billeder ud af deres små søde børn (mig selv inklusive).

Jeg har svært ved at dele moderskabet ind i procenter. Men for mig var det at blive og være mor det meste af ALT- Det bedste, vidunderligste, sjoveste, skønneste, hårdeste, mest krævende, vildeste, coreshaking, sindssygeste, dejligste af alt. Jeg gjorde mig MANGE tanker om det i løbet af graviditeten og vidste jo godt, at der kom hårde stunder. Men jeg tror aldrig, at jeg havde ville kunne forberede 100% på det, før jeg stod i det. Èn ting er at mangle søvn og ligne udskidt æblegrød - dét er bare noget fysisk, som dog er hårdt nok. Men alle de voldsomme følelser jeg pludselig stod med - dem kunne jeg ikke vide, hvordan de ville føles. Den her massive kærlighed til et nyt menneske. Man blev jo totalt ændret som menneske selv, og hele ens verden blev forandret. Og det var godt nok HÅRDT! Og jeg blev skide bange og ked af det og oprevet og tænkte "Skulle vi virkelig have gjort det her? Kan vi overhovedet klare det?", og når jeg så så ned på mit lækre babybarn, blev jeg samtidig glad og opslugt af, hvor meget jeg elskede hende og fik så dårlig samvittighed.

De første 3-4 uger var én lang følelse, og jeg kan huske, at jeg tænkte, at det da ikke kunne blive ved sådan. Og SÅ var det, at jeg var så sindssygt glad for, at nogle mødre herinde på BK havde været 100% ærlige i deres tråde. Bl.a. har jeg fulgt Susannes tråd rigtig tæt, og dét har jeg fået meget ud af. For pludselig vidste jeg, at de tanker, jeg havde, var normale, og det var altså vildt fedt. Og hvis artikelen kan bidrage til, at andre nye mødre tænker "Ok, jeg er ikke en dårlig mor. Jeg er bare en normal mor", så synes jeg, at den er fantastisk.

[Annaperenna]

Og det er helt fair - men ville du skrive en artikel/bog og tjene penge på at underholde om dette?

[Susanne]

Jeg er lidt både og mht det her. For mit første indtryk var, at jeg syntes, at hun overdrev voldsomt. Eller dvs., at jeg ikke kunne genkende hendes synspunkter 100% fra mig selv. Jeg tror, at hun til tider virkelig har følt det sådan. Personligt er jeg lykkelig hver dag - "Not all day every day, but every day" for nu at quote SATC.

Men jeg er enig med mange i, at det er godt, at der også bliver skabt plads i den offentlige debat til, at man kan høre om andre sider af moderskabet end dét man finder i Gravid-blade, Babysam, Hollywood og sidst men ikke mindst på facebook, hvor venner og familie konstant lægger søde og sjove og lækre billeder ud af deres små søde børn (mig selv inklusive).

Jeg har svært ved at dele moderskabet ind i procenter. Men for mig var det at blive og være mor det meste af ALT- Det bedste, vidunderligste, sjoveste, skønneste, hårdeste, mest krævende, vildeste, coreshaking, sindssygeste, dejligste af alt. Jeg gjorde mig MANGE tanker om det i løbet af graviditeten og vidste jo godt, at der kom hårde stunder. Men jeg tror aldrig, at jeg havde ville kunne forberede 100% på det, før jeg stod i det. Èn ting er at mangle søvn og ligne udskidt æblegrød - dét er bare noget fysisk, som dog er hårdt nok. Men alle de voldsomme følelser jeg pludselig stod med - dem kunne jeg ikke vide, hvordan de ville føles. Den her massive kærlighed til et nyt menneske. Man blev jo totalt ændret som menneske selv, og hele ens verden blev forandret. Og det var godt nok HÅRDT! Og jeg blev skide bange og ked af det og oprevet og tænkte "Skulle vi virkelig have gjort det her? Kan vi overhovedet klare det?", og når jeg så så ned på mit lækre babybarn, blev jeg samtidig glad og opslugt af, hvor meget jeg elskede hende og fik så dårlig samvittighed.

De første 3-4 uger var én lang følelse, og jeg kan huske, at jeg tænkte, at det da ikke kunne blive ved sådan. Og SÅ var det, at jeg var så sindssygt glad for, at nogle mødre herinde på BK havde været 100% ærlige i deres tråde. Bl.a. har jeg fulgt Susannes tråd rigtig tæt, og dét har jeg fået meget ud af. For pludselig vidste jeg, at de tanker, jeg havde, var normale, og det var altså vildt fedt. Og hvis artikelen kan bidrage til, at andre nye mødre tænker "Ok, jeg er ikke en dårlig mor. Jeg er bare en normal mor", så synes jeg, at den er fantastisk.

:kiss

Enig med det i rødt!

[Susanne]

Og det er helt fair - men ville du skrive en artikel/bog og tjene penge på at underholde om dette?

Ikke med det formål at tjene penge, men med det formål at forberede andre kommende mødre på hvordan det KAN være at blive mor - ja.

[MforMor]

Og det er helt fair - men ville du skrive en artikel/bog og tjene penge på at underholde om dette?

Ikke med det formål at tjene penge, men med det formål at forberede andre kommende mødre på hvordan det KAN være at blive mor - ja.

Altså det er jo lidt dét, man gør herinde i ens tråd. Hvis man altså vel og mærke vælger at være 100% ærlig, hvilket jeg selv godt kan føle er angstprovokerende, fordi man er så vant til, at alt ved moderskabet er rosenrødt. Og det synes jeg også, at MEGET er. Inger har gjort mit liv 1000 gange bedre. Men der er altså også meget hårdt. Og dét kunne jeg da aldrig finde på at dele på facebook, for der er en tendens til, at man ikke hænger sit skidne undertøj til syne. Og det er helt fair. Men herinde kan mange være ærlige, og dét synes jeg altså kun er fedt. Jeg har elsket at have et rum at sige noget højt i, som jeg ikke har følt, at jeg har kunnet sige til (meget af) min familie eller (mange af) mine veninder.

Vi tjener ikke penge på at være her, men det er et offentligt forum, og alle kan jo læse det, hvis de bare lige opretter sig. Og det ser jeg altså ikke som meget anderledes end et indlæg i en avis. Er helt sikker på, at artikelskriver ikke har skrevet det for pengenes skyld.

[Guest]

Ikke med det formål at tjene penge, men med det formål at forberede andre kommende mødre på hvordan det KAN være at blive mor - ja.

jeg synes jo faktisk allerede du har fortalt en del gange, at det ikke kun er pisse fedt og rosenrødt at blive mor, og 1000 tak for det. For det gør jo netop, at når tvivle om, om vi nu kan klare opgaven, så ved man at det er okay at tvivle og det er meget normalt at man en gang imellem stopper op og reflektere...

Tak Susanne

edit: jeg ved Troldemor også har fortalt om, hun også synes det var svært at blive mor i starten, så du skal selvfølgelig også have en tak

[Fru SP]

Måske ikke så meget artikelskriver som Julia Lahme men lad nu lige hende ligge. det er til en helt anden tråd for jeg kunne ikke være mere uenig hvordan hun håndtere sine børn.

Et eller andet sted tænker jeg at barnet MÅ kunne mærke hvis artikelforfatter oprigtigt føler det sådan at 90% af den tid hun bruger med barnet er hårdt, træls og utåleligt.

Jeg prøver heller ikke at gøre det at være mor mere rosenrødt end det er - men jeg syntes det er vildt at man kan tjene penge på at skrive en sådan en artikel - hvad så når det barn bliver 20 og læser det? Hvordan ville vi selv have det, hvis ens mor sagde at det var pissehårdt at have en?

Til det sidste du skriver, min mor har altså fortalt mig 1000 gange at det var pissehårdt, da jeg var spæd. Jeg græd hele natten HVER nat de første 3 måneder (min mor siger lidt for sjov "Karma is a bitch!" Til mig fordi Edith er så ulykkelig ;) ).. Og jeg har da aldrig følt mig mindre elsket eller ønsket, fordi min mor synes det var hårdt og rent faktisk overvejede at putte mig i barnevognen om natten i en af de værste snestorme den vinter, fordi så ville hun ikke kunne høre at jeg græd og så kunne hun måske sove.. Hun gjorde det jo ikke, min far tog over og jeg er hel og "normal" idag!!! Jeg tror helt ærlig, ikke det er et problem for barnet, at mor at skrevet den artikel..

Jeg er desuden meget enig med det Susanne og Marie skriver.. Selvfølgelig ved man godt det bliver hårdt, men jeg havde sgu ikke forbredt mig på de følelser der komme i forbindelse med at blive forældre eller på et kolik barn, men havde derimod tænkt at vi ville få et gennemsnits barn, der ikke græd hver gang der var gæster eller holdt os vågne halve og hele nætter mere eller mindre hver nat! Jeg synes fandme, det er hårdt og så er det befriende at læse sådan en artikel, selvom den jo klart er overdrevet mega meget, men når man sidder og synes, at det hele er røv, så er det netop sådan en artikel der kan give en lidt ekstra energi..

Selvom jeg synes, det er mega hårdt, elsker jeg Edith højere end noget som helst andet og kan slet ikke klare tanken om at hun ikke er her, eller bare tanken om at vi havde fået et andet barn... Og hun ved godt, at hun er elsket og er tilfreds og glad, undtagen når kolikken overtager ;)

[Guest]

Jeg synes artiklen er sat på spidsen... men jeg synes det er godt at sådan nogle artikler bliver skrevet(om de tjener penge på dem eller ej) artiklerne kommer nogle folk tilgode... da jeg er sikker på at mange nybagte mødre er bange for at sige hvordan de har det...

Jeg har ikke været bange for at sige hvordan jeg havde det i starten og har det nu.. men jeg må da virklig sige at jeg følte mig forkert, med mine følelser..

Jeg er klinikassistent og arbejder for de veluddannede..(så jeg tror ikke det har så meget med uddannelse at gøre). og det kom altså bag på mig hvor hårdt det var, fordi alle folk havde fortalt mig at det var så herligt at få børn osv. Det var det bare ikke for mig i starten...

NU synes jeg er er herligt for det meste... men det har også taget næsten 4 mdr før det er nået hertil.

Så jeg synes da bare budskabet skal spredes.... DET er ikke rosenrødt at få børn, det er hard work.. og op og ned ture... men det er også fantastisk. Det er mange ting på en gang :)

Jeg har ikke i sinde at fortælle mine veninder omhvor dejligt og skønt det er... nej jeg har i sinde at fortælle dem, det hele.. også den hårde del af det... så de forhåbentlig er lidt bedre rustet til opgaven end jeg selv var.

[TroldeMor]

Til det sidste du skriver, min mor har altså fortalt mig 1000 gange at det var pissehårdt, da jeg var spæd. Jeg græd hele natten HVER nat de første 3 måneder (min mor siger lidt for sjov "Karma is a bitch!" Til mig fordi Edith er så ulykkelig ;) ).. Og jeg har da aldrig følt mig mindre elsket eller ønsket, fordi min mor synes det var hårdt og rent faktisk overvejede at putte mig i barnevognen om natten i en af de værste snestorme den vinter, fordi så ville hun ikke kunne høre at jeg græd og så kunne hun måske sove.. Hun gjorde det jo ikke, min far tog over og jeg er hel og "normal" idag!!! Jeg tror helt ærlig, ikke det er et problem for barnet, at mor at skrevet den artikel..

Jeg er desuden meget enig med det Susanne og Marie skriver.. Selvfølgelig ved man godt det bliver hårdt, men jeg havde sgu ikke forbredt mig på de følelser der komme i forbindelse med at blive forældre eller på et kolik barn, men havde derimod tænkt at vi ville få et gennemsnits barn, der ikke græd hver gang der var gæster eller holdt os vågne halve og hele nætter mere eller mindre hver nat! Jeg synes fandme, det er hårdt og så er det befriende at læse sådan en artikel, selvom den jo klart er overdrevet mega meget, men når man sidder og synes, at det hele er røv, så er det netop sådan en artikel der kan give en lidt ekstra energi..

Selvom jeg synes, det er mega hårdt, elsker jeg Edith højere end noget som helst andet og kan slet ikke klare tanken om at hun ikke er her, eller bare tanken om at vi havde fået et andet barn... Og hun ved godt, at hun er elsket og er tilfreds og glad, undtagen når kolikken overtager ;)

Jeg er helt enig i det du siger, og særligt det med at du ikke tror det er et problem for pigen at mor har skrevet den artikel.... Tvært imod kunne det måske gøre at pigen, når hun en dag selv får børn, tør være mere ærlig for sin mor om hvordan hun har det :)

[Annaperenna]

Men i så fald bliver jeg så betegnet som en forherliger/som om jeg gør tingene rosenrødt når jeg ikke syntes det har være eller er hårdt - det er næsten lige så slemt at sige som at det er hårdt åbenbart?!

[MissingLink]

Men i så fald bliver jeg så betegnet som en forherliger/som om jeg gør tingene rosenrødt når jeg ikke syntes det har være eller er hårdt - det er næsten lige så slemt at sige som at det er hårdt åbenbart?!

Overhovedet ikke :) Der er jo forskel på børn, og jeg er da sikker på, at hvis jeg ikke havde fået 2 for tidligt fødte børn, der var ekstra sensitive og fejlede divserse, at jeg kunne tage ud sammen med min lille pige på Jensens eller whatever (om det så bare var for et par timer), eller tage mit barn med ud at handle og deslige, så havde jeg nok heller ikke synes det var specielt hårdt. Men det havde ikke ændret min kærlighed til mine børn, eller den fantastiske følelse af at være mor. Nogle får bare andre kort på hånden at spille med, uden der er grund til at pege fingre af hverken den ene eller den anden :)

[ki schou]

Jeg tror ikke at nogen herinde synes, at det er slemt at sige, at du har haft det nemmere end mange andre Anna. Det synes jeg bare er dejligt for dig, og det skal du da bare være glad over :)

Jeg skammer mig heller ikke over at være en af dem, der ville sige mere langt mere rosenrødt end mareridt, hvis jeg bliver spurgt. Men Leo har også været meget nem at have med at gøre, det kan jeg høre, når jeg snakker med mine veninder og læser med herinde. Så derfor ville jeg ikke kunne sige andet. Men selvfølgelig har der været øjeblikke her også, hvor det har været hårdt, det vil der altid være uanset hvor rosenrødt det ellers ser ud.

[Annaperenna]

Ja børn er jo mega uforudsigelige, man kan ikke rigtig planlægge noget med de størrelser!

[MissingLink]

Ja børn er jo mega uforudsigelige, man kan ikke rigtig planlægge noget med de størrelser!

Er ikke sikker på jeg forstår hvad du mener?? :)

[TroldeMor]

Men i så fald bliver jeg så betegnet som en forherliger/som om jeg gør tingene rosenrødt når jeg ikke syntes det har være eller er hårdt - det er næsten lige så slemt at sige som at det er hårdt åbenbart?!

Nej, så har du misforstået tror jeg :)

Der skal netop være plads til BEGGE dele..... Både de der har fundet det nemt, som du, men OGSÅ de som har fundet det svært og hårdt. Og hører man til den sidste kategori, kan det være svært at finde accept og forståelse for sine følelser. Derfor er det godt når der bliver skrevet om hvordan det også kan være at blive mor, så man ikke står og føler sig forkert og alene hvis man kæmper lidt med sin nye rolle.

Hvis man så læser sådan en artikel, og ikke kan genkende sig selv i det, så er det jo bare dejligt, men jeg synes det er lidt voldsomt at ty til vendinger som "en dårlig mor" fordi man selv har en anden opfattelse af moderskabet :)

Vi, og børn, er jo alle forskellige :)

[Fru SP]

Nej, så har du misforstået tror jeg :)

Der skal netop være plads til BEGGE dele..... Både de der har fundet det nemt, som du, men OGSÅ de som har fundet det svært og hårdt. Og hører man til den sidste kategori, kan det være svært at finde accept og forståelse for sine følelser. Derfor er det godt når der bliver skrevet om hvordan det også kan være at blive mor, så man ikke står og føler sig forkert og alene hvis man kæmper lidt med sin nye rolle.

Hvis man så læser sådan en artikel, og ikke kan genkende sig selv i det, så er det jo bare dejligt, men jeg synes det er lidt voldsomt at ty til vendinger som "en dårlig mor" fordi man selv har en anden opfattelse af moderskabet :)

Vi, og børn, er jo alle forskellige :)

Enig.. Kunne bare ikke lige finde ud af at formulere det ;)

[Susanne]

Nej, så har du misforstået tror jeg :)

Der skal netop være plads til BEGGE dele..... Både de der har fundet det nemt, som du, men OGSÅ de som har fundet det svært og hårdt. Og hører man til den sidste kategori, kan det være svært at finde accept og forståelse for sine følelser. Derfor er det godt når der bliver skrevet om hvordan det også kan være at blive mor, så man ikke står og føler sig forkert og alene hvis man kæmper lidt med sin nye rolle.

Hvis man så læser sådan en artikel, og ikke kan genkende sig selv i det, så er det jo bare dejligt, men jeg synes det er lidt voldsomt at ty til vendinger som "en dårlig mor" fordi man selv har en anden opfattelse af moderskabet :)

Vi, og børn, er jo alle forskellige :)

Kunne ikke have sagt det bedre selv :)

[Annaperenna]

Er ikke sikker på jeg forstår hvad du mener?? :)

Altså de kære børn gør jo ikke som man syntes de skal eller på de tidspunkter hvor de f.eks. plejer at sove, vil de ikke sove og der røg ens planlægning så :)

[Annaperenna]

Jeg syntes helt ærligt den artikel er totalt skræmmekampagne !