Gravid med ADHD

[MissM]

Ja det er min situation, og synes måske det kunne være interessant at høre om der er andre i samme båd.

For mig betyder det måske ikke bekymringer, men dog overvejelser omkring en hverdag nu uden medicin, og den risiko der trods alt er for at det går i arv.

Lad høre om "vi er flere".

[Ihpets-mortilto]

Jeg blander mig lige fra marts gruppen.

Jeg har ikke selv ADHD, men min mand har, og derfor har vores kommende søn jo også en risiko for at udvikle sygdommen.

Indtil videre er det ikke noget jeg spekulerer meget over, men tænker da alligevel lidt. Jeg ser min mand klare sig helt fint og normalt med hans sygdom, men jeg ved også at have tidligere har haft det rigtig svært, og det er min største bekymring at vores søn måske også vil få det svært.

Det er jo ikke lige til at finde ud af, om vores søn bliver født med ADHD, men jeg tænker at jeg vil gøre mig nogle forholdsregler, som jo egentligt er gavnligt for alle børn (og derfor ikke hæmmer ham, hvis han ikke har sygdommen). F.eks. vil jeg gerne lave en temmelig fast rutine for vores barn, og holde ro omkring ham så han ikke skal koncentrere sig om for mange ting af gangen (det er nemlig min mands store problem, han kan ikke holde fokus hvis der er for mange stimulanser).

Til gengæld tror jeg ikke at jeg vil fortælle i fremtidige institution (vuggestue) at han måske skulle kunne have det. For jeg vil ikke have at andre begynder at se spøgelser. Han kan jo lige så godt ikke få noget.

[Kanske]

...

[MissM]

Jeg blander mig lige fra marts gruppen.

Jeg har ikke selv ADHD, men min mand har, og derfor har vores kommende søn jo også en risiko for at udvikle sygdommen.

Indtil videre er det ikke noget jeg spekulerer meget over, men tænker da alligevel lidt. Jeg ser min mand klare sig helt fint og normalt med hans sygdom, men jeg ved også at have tidligere har haft det rigtig svært, og det er min største bekymring at vores søn måske også vil få det svært.

Det er jo ikke lige til at finde ud af, om vores søn bliver født med ADHD, men jeg tænker at jeg vil gøre mig nogle forholdsregler, som jo egentligt er gavnligt for alle børn (og derfor ikke hæmmer ham, hvis han ikke har sygdommen). F.eks. vil jeg gerne lave en temmelig fast rutine for vores barn, og holde ro omkring ham så han ikke skal koncentrere sig om for mange ting af gangen (det er nemlig min mands store problem, han kan ikke holde fokus hvis der er for mange stimulanser).

Til gengæld tror jeg ikke at jeg vil fortælle i fremtidige institution (vuggestue) at han måske skulle kunne have det. For jeg vil ikke have at andre begynder at se spøgelser. Han kan jo lige så godt ikke få noget.

Hvor lyder du dog dejligt fornuftig :-) Jeg har et job hvor jeg arbejder med børn og ser derfor mange/hører om mange som har ADHD lignende symptomer og som for mange nok kan tilskrives det faktum at deres forældre ikke holder deres liv simpelt. Børn har brug for rutiner og ro. Den gamle talemåde er nok ikke helt skidt: ro, renlighed, regelmæssighed :-)

Og du skal lige præcis ikke sige noget i institutioner med mindre de af sig selv begynder at nævne noget eller du oplever at noget bliver svært. Du har nemlig helt ret, det er så nemt at se spøgelser.

[Athene11]

Undskyld jeg blander mig :-) Jeg har ikke et ADHD barn, men jeg er nysgerrig.. Jeg forstår godt at det er nemt for institutionen at se spøgelser, men vil det ikke være en hjælp for barnet, hvis pædagogerne vidste til hans diagnose? Så kunne de tage højde for det, for det er jo en skjult diagnose, man nogen gange misforstår.. Jeg ved ikke, jeg tænker bare det ville forebygge en eventuel ulykke, scene eller hvad nu der kan ske?? Jeg er nysgerrig fordi jeg nok ville reagere sådan, hvis det var mig, som stod i en situation med et barn med ADHD....

[MissM]

Selvfølgelig Athene :-) Det jeg mener er hvis der er tale om et barn som IKKE har en diagnose, men som pga arvelighed har øget risiko for at få en på et tidspunkt :-)

Hvis institutionen får at vide at der er ADHD i familien, vil de (måske) være tilbøjelige til at forklare/undskylde adfærd med det i stedet for noget andet som måske er den egentlige forklaring. Giver det mening?

[Athene11]

Ja det giver langt mere mening! Man vil være mere tilbøjelig til at forklare barnets adfærd grundet sygdommen, man egentlig ikke ved om eksisterer :-) Så er vi enige igen :-) tak for svar!

[MissM]

Selvfølgelig :-) Ingen misforståelser tak :-)