Hjælp!! hysterisk gråd

[rusternille]

Hej piger!

Jeg er i syv sind herhjemme, og aaaaaaner ikke hvad jeg skal gøre!

Lille Liv har nu i over en uge (er bange for at det nærmer sig 14 dage) haft utroligt svært ved at falde til ro, de eneste steder hun kan sove i løbet af dagen er i ringslyngen, i mine arme, eller i vores nyerhvervede slyngevugge (barnevognen virker pludselig ikke længere).. -Så længe hun får sin søvn i løbet af dagen er hun såmænd også rigtig dejlig og veltilpas!

MEN når aftenen kommer går det galt, hun vågner ofte omkring 18-19 stykker, bliver skiftet, sludrer lidt, og får en portion mad! -ofte går det galt allerede midt i amningen, hun begynder at blive hidsig og irriteret når hun spiser (det har intet med min mad at gøre, jeg har prøvet at leve af nærmest vandgrød, -og problemerne er lige store) når jeg og hende til sidst opgiver at give hende mere mad, tager gråden til og bliver helt ekstrem, det der virker bedst i den situation er at putte hende tæt ind til mig -eller far og småhoppe/vugge hende, gråden fortsætter dog ofte i noget der føles som timer, -men mere realistisk er 10-15 min nok, til sidst bliver hun så hæs og tør at det næsten bliver til væs.. (jeg stortuder nogen gange sammen med hende, for det er bare så frygteligt at høre på, når man intet kan gøre) efter hun er faldet 100 procent ned kan jeg godt skifte hende og give hende mad igen, og dette foregår i fuldstændig ro hvorefter hun kan sove uden de store problemer.. Natten foregår fint og relativt dejlig!

Igår forsøgte jeg at give hende mælkeerstatning, da jeg tænkte at det kunne være fordi mine bryster ikke mætter hende nok, men det gad hun stortset ikke røre ved, så tror ikke at det er det der er problemet..

Jeg ved godt at hun er i tigerspringsalderen, og der er ingen tvivl om at hun udvikler sig, men hvorfor er det kun på det tidspunkt hun går crazy?? og hvorfor er hun ikke stadig "overstimuleret" efter hun har grædt?

Hvis det er det, er der så nogen af jer andre der har oplevet at det har varet så længe?

Tror i det kan være noget med maven? hun har haft en del mave vrøvl før, men nu er der ikke rigtig noget af den slags i hvert fald ikke på andre tidspunkter af dagen..

Er der andre der har prøvet noget lignende? og nogen der har skyggen af råd?

Måske er der også nogen der ved hvordan man vender pigen af med ideen om at hun skal hoppes/vugges i søvn i løbet af dagen, for det er dælme da en dårlig vane vi har fået lavet! -Det låser os pænt meget fast herhjemme..

Håååååååber virkelig på jeres hjælp, for hun og jeg har det elendigt :boo føler mig som en skod-mor!!

Edit: hun er pt 7 uger og 4 dage gammel

[Myliona]

Det bliver lige kort, pga Camille ;)

Men Camille havde også en periode, hvor hun bare fik perioder, hvor hun skreg og skreg, uden vi kunne gøre noget..

Talte med Sundhedsplejersken om det, som sagde at nogen gange, når babyer "får for meget ind" (især ved tigerspringene) som de skal bearbejde, er den eneste måde at bearbejde det på, ved at skrige og græde - Så kommer det ud..

Hun sammenlignede det med "kvinder".. Hvis de fx bliver enormt presset/stresset, så kan de også simpelthen fordi de ikke lige kan overskue det, finde på at give sig til at tude - Og når man ligesom har tudet lidt, så er tingene nemmere at overskue.. Håber du forstår sammenligningen (Jeg er selv sådan en kvinde, så jeg forstod det nemt!!)

Det er pisse hårdt, men det eneste man kan gøre, er at "være der" for ens baby - give tryghed.. Det ER helt almindeligt.. Camille gør det stadigvæk engang i mellem, men langt fra så ofte som da hun var 7-8 uger..

:kram

[rusternille]

:kiss Ååååååårh hvor dejligt at læse!! Jeg forstår i den grad!!

TAK

[Guest]

Min tanke er den samme som mylionas. Måske du kan prøve at ligge hende til før? Hvis Mie er over sulten bliver hun sådan, så slal Anders få hende til at falde ned før hun kan samle sig om maden der bare kommer alt før langsom. Bruger du suttebrikker? Så prøv at tage dem af lige når hun begynder og husk din vejrtrækning skal bare dyb og rolig når du trøster.

[JaWeLa]

Victoria er præcis 7 uger idag, og vi har også været ved at gå ud af vores gode skind i de sidste par uger...

Hun har lavet præcis samme nummer <_<

Vi har prøvet alt, mindre "stimulering", rykke tidspunktet for D-dråberne, vikle hende stramt ind i dynen, give hende mere at spise, gå rundt, vugge, synge, U name it! :rolleyes

Vi er ikke i tvivl om, at hun er snoske-træt, men måske er der også noget andet i vejen...

De sidste par dage, har vi forsøgt at foregribe begivenhederne lidt, og det lader til at virke:

Senest 18.30 får hun mad, hvorefter hun får ren ble og natdragt på, så synger jeg de samme 5 sange for hende, hvorefter hun får sutten og bliver lagt i sin lift (hvor hun også sover om natten).

Hun er fuldkommen rolig og glad under hele forløbet, undtagen et par min. mens jeg synger <_<, men det virker mest som om, hun bare skal brokke sig lidt ;)

Nogle gange sover hun mere eller mindre, når hun bliver lagt i liften, andre gange slet ikke, men uanset om hun er vågen eller vågner op efter hun er blevet lagt, så får hun bare sutten, hvis hun brokker sig, og måske vugger vi hende lidt (liften står i barnevognen, når den er i stueetagen).

Er enig med Myliona i, at det nok hænger sammen med en Tiger, som her nok er på retur, og så har Victoria i hvert fald i samme moment været klar til putte-rutiner, så hvad der har gjort udslaget ved jeg ikke, men aftenerne er blevet mere rolige :)

Mon ikke Tigeren også for jer snart er på retur... :goodluck

[Mama Lou]

Melissa gjorde det samme hver aften i en periode på en 3 uger - vi fik atvide, at det kunne være en slags ulvetime :) Det er hårdt, men det skal nok blive mindre i omfang igen :)

[Pumpkins]

Karla har også gjort det et par gange, som regel i forbindelse med, at hun er overtræt.

Det eneste der hjælper er at sørge for at hun er skiftet og har fået mad, og så lukker jeg mig ind i soveværelset med den store tykke sangbog, og så starter vi fra en ende. Det kan godt være det tager sin tid for hende at blive helt rolig, men den helt voldsomme gråd stopper som regel.

Ellers kan det også hjælpe rigtig meget (og nu får jeg sikker klø for at skrive dette) at lade hende ligge for sig selv, lige 2-3 minutter inden man bliver helt skør, og så tage hende op igen. Når hun er helt derude hvor der ikke er noget ummidelbart der hjælper, har vi gjort sådan. Så har vi kunne få et øjebliks ro til lige at trække vejret heeeelt ned i maven, og så har vi taget hende op igen, og den ro vi så har fået kan hun helt sikkert også mærke. Jeg tror ikke det hjælper at gå rundt med hende og være enormt frustreret som man så let bliver når man ikke kan gøre noget.

For nogle børn kan det være sult om aftenen. Mælken gendannes bedst om natten, så mange der ammer, kan godt komme ud for ikke at have så meget mælk sent på aftenen.

[rusternille]

:kram Ååååårh hvor er i dejlige! Tusind tak, det hjælper virkelig at høre at min datter ikke er den eneste! Jeg vil helt klart prøve at gribe det tidligere an..

Og jeg har nemlig også tænkt den med mælken, så det kunne da godt være at jeg skulle give mme en chance til! -det kunne også give manden muligheden for at tage tjansen, da han vist ikke bliver ligeså påvirket af det som mig.. For jeg bliver sindsygt stresset og ked af det!