Ezri

Ny nordisk hverdagsmad

7 indlæg i dette emne

Der er kommet et stort fokus på nordisk mad - altså råvarer af god kvalitet, der er i sæson, når man spiser der. Arbejdsgruppen OPUS har lavet følgende principper:

1. Mere frugt og grønt hver dag (meget mere: Bær, kål, rodfrugter, bælgfrugter, kartofler og krydderurter)

2. Mere fuldkorn – især havre, rug og byg

3. Mere mad fra havet og søerne

4. Kød af højere kvalitet, men mindre af det

5. Mere mad fra de vilde landskaber

6. Vælg økologisk hver gang du kan

7. Undgå tilsætningsstoffer i maden

8. Flere måltider tættere på sæsonen

9. Mere hjemmelavet mad

10. Smid mindre ud

Er det nogle principper I har i tankerne når I handler ind? Og overvejer I om varen er i sæson?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Er der slet ikke nogen, der overvejer det i hverdagen? Jeg tænker at vi kunne få en god debat om forbrug og tendenser i madkulturen :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vi er begyndt at tænke over om varerne er i sæson og hvis man skal vælge dansk vs. udenlandsk vælger vi altid dansk - f.eks. i kød og frugt/grøntsager.

Derudover, så køber vi mange økologiske varer - primært faktisk pga. dyrevelfærd når det kommer til æg og mejeriprodukter, men vi køber også økologiske gulerødder og mel/müsli/gryn.

Vi har længe haft et ønske om at købe økologisk kød også, men har det ærlig talt lidt svært med den meget store prisforskel <_< Nu er vi dog begyndt at gå efter frilandsgris, har 1/6 ko i fryseren købt gennem en bekendt i det Vestjyske og så har jeg lige i weekenden bestilt vores første sending kylling fra Sødam (LINK), der har optimale forhold for dyrene og blandt andet leverer kød til de bedste danske restauranter. Jeg er meget spændt på at modtage det og smage det! :)

Sidst, men ikke mindst, så synes jeg vi var begyndt at have alt for meget madspild, så nu er vi begyndt at lave madplan igen! Det er også SÅ rart for mig, så jeg ikke både skal stresse over HVAD vi skal spise, handle OG lave maden :yay

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ærligt, så er det kun pkt 7, som jeg sådan for alvor tænker over...

Vi spiser da også fuldkorn og grønt og fra havet, men det er vist mere fordi vi synes det smager godt :mam

Ej, jeg tænker måske også lidt over sæson, når jeg handler grønt, men det er mest fordi at det der er i sæson tit er billigere :P

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tænker over økologi, bedre kvalitet og mindre spild

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vi tænker, egentligt ret ubevidst, rigtig meget over flere af tingene.

Vi spiser meget grønt og frugt og gerne dansk og i sæson. Elsker sommeren og efteråret, når der er så mange lækre danske råvarer. Vi spiser masser af fuldkorn, både i pasta ect. og brød ect og til morgenmad med havregryn/müsli osv, men det er mest fordi jeg ikke kan spise hvidt brød/pasta/ris osv uden at få det dårligt i maven og blive oppustet..

Min mand er fritidsfisker og jæger og er efter en uges ferie i Norge lige kommet hjem med ca 20 kg frisk fisk, som ligger i fryseren, så vi spiser fisk hveranden dag.

Min mands forældre har en gård med lam, duer, tamænder og masser af vildt i området, så det kød vi får derfra (hvilket er det meste) er i god kvalitet og faktisk også økologisk. Vi ved at alle de dyr vi får på den måde har haft det godt, mens de har hoppet rundt på markerne/skovene i området.. Når vi køber kød, er det altid dansk (både pga DK's regler, men også som støtte til danske arbejdspladser), god kvalitet og helst økologisk, da der er ekstra dyrevelfærdsregler og dyrerne derfor har haft det bedre..

Vi bruger sæsonernes råvarer meget, men det gør man jo hvis man køber dansk og laver det meste mad selv. Jeg er ikke så vild med alle de tilsætningsstoffer der er i mad, ligesom jeg heller ikke rigtig stoler på light produkter, for sødemidlerne er jo ofte kemiske stoffer, så vil jeg hellere spise meget lidt med sukker end en masse med et eller andet kemisk stof i.. Derfor laver vi også det meste selv og køber faktisk (nærmest - en enkelt frysepizza har da sneget sig ind her under graviditeten) aldrig færdigretter (vi køber dog en gang imellem take-away et eller andet) og prøver altid at bruge så lidt præfabrikeret som muligt (men nogle gange skal man altså bare have ketchup osv til et eller andet)..

Mht madspild, så synes jeg ikke vi har meget. Vi laver i perioder madplan og så tager vi rester med på madpakke eller spiser det dagen efter til aften, hvis der er nok. Jeg tænker ret meget, over madspild og har lært hjemmefra at lugte og smage på tingene inden man smider det ud, bare fordi det har stået i køleskabet i x antal dage..

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vi handler efter principperne beskrevet her - især efter sæsonen. Vi spiser ikke præfab men kan også godt bestille take out.

Min mand er simpelthen SÅ skrap med madspild så det forekommer ikke her - vi har altid en reste dag i ugen hvor vi får lidt mærkelig mad, men det smager altid godt :)

VI spiser helt sikkert for meget kød (ikke for min skyld for kunne godt undvære det) men for min søn og min mand - men jeg kæmper stædigt for at få 2-3 vegetariske dage om mdr. et kompromis er feks lidt bacon drys på den franske løgsuppe så glider det ned.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER