Mor til 2

[Verdier]

Jeg bliver nogen gange ramt at "dårlig" samvittighed, over at jeg ikke synes jeg pusler og leger nok med lillebror.. Ihvertfald ikke som til sammenligning med dengang Mille var lille.. Hvordan med jer andre der har to eller flere?

Går helt og glæder mig til i næste uge, hvor Mille tager på ferie hos sin mormor.. Tænker at der vil han ihvertfald få min fulde opmærksomhed..

[Guest Diden]

Jeg forstår godt din frustration/bekymring - jeg har min mands datter på snart 9. Engang imellem kan det godt være lidt af en stress faktor at have en bette og samtidig med en stor der begge kræver ens opmærksomhed.

Der er ikke andet for end at tage det i stiv arm og prøve at give begge det de har behov for :)

Sara har lige været på lejr i 4 dage og må indrømme at det var himmelsk bare at kunne koncentrere mig om Lærke, og det samme i weekenderne hvor Jan kan give Sara den opmærksomhed hun har behov for..

Jeg er lidt spændt på at se hvordan de næste 3 ugers

Industri ferie kommer til at forløbe hvor vi 3 tøser er hjemme

[Faith_2012]

åh ja :( Jeg rammes også af sååh meget dårlig samvittighed nogen gange... Jeg er jo herhjemme med Esther imens han er i børnehave, og det er altid Esther dit og Esther dat.... Sidst i min graviditet hyggede vi os simpelthen så meget sammen.. læste børger hver dag, legede på legepladsen når jeg hentee fra børnehaven osv. vi var virkelig tætte... Nu føler jeg at overksudet har været væk og Esther er altid "i vejen" når jeg gerne vil lave et eller andet med ham... Så vi prøver at dele det lidt op, så han også får noget alenetid med mor- men det er bestemt ikke som det plejer at være- og det er en af de "skeletter" der skal fejes ud af skabet ASAP.

men sådan tror jeg at det er for de fleste... Jeg synes han er så stor og dygtigt og tager det bare SÅ flot.... Så, jeg kender det godt- men har ingen gyldne råd andet end at bare prøve hver dag at gøre det man kan for at give den store en følelse af at de også stadig er specielle og bliver hørt..

[pigebørn]

Jeg havde også tit dårlig samvittighed da vores nr. 2 var lille. Dårlig samvittighed over for Cecilie (storesøster) som ikke fik nok opmærksomhed og dårlig samvittighed over for Amalie (lillesøster) som slet ikke fik alt den fysiske kontakt som Cecilie havde fået som spæd. F.eks. kunne jeg få dårlig samvittighed over at Amalie stort set aldrig fik sin middagslur på min mave - det havde eg ofte gjort med Cecilie, men med Amalie var det bare mere praktisk at hun oftest sov i barnevognen så jeg havde armene fri til at lave noget praktisk.

Med tiden lettede den dårlige samvittighed - jeg kunne jo ikke helt gøre så meget ved det, for der skulle jo altså handles ind, laves aftensmad, storesøster skulle hentes og bringes i dagplejen, vaskes tøj osv., så selvom jeg slækkede voldsomt på rengøring mv. kunne vi altså ikke spise rugbrød med leverpostej hver eneste aften :)

Jeg vil så sige at da vi fik nr. 3 havde jeg slet ikke den samme dårlige samvittighed - nok fordi jeg allerede var vant til at dele min opmærksomhed på 2 børn og fordi de 2 store var lidt ældre. Derudover fik jeg lavet en strækvikle og det var altså guld værd i forhold til den fysiske kontakt, for i en periode sov Katrine ofte sin formiddagslur eller eftermiddagslur i den - ikke fordi hun selv som sådan virkede til at have brug for det, men fordi jeg havde brug for den fysiske kontakt samtidig med at jeg havde brug for at kunne gå omkring og lave lidt praktisk. Jeg tror den også var med til at det ikke føltes så forkert for mig at lade Katrine ligge lidt mere for sig selv på legetæppet, når de 2 store kom hjem, for jeg vidste at hun var tanket godt op med kontakt og så var det lettere for mig at koncentrere mig om at hygge med de 2 store. Strækviklen ville jeg ønske at jeg havde kendt til da vi fik nr. 2 :)