Hvordan har I det egentlig?

[Barbamama]

Åh kære piger, nu er det snart vores tur! :kuller

Mig bekendt har ingen af os født endnu? Men vi bliver da flere og flere, der er indenfor normal fødselsperiode, så det er jo lige pludselig ved faktisk at være "lige op over" :wub

Hvordan har I det? Er I spændte? Skræmte? Forvirrede? Utålmodige? Noget helt andet eller lidt af det hele?

Kan I "fatte" det? Og hvordan går det fysisk? Kan I holde det hele ud? :)

Her er det sådan en jævn blanding af alting :rolleyes Fysisk går det "okay" men jeg glæder mig VIRKELIG til at slippe for generne! Har stadig jævnligt halsbrand, kaster stadig op sådan i ny og næ, mavsen er i vejen for alt, jeg sover ikke så godt og et smut ind til byen på 2-3 timer er nok til at udmatte mig for resten af dagen, og holde mig nærmest sengeliggende pga. smerter i lænd og hofter. Nå ja, og så har jeg vand i kroppen. Masser af vand! Glæder mig virkelig meget til at kunne have normale sko på igen :lol

Psykisk, uha... Altså jeg kan ikke tænke på andet end bebs. Der er godt nok en eksamen, men den er nærmest tabt. Altså jeg skal da nok møde op, men er spændt på, hvad der kommer ud af min mund deroppe. Hvis det passer at munden flyder over med hvad hjertet er fyldt med, så kan det godt være at censor og eksaminator får sig et hyr med at holde mig på sporet :whistling

Det meste af tiden er jeg sådan irriteret og glad samtidig. Er ret frustreret over at jeg ikke orker noget som helst, men går også samtidig bare og er glad fordi jeg tænker på vores baby og at nu er det SNART :wub Engang imellem bliver jeg også lidt grebet af panik. Mest i kategorierne "Kan jeg finde ud af at være mor?" og "Hvad sker der med mit forhold til min mand når 2 bliver til 3?" Det kan jeg godt rode lidt rundt om natten over :unsure Men altså i det store hele tror jeg bestemt nok at det skal gå. Glæder mig bare MAX til at min eksamen er overstået, for så skal jeg igang med at løbe op og ned af trapperne for at få baby ud! :lol Arh, måske ikke så voldsomt... Men jeg glæder mig hvert fald og føler faktisk også at vi er klar :7himmel

Hvordan har I andre det? :) Og føler I jer klar?

[Guest cmbk]

Fysisk - No probs. Kører stadig på med at være meget aktiv. Sover af helvede til om natten, men det er okay. :rolleyes

Psykisk - Frygter fødslen lidt nu, men tænker at det nok skal gå. Glæder mig, er bange det ene sekund, det tredje sekund glæder jeg mig igen og det skifter lidt. Ja, fordi "Kan jeg finde ud af at være mor?" det kører også her i mit hoved. Jeg skal jo ikke tage hensyn til et evt. kæresteforhold, så den tænker jeg ikke over. :whistling Men har lidt de samme følelser som dig, på trods af at jeg liiiiige har lidt ekstra tid :P

[MamatilJ&M]

Jeg har det egentlig ok. Har heldigvis fået hold i opkastene igen. Har lidt halsbrand en gang i mellem men det plejer at forsvinde efter aftensmaden. Har prøvet de der tyggetabelleter, men synes de er klamme. Ellers har jeg konstant smerter i lysken og i skambenet og glæder mig virkelig til at kunne bevæge mig frit rundt.

Jeg sover også rigtig elendig om natten. DEt gør ondt og jeg skal rigtig tit på toilet. Det er jo et helt projekt at skulle have sig vendt og af sengen og jeg skal virkelig tisse når jeg vågner...

Jeg er SLET ikke klar til han skal komme endnu. Selvom tanken har været oppe at vende efter de sygehusbesøg her de sidste par dage. Og der er 14 dage til 37+0 endnu, så han har bare at blive derinde og helst 5 uger endnu. Vil så gerne have huset færdig og vi mangler også at hente alle babytingene hos babysam i Snedsted.

Jeg har stadig rigtig svært ved at forholde mig til at der kommer et levende væsen ud af maven på mig. Men mon ikke det går op for mig, når han er kommet ud.

[Barbamama]

Jeg har det egentlig ok. Har heldigvis fået hold i opkastene igen. Har lidt halsbrand en gang i mellem men det plejer at forsvinde efter aftensmaden. Har prøvet de der tyggetabelleter, men synes de er klamme. Ellers har jeg konstant smerter i lysken og i skambenet og glæder mig virkelig til at kunne bevæge mig frit rundt.

Jeg sover også rigtig elendig om natten. DEt gør ondt og jeg skal rigtig tit på toilet. Det er jo et helt projekt at skulle have sig vendt og af sengen og jeg skal virkelig tisse når jeg vågner...

Jeg er SLET ikke klar til han skal komme endnu. Selvom tanken har været oppe at vende efter de sygehusbesøg her de sidste par dage. Og der er 14 dage til 37+0 endnu, så han har bare at blive derinde og helst 5 uger endnu. Vil så gerne have huset færdig og vi mangler også at hente alle babytingene hos babysam i Snedsted.

Jeg har stadig rigtig svært ved at forholde mig til at der kommer et levende væsen ud af maven på mig. Men mon ikke det går op for mig, når han er kommet ud.

Som du dog kan sige det :lol Men jeg har det faktisk nogle gange på samme måde. Det er lidt underligt :P

Håber at jeres lille prins bliver derinde 5 uger endnu! :goodluck

[Myliona]

Fysisk har jeg det rigtig godt :)

Har kun meget "milde" problemer - Fx plukkeveer ;) Bliver lettere forpustet, og jegKan ikke være så aktiv mere. En cykeltur på 5-6 km, og fx en shoppetur, så er jeg smadret resten af dagen!

Sover fint om natten, og tisser un en enelt gang tidligt på morgen :rolleyes

Psykisk: Jeg er egentlig ike bange for fødslen.. Mest SPÆNDT. Tror ikke helt det er gået op for mig; Har heller ikke pakket tasken endnu...

Til gengæld, sifter jeg også mellem "Hvor er det bare fantastis at vi bliver en familie" også en "Åh nej, hvad hvis vi glemmer hinanden, og alting bare bliver noget skidt" - Den sidste hænger måske sammen med at jordemoderen var så sød at gøre opmærsom på at 1/4 af alle par var gået fra hinanden inden barnet fyldte et år - TAK INFO <_<

På mandag er min kæreste færdig med eksamen, også kan vi ellers bare vente på den smukke prinsesse ;)

[fuglemor]

Fysisk er jeg helt flad sover elendigt om natten er oppe 3-4 gange om natten har ondt i mit bækken og har nærmest konstant plukkeveer. Er blevet møg forkølet og er bare konstant træt.

Psykisk er jeg fuldstændig klar på at den lille fis skal komme ud, stresser vildt over at jeg MEGET gerne vil til min venindes bryllup imorgen, men det er jeg ikke alene om at afgører. Min jordemoder siger a jeg har flere ting der peger på at jeg snart føder, men igen havd er snart og ingen regel uden undtagelser.

[LSS]

Fysisk er jeg helt klar. Jeg savner at have min krop for mig selv, uden at den også er bolig til meget livlig babyboy med forkærlighed for især højre ribben. Min hofte gør ondt 24/7 og jeg har fået permanente 'gammel-mand-der-sætter-sig/ rejser-sig'-lyde hver gang jeg bevæger mig :rolleyes

Derfor elsker jeg jo stadig baby helt vildt, men altså...krydser fingre for at føde prompte 14 dage før termin! :whistling

Igår havde han lagt sig så tilpas tungt tilrette i maven oppe under ribben, at det føltes præcist (!) som om han lå og puttede uden på maven. :loveshower DER blev jeg bestemt helt klar til at få ham ud og opleve ham 'live'.

Psykisk er jeg også ret klar. Ville vildt gerne at nogle ville fortælle:

1. hvornår det sker. Gør bare planlægning af juli meget nemmere (august er ikke en mulighed, da jeg jo føder før termin...)

2. at det overhovedet ikke gør ondt.

Men eftersom ingen åbenbart vil sige hverken det ene eller andet, så er jeg så klar som jeg kan blive.

Har det lidt ligesom før stor eksamen eller konkurrence som har krævet uendelig lang tids forberedelse 'kom så! Lad os få det overstået så vi kan komme videre'. Altså på den gode 'nu er vi klar' måden, vi glæder os jo helt vildt.

[bubbi78]

Fysisk har jeg det stort set godt, døjer dog en del med plukveer, men det er som oftest når jeg ikke lige husker at slappe af :whistling har en iskiasnerve der fra tid til anden driller, så jeg ikke går for godt, men det er heldigvis ikke så tit. Jeg bliver dog hurtigere udmattet men det kan klares med en tur på langs på sofaen :whistling

Psykisk glæder jeg mig bare til baby kommer, men han må godt lige vente 4 uger endnu :loveshower

Synes så bare at der bliver ved med at komme dumme ting i vejen for glæden, nogle gange mine dumme hormoner og andre gange udefrakomne faktorer såsom en mulig uddannelsesstart for min kæreste, så det passer med at jeg muligvis skal rejse alene en uge til egypten med 3 børn <_< ikke lige noget for en total hormonel gravid kvinde at gå og spekulere over <_<

Men alt ialt har jeg/vi det godt, og jeg glæder mig til at komme til jordemoder næste tirsdag og få vurderet hvor stor han er og om han ligger som han skal :7himmel

[betina88]

ville ønske at bettemanden ville finde sin vej ud allerede nu.. har simpelthen så ondt i bækkenet og underlivet og har jeg haft en 2 uger nu.. jeg får max 3-4 timers sammenhængen søvn om natten og vågner ved at jeg bevæger mig det mindste i sengen og bare jeg tænker på at vende mig.. og der er intet smertestillende man må få når jeg er så langt henne siger lægen, jo 1 gram panodil men det virker ikke en skid så det er opgivet...

men ellers føler jeg mig klar til at han kommer og går bare og venter...

[ritra]

Denne gang, må den lille godt komme så hurtigt som muligt nu.

Syntes generelt at det har været en lang og sej graviditet, som jeg på ingen måde vil savne.

Glæder mig til at kunne være fysisk tip top igen. Har haft svært ved at acceptere at i denne graviditet har jeg ikke kunnet alt det som jeg kunne ved de to andre graviditeter. Har fx ikke kunnet dyrke nogen form for motion pga kvalme og fysike hindringer, da jeg var lidt længere henne. Ved de to andre kunne jeg stort set alt indtil fødslen.

Har også i perioder været noget mere præget af hormoner / humørsvingninger.

Syntes vist bare at denne graviditet har været en hård omgang ikke mindst for min lille familie, så nu må lillesøster gerne vise sig inden længe.

[Turboline]

Fysisk har jeg det egentligt rimeligt ok. Sover fantastisk nogle nætter og andre er jeg vågen flere timer af gangen. Lidt træls primært kune at kunne ligge på siden nu på 8. månes, det kan dælme godt give ømme hofter

:( Har også jævnt mange plukveer nu, mest hvis jeg tager lidt for meget fat osv.

Er næsten sluppet for vand i kroppen, har det rimeligt mht bækkensmerter osv.

Kan godt blive lidt øm såden en dag som denne, hvor den lille har møvet konstant rundt lige siden i morges. Strækker sine ben helt ud i siden, så maven bliver vildt skæv ;)

Men nu er der styr på, at det som udgangspunkt bliver en normal fødsel, dejligt :) Og skulle det alligevel ende i kejsersnit, har jeg haft en rigtig god snak med en anæstesilæge, så er nu også helt rolig omkring bedøvelse osv.

Så psykisk føler jeg mig også ret parat :)