Spørgsmål til jer med hunde!?

[rusternille]

Jeg har 2 stks. en dejlig formel 1 Lab, og en cocker-blanding begge søde milde og rolige damer!!

Jeg går bare sådan og spekulerer over hvordan de mon tager det når nu den lille lander om 4-3 mnd. Og jeg har derfor lyst til at høre hvordan jeres hunde tog det??

Jeg forventer at prøve at vænne dem til at jeg ikke vil være ligeså opmærksom og kælende inden (men puuui det bliver vist svært, det knuser mig helt at tænke på, at jeg ikke vil have samme tid til dem :boo ).. Gjorde i noget særligt for at forberede dem?? Og var der noget i synes hjalp?

Hvad gør i med bebs og hunde nu, -har de fuldt samvær altså er på gulvet sammen, eller er der for det meste en adskillelse (såsom kravlegård)?

[Pandamoren]

Vi har en Grand Danois, og vi planlægger ikke at gøre det store ud det. Vi kender vores hund, og ved at den elsker alle mennesker, vi elsker. Han skal bare have lov at vænne sig til baby stille og roligt på eget initiativ :)

Min mand og jeg har talt meget omkring hvordan vi ikke kommer til at gå på kompromi med vores hunds behov, så jeg satser stærkt på at han får samme aktivering og stimulering når baby kommer, som nu :)

Hvis man har hunde der er "vimse" - let bliver stressede eller måske ikke bryder sig om børn, så vil jeg foreslå at give godbidder/rose når hunden viser venlig interesse for barnet og når hunden slapper af omkring barnet.

Vi har bestemt tænkt os at holde opsyn med både barn og hund når barnet kan kravle/krybe. De må aldrig være alene, uanset hvor meget vi stoler på vores hund. Den skal desuden ikke "udsættes" for små børnehænder og kravlen på dens krop. Derfor hr hunden sin plads og så længe babyen ikke er gammel nok til at forstå det, må hun komme i kravlegård eller være under opsyn :)

[Guest]

så længe i får en baby, og lader hunden se og snuse, så plejer det ikke at være et problem. Hunden vender sig jo til barnet inden, dette begynder at kunne kravle og gå :)

[Mette A.]

Jeg har en labrador og havde en siberian husky (slædehund), som desværre lige er blevet aflivet i dag :boo men hun nåede jo altså så at være sammen med min datter i 3 måneder.

Begge hunde tog det helt fantastisk, da de blev introduceret for hende og har fra starten været meget rolige og forsigtige omkring hende. Den første uges tid var der mest interesse for hende, de ville gerne snuse når vi sad med hende i sofaen osv og de kom også lidt bekymrede rendende når hun græd og ville kigge til hende.

Men efter den første uges tid blev hun knapt så spændende og de snusede derefter kun til hende, når det var vi selv kaldte dem hen og holdte hende hen til dem.

Hun har hele tiden kunnet ligge på aktivitetstæppe på gulvet uden at de har været gået hen til hende (men det begyndte hun så først også at komme ned på da hun var en 1½-2 måneder).

Vi har ikke oplevet nogen former for jalousi - kun nysgerrighed. Vi forsøger så også at være gode til at give dem opmærksomhed og kæle for dem selvom vi sidder med hende. Og forbyder dem ikke at komme hen og snuse og føle sig en del af samhørigheden, når vi sidder og hygger og pludrer med den lille.

Vi gjorde ikke noget synderligt for at forberede dem på hendes ankomst, men vi fik dem passet mens vi var på hospitalet og i de første dage efter vi var kommet hjem. Efter et par dage hjemme fik vi dem så hjem igen og der lugtede hele huset jo af hende - hvilket jeg tror var godt.

Jeg tror det kommer meget an på hvilken type hund man har. Mine svigerforældre har en lille terrier-krydsning og den er MEGET begejstret for hende. Så meget at han ikke rigtig kan lade hende være, hvis hun er i rækkevidde for ham vil han gerne slikke hende over det hele og det bliver for voldsomt. Men han ser hende så heller ikke så tit.

Min søster har en fransk bulldog og han vil også rigtig gerne snuse, men har ellers været meget sød ved hende. Og han kan også godt lade hende være når hun ligger på gulvet.

Men ligesom Pandamoren skriver lader vi hende aldrig være alene med hundene - bare for en sikkerheds skyld.

[Camillat]

Jeg har en lille italiensk bastardino(gadekryds), som bor udenfor. Men han er ogsaa oppe hos os og er vant til at kunne vaere, hvor det passer ham og lege. Jeg har faaet det raad at have en stofble med babys lugt hos os de foerste dage paa sygehuset og saa at laegge den ved ham, saa han kommer til at kende duften. Han er ellers en god, god hund, som nemt kan omstille sig og en mild og positivt boernesensibel hund, saa regner ikke med at han giver andet end plads til baby og at de med tiden vil faa glaede af hinanden.

Vi har faaet en kravlegaard, hvor Noah kan komme i baade pga hund, men ogsaa fordi her er fodkoldt om vinteren. Jeg vil aldrig lade barn med hund alene uanset godhed hos begge og Noah skal ogsaa laere at omgaas hunde.

[issa]

Vi har et Jack russel kryds på 7 år nu. Da vores første dreng blev det lagde jeg ham på gulvet (sad selv ved siden af) og lod vores hund få lov at møde bebs.

Fordi vi ikke har holdt vovsen uden for så har det resulteret i de 2 er bedste venner. Hver gang vores søn sov/sover ude i have i sig vogn tog hunden plads ved siden af vognen som en ekstra vagt :)

Der var faktisk engang hvor klapvognen væltede baglæns ude i mine forældres have uden bebs eller alarm gav lyd, men vores hund kom ind til mig og blev ved med at gå i cirkler rundt om mig og ville have mig med ud. Så han vidste godt det var forkert at vognen lå sådan :)

Idag ser de tegnefilm sammen på et tæppe på gulvet :)

så jeg tror det er MEGET vigtig man indvolvere sin hund fra Start og så kan det næsten kun blive en bonus :)

[Winky]

Jeg har en labrador og havde en siberian husky (slædehund), som desværre lige er blevet aflivet i dag :boo men hun nåede jo altså så at være sammen med min datter i 3 måneder.

:boo Hvor er det trist, jeg føler med dig :kram2

[lill88]

Vi har en mopse dreng på 5½ år og en cavallier king charles pige på 5 år... Vi var lidt nervøse for mopsedrengen da han har et rimelig stort ego og altid har set sig selv som højerestående i heirakiet... Tilgengæld havde vi ingen skrupler ved cavallieren da hun altid har været utrolig børneglad... Det viste sig at det blev lige omvendt... Mopsen (Uffe) knuselsker vores lille pige og elsker bare at ligge og snuse til hendes hår mens hele bagpartiet er ved at gå af led fordi halen vrikker så meget... Cavallieren (Vera) kunne ikke udstå synet af lillepigen fra dag 1... hun snerrede og ville ikke have at der var nogen der rørte ved lillepigen... Vi ignorerede hendes negative opførsel og roste hende til skyerne når hun f.eks. logrede med halen når den lille var i nærheden eller hun snuste til hende uden at virke fjentlig... Samtidig brugte vi meget tid på at kæle med hende og vise at hun ikke er blevet erstatet... Idag er der ingen negativitet fra Veras side... Hun er stadig ikke interesseret i den lille, men hun har accepteret at hun er her og bliver her...

[rusternille]

Sikke nogen dejlige hunde i har ;) Og tak for jeres råd og fortællinger... :loveshower Kom eeendelig med flere :yay

Jeg er sikker på at de vil tage bebsen meget roligt og kærligt, men man ved det jo aldrig 100% og jeg er lidt bange for at der vil opstå jalousi, -men det skal også nævnes at jeg har et ret så tæt forhold med hundene (de har jo været mine bebser i 8-9 år) :baby3 Og min mand derimod har ikke synderligt stærke bånd til dem... Så jeg er jo viiiirkelig bange for at de vil føle sig overset!! :boo

-Men det kommer jo nok til at gå, det virker som om jeres hunde har taget det ret naturligt :P

[rusternille]

Jeg har en labrador og havde en siberian husky (slædehund), som desværre lige er blevet aflivet i dag :boo men hun nåede jo altså så at være sammen med min datter i 3 måneder.

Det er jeg meget ked af at høre, det må bare være så ufattelig hårdt!! :boo

Var den syg? eller måske godt oppe i årene?

[Guest cmbk]

Vi har to beagle-hunde. En tæve og en hanhund. Planen er, at de skal have lov at møde Caroline helt normalt, selv have lov at snuse til hende og danne deres eget indtryk uden at vi kommer med "irettesættelser" Hundene må være i sofaen og i sengene her i huset, og det må da altså også gerne når Caroline kommer. De sover dog IKKE på mit værelse, og har aldrig gjort.

Jeg er slet ikke nervøs omkring det.

[Mette A.]

Tak skal I have begge to, Winky og rusternille :kram2

Det var/er rigtig hårdt, men jeg vil 1000 gange hellere have smerten nu end aldrig at have haft hende i mit liv. :biglove

Hun var en gammel hund på 12 ½ år, men det var nu ikke pga. alderdom vi måtte aflive hende. Hun var superfrisk og så rigtig godt ud helt op til for en 2 uger siden. Folk jeg mødte på mine gåture troede altid hun var en unghund :rolleyes også fordi hun var så legesyg og fuld af spilopper.

Så for en 2 uger siden begyndte hun så småt at ændre adfærd, lå meget for sig selv hele tiden og snerrede ad vores anden hund, så det tydede på hun havde smerter. Jeg ringede til dyrlægen i mandags og fik en tid i torsdags.

Men på de 3 dage fra mandag til torsdag gik det bare stærkt ned ad bakke. Hun blev meget sløv og lå bare og sov hele tiden. Ville heller ikke rigtig ud at gå hvilket var (MEGET!) usædvanligt for hende, der jo var en slædehund som bare ELSKEDE at komme ud at løbe og trække. Da vi så kom til dyrlægen i torsdags kunne hun ikke finde ud ad hvad der var i vejen. Hun virkede lidt stiv og øm i nakken, men ellers kunne hun ikke finde noget på hende. Så vi fik en tid til fredag morgen, hvor vi skulle have taget blodprøver og urinprøve for at se om det ville give nogle svar. Hun fik noget smertestillende og antibiotika.

Da vi så kom fredag morgen var det igen blevet meget værre. Hun kunne næsten ikke gå og måtte bæres ind i undersøgelsesrummet fra ventesalen af. Vi ville først kunne få svar fra blodprøverne tirsdag, og med den fart det var gået ned ad bakke med hende de seneste pr dage turde vi simpelthen ikke trække den så lang tid. De smertestillende og antibiotikaen, så ikke ud til at have gjort noget for hende, så det kunne blive en meget grim weekend for hende. Derfor besluttede vi i samråd med dyrlægen at stoppe her.

Dyrlægen sagde så efterfølgende at hun mente det kunne være leveren, den var gal med, men hun vidste det selvfølgelig ikke med sikkerhed. Så vi får det aldrig rigtig at vide. Men jeg vil hellere at hun ikke skulle lide mere og risikere at få det endnu værre end hun havde, end at vi kunne få nogle svar. Desuden vidste vi ikke med sikkerhed om de blodprøver overhovedet ville give svar eller om det ville trække endnu længere ud. Og som dyrlægen sagde, så har hunde ikke nogen tidfornemmelse, så hun ville ikke være ked af ikke at have levet et længere liv. Hun vil kun huske det liv hun har haft og vide hvor hun skidt havde det nu.

Jeg var med til hendes fødsel for 12 ½ år siden og fik hende hjem som 10 ugers hvalp, så det er meget mærkeligt at hun ikke er her mere nu... kan slet ikke huske hvordan det var før jeg fik hende. Men jeg er meget taknemmelig for at have haft hende.

I må da også gerne se et billede af hende, for jeg synes bare hun var den smukkeste hund jeg nogensinde har kendt :biglove

[Winky]

Hvor er hun flot Mette. Det er trist, når man skal af med dem, men hun har da heldigvis haft et langt og godt liv :kram

Vi har forøvrigt også hund - en dejlig Cairn Terrier - og glæder mig til ham og lillepigen får glæde af hinanden. Jeg er sikker på, han bliver en god storebror :loveshower

Han kan være lidt voldsom i sin leg (selvom han ikke er så stor), men forleden dag skulle han lege med en hund, der var en anelse mindre end ham, og her var han meget stille og rolig, så jeg tror det vil være det samme m/babyen - sådan en lille størrelse skal han nok være rolig omkring :7himmel

[rusternille]

Åååårh Mette, Hun er/var da bare en SUPER smuk hund!!

Og jeg tror helt bestemt at det var den rigtige beslutning, selvom det jo ikke rigtig gør den nemmere.. Er 12 år ikke også et godt langt liv for den størrelse hund? Eller er Huskey'er ekstra seje?

Kender godt fornemmelsen af at skulle hjem fra dyrlægen uden det dyr man kom med (i hvert fald levende).. Og det er da bare noget af det værste i verden :boo Specielt når det ellers er et frisk og sundt dyr, -så er det bare ikke til at forstå at der ikke var så meget andet at gøre..

Kæmpe krammer herfra :kram

[Mette A.]

Hvor er hun flot Mette. Det er trist, når man skal af med dem, men hun har da heldigvis haft et langt og godt liv :kram Vi har forøvrigt også hund - en dejlig Cairn Terrier - og glæder mig til ham og lillepigen får glæde af hinanden. Jeg er sikker på, han bliver en god storebror :loveshower Han kan være lidt voldsom i sin leg (selvom han ikke er så stor), men forleden dag skulle han lege med en hund, der var en anelse mindre end ham, og her var han meget stille og rolig, så jeg tror det vil være det samme m/babyen - sådan en lille størrelse skal han nok være rolig omkring :7himmel

Det lyder som om han nok skal klare den helt fint med lillepigen! :loveshower om ikke andet kan i jo LÆRE ham at han skal være stille og rolig omkring hende og at det voldsomme ikke er ok.

Held og lykke med det når den lille kommer :)

Åååårh Mette, Hun er/var da bare en SUPER smuk hund!!Og jeg tror helt bestemt at det var den rigtige beslutning, selvom det jo ikke rigtig gør den nemmere.. Er 12 år ikke også et godt langt liv for den størrelse hund? Eller er Huskey'er ekstra seje?Kender godt fornemmelsen af at skulle hjem fra dyrlægen uden det dyr man kom med (i hvert fald levende).. Og det er da bare noget af det værste i verden :boo Specielt når det ellers er et frisk og sundt dyr, -så er det bare ikke til at forstå at der ikke var så meget andet at gøre..Kæmpe krammer herfra :kram

12 år er en udmærket alder - også derfor vi ikke ville slæbe hende igennem for mange prøver. Men vi havde også hendes tante, der blev 16 år, så havde håbet hun også ville nå derop. Det er ikke usædvanligt at de bliver så høj en alder - forudsat at de ikke bliver syge selvfølgelig.

Tak for krammer :kiss