Skal lige ud med noget frustration

[Guest Samantha]

Hej alle sammen.

Har lige behov for at komme ud med lidt frustration.

Jeg har den her skønne kæreste som jeg snart har været sammen med i fem år, og elsker ham så meget. Ved også at han bare er den rette for mig.

Men puha her de sidste dage har jeg været pænt irriteret på ham og over ham.

Først vil han gerne giftes og have børn og nu vil han ikke. Og han vil vente mange år. Måske siger han det bare lidt i sjov med mange år, men jeg synes ikke det er sjovt.

Han vil hvor meget jeg brænder for at få børn, hvor meget det betyder for mig. Og jeg kan mærke jeg snart er nået dertil hvor jeg ikke gider vente mere på at han endnu en gang ombestemmer sig.

Jeg vil ikke om ti år se tilbage og fortryde at jeg ikke gjorde noget anderledes.

Men hvor svært er det ikke lige at sætte et ultimatum og sige enten får du snart fingeren ud og bestemmer dig for hvad du vil, eller også så har jeg fået nok.

Det er så svært når man elsker ham. Men det vil jo til sidste ende med at man konstant vrisser af hinanden fordi man ikke er tilfreds og det ønsker jeg heller ikke.

Og det skal siges har prøvet flere gange at fortælle ham at nu skal det altså snart være, for det gør mig ked af det at se alle andre får det ønske opfyldt som jeg har.

Håber I har nogle gode råd

[Barbamama]

:kram

Det lyder bestemt ikke særlig sjovt. :(

Jeg har desværre ikke bedre råd, end at du må blive ved med at snakke med ham. Jeg er lidt skeptisk overfor, om et ultimatum er en god idé - dels fordi man kunne frygte, at han så sagde ja uden at have hjertet med i det (ikke at det i så fald ville forholde sig sådan, men måske ville du selv tænke tilbage og tænke "Gjorde han det nu kun fordi jeg tvang ham?) og dels fordi det lyder som om, at du elsker ham for meget til at forlade ham, hvis han ikke gik med på dit ultimatum - og så er magtbalancen ligesom lagt på den skidte måde. :(

Selvom jeg har fuld forståelse for, at det her gør rigtig ondt på dig, så tænker jeg om det måske kunne være en idé, om du (igen?) tog en snak med ham, der IKKE gik ud på at fortælle, hvordan DU har det, men at blive klog på hvordan HAN har det. Hvis I når frem til, at han inderst inde slet ikke vil det samme som dig, så kan du træffe dit valg ud fra det uden at der bliver tale om et ultimatum. Men hvis du derimod finder ud af, at han inderst inde virkelig gerne vil det, men f.eks. er bange, så kan det måske holde dig oppe, når han får kolde fødder + du kan måske få en idé til, hvordan du kan komme hans eventuelle skræk til livs.

Og så skal du selvfølgelig derudover være helt åben med, hvor vigtigt det her er for dig, og at det gør dig rigtig ked af det, når han får kolde fødder. Sørg for at han ved, at du føler dig afvist (hvis du gør det - men sådan læser jeg det du skriver?) fordi du inderst inde jo bare gerne vil fejre jeres kærlighed og have et skønt liv langt ud i fremtiden (igen - hvis det er sådan du har det, men det fornemmer jeg, at det er). :)

Sidst men ikke mindst: Husk at hans kolde fødder ikke betyder, at han ikke elsker dig, eller at du har gjort noget forkert. Mange - både mænd og kvinder - får kolde fødder. Ikke fordi de ikke vil dele fremtiden med den anden, men bare fordi det er så stort.

Jeg håber på det bedste for jer. Og endnu engang en kæmpe :kram

[Guest Samantha]

Hvor er du sød.

Han har sagt et par gange at han måske ikke helt følte sig klar til at være far,og så har han senere ændret den udtalelse til at det var han måske. Jeg bliver forvirret over det for man kan ikke bare ændre mening. Har sagt til ham at han er nødt til at bestemme sig for hvad han vil.

Under alle omstændigheder vil der aldrig være et tidspunkt hvor man siger at nu er man klar.

Om det er tanken om at han får ansvar for sådan en bette en ved jeg ikke. Men har ham mistænkt for at han måske er bange for at der ikke vil være råd til at købe de ting han ønsker sig.

Han er en stor teknik nørd og går meget op i sådan nogle ting, men for ikke så længe siden sagde han at når han var færdig med at købe det han manglede så var han klar til børn. Og det skal siges han efterfølgende indrømmede at han var færdig med at købe de ting han manglede. Men trak så i land igen hvad ang. børn. så hele tiden får man en masse forskelligt at vide.

Nu er jeg nået dertil at jeg begynder at købe lidt ting til baby og så må jeg jo se hvad han en dag siger.

Bare fordi man får børn går man jo ikke glip af en masse ting. Og nu vores venner også begynder at prøve at få børn så er det jo også den vej det snart må gå.

Han skal være både døv og blind hvis ikke han kender til hvordan jeg har det med at han ikke helt kan finde ud af hvad han vil. Da min søster fortalte hun var gravid, græd jeg fordi jeg synes det var så uretfærdigt. Jeg har så mange følelser med i alt det her med børn og det betyder så meget for mig.

Det vil lyde forkert hvis jeg sagde det ville gøre mig lykkelig, for det er jeg jo selvfølgelig i forvejen, men jeg føler at vi er nået så langt i vores forhold at det her er det næste skridt og at jeg ikke har lyst til at vente i mange år.

Måske betyder det bare ikke helt så meget for mænd som det gør for kvinder. Vi kan jo desværre ikke læse deres tanker.

Den med ultimatum kan jeg også godt se måske ikke vil være det bedste, men man kommer der ud hvor man føler man har gjort alt for at få ham til at forstå, og intet virker. Men håber snart det hele vil tage en drejning, for det er træls at vrisse af hinanden fordi man føler han ikke forstår en.

Det er derfor så rart at man kan skrive herinde når man har en masse tanker og følelser man ikke kan få styr på. I er så søde til at gøre hvad i kan for at hjælpe :-)

:loveshower

[Barbamama]

Hmm, nu siger du at man "ikke kan ændre mening", og det tror jeg sådan set godt at man kan. Det virker måske uretfærdigt, hvis den anden part virkelig brænder for det, men man bestemmer jo ikke selv, hvad man føler. MEN, måske ændrer han faktisk ikke mening, måske virker det bare sådan, mens han i virkeligheden bare giver udtryk for usikkerhed (som jeg tror ALLE oplever - det er du vist også selv inde på, med at man aldrig kan sige at man er helt klar) Jeg tænker på, om hele humlen ved det her er, at han mener, at han siger (altså uanset hvilke ord, der rent faktisk kommer ud af hans mund) "Jeg er faktisk lidt skræmt ved få børn, men det er ikke fordi jeg ikke vil" og at du hører "Jeg vil ikke have børn alligevel"? Mænd (og kvinder) ER somme tider ENORMT både døve og blinde når det kommer til følelser. ;) Måske har han en klippefast tro på, hvordan du har det med det hele - og derfor ser han ikke dine signaler?

Du har vist også en del tanker om, hvad det er, der skræmmer ham, men du lyder ikke 110% procent sikker, og du har jo så evigt ret i det du skriver med at man ikke kan læse hinandens tanker, og det får mig til at overveje om I måske stadig har noget vigtig snak til gode? Hvis det ER fordi han er bange for ikke at få råd til sine teknologiske dimser, så giv ham lejlighed for at udtrykke den frygt, og snak om, dels hvad I kan gøre, for at han ikke skal gå på kompromis med hele sin livsstil og dels hvor meget mere et barn vil kunne give ham end alverdens højtalere, og hvad det nu er. ;)

Måske handler det også meget om, hvilke ord I bruger, når I snakker sammen. Hvis I snakker om "om man er klar til at få børn", så synes jegdet er nærliggende at man skifter mening tit - det er der jo også mange herinde der gør. Men hvis I bruger ordene "Skal vi aftale, at nu går vi igang med at prøve at lave en baby?" så har I en slags plan, og så har du noget at forholde dig til + han kan være åben omkring usikkerhed uden at det gør dig ked af det, og får dig til at tro at han ikke vil alligevel. Det kan også være, at I har bedre ord at sætte på, men overvej evt. om I har misforstået hinanden et sted og om I lægger det samme i de ord, I hver især bruger. Ud fra hvad du skriver, synes jeg nemlig ikke det lyder som om, at han ikke vil, men bare som om at I har talt lidt forbi hinanden engang imellem (det er jo så svært at sige ud fra to indlæg, men jeg håber da, at jeg har ret alligevel ;)) :)

:kram

[Guest Samantha]

Jeg har flere gange sagt til ham at bare fordi man får børn udelukker det ikke andre ting. Han vil stadig købe de ting han har lyst til, men skal måske bare spare lidt sammen til dem. Han vil også gerne ud og rejse og jeg må ærlig indrømme at det ikke siger mig noget. Han vil nå at opleve verden inden der kommer børn, men igen de sætter altså ikke en stopper for at man kan opleve noget.

Jeg tror vi har meget forskellige meninger og måske uden at vi selv er klar over det får talt forbi hinanden, selv om jeg føler at jeg har sagt det jeg ønsker.

Når vi sådan snakker om feks barnedåb eller hvis vi blev skilt så er vi fuldstændig enige om hvordan tingene skal være.

Det jeg mener med at ændre mening. selvfølgelig kan man det, men når han ved det betyder så meget for mig, så er det vigtigt at han ikke hele tiden ændre mening med hvad han vil. Han Må sige enten eller, eller vente med at melde klart ud til han er helt sikker på hvad han vil. Så kan han sige at han måske ikke føler sig helt klar og derfor gerne vil tænke over det.

Jeg smed mine ppiller for snart halv andet år siden og derfor forhåbentlig skal der ikke mange gange til før der sker noget.

Tænker dog også lidt om hans mor præger ham ubevidst når hun siger til os at det er dyrt at have børn og i kan ikke de og de ting, for det hjælper i hvert fald ikke på hans sikkerhed overhovedet.

Han har meldt klart ud at han lige nu ikke ønsker snakken om børn, og han hører heller ikke rigtig efter når jeg snakker om det, og det må jeg acceptere selv om det er hårdt.

I går blev jeg igen mindet om det med børn da en kusine spurgte om jeg ikke snart skal have. Ikke alle i familien er desværre klar over hvor meget det betyder for mig. Men jeg håber at han snart melder ud at han er klar til at snakke, for vil ikke starte snakken lige nu når han ikke ønsker det. Det er desværre et emne der kan gøre os pænt mugne overfor hinanden og det orker jeg ikke lige nu.

[Barbamama]

Av, den er godt nok heller ikke nem når svigermor snakker om hvor dyrt det er. :o

Jeg synes det lyder fornuftigt, at du har valgt at give ham lidt ro og ikke snakke om det, selvom det er rigtig svært. Jeg håber han snart vender og meget gerne vil have børn alligevel. :kram

Ps. Er det helt udelukket - mens I venter - at tage på en lille rejse sammen? Det kunne måske give lidt gnist tilbage med en kærestetur (hvilket måske også indirekte kan stimulere hans babylyst ved at I skændes mindre) + så får han noget af det han gerne vil, altså at rejse. Det handler jo om at prøve at tilgodese begges behov. :)

[Guest Samantha]

Det er godt nok ikke en rejse, men nytårs aften tager vi væk sammen og fejre den alene på et hotel. Håber det også hjælper lidt på det.

Vil måske på en pæn måde prøve at bringe det stille op igen, men nu må vi se. Ellers må jeg vente til min søster har født og håbe det hjælper hi hi.

Fordi han har været under uddannelse i nogle år, og det nu er min tur så har vi ikke lagt til side til en rejse. Men sidste år var vi på weekend ture her i Dk og tror bare det at komme væk hjælper meget.

Hans mor er sød, men har være frygtelig. hun blander sig meget, og kunne hun feks styre vores økonomi og hvad vi brugte penge på så gjorde hun det.

Det skal siges at min kæreste mens hans læste har haft en frygtelig købe mani. og bøder han for overfor hende, ved at hun kommentere alt vi køber.

Han køber heldigvis ikke ret meget mere, og jeg selv er så nærig at jeg ikke er bange for at skulle bruge for mange penge hi hi.

Og tusinde tak for alle dine råd og kommentarer. Det er rart at høre tingene fra andre som ser det udefra.

[Barbamama]

Det var sandelig så lidt da. Jeg håber han snart bliver lidt babylysten (det må da hjælpe om ikke andet, når din søster kommer med et lille vidunder). :kram Og hvor lyder det dejligt med en nytårs-getaway! :)

[baby2012]

Vil ikke skræmme dig, men vil alligevel gerne fortælle, hvordan ultimatum/babysnak kan ende...

Min aller aller bedste ven var i et forhold, hvor hans kæreste ikke kunne tale om andet end børn eller forlovelse. Når han bad hende om ex. at vente med babysnak i 3 måneder gik der ikke engang 1 uge før hun gik i gang igen.. Han blev så presset og frustreret over, at de ikke var og kunne andet end at diskutere baby eller bryllup, at han endte med at gå fra hende! Han fortalte, at han faktisk selv havde følt, at hvis han nu kunne få en pause og selv tumle lidt med tankerne, kunne det bestemt godt være muligt, at han gerne ville have startet babyprojektet. Fordi han blev presset og deres forhold til sidst ikke var meget andet end bebrejdelser endte det med at gå i stykker...

Jeg sammenligner bestemt ikke dig med min vens ex., men min pointe er egentlig mere, at nogengange er det måske meget godt, hvis man lader mændene selv gå med tankerne, din kæreste ved jo godt du er super klar til børn!

I øvrigt syntes jeg også det hjalp herhjemme, da vi startede vores baby snakke... Jeg havdegjort det klart, at jeg var klar og efter lidt summen for sig selv, kom min kæreste heldigvis frem til samme konklusion :loveshower

Rigtig meget held og lykke!!

[Guest Samantha]

Vil ikke skræmme dig, men vil alligevel gerne fortælle, hvordan ultimatum/babysnak kan ende...

Min aller aller bedste ven var i et forhold, hvor hans kæreste ikke kunne tale om andet end børn eller forlovelse. Når han bad hende om ex. at vente med babysnak i 3 måneder gik der ikke engang 1 uge før hun gik i gang igen.. Han blev så presset og frustreret over, at de ikke var og kunne andet end at diskutere baby eller bryllup, at han endte med at gå fra hende! Han fortalte, at han faktisk selv havde følt, at hvis han nu kunne få en pause og selv tumle lidt med tankerne, kunne det bestemt godt være muligt, at han gerne ville have startet babyprojektet. Fordi han blev presset og deres forhold til sidst ikke var meget andet end bebrejdelser endte det med at gå i stykker...

Jeg sammenligner bestemt ikke dig med min vens ex., men min pointe er egentlig mere, at nogengange er det måske meget godt, hvis man lader mændene selv gå med tankerne, din kæreste ved jo godt du er super klar til børn!

I øvrigt syntes jeg også det hjalp herhjemme, da vi startede vores baby snakke... Jeg havdegjort det klart, at jeg var klar og efter lidt summen for sig selv, kom min kæreste heldigvis frem til samme konklusion :loveshower

Rigtig meget held og lykke!!

Hej tusinde tak for den lille historie.

Kan godt se at det kan ende den vej hvis man ikke snakker om andet.

Jeg var faktisk for et stykke tid siden inde i en periode hvor jeg ikke snakkede om baby fordi han havde meldt ud at han ikke ville høre om det.

Men så blev min søster og kusine gravid, og så blev det lidt svært ikke at snakke om.

Dog tager jeg mig selv i nogen gange at prøve ikke at snakke om det og selv om det kun er få dage jeg holder det så nævner han at han har lagt mærke til det.

Så ja du har nok ret i at man bare skal give ham noget tid til selv at tænke over tingene, selv om det kan være svært.

[Abelka]

Ingen gode råd - bare et kram herfra; kan godt forstå du er frustreret :kram2

[Guest Samantha]

Tak for det Abelka :-)

Må jo vente at se hvad der sker.

vi lå og snakkede lidt inden vi faldt i søvn og han vidste ikke helt hvad jeg skulle have i julegave.

sagde at jeg ønskede mig en baby og han kunne give mig et tilgode bevis på et år, så den ville komme inden for et år.

Han var ikke helt afvisende.

Men igen han har jo før været ikke afvisende for ideen.

Men nu må jeg se hvad der sker.

[Anja-q]

Sender dig som Abelka lige en kæmpe krammer :kiss

[TroldeMor]

Jeg har læst lidt med her... Og jeg ved ikke om jeg har nogle guldkorn til dig...

Men hvis det var mig... Så ville jeg lave en aftale med ham...

Han ved jo godt hvor du står, og det hjælper ikke noget at minde ham om det hele tiden...

Lad ham få total baby-fred i fx 3 måneder/et halvt år, eller hvor meget han nu ønsker... Og så hold fast i det... Ingen snak om baby overhovedet!!! Det er meget vigtigt at du overholder det fuldstændigt!!

Så ved han at han har ro til at tænke sig om, og kan måske af sig selv komme frem til en beslutning, uden at den er påvirket af alle dine hentydninger og stikpiller...

Det lyder måske hårdt... Men man kan jo ikke tvinge nogen til at have lyst til at få børn... Og det bør man bestemt heller ikke...

Tænk hvis det var omvendt, og hans drøm fx var at købe en båd, sælge alle ejendele, og rejse rundt i verden...

Så ville det heller ikke hjælpe at han hele tiden plagede dig med den idé, for du ville ikke have lyst til det...

Nu siger jeg ikke at han aldrig får lyst til at få børn... Men lige nu virker det til at han ikke er klar...

Og det bliver du nødt til at acceptere, for det er en kæmpe beslutning, og den skal ikke presses ned over hovedet på nogen.

Jeg synes det er så tydeligt at han er meget splittet imellem ønsket om at gøre dig glad, og ønsket om at vente lidt endnu med børn...

Det er også derfor han skifter mening hele tiden, og siger underlige ting som "om mange år"... Han vil så gerne gøre dig glad... Men han er simpelthen bare ikke klar endnu...

Det er ikke for at være "den sure" jeg skriver dette her... Men synes bare lige det skulle med... Set lidt fra en anden vinkel...

Jeg håber rigtig meget at i finder ud af det hele! :)

Mange :kram2 fra mig..

[Guest Samantha]

Jeg har læst lidt med her... Og jeg ved ikke om jeg har nogle guldkorn til dig...

Men hvis det var mig... Så ville jeg lave en aftale med ham...

Han ved jo godt hvor du står, og det hjælper ikke noget at minde ham om det hele tiden...

Lad ham få total baby-fred i fx 3 måneder/et halvt år, eller hvor meget han nu ønsker... Og så hold fast i det... Ingen snak om baby overhovedet!!! Det er meget vigtigt at du overholder det fuldstændigt!!

Så ved han at han har ro til at tænke sig om, og kan måske af sig selv komme frem til en beslutning, uden at den er påvirket af alle dine hentydninger og stikpiller...

Det lyder måske hårdt... Men man kan jo ikke tvinge nogen til at have lyst til at få børn... Og det bør man bestemt heller ikke...

Tænk hvis det var omvendt, og hans drøm fx var at købe en båd, sælge alle ejendele, og rejse rundt i verden...

Så ville det heller ikke hjælpe at han hele tiden plagede dig med den idé, for du ville ikke have lyst til det...

Nu siger jeg ikke at han aldrig får lyst til at få børn... Men lige nu virker det til at han ikke er klar...

Og det bliver du nødt til at acceptere, for det er en kæmpe beslutning, og den skal ikke presses ned over hovedet på nogen.

Jeg synes det er så tydeligt at han er meget splittet imellem ønsket om at gøre dig glad, og ønsket om at vente lidt endnu med børn...

Det er også derfor han skifter mening hele tiden, og siger underlige ting som "om mange år"... Han vil så gerne gøre dig glad... Men han er simpelthen bare ikke klar endnu...

Det er ikke for at være "den sure" jeg skriver dette her... Men synes bare lige det skulle med... Set lidt fra en anden vinkel...

Jeg håber rigtig meget at i finder ud af det hele! :)

Mange :kram2 fra mig..

Vi har prøvet den med ikke at måtte snakke babyer i et hvis antal måneder, men så var det min søster blev gravid, og så har det været lidt svært at lade være, da jeg jo har købt ting til den lille. altså jeg har snakket om hendes baby men ikke det at jeg selv har et ønske om det.

Til tider lyder det jo som om han gerne vil have børn, for så har han sagt at når han er udlært vil han prøve, så ændrede han det til at når jeg gik i gang med at læse så skulle vi prøve og nu siger han at når han fylder 30 så vil han prøve.

Jeg ønsker ikke at presse ham, men har gjort det klart at jeg heller ikke vente tre år mere. Og det er han indforstået med.

Jeg tror måske også at man bliver påvirket af sine venner, for nu når flere hold venner snakker om de skal i gang, så kan han fuldt ud forstå at jeg også ønsker det.

Så han kan sagtens forstå og følge mine ønsker og drømme, men han er nok bare ikke helt klar inde i hovedet.

Men som min mor siger man vokser med opgaven.

Da hende og min stedfar ventede min lillebror var der flere gange hvor min stedfar sagde han havde fortrudt og han ikke var klar. Manden var 40 på det tidspunkt. Han havde to døtre plus min søster og jeg, så det var måske lidt sent at sige han ikke var klar, men han blev det da min lillebror kom.

Måske er det fordi at han er bange for alle de omvæltninger. For nylig holdt han en lille pige der var få uger gammel og han var så bange for at tabe hende.

Jeg tænker om han måske frygter at han ikke kan gøre det godt nok. At han frygter han bliver som sin far. men det ved jeg jo at han ikke gør. Og alting tager tid.

Nu prøver jeg i hvert fald for en stund ikke at snakke så meget om det og så må jeg se hvad der sker.

[Guest Samantha]

Sender dig som Abelka lige en kæmpe krammer :kiss

Tusinde tak :-)

[Guest Samantha]

Helt galt kan det nu ikke være med kæresten.

Har lige købt to pusletasker af en herinde, samt en lift brugt et andet sted, og det synes han var helt i orden.

Køber lidt hen af vejen når jeg har ekstra penge for så mangler man ikke så meget til den tid.

[Himalaya]

Helt galt kan det nu ikke være med kæresten.

Har lige købt to pusletasker af en herinde, samt en lift brugt et andet sted, og det synes han var helt i orden.

Køber lidt hen af vejen når jeg har ekstra penge for så mangler man ikke så meget til den tid.

Ville egentlig først have sag: skynd dig væk.... Har selv hørt sangen og er idag glad for at jeg sagde stop.

MEN: Hmm, ved ikke helt hvad jeg skal synes. Men mon ikke han bare har brug for lidt mere tid.

Ved ikke hvor gamle i er, men at du både er på det ene BK og det andet BK det kan sgu godt skræmme selv den bedste mand.....

Denne bemærkning siger dog, at han vel på et tidspunkt vil have børn.

Kan det tænkes at han er så afvisende for både bryllup og børn, for at et evt. friere skal komme som en overraskelse???

Aj, det er måske en romantisk ønsketanke. Men man har vel set venner 1.000.000.000.000.000 gange hvor Chandler er ved at miste Monica.

Held og lykke til jer begge med at finde ud af hvad i vil.

[Guest Samantha]

Ville egentlig først have sag: skynd dig væk.... Har selv hørt sangen og er idag glad for at jeg sagde stop.

MEN: Hmm, ved ikke helt hvad jeg skal synes. Men mon ikke han bare har brug for lidt mere tid.

Ved ikke hvor gamle i er, men at du både er på det ene BK og det andet BK det kan sgu godt skræmme selv den bedste mand.....

Denne bemærkning siger dog, at han vel på et tidspunkt vil have børn.

Kan det tænkes at han er så afvisende for både bryllup og børn, for at et evt. friere skal komme som en overraskelse???

Aj, det er måske en romantisk ønsketanke. Men man har vel set venner 1.000.000.000.000.000 gange hvor Chandler er ved at miste Monica.

Held og lykke til jer begge med at finde ud af hvad i vil.

Jeg er ikke i tvivl om at han gerne vil have børn en dag. Giftes er jeg mere i tvivl om, for det siger ham åbenbart ikke så meget, så han vil nok mere gøre det for at glæde mig. Men jeg ønsker også at han selv skal ville giftes.

Det med bryllup kan altid komme senere, vil hellere spare sammen til det og så få et dejligt bryllup end at gøre det nu og så ikke få det helt som man ønskede.

Han er 27 og jeg er 25 så ved at vi har mange år endnu før vi behøver gå i gang, men lige nu kører det hele bare for os. Vi har bil, han er udlært og får muligvis et ekstra job her i det nye år, jeg begynder snart at læse, og vi har en dejlig lejlighed.

Alt er bare perfekt, men kender du ikke det at man har været sammen længe, elsker hinanden osv, men nu er man bare klar til næste skridt som er et barn. Dertil er jeg nået. Og det er absolut ikke blevet mindre af at der er flere i familien der skal have børn.

Jeg er sikker på han også vil have børn, men han er nok bare ikke helt klar endnu. men det er svært at være den der er klar, for man kan kun gå og vente på den anden bliver klar.

[Tjekkosmor]

puha du får lige en krammer :kram

Jeg kender godt det med at ville have børn, og har selv 2 stk. nu.

og i starten var han også meget afvisende, men det er typsik mænd, de skal have tid til at tygge på og du gør det ikke bedre af du konstant minder ham om det, giv ham tid til at vænne sig til tanken uden du bliver ved med at sige du ønsker dig en baby. Han er rædselslagende, og det er ganske naturligt for mænd, det er sindsygt vildt for dem, alle deres tanker, kan de nu klare det, har vi råd osv osv. giv ham plads til at have alle de tanker.

Og uden at lyde for negativ, men pas nu på det ikke bliver en besættelse for dig, fordi din søster og kusine er gravid, kan sagtens følge dig i du så endeligt ønsker et barn, men du skal også vide hvor meget en prøvelse det er at få et barn, for det bliver IKKE bedre for et forhold at få et barn. - så tag på de rejser i nu skal inden, for der bliver ikke samme tid til bare at gøre det når baby kommer.. selvfølgelig kan man en masse selvom man har fået børn, men det er bare ikke det samme som hvis man ingen har.

nu ved han vel godt du har smidt p-pillerne ikke?

Så mit råd er giv ham plads til at lade den synke ind, selvfølgelig vil han gerne have børn, men bare ikke nu, og i morgen som du vil :) så det op til dig om du kan vente lidt - ellers må du jo i sidste ende tage op til revision om det er ham du skal have børn med.

mænd er lidt tykhovedet med sådan noget, men når de først har fået børn, vil de gerne have flere - sådan er det her nu. held og lykke med det hele og håber ikke du tager det for negativt, det er ment i den bedste mening :balloons

[Guest Samantha]

puha du får lige en krammer :kram

Jeg kender godt det med at ville have børn, og har selv 2 stk. nu.

og i starten var han også meget afvisende, men det er typsik mænd, de skal have tid til at tygge på og du gør det ikke bedre af du konstant minder ham om det, giv ham tid til at vænne sig til tanken uden du bliver ved med at sige du ønsker dig en baby. Han er rædselslagende, og det er ganske naturligt for mænd, det er sindsygt vildt for dem, alle deres tanker, kan de nu klare det, har vi råd osv osv. giv ham plads til at have alle de tanker.

Og uden at lyde for negativ, men pas nu på det ikke bliver en besættelse for dig, fordi din søster og kusine er gravid, kan sagtens følge dig i du så endeligt ønsker et barn, men du skal også vide hvor meget en prøvelse det er at få et barn, for det bliver IKKE bedre for et forhold at få et barn. - så tag på de rejser i nu skal inden, for der bliver ikke samme tid til bare at gøre det når baby kommer.. selvfølgelig kan man en masse selvom man har fået børn, men det er bare ikke det samme som hvis man ingen har.

nu ved han vel godt du har smidt p-pillerne ikke?

Så mit råd er giv ham plads til at lade den synke ind, selvfølgelig vil han gerne have børn, men bare ikke nu, og i morgen som du vil :) så det op til dig om du kan vente lidt - ellers må du jo i sidste ende tage op til revision om det er ham du skal have børn med.

mænd er lidt tykhovedet med sådan noget, men når de først har fået børn, vil de gerne have flere - sådan er det her nu. held og lykke med det hele og håber ikke du tager det for negativt, det er ment i den bedste mening :balloons

Min mor har sagt at til trods for min stedfar havde to piger udover min søster og jeg, så gik han fuldstændig i panik da min mor blev gravid med min lillebror. han følte sig slet ikke klar og var villig til at smutte fra det hele, men da drengen kom så blev han klar. Som hun siger så har mænd sværere ved at føle sig klar, og dem hun kender er først blevet klar når barnet er kommet ud. Og jeg kan egentlig godt følge hende, for det er os der går med barnet i ni måneder og os der oplever alle gode og dårlige ting ved en graviditet, så vi bliver jo klar undervejs.

Jeg ved godt man ikke kan alt dte man kunne da man var to, men jeg mener heller ikke at et barn hæmmer en til at gøre de ting man vil. Jeg er absolut ikke nogen rejse lysten type, og det vil aldrig ændre sig. jeg kan godt forstå kæresten gerne vil ud og rejse, og har det sådan det kan han jo også med et barn. Men da jeg ikke elsker at rejse så vil han jo have muligheden for at gøre det med sine venner.

Nogen mennesker prøver nok at redde deres forhold med et barn. Jeg har to kusine og nu to fætre der skal have børn. og jeg kan fortælle at to af dem i hvert fald, er gravide for at se om det kunne redde deres forhold. Sådan har jeg det ikke. vi har det helt fantastisk sammen. Ja vi kan skændes og blive uvenner, men hvem kan ikke det. Men der går lang tid imellem. Jeg føler jeg har fundet den helt rigtige, og det giver kæresten også udtryk for han har. :loveshower

At få et barn for at redde sit forhold er bare ikke rigtigt. Og det kunne jeg aldrig finde på at gøre.

Kæresten er skilsmisse barn og vil for alt i verden undgå at hans børn skal blive det.

Han ved jeg har smidt ppillerne. jeg kunne ikke drømme om at snyde ham, selv om flere har sagt de synes jeg skulle gøre det. Men hvor fedt er det at få et barn fordi man har snydt sig til det .

Jeg er blevet bedre til ikke at snakke børn. Men hold op det er svært for min kusine og søster skriver konstant og fortæller hvordan det går med dem, og kæresten er bare den eneste der forstår at jeg ikke har brug for at høre om det hele tiden.

Har taget snakke med min mor, onkel og både kusine og søster om at jeg ikke ønsker at høre for meget om det, men ingen andre end min onkel forstår det.

Min fætters mor (min moster) kommer ikke engang på besøg mere fordi hun ikke vil gøre mig ked af det ved at snakke om at han skal have barn. Undskyld mig men jeg vil jo ikke kunne undgå at høre om det når barnet kommer.

De må da gerne snakke om det bare ikke hele tiden. jeg har jo andet i mit liv end børn.

Det skal siges jeg ikke bare har fået ideen om et barn fordi de andre er gravide. hele sidste år snakkede vi også om børn, og kæresten sagde at i år ville han være klar. så det er ikke fordi det er opstået pga de andre.

Jeg ved det hele er ment i den bedste mening. Det er meget rart herinde at folk forstår en men samtidig tør sige deres mening.