Mere sensitiv i graviditeten

[Barbamama]

Jeg har oplevet, at jeg er blevet mere sensitiv overfor sanseindtryk, efter at jeg er blevet gravid.

Jeg har altid været lidt "sart" om man vil, men efter at jeg er blevet gravid kan jeg gå helt i baglås.

F.eks. hvis jeg får spist for meget eller får for mange smagsindtryk (også i små portioner mad), så får jeg nemt kvalme og kaster op. Kaster også op, hvis der har været for meget "action" på en dag. Hvis der er for mange lyde, ikke nødvendigvis høje men mange - f.eks. hvis jeg er i en sal med mange mennesker - så får jeg nemt hovedpine og ondt i ørerne. Jeg bliver også lettere dårlig ved kraftige duftindtryk, og nogle gange kan jeg også mærke et "overload" af synsindtryk.

Det er nok lidt ligesom når en baby bliver overstimuleret. Jeg har i hvert fald et par gange nået til et punkt, hvor jeg bare blive helt "ødelagt" af det, og helst bare skal ligge helt stille og glo ind i en hvid væg eller ligge i mørke, for at falde til ro :huh Jeg kan ikke rigtig snakke det væk, jeg skal bare have RO! Og det er ikke fordi jeg har set/hørt/duftet/smagt væmmelige ting. Der har bare været for meget action og for meget stimulans. :unsure

Det er opstået i forbindelse med graviditeten, så håber da at det går væk igen bagefter. Og det sker heldigvis langt fra hver dag. :) Men jeg kan helt klart mærke, at jeg skal passe mere på mig selv :unsure

Er der nogle af jer andre, der oplever det samme? :unsure

[Winky]

Jeg har det lidt på samme måde, bare kun med lyde.

Jeg overvejer faktisk indimellem, om jeg skal bestille en tid v/ørelægen, fordi jeg nogle gange bare ikke kan klare når alt for mange mennesker snakker, eller kollegaen tæt på snakker for højt i telefon <_< Jeg får ikke ondt i ørene, bare "mærkeligt" (meget udefinerbart og ikke nemt at forklare en ørelæge ;) )

Men indtil videre har jeg ikke gjort noget, for det er kommet sådan cirka samtidig som jeg blev gravid, så håber det bare er derfor ... (og så er jeg også fri for at forklare noget jeg ikke kan forklare ;) )

[pukimusen]

ej sjovt.... de sidste uger har jeg selv lagt mærke til at jeg har brokker mig over manden har hørt så højt fjernsyn... måske er jeg bare gravid.... hihi

men ellers det med at børste tænder det sætter gang i bræk fornemmelserne...

lugtene især på arb ( arb på plejehjem) ;-)

kan tude over små ting... som en eller anden dum

reklame...

ja så her der der os godt gang i homonerne..

[Barbamama]

Jeg har det lidt på samme måde, bare kun med lyde.Jeg overvejer faktisk indimellem, om jeg skal bestille en tid v/ørelægen, fordi jeg nogle gange bare ikke kan klare når alt for mange mennesker snakker, eller kollegaen tæt på snakker for højt i telefon <_< Jeg får ikke ondt i ørene, bare "mærkeligt" (meget udefinerbart og ikke nemt at forklare en ørelæge ;) )Men indtil videre har jeg ikke gjort noget, for det er kommet sådan cirka samtidig som jeg blev gravid, så håber det bare er derfor ... (og så er jeg også fri for at forklare noget jeg ikke kan forklare ;) )

Ja netop... Jeg spurgte en dag min praktikvejleder om de aldrig blev kulrede af alle de lyde der var, når de var til store møder, og så kiggede hun bare sådan lidt undrende på mig. Kunne godt fornemme at det var mig, der var sensitiv, og ikke fordi lydene reelt var slemme :blush

ej sjovt.... de sidste uger har jeg selv lagt mærke til at jeg har brokker mig over manden har hørt så højt fjernsyn... måske er jeg bare gravid.... hihimen ellers det med at børste tænder det sætter gang i bræk fornemmelserne...lugtene især på arb ( arb på plejehjem) ;-)kan tude over små ting... som en eller anden dumreklame...ja så her der der os godt gang i homonerne..

Det lyder ikke rart :kram2 Det er dog ikke så meget hormon-påvirkninger jeg tænker på her. :) Men mere en følsomhed overfor sanseindtryk. Jeg havde absolut regnet med at jeg ville blive hormonel og tude over latterlige reklamer eller søde sange og whatever. :P Og blive sur nemmere. :P Men det kom lidt bag på mig, at jeg ikke rigtig kan "klare" for meget lyd/lys/lugt under graviditeten :unsure

[Winky]

Ja netop... Jeg spurgte en dag min praktikvejleder om de aldrig blev kulrede af alle de lyde der var, når de var til store møder, og så kiggede hun bare sådan lidt undrende på mig. Kunne godt fornemme at det var mig, der var sensitiv, og ikke fordi lydene reelt var slemme :blush

Rart at vide, at man ikke er den eneste :blush Så kan jeg måske nemmere acceptere det næste gang det sker, når jeg nu er mere sikker på, at det er pga. graviditeten :)

[Barbamama]

Rart at vide, at man ikke er den eneste :blush Så kan jeg måske nemmere acceptere det næste gang det sker, når jeg nu er mere sikker på, at det er pga. graviditeten :)

Det var netop derfor, jeg oprettede tråden. :) Det er altid nemmere at klare noget, hvis man ved at man er flere om det :lovebk :7:

Men jeg tror bestemt at det er pga. graviditeten. Jeg har godt nok altid været lidt sensitiv (også på gode måder... Har f.eks. altid været god til at spotte og nyde detaljer), men her i graviditeten er det bare som om at nogen har stjålet mit indre filter, så alle indtryk bare kommer med fuld hammer direkte ind i hjernen med 200 km/t :o Ej okay, det lyder lidt dramatisk, og som sagt er det slet ikke hver dag, at det er slemt. Men det er sgu lidt sådan det føles, når det lige ramler :huh

[TroldeMor]

Fortsætter lige snakken herinde :) Så quoter bare lige din sidste besvarelse fra gravid smalltalk :)

Puha, det lyder IKKE rart, når du ikke får mulighed for at slappe af og skal gå med det indtil sengetid. :o Jeg har haft én dag, hvor jeg måtte gå hjem "syg" (eller hvad katten man nu skal kalde det) fra min praktik pga. det. De andre gange, har det heldigvis først ramt mig, når jeg er kommet hjem, og der har jeg så haft muligheden for bare at koble helt fra. Kan slet ikke forestille mig, hvad jeg ellers skulle have gjort :unsure

Når det rammer mig i hverdagen, kan jeg bedre gøre noget ved det, da jeg heldigvis har god tid til at slappe af/koble fra/sove mens Marlon er i dagpleje. Det er kun hvis det kommer snigende efter jeg har hentet Marlon.... Så kan aftenen blive rigtig hård fordi der bare er så meget at se til mellem kl 16 og 19, så der er på ingen måde tid til at få noget ro.

Men værst er det i weekenden, for tit skal vi en masse, og samtidig er jeg jo "på" hele tiden pga. Marlon-musen.... Og han har altså ikke forståelse for at mor somme tider ikke har noget overskud :rolleyes

Og hvis jeg overlader ham til far så får jeg bare dårlig samvittighed, og det gør det hele meget værre <_<

Og de dage glæder jeg mig bare til at det bliver aften så jeg kan komme i seng.....

Havde dog totalt opturs-oplevelse i går, hvor jeg oplevede at få ekstra overskud ved at være ude og opleve noget helt andet, og bare være Christina :7himmel

- nu skal det altså ikke forstås sådan at jeg har det elendigt hele tiden...... Det er kun enkelte dage det er sådan.... Og lige så ofte hænger jeg oppe under skyerne og er så lykkelig for mit liv :7himmel Og det er jeg meget taknemlig for :biglove

[Camillat]

Jeg har altid vaeret lyd- og oplevelsessensibel og det er lidt mere udtalt nu. Mest hvis dagen har indeholdt meget i sig selv, men ogsaa hvis der er en eller anden volds eller aktionfilm i TV, saa kan jeg faktisk ikke have de lyde, de film har. F.eks. var vi til en fernisering, hvor folk bare storsnakkede paa den larmende maade. Derefter direkte til stor boernefoedselsdag og jeg bliver en anelse intolerent eller sidder lidt for mig selv for ikke at gaa i spaaner over larm. Generelt er balancen mellem min aktivitet vs. mit behov for ro ogsaa blevet endnu mere udtalt.

[Barbamama]

Fortsætter lige snakken herinde :) Så quoter bare lige din sidste besvarelse fra gravid smalltalk :)

Når det rammer mig i hverdagen, kan jeg bedre gøre noget ved det, da jeg heldigvis har god tid til at slappe af/koble fra/sove mens Marlon er i dagpleje. Det er kun hvis det kommer snigende efter jeg har hentet Marlon.... Så kan aftenen blive rigtig hård fordi der bare er så meget at se til mellem kl 16 og 19, så der er på ingen måde tid til at få noget ro.

Men værst er det i weekenden, for tit skal vi en masse, og samtidig er jeg jo "på" hele tiden pga. Marlon-musen.... Og han har altså ikke forståelse for at mor somme tider ikke har noget overskud :rolleyes

Og hvis jeg overlader ham til far så får jeg bare dårlig samvittighed, og det gør det hele meget værre <_<

Og de dage glæder jeg mig bare til at det bliver aften så jeg kan komme i seng.....

Havde dog totalt opturs-oplevelse i går, hvor jeg oplevede at få ekstra overskud ved at være ude og opleve noget helt andet, og bare være Christina :7himmel

- nu skal det altså ikke forstås sådan at jeg har det elendigt hele tiden...... Det er kun enkelte dage det er sådan.... Og lige så ofte hænger jeg oppe under skyerne og er så lykkelig for mit liv :7himmel Og det er jeg meget taknemlig for :biglove

Meget vigtig pointe at det ikke handler om at man har det elendigt eller at der er "noget galt" og at man også kan være helt igennem lykkelig! :7himmel

Men ja, nogle gange bliver det hele bare "for meget". Men hvor lyder det dog fantastisk med en stund, hvor du "bare" kunne være Christina. Hvor skønt! :loveshower

Og nej, selvfølgelig forstår børn ikke, når mor er overstimuleret... Så jeg håber meget meget meget på at min sensitivitet letter lidt når lillemanden kommer ud. :unsure Ellers ender det sgu med at Brian får to hylende unger at passe engang imellem :lolhit

Jeg har altid vaeret lyd- og oplevelsessensibel og det er lidt mere udtalt nu. Mest hvis dagen har indeholdt meget i sig selv, men ogsaa hvis der er en eller anden volds eller aktionfilm i TV, saa kan jeg faktisk ikke have de lyde, de film har. F.eks. var vi til en fernisering, hvor folk bare storsnakkede paa den larmende maade. Derefter direkte til stor boernefoedselsdag og jeg bliver en anelse intolerent eller sidder lidt for mig selv for ikke at gaa i spaaner over larm. Generelt er balancen mellem min aktivitet vs. mit behov for ro ogsaa blevet endnu mere udtalt.

Ja, det er præcis sådan noget, jeg mener. Ikke rart overhovedet :( Og meget mærkelig fornemmelse at noget så rart og skønt som en børnefødselsdag pludselig kan blive "hårdt" fordi der bare er for meget lyd og action :huh

[Pilaj]

Der er jeg så lidt anderledes end jer andre :whistling

Jeg har et virkelig virkelig velfungerende filter. Faktisk lidt for velfungerende ofte :blush Sommetider fatter jeg minus af hvad der foregår og.hvordan andre omkring mig har det. Har feks oplevet kolleger snakke om den dårlige stemning der er på arbejdspladsen hvor jeg bare tænker hvad snakker du om ?!?

Har haft en periode hvor jeg gik og var lidt ked af det og ved siden af mig selv pga alvorlig sygdom i min familie. Her oplevede jeg at når jeg tillod mig selv at være sårbar så mærkede jeg mine medmennesker på en anden måde. Har det heldigvis ikke så svært mere men mit filter er stadig skrøbeligt.

[Guest]

Aj det eer lidt sjovt, for jeg har gået og tænkt på det de sidste par uger at lyd og føle indtryk bare kan være så overvældende. Især føle indtrykkene (men jeg har også nedsat hørelse på det ene øre)

[TroldeMor]

Meget vigtig pointe at det ikke handler om at man har det elendigt eller at der er "noget galt" og at man også kan være helt igennem lykkelig! :7himmel

Men ja, nogle gange bliver det hele bare "for meget". Men hvor lyder det dog fantastisk med en stund, hvor du "bare" kunne være Christina. Hvor skønt! :loveshower

Og nej, selvfølgelig forstår børn ikke, når mor er overstimuleret... Så jeg håber meget meget meget på at min sensitivitet letter lidt når lillemanden kommer ud. :unsure Ellers ender det sgu med at Brian får to hylende unger at passe engang imellem :lolhit

Ja, det er præcis sådan noget, jeg mener. Ikke rart overhovedet :( Og meget mærkelig fornemmelse at noget så rart og skønt som en børnefødselsdag pludselig kan blive "hårdt" fordi der bare er for meget lyd og action :huh

Min erfaring fra sidst er at det fortsætter et stykke tid efter fødslen (hvor det altså somme tider kan ske at farmand skal trøste både grædende barn og grædende mor :blush ) Men at det aftager med tiden, og jeg følte mig hvert fald "som mig selv" inden jeg blev gravid igen :)

Så selv om man synes det er noget andet end at være hormonella, så kan det nok meget vel være hormonernes påvirkning alligevel.... Bare en anden påvirkning end den man altid hører om, med at græde over reklamer og blive hidsig over et forkert ord fra manden og den slags.

[Guest]

jeg er ikke så sensibel igen, men jeg kan få det sådan at lige pludselig så har jeg bare fået nok!!!!!!!!!!!!!!!! og så skal vi altså bare hjem i seng tror min mand er lidt træt af det nogle gange, men han lystrer da

Og så har jeg altid været sådan en psykisk følsom, og nu efter jeg er blevet gravid, så har det da været helt slemt, jeg får bare alle negative stemninger med, og negative ord.... Og det gør bare at jeg har rigtig svært ved at se positivt på tilværelsen, rigtig tit

Jeg er glad for at være gravid, og for det der venter os forude, men jeg bekymrer mig simpelthen bare på højtryk hele tiden. så jeg elsker at falde i søvn, så er der da ro i tankevirksomheden så længe

Så jeg glæder mig da lidt til at det finder et normalt niveau når min bebs kommer ud engang

[Guest]

Herhjemme kalder vi det at trække "gravid kortet" når tingene bliver for meget og man bare skal hjem - så har vi lavet en kode hvor jeg siger "Jeg er godt nok ved at være træt" Og det betyder "vi skal hjem nu for nu bliver alting lidt for meget" Og det er som om alle syntes det er ok at være træt når man er gravid og så er der jo bare ikke så meget andet at gøre end at tage hjem. For det meste er turen i bilen nok til at jeg får slappet af og indtrykkene falder på plads i hovedet!

[TroldeMor]

Herhjemme kalder vi det at trække "gravid kortet" når tingene bliver for meget og man bare skal hjem - så har vi lavet en kode hvor jeg siger "Jeg er godt nok ved at være træt" Og det betyder "vi skal hjem nu for nu bliver alting lidt for meget" Og det er som om alle syntes det er ok at være træt når man er gravid og så er der jo bare ikke så meget andet at gøre end at tage hjem. For det meste er turen i bilen nok til at jeg får slappet af og indtrykkene falder på plads i hovedet!

Hehe, den med gravidkortet bruger vi også herhjemme.... :) Men måske vi skulle have udarbejdet en uskyldig, og plausibel kode, så man kan sige fra, uden hele selskabet opdager at facaden er ved at krakelere ;)

[Guest cmbk]

Næ, jeg synes ikke at jeg er mere sensitiv, når det kommer til lyde, larm og sådan noget.... Jeg synes faktisk ikke, at der er så meget der er anderledes i graviditeten - Udover min udtalte positivitet, og enorme trang til motion(lige pt) samt til at være MIG og nyde livet og ikke tænke på SÅ mange andre end dem jeg holder af(Egoistisk, måske...) :badgirl

[Camillat]

jeg er ikke så sensibel igen, men jeg kan få det sådan at lige pludselig så har jeg bare fået nok!!!!!!!!!!!!!!!! og så skal vi altså bare hjem i seng tror min mand er lidt træt af det nogle gange, men han lystrer da

Og så har jeg altid været sådan en psykisk følsom, og nu efter jeg er blevet gravid, så har det da været helt slemt, jeg får bare alle negative stemninger med, og negative ord.... Og det gør bare at jeg har rigtig svært ved at se positivt på tilværelsen, rigtig tit

Jeg er glad for at være gravid, og for det der venter os forude, men jeg bekymrer mig simpelthen bare på højtryk hele tiden. så jeg elsker at falde i søvn, så er der da ro i tankevirksomheden så længe

Så jeg glæder mig da lidt til at det finder et normalt niveau når min bebs kommer ud engang

Jeg er ogsaa sensibel overfor andres humoer og sindstilstand - f.eks. igaar, da jeg kom ned for at klare en opgave paa vores hotel og svigermors traethed og lidt irritable humoer gik direkte ind. Men jeg er helt klar over at det slet ikke har noget med mig at goere og holder mig i mit eget hjoerne, saa jeg faar arbejdet gjort faerdigt og kan gaa hjem til mig selv igen

[Tante Trine]

Den er jeg med på... Lugte, lyde, mad osv.... Kan tilmed fornemme min krop på en anden måde...

Snakkede med min mor om det, hun er uddannet jordemoder selv om hun ikke arbejder med det mere, men hun siger det er HELT normalt... Det er noget med at så snart vi bliver gravide så går HELE vores krop i gang med at gøre sig klar til at blive gravid og det gælder også vores beskytter instinkt, så derfor lugter, smager, hører og nogle gange ser vi bedre fordi vi passer på omgivelserne og vil bare beskytte vores barn :)

[Barbamama]

Den er jeg med på... Lugte, lyde, mad osv.... Kan tilmed fornemme min krop på en anden måde...

Snakkede med min mor om det, hun er uddannet jordemoder selv om hun ikke arbejder med det mere, men hun siger det er HELT normalt... Det er noget med at så snart vi bliver gravide så går HELE vores krop i gang med at gøre sig klar til at blive gravid og det gælder også vores beskytter instinkt, så derfor lugter, smager, hører og nogle gange ser vi bedre fordi vi passer på omgivelserne og vil bare beskytte vores barn :)

Ej hvor skægt. Det giver jo faktisk enormt god mening! :)

Og hey, det med at følesansen er i overgear er da ikke udelukkende skidt :badgirl :whistling :blush ;)

[Tante Trine]

Ej hvor skægt. Det giver jo faktisk enormt god mening! :)

Og hey, det med at følesansen er i overgear er da ikke udelukkende skidt :badgirl :whistling :blush ;)

Hahahah... kommer jo an på hvem man spørger ;) Men jeg klager ikke ;) :badgirl

[Pumpkins]

Synes også tit jeg kan ramme grænsen for, hvor meget jeg kan "rumme"..

Her hjemme er indkøbsrollerne byttet om. Jeg kan bare ikke gå en dag i ikea og kigge på alt muligt og bilka er også et mareeridt for mig. Sådan var det bestemt ikke før :badgirl

Men nu er det mig der siger "Nu har vi shoppet nok - nu vil jeg altså gerne hjem!"

Har også oplevet dage, hvor mine følelser bare er kogt over til sidst.

I går havde manden og jeg 1/2 års bryllupsdag, og vi startede med at sove længe, spise lækker morgenmad, hygge med tur i skoven, spille spil mm. Og det ar bare så hyggeligt at gå og snakke om alle de varme følelser vi havde for hinanden. Men ved aftensmadstid kunne jeg bare ikke rumme alle de følelser, og da så manden sagde, at min sovs da var lidt tyk (ok, den var meget tyk) var jeg bare ved at bryde helt sammen, og var i 2 sek. overbevist om, at han ikke elskede mig mere. Hader de dumme hormoner, der mener, at nu har jeg været lykkelig nok :gal

[Barbamama]

Synes også tit jeg kan ramme grænsen for, hvor meget jeg kan "rumme"..

Her hjemme er indkøbsrollerne byttet om. Jeg kan bare ikke gå en dag i ikea og kigge på alt muligt og bilka er også et mareeridt for mig. Sådan var det bestemt ikke før :badgirl

Men nu er det mig der siger "Nu har vi shoppet nok - nu vil jeg altså gerne hjem!"

Har også oplevet dage, hvor mine følelser bare er kogt over til sidst.

I går havde manden og jeg 1/2 års bryllupsdag, og vi startede med at sove længe, spise lækker morgenmad, hygge med tur i skoven, spille spil mm. Og det ar bare så hyggeligt at gå og snakke om alle de varme følelser vi havde for hinanden. Men ved aftensmadstid kunne jeg bare ikke rumme alle de følelser, og da så manden sagde, at min sovs da var lidt tyk (ok, den var meget tyk) var jeg bare ved at bryde helt sammen, og var i 2 sek. overbevist om, at han ikke elskede mig mere. Hader de dumme hormoner, der mener, at nu har jeg været lykkelig nok :gal

Puha, kender godt det med Bilka/Ikea/lignende... Jeg kan godt tage afsted, men lige pludselig går jeg bare kold, og man kan være helt sikker på, at jeg har brug for en lur når jeg kommer hjem. :rolleyes

Åh hårdt med hormonerne! Det kender jeg desværre også lidt for godt :prik Lortespasserhormoner! :prik

:kram2

[Myliona]

Sådan har jeg det også..

Det har gjort at mit behov for at komme "ud i naturen" er større end det plejer - ELSKER at gå en tur i skoven, og bare nyde stilheden og freden.

De sidste par uger har jeg flere gange bedt min kæreste tie stille mange gange- for han har bare snakket så meget synes jeg :rolleyes Han kan heller ikke forstå at jeg ikke følger med i nyhederne mere - men jeg kan simpelthen ikke "rumme" at tage stilling til de ting der sker i verden!!

generelt føler jeg mig lidt som en sær snegl engang i mellem, fordi jeg ikke kan forklare HVORFOR jeg har det sådan.. :rolleyes

[Pumpkins]

Sådan har jeg det også..

Det har gjort at mit behov for at komme "ud i naturen" er større end det plejer - ELSKER at gå en tur i skoven, og bare nyde stilheden og freden.

De sidste par uger har jeg flere gange bedt min kæreste tie stille mange gange- for han har bare snakket så meget synes jeg :rolleyes Han kan heller ikke forstå at jeg ikke følger med i nyhederne mere - men jeg kan simpelthen ikke "rumme" at tage stilling til de ting der sker i verden!!

generelt føler jeg mig lidt som en sær snegl engang i mellem, fordi jeg ikke kan forklare HVORFOR jeg har det sådan.. :rolleyes

Kender godt det med nyhederne. Følger heller ikke rigtig med mere. Zapper altid væk, hvis det er der. Og mine nyhedsapp på telefonen er også røget flere sider bagud. Bruger dem ikke mere. Kan ikke se hvorfor jeg skulle bruge dem :huh

[Barbamama]

Haha er SÅ meget med på det med nyhederne. Min mand ser ALTID nyheder når han drikker sin morgenkaffe, og jeg sidder bare og venter på at få lov at slukke eller slå over på tegnefilm når han er gået :P

Og sær snegl, JA! Jeg overvejede på et tidspunkt om jeg egentlig havde noget autisme... Tror dog (heldigvis) bare at det er graviditeten, der gør os sære ;)