PB er startet!

[Tinkerbell]

Hej søde piger.

Vi er netop gået igang med PB, i dag er første dag efter mens jeg ikke har taget min pille. Og det er selvfølgelig fantastisk! :D Ingen tvivl om at vi glæder os utrolig meget til at jeg bliver gravid og vi skal være forældre, og vi er klar, både økonomisk og psykologisk. Og så alligevel...

Her i morges da jeg netop ikke skulle tage min pille slog det mig at jeg kan blive gravid næste gang vi har sex og hvor er det skræmmende. Jeg er faktisk lidt bange for at være ærlig :( Det er ligesom om at være skruk dækkede over alle de rationelle tanker ved at få børn men nu slår det mig rigtigt. Det vender jo op og ned på alt! Manden er helt klar over alt dette, ellers havde han ikke spurgt om vi skulle gå igang, så han er helt afklaret. For mig er det bare nye tanker.

Er så nervøs for at jeg ikke kan finde ud af det og være en god mor, er lidt perfektionistisk i forvejen, og med sådan et stort ansvar må man da bare ikke fejle.

Er der andre af jer mødre/kommende mødre der har haft det på samme måde? Håber der er og jeg ikke er den eneste som glæder mig ufatteligt meget men samtidigt er ret skræmt. For hvor er det bare stort!

[Barbamama]

Ihhh, hvor lyder det bare bekendt! :P

Først og fremmest: Kæmpe tillykke med at PB er startet! Det er da SÅ spændende og fantastisk! :loveshower :loveshower :loveshower :loveshower :loveshower

Og så alt det skræmmende. Det er jo GODE tegn. Det betyder, at du ikke bare er ligeglad, men at du virkelig overvejer, hvordan du skal gøre, for at gøre alting så godt som muligt :kram2 (Ikke at der er noget galt med at være rolig heller ;) Men det tror jeg altså at de færreste er)

Husk også at ingen er perfekte. Heller ikke mødre. :) Og hvis du endelig fandt ud af at være den perfekte mor, hvor stresset ville dit barn så ikke blive over at skulle leve op til det? Nej, du skal være den gode-nok-mor, og den kærlige mor. Og det er jeg 110% sikker på at du SAGTENS kan være. Jeg kender dig ganske vist ikke så godt, men jeg tror på at du bliver en fantastisk mor! :loveshower

Og ja, gu bliver det svært, og gu bliver det skræmmende, og gu går det helt galt engang imellem. Men det bliver OGSÅ fanstastisk og dejligt og vidunderligt :7himmel

[Barbamama]

... Men jeg havde det på samme måde ;) Kan ikke huske om jeg frygtede den første ubeskyttede sex, men der har i hvert fald været tanker i "Fuck fuck fuck"-kategorien ;) Og bestemt også frygt omkring, om man nu var god nok, og om man overhovedet kunne finde ud af at være nogens mor, og at det her nu ændrede alting (og havde man egentlig lyst til det?)

Jeg bliver da også stadig nervøs engang imellem. Men det meste af tiden er det altså dejligt, og det tror jeg på at det også bliver for dig :kram2

[Tinkerbell]

Åh hvor er du sød Mette! Tak for de søde ord :kram2

Jo, ved selvfølgelig også at man ikke behøver være perfekt, det er sikkert ikke sundt for nogen ;) Men, åhh, der er bare så mange tanker. På den ene side er jeg ræd for ikke længere bare at have tid til os selv og på den anden side føles det lige nu som om jeg bare går og venter på baby. Har lyst til at fylde min tid ud med noget så livsgivende som at passe en baby frem for bare at "spilde" min tid når jeg har fri.

Men dejligt at høre at du også har haft bekymringer og at man nok godt kan blive en god mor selv om man er lidt bange :) Og min mand tror at jeg bliver en god mor, og han kender jo alle mine dårlige sider, ha ha. Og du er den ene ud af 2 her på BK som kender min identitet, så det er dejligt at netop du skriver at du tror jeg bliver en fantastisk mor :D

og i lige måde da! Dig og Brian bliver også fantastiske forældre, og det er lige om snart!

[Emy]

Tillykke med at I er startet!!! :balloons

Jeg tror altså, der ville være noget galt, hvis man ikke indimellem var en lille smule bange, for det er da virkelig en stor ting at sætte et lille nyt liv i verden :) Jeg har heller ikke børn i forvejen, og jeg har bestemt også alle de tanker som du beskriver. Jeg har været meget sammen med nye forældre, og de føler allesammen, at de er lidt ude at skide indimellem selvom de selvfølgelig gør deres bedste. Jeg tror, det er helt naturligt. Lad være med at sige til dig selv, at du ikke må fejle, og prøv i stedet for at lære af de fejl du laver. Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort ;) Men jeg mener også bare at du ikke behøver at være så hård mod dig selv. Det er vel helt ok med en mor der laver nogle fejl engang imellem - barnet skal jo lære, hvordan man retter op på det kludder, man selv laver :D

[Fru SP]

Puha, jeg var MEGA ræd da PB endelig gik i gang og endnu mere da jeg stod med II. Jeg har endnu ikke set baby, skal først til scanning om 2 uger og glæder mig helt vildt, for så bliver det hele mere virkeligt.. Håber jeg!

Jeg er stadig ret bekymret og bange nogle gange og når min mand siger at jeg skal være mor, får jeg det så mærkeligt! Synes det er så underligt, at jeg skal være mor.. Altså det giver mening at min søster og min mands søskende har børn, men de er også ældre end os (og fik deres første børn da de var på alder med os, såh!).. Men nu er det dælme mig der skal være mor..

Men jeg tror det er meget normalt at være lidt bange, det er jo for dælen hele ens liv der ændres - men det er jo helt sikkert til det bedre.. :loveshower Og jeg er sikker på at du nok skal blive den bedste mor du overhovedet kan, og så skal resten nok gå :kram2

[Mannie]

Du bliver den perfekte mor for dit barn. Når dit barn bliver voksen, vil h*n ikke ønske sig nogen som helst anden mor.

Husk på at det er menneskeligt at fejle, og det netop er ved fejl man lærer. Du er kun menneske og intet menneske er perfekt. men det betyder ikke at du ikke kan være perfekt for nogen - som din mand, og dine børn.

Men jeg glæder mig meget til at følge dig!

[ennas123]

Havde det på helt samme måde især da vi skulle igang med nr. et. Havde så mange tanker, er vi klar? kan vi magte det store ansvar? Bliver vi gode forældre? Kan vi overhoved finde ud af det? OSV.. Men da han endelig kom til verden kom det hele helt af sig selv, som om man lige fik en lille mor-chip installeret i hoved. :kuller

Men jeg må indrømme at da vi skulle til at lave nr. to kom nogle af tankerne igen og har dem stsdig lidt. For vi ved hvad vi har for et barn men ved jo ikke hvad vi får...? Og mor til to, kan jeg klare det? overskue det? MEN må ikke det kommer når nu han kommer til verden!?

:goodluck :bd til jer! Og selvfølgelig bliver du en super mor!

[Tinkerbell]

Tillykke med at I er startet!!! :balloons

Jeg tror altså, der ville være noget galt, hvis man ikke indimellem var en lille smule bange, for det er da virkelig en stor ting at sætte et lille nyt liv i verden :) Jeg har heller ikke børn i forvejen, og jeg har bestemt også alle de tanker som du beskriver. Jeg har været meget sammen med nye forældre, og de føler allesammen, at de er lidt ude at skide indimellem selvom de selvfølgelig gør deres bedste. Jeg tror, det er helt naturligt. Lad være med at sige til dig selv, at du ikke må fejle, og prøv i stedet for at lære af de fejl du laver. Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort ;) Men jeg mener også bare at du ikke behøver at være så hård mod dig selv. Det er vel helt ok med en mor der laver nogle fejl engang imellem - barnet skal jo lære, hvordan man retter op på det kludder, man selv laver :D

Tak, og i lige måde da! I er jo også lige startet så vidt jeg husker :)

Jo, du har nok ret, børnene skal jo lære fejlene her i livet, så må hellere lave en masse :P

Vi var også sammen med forskellige forældre i påsken som havde søde børn, men gud hvor tog de bare meget tid! De havde jo ikke et sekund for dem selv. Nogle dage har man bare mere overskud end andre og nogle dage smutter jeg direkte hjem i sofaen med en dyne fordi jeg ikke orker noget. Og det er fint nu, for manden kan sgu' klare sig selv. Men det kan et lille barn ikke, så hvad så? Men tror helt klart man vokser med opgaven og bliver bedre til at tage sig sammen. Jeg er i hvert fald en som er bedst til at tage sig sammen når man virkelig skal, og med baby er der jo ligesom ikke nogen vej udenom ;)

[girly1988]

Har også mange tanker og bekymringer omkring det at blive mor. Men gemmer de tanker til jeg har de to streger: -) men føler mig tit doven da jeg ofte ik har noget overskud efter arbejde så håber self. At jeg som alle andre vokser med opgaven! Knus og held og lykke

[Cloverblossom]

Jeg havde bestemt også de tanker da vi gik igang med PB og bestemt også da jeg så stod med de to streger. Så var der jo ligesom ingen vej tilbage, og selvom min mand og jeg ønskede os ubeskriveligt inderligt at blive forældre, ja, så er det altså også virkelig skræmmende, for det er jo det ukendte man åbner op for. Man aner ikke hvordan det hele kommer til at gå, men dominerende er dog den kæmpe lykkefølelse det vækker, det vi går i møde nu..

Jeg oplever stadig stunder, hvor det skræmmende i det her bare overvælder mig (hormonerne er også rigtig gode til lige at forstærke følelserne), og havde så sent som igår en lille tudetur over hvor vildt det er, at vi meget snart får ansvaret for et andet menneske på den her måde, og at vi aldrig bliver "bare os to" igen.... MEN alt dette ved jeg jo vil blive overskygget af den fantastisk berigende oplevelse det bliver, den kærlighed vi kommer til at føle, og at båndet mellem min mand og jeg kun vil blive stærkere og mere specielt i kraft af dette..

Jeg er sikker på du bliver en fantastisk mor - bekymringer er en forældres lod, og de har jo netop rod i kærlighed :loveshower

[MrsAndersen]

Puha, jeg kender tankerne. Det er nok også en af grundene til, at min mand og jeg har ventet lidt med at starte med PB - fordi vi ER meget egoistiske og bare er vant til at være os selv. Men så var det at vi fik en hund (det hjalp lidt på den skrukhed, jeg led af for et par år siden :whistling ), og det har lært os at være langt mindre egoistiske samt hvor meget man kan knytte sig til et andet væsen. Det kan jo kun blive større med et barn.

Men et barn er jo også et "life long commitment", og man lærer hen ad vejen. Man kan aldrig være perfekt fra starten. Men jeg vil da påstå, at jeg har fået nogle erfaringer og holdninger til det at have børn ved at se på venner og familie, der får børn, og det er helt sikkert noget jeg vil tage med mig til når jeg selv skal være mor.

Nogle gange får jeg også den der med "åh nej, er jeg nu klar til det her", men jeg glæder mig virkelig bare, for det at skabe et nyt lille menneske er da noget af det største, man kan opleve.

Så jeg er sikker på, at du bliver den bedste mor, du kan være - og så lærer du hen ad vejen og får nogle fantastiske oplevelser. Så stort tillykke med PB-start og held og lykke mod de to streger :goodluck

[Emy]

Tak, og i lige måde da! I er jo også lige startet så vidt jeg husker :)

Jo, du har nok ret, børnene skal jo lære fejlene her i livet, så må hellere lave en masse :P

Vi var også sammen med forskellige forældre i påsken som havde søde børn, men gud hvor tog de bare meget tid! De havde jo ikke et sekund for dem selv. Nogle dage har man bare mere overskud end andre og nogle dage smutter jeg direkte hjem i sofaen med en dyne fordi jeg ikke orker noget. Og det er fint nu, for manden kan sgu' klare sig selv. Men det kan et lille barn ikke, så hvad så? Men tror helt klart man vokser med opgaven og bliver bedre til at tage sig sammen. Jeg er i hvert fald en som er bedst til at tage sig sammen når man virkelig skal, og med baby er der jo ligesom ikke nogen vej udenom ;)

Jo tak!! Ja, vi er også lige startet :)

Puha ja, jeg synes også det kan være ret skræmmende at se, hvor tidskrævende og hårdt det er. Vi havde i en periode nogle venner boende, som havde en lille datter der gik igennem en lidt svær periode, som gjorde at hun råbte og skreg og var meget sur hele tiden.. Det gjorde, at jeg ikke snakkede om babyer i en hel måned efter, og min mand begyndte at undre sig :) Så håber man bare, at man selv får nogle meget nemmere børn...... Men ja som du siger, så vokser man vel med opgaven uanset hvad, og når det er éns egne børn, er der ingen vej udenom. Så er det jo bare det naturligste i verden... :biglove