janniethorup

sygemelding eller ej...

7 indlæg i dette emne

Hej søde kommende junimødre...

Jeg står i den situation, at jeg efter at være blevet påkørt, har fået temmelig svære smerter i bækken, hofter og lænd. Jeg arbejder som pædagog i en vuggestue, jeg har 32 timer om ugen og vi er lige midt i en omfattende omstrukturerering.

Jeg synes det er rigtig streng at gå på arbejde, jeg har svært ved at overskue en uge af gange, nogle gange en dag af gangen. Jeg har halvanden måned tilbage før jeg kan gå fra på barsel. Jeg har været hos fysioterapeut, men det har ikke hjulpet. Jeg har mand, datter, hund og hus som også skal passes når jeg har fri fra arbejde. Når jeg kommer hjem er jeg helt færdig, jeg har svært ved at finde overskud til at gøre de ting der skal gøres og værst af alt, jeg har ikke den store energi til at være sammen med min toårige datter og det gør bare så ondt i mit moderhjerte.

Jeg kan ikke finde ud af om jeg skal vente på, at det evt blir bedre med mine smerter eller om jeg bare skal blive sygemeldt, så jeg ikke skal tænke på andet end det jeg kan overskue herhjemme. (Jeg har heldigvis en meget forstående og hjælpsom mand) Sagen er den, at jeg er igang med at udarbejde et forløb/handlingsplan med en pige med særlige behov på stuen, vi er igang med at omstrukturerer og får nye arbejdsområder fra 1. marts. Hvis jeg blir sygemeldt kommer min ny kollega til at stå med opbygningen af den ny stue helt selv. Det hele skal opbygges helt fra bunden og vi skal bygge et helt nyt samarbejde op. Det har jeg det skidt med. Også fordi jeg jo skal tilbage efter endt barsel og derfor gerne vil have mit besyv med i hvordan det kommer til at fungere. Men det er trods alt kun halvanden måned jeg er med til at bestemme. Og den endelige omstrukturering træder først i kraft pr 1. august, altså når jeg er gået på barsel.

Kan I komme med gode råd...jer som ikke sidder med næsen i det. Det er nogle gange nemmere at se konstruktivt på det, når man får andre øjne til at se på sagen. Jeg er virkelig i vildrede og vil jo helst gøre det der er bedst for mig, min familie og det lille barn i maven.

På forhånd mange tak for hjælpen

Jannie

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jeg kan godt se at det er rigtig træls for dit arbejde, hvis du melder dig syg, men jeg synes 110% at du skal tænke på dig selv og din ufødte baby først og fremmest! Så hvis du synes det er for hårdt at gå på arbejde, så synes jeg, at du skal sygemelde dig :)

DOG synes jeg IKKE at grunden må være at "der jo også er alt det derhjemme". Pligterne derhjemme forsvinder selvfølgelig ikke, men hvis du f.eks. havde fået svær bækkenløsning så var du jo nødt til at lade dem ligge. Og på samme måde tænker jeg, at hvis du sygemelder dig på arbejdet, så skal du lægge det hårde arbejde derhjemme ligge også. :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Enig med Barbamama - det er DIG og din baby, der er vigtigst. Ligesom der maa priotiteres paa hjemmefronten. Maaske der kan komme en ung pige og stoevsuge, eller hvad er nu skal klares, men du maa passe paa dig selv. Og saa prioritere din datter. Saadan er det jo og andre ting maa saa vaere, som de er, selvom det er svaert. Godt, din mand hjaelper.

Er I gaaet videre med det i forhold til hende, der paakoerte dig? Hun skal da have lov sidde med en daarlig smag i munden... bliver helt gal paa dine vejneblink.gif

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det er ikke fordi jeg skal ordne alting herhjemme, for det kan jeg simpelthen ikke. Det er ene og alene for at skåne mig selv, så jeg ikke i værste fald skal ligge i sengen resten af tiden.

Jeg skal være ærlig og indrømme, at jeg også gerne vil ha mere overskud til min datter. Men det med tøjvask, støvsugning og den slags, det ordner min søde mand.

Efter ulykken var jeg sygemeldt en uge og jeg har i denne uge været hjemme to dage.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

ORK, jeg tror skam ikke, at du skal rende og klare alt derhjemme, men noget goer man jo. Her er stoevsugning, gulvvask og strygning udliciteret til mand og soed aeldre dame. Synes bare det er for haardt og vil hellere bruge energien til noget andet.

Hvad med nedsat tid, hvis du foeler, det er bedre end en hell sygemelding og kan klare det? Et argument kunne jo vaere at faa afsluttet projekt x eller y, foer du gaar paa barsel.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg overvejer at foreslå, at jeg blir sygemeldt, men jeg kommer og er med til at ordne forskellige ting i forbindelse med at færdiggøre de her projekter. For eksempel tage til møder omkring den her pige, lave de praktiske småting til ophæng på den ny stue..udsmykning og den slags. Det vil jeg måske godt kunne klare siddende.

Men jeg ved ikke hvad min leder siger til det.

Min kollega siger, hun har sagt til vores leder, at han skal finde en løsning på det, så jeg ikke skal være sammen med børnene. Men jeg ved ikke hvor han er i forhold til den løsning...han har ingenting nævnt for mig endnu.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg tænker lidt som Camillat, at en deltidssygemelding kunne være en mulighed? så du - som du selv foreslår kan deltage i nogle af forberedelserne som det lyder til du brænder lidt for + møderne angående pigen - og måske nogle andre små ikke-fysisk-hårde ting - det vigtige er at du lytter til, hvad din krop fortæller dig du kan klare...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER