hvorfor skal jeres barn døbes?

[Guest cmbk]

Jeg har.... so far bestemt mig for at Caroline ikke skal døbes. Jeg er ikke kristen, og heller ikke konfirmeret. Stod det til mig, var jeg heller ikke døbt. :whistling

Har Caroline lyst til at være kristen, og døbt så kan hun altid blive dette. Men jeg fortrækker en hyggelig navngivningsfest istedet :)

[Guest baby2011]

En af forskellene på den Lutherske kirke og den katolske kirke er, at der forefindes nogle sakramenter som skal opfyldes.. I begge tilfælde indgår dåben og i den Lutherske indgår ligeledes nadveren og i den katolske er der 7 sakrementer og i den kristne ( Lutherske ) er der 3 - Men dåben indgår som sakrement i begge kirker :)

Vores piger er begge døbt i "vores" kirke. Vi er begge troende og tror på Gud og det som kristendommen indebærer. Vi besøger vores kirke mange gange om året og i særdeleshed til højtider, men også børnegudstjenesterne bliver besøgt.

Så vi er begge medlem af folkekirken og har ingen planer om at melde os ud :)

[rusternille]

Uuuuh det er virkelig sjovt og interessant at læse jer andres meninger og tro'er!! :loveshower

Jeg vil også have at vores barn bliver døbt, vi er begge selv blevet døbt og konfirmeret, og er faktisk de eneste af børnene i familien der har valgt folkekirken til, de andre børn er ikke blevet konfirmeret eller også har de senere meldt sig ud af folkekirken..

Vi synes derfor at der er en lille ære i at vi viser "den" vej videre i familierne.. -Dermed ikke sagt at vi er sønderligt troene, og vil vores barn/børn ikke konfirmeres er det selvf. heeeelt ok!

Jeg føler nogen gange at spørgsmålet omkring dåb+konfirmation bliver taget ligelovlig alvorligt, som om der ikke er nogen vej tilbage, og at man skal tro på hele biblen for at blive det.. Jeg synes at det fede ved vores kristendom er at den er så åben, og at den ligger op til at man kan tage det på det plan man synes er passende for en selv! :7himmel

Ooooooog så synes jeg bare at dåben er et smukt ritual for at byde barnet velkommen til verden og velsigne det!

[Faith_2012]

Jeg kunne aldrig stå og sige "ja" på mit barns vejne og love at opdrage hende i den kristne tro, når jeg ikke er kristen. Hvad andre gør må de selv om :)

Jeg synes ikke kirken, kristendom og traditioner skal hænge så meget sammen som de gør i dag.

Vi holdte en navngivningsfest. En fest hvor alle vores venner og familie kan se den nye tilføjelse til familien og ønske hende godt på vej i livet :loveshower Vi havde en skøn dag, i et stort forsamlingshus. - Når vi skal giften, bliver det udendørs et smukt sted og med efterfølgende reception på tyrstrup kro hvor han friede :biglove

Tilbage til emnet.

Hun må selv tage stilling til sin tro og overbevisning når hun bliver ældre. Derfor læser vi ikke i biblen herhjemme- men jeg taler gerne om det, og hun skal nok få undersøgt de forskellige trosretninger når hun engang kommer i skole og skal have religionsundervisning :)

[Tinakp]

Jeg anser mig selv for at være kristen og tror på de kristne værdier og en personlig Gud. Jeg har et meget afklaret forhold til min egen tro, og jeg har igennem årene gjort mig mange tanker om den. Det er vigtigt for mig, at mine børn bliver døbt, og jeg anser det bestemt som et religiøst ritual - dette er ikke for at skabe en debat med dem, der synes det modsatte. Anders anser ikke sig selv som kristen og ville, hvis det var helt op til ham selv nok vælge, at barnet selv skulle foretage et valg. Men det betyder langt mere for mig, at de bliver døbt, end det gør for ham, at de ikke gør.

Der skulle have været en "synes godt om" knap... det du skriver minder rigtig meget om vores situation og min måde at tænke på... :loveshower

[pigebørn]

Både min mand og jeg er døbt, jeg er også konfirmeret og tror på det kristne budskab - jeg tror vel på Gud på lidt min egen måde (altså, jeg tror ikke på alle de ting som er skrevet i biblen, men kan godt lide tanken om at der måske er "noget" som passer på os, og den tanke fandt jeg bl.a. lidt ro i dengang vores ældste som næsten nyfødt blev syg og skulle opereres i fuld narkose). Jeg har ikke behov for at gå i kirke andet end ved helt særlige lejligheder, men finder alligevel en form for ro ved at være en del af kirken/religionen.

Min mand er ikke konfirmeret, for han tror ikke på Gud - han er vel nærmest ateist.

Vores børn er døbt - i bund og grund fordi det betød mere for mig at de blev døbt, end det betød for min mand at de ikke blev det.