ErDetSnartNu

Bare lige et hint til de af jer, som godt kunne bruge billige tester og "stoler" på ebay - æl-og graviditetsteste er super billige på ebay! :glad Jeg har selv lige modtaget 50 (!) æl-teste og 10 graviditetstester derfra. Jeg bestilte for en lille uge siden, og gav vist 102 kr incl porto fra England. Det er strimmelteste, men til den pris er det fint med mig :-D Jeg er ikke inde i alt det der med hormongrænser for hvornår den viser positiv, men jeg går ud fra, at hvis det er godt nok til de engelske damer, så er det også godt nok til mig :) Jeg har også nogle på vej fra Hong Kong, som er heeeelt sindssygt billige, men de er jo lidt længere undervejs :) Jeg købte selv fra den her sælger http://www.ebay.co.uk/itm/280860114911?var=580085684675&ssPageName=STRK:MEWNX:IT&_trksid=p3984.m1497.l2649 men andre er sikkert lige så gode. Jeg håber det kan hjælpe nogle af jer, det dersens testeri er jo dyrt! :blink :o :o :glad :glad

På vores (fra Danmark) er der afbryder, men det er der ikke på den, som vi købte (meget billiger) via etsy.com. Den med afbryder købte vi på lirumlarumleg, hvor vi fandt den billigst :) Evt kan du prøve at skrive til dem, inden du køber derfra? Den vi har med afbryder er en "copenhagen" med 35 bolde.

Årh, en træls besked at få :kram Jeg kan godt forstå at du føler dig slået ud over det, men på den lyse side er du så langt henne, at en for tidlig fødsel ikke ville være den store katastrofe :) Gav de dig en ny kur mod det, eller nogle retningslinjer der kan hjælpe på det hele? :kram

Hvor er jeg glad for at se, at I synes min love cup-plan :loveshower Jeg synes også selv, at det er ret originalt :-D Men barbamama - du har jo også et barn i forvejen, så det er fuldt legalt at købe på forskud der :-P Jeg "tør" bare ikke rigtig, for vi har 2 par venner som begge var halvandet år om at undfange, og jeg tænker, at hvis det samme sker for os, så er det længe at "brænde inde" med noget tøj, som man sikkert bliver trist over at man ikke kan bruge.

Jeg bruger womanlog, og den siger at jeg stadig er frugtbar ca 4 dage efter den har meldt ægløsning - det synes jeg er lidt mærkeligt, da det vel højst burde være 24 timer efter ægget har løsnet sig. Og btw Carina 29 og efternøgler - jeg synes virkelig det er en sød stavefejl du har i dit navn :wub Efternøgler - er det nøgler man først finder efter man skulle have brugt dem? :chin: :lol Babydust til alle jer, som snart skal teste, og til dem, som får brug for det til næste cyklus :bd :bd

Jeg ville kigge på ebay.co.uk - det er SÅ billigt derfra, og jeg tror ikke, at der noget, du ikke kan finde derinde :)

Er jeg den eneste, som er småskør? Jeg har SÅ svært ved ikke at købe fine fine børnetøjsting på udsalg? Fx nn hue fra hollys i multicolour-print sat ned fra 129 til 29 kr som jo er kønsneutral - jeg har så meget lyst til at købe den, selvom jeg ikke engang er gravid endnu og jo ikke kan vide, hvor lang tid det tager inden der er gevinst :lolhit Var også lige i magasin forleden, hvor de har slutspurt på børnetøj - der er så mange fine ting! Skulle virkelig holde mig i skindet selvom jeg godt ved at det er skørt :rolleyes Til gengæld har jeg fundet ud af, hvordan jeg skal annoncere graviditeten til min kæreste, når jeg engang får dobbeltstreger. Hver morgen er der en af os, der kommer ind til den anden med et krus morgenkaffe. Det kalder vi så for en love cup :wub Nu har jeg købt et krus fra imerco med FAR skrevet på, og det står så gemt væk på badeværelset indtil jeg kan teste positivt, putte testen i FAR-kruset og så komme ind med en vaskeægte love cup til ham den dag :loveshower

Heller ikke aprilbaby til mig, da mens kom. Tilgengæld har jeg haft en "perfekt" 28 dages cyklus, hvilket jeg er rigtig glad for! Det er min 2. rigtige mens efter 10 år på p-piller, så det er den første cyklus som jeg føler jeg kan regne med er en "ægte" cyklus - så jeg er lettet over at den ser ud til at være stabil :)

Godt at høre! Jeg har kun én æggestok og er ny i alt det hersens "naturlig cyklus efter p-pille-stop" så jeg har tænkt mig at teste for at se, om jeg overhovedet er så heldig at have ægløsning hver måned (hvilket jeg nok ikke er, når der kun er én til at levere æg -_- ) og så er det jo altid rart med bilige teste - ellers kan det godt nok løbe op, hvis der skal testes tæt på hver dag :blink

Jeg er ny herinde og kender dig ikke (endnu ;) ) men hvor blev jeg trist og nervøs på dine vegne, da jeg læste startindlægget! Jeg krydser alt og håber den dumme blødning holder sig væk fra nu af, og at du har en stædig spire derinde, som nægter at finde udgangen før den er klar til det :glad :kram

Det er blot et spørgsmål om træning :lol

Hvis jeg ikke har fået mens tester jeg d. 4/8 :) Jeg stoppede på p-piller i slut maj/start juni og havde så travlt med eksaminer at jeg faktisk ikke kan huske om jeg blødte derefter, eller om det først var d. 6/7, hvor jeg har nedskrevet første dag i mens :oops Jeg husker det som om at min første cyklus mellem ppiller og mens var ca 28 dage, men jeg er i gang med den første cyklus som jeg har nedskrevet og har styr på nu - hvis jeg er stabil på 28 dage venter jeg (ikke) mens d. 3/8, men af hvad jeg kan læse rundt omkring kan jeg jo nok forvente en del rod i systemet her i begyndelsen :unsure Derudover har jeg også kun én æggestok (fik fjernet den anden for 11 år siden pga en cyste) så jeg er også usikker på om jeg overhovedet får ægløsning hver måned, så det er jo også en usikkerhedsfaktor. Så vidt min mor husker fik vi at vide, at jeg stadig har 75% sandsynlighed for at blive gravid, men andre jeg har læst om har fået at vide at de har 80-90%, men det viser jo bare, at det ikke er en eksakt videnskab. Uanset hvad, så glæder jeg mig til om en uges tid - enten viser det sig at jeg er gravid, eller også finder jeg (forhåbentligt) mere ud af min cykluslængde.

Hej allesammen! Så blev det tid til min første tråd herinde - jeg håber, I vil tage godt imod mig :) Jeg trænger til nogen at dele mine tanker med, da mange af mine veninder ikke er nået så langt som jeg er i forhold til babytanker og den slags. Jeg er 26, min kæreste er 30, vi har en hund på 13 måneder og flyttede i hus for godt et år siden - umiddelbart har vi god plads (både fysisk og i hjertet) til en lille én :wub Dog bruger vi en del tid og overskud på at renovere på huset, men der er jo ingen, der siger at det behøver at gå SÅ hurtigt når vi pludselig bliver 3. Jeg er studerende (mangler 1,5 år af min kandidatuddannelse) og min kæreste er selvstændig med arbejdsplads i huset, så vi har enormt meget tid og fleksibilitet i forhold til andre, og jeg (vi) mener, at det ville være smart at udnytte den tid jeg stadig er studerende til at få en baby. Mit problem er, at skrukheden for mig kommer i bølger. Nogle gange er jeg så skruk, at jeg er ked af det fordi jeg endnu ikke kender det væsen, som skal bo i min mave i 9 måneder. Jeg går og forestiller mig hvordan vi skal synge for det ufødte ban, hvordan mavebillederne skal være, jeg bruger enoooormt lang tid på at lede efter babyudstyr på nettet og og og... :kuller Jeg ser babyer alle vegne og synes jo de er deeejlige. Dog ved jeg ikke altid hvad jeg skal stille op med dem når jeg har dem, men jeg tænker at det mere skyldes at jeg ikke er vant til små børn end at jeg ikke kan finde ud af det. Andre gange tænker jeg, at vi slet slet ikke er klar - og om der ikke lige vil komme en voksen, som kan fortælle os, hvad vi skal gøre :rolleyes Jeg elsker mit liv med min kæreste, jeg trives med vores ustrukturerede liv, hvor vi tit ender med at spise aftensmad kl 21 (og drikker et glas vin til...) og jeg nyder den frihed vi har. Dog lever vi på ingen måde det vilde byliv, og jeg tror reelt set ikke det ville føles som om vi gav afkald på så meget igen. Vi føler os i hvert fald ikke begrænsede af at have en hund, og selvom det ikke kan sammenlignes synes jeg alligevel, at vi er kommet skridtet nærmere :) I denne uge er vi begyndt at knalde uden kondom (jeg smed pillerne for 1.5 måned siden og begyndte på folsyre for 3 ugers tid siden) og det er ret vildt - en blanding af spænding, lykke og nervøsitet, og jeg ved ikke om min ambivalens skyldes at det lige pludselig kommer meget tæt på - men vi VED at vi ønsker at få børn, og vi er også meget klar over, at dette er det absolute mest fornuftige tidspunkt i forhold til fleksibilitet, tid i hverdagen og øget sandsynlighed for at få job bagefter. Er der ikke lige nogen, der kan fortælle mig, at det er normalt at skifte mellem at crave efter en baby, og at komme i tvivl om det er det rigtige? Vi har jo alt hvad der skal til for at skabe et godt liv for en lille én, og jeg føler mig sikker på, at vi vil vokse med opgaven :loveshower

Tak for et rigtig godt svar :kram

Tillykke med din graviditet! :loveshower Haha, jeg er næsten glad for at høre at du små-panikker lidt selvom I havde 2 år at forberede jer i - så kan jeg trods alt ikke være SÅ skør når jeg har det sådan overfor en ny beslutning :-D

Hvor er jeg glad for jeres svar, det beroliger mig i forhold til om vi nu burde fortsætte med PB når vi nu ikke er super-skruk hele tiden :) Jeg har godt nok hørt det med, at man ikke bliver helt klar før man står i det, og den tese holder jeg mig til, for hvis vi ikke er helt klar nu (hver dag altså) så tror jeg heller ikke vi bliver det senere :) Vi kunne måske godt tænke os at have rejst lidt mere, men spørgsmålet er, om vi overhovedet ville få det gjort når vi i forvejen er dårlige til at komme afsted og i stedet bruger pengene på at renovere hus. Jeg tror det med PB er noget man bare må springe ud i når man har lysten, tiden, pladsen og overskuddet, og så må brikkerne falde på plads hen ad vejen :) Hvordan og hvornår vidste I, at I var klar? Altså, ikke blot at I havde lyst, men at I var klar?

Tak for velkomsten - I lyder så søde herinde at jeg godt "tør" være med :loveshower

Hvor er jeg glad for at høre at jeg ikke er alene! :kiss Spørgsmålet er nu bare, om vi 3 er normale eller skingrende skøre :D :glad Kender I det med, at man kan have helt dårlig samvittighed overfor det endnu-ikke-undfangede foster fordi man ikke glæder sig vildt til det hele tiden? Jeg har også lidt dårlig samvittighed overfor min kæreste de dage, hvor jeg ikke er skruk-skruk, for hele det her babyeventyr var min idé (som han så er med på nu, og han glæder sig også) så hvis jeg har "overtalt" ham og så nogle gange føler, at jeg trækker lidt i land, så får jeg lidt følelsen af, at jeg ikke er fair. Men så igen - i dag har jeg ikke været skruk-skruk, men skulle da liiiige tjekke babyafdelingen i Ikea (og baby(lege)tøjet) i Bilka, og så står jeg jo ogå smiler over hele hovedet - så helt galt er det nok ikke :wub