Alura

God bedring med ham søde, håber at han hurtigt bliver frisk igen

Tak søde Og ja. Altså ikke fordi han har været oppe i dag, men det er lige oppe over snart. Og han er bare helt ude af den allerede. Aner simpelthen ikke hvad jeg skal gøre, for at hjælpe ham. Rationalitet hjælper (sjovt nok) overhovedet ikke og opmuntring heller ikke. Nu har vi smidt 3000 kroner efter noget hypnoterapi, som bare nul effekt har haft og købt diverse kosttilskud og homøopatiske midler, som skulle forestille at virke beroligende - heller ingen virkning. Og betablokkere ses der åbenbart meget skævt til i den sammenhæng i Sverige og er slet ikke en option på samme måde som i DK. Er ærlig talt pisse bange for at han heller ikke består næste gang, for jeg aner ikke, hvordan jeg skal samle ham op igen bagefter Og så er der alt det der med flytningen, som vi i teorien ikke kan, før han har fået det kørekort, fordi han ikke længere må tage det her, når først han er flyttet. Så skal han helt give op og så er vi bare ca. 30.000 kroner fattigere (hvilket det projekt vel snart er løbet op i) og han har stadig intet kørekort, hvilket er uholdbart, også når vi flytter til det nye sted. Det er bare noget rod og det er virkelig svært for mig, ikke at blive smittet af pessimisme omkring det også efterhånden. Jeg har virkelig undervurderet, præcis hvor invaliderende den angst er for ham

Vi plejer at advare hinanden om, hvis vi venter noget med posten, som den anden skal holde fingrene fra

Min mands angst. Hvor ville jeg dog gerne give den et forbandet stort los i røven!!

Altså at sætte sine egne forventninger til sig selv og hvad man skal kunne nå ned, er helt sikkert godt. Men hvis enderne bare ikke hænger sammen i længden, så er der intet job, der er værd at gå ned med stress over

Puha, det lyder godt nok hektisk Jeg fik aldrig nogensinde presseveer eller pressetrang under min fødsel, men pressede også 'bare' alligevel. Man kan mere, end man selv tror. Min fødsel har også givet mig meget tvivl omkring en eventuel to'er. Godt at I fik vendt det hele til en efterfødselssamtale og at det var givende for jer

Det må du altså søreme ikke lade være op til mirakler søde!! Stress er virkelig ikke til at spøge med og selv når man kommer gennem det, bliver man (siger min egen erfaring mig i hvert fald) aldrig heeeelt så god som ny igen bagefter. For mig er det i hvert fald som om, at den buffer jeg havde før, aldrig er kommet tilbage igen og der skal derfor ikke ret meget til (og meget mindre end der skulle førhen), før jeg kan blive stresset på ny. Hvis du føler dig ramt, så er det på tide at lave nogle hardcore prioriteringer og virkelig passe på dig selv Bare en overgang. Det kan synes svært at skulle gøre, men det er langt mere omkostningsfrit at tage det i opløbet.

Ah, han er musiker. Hvad spiller han? Ja det er jo lidt ligesom med forfattere og andre kreative jobs. Man skal være enten hamrende dygtig OG heldig, eller rigtig kreativ for at få enderne til at hænge sammen, hvis man skal leve udelukkende af det desværre. Jeg tænkte også på studiejob, men det bliver da selvfølgelig hårdt med praktik oveni og kræver jo også, at man lige kan finde et, der passer ind. Det er vel svært nok bare at finde en praktikplads, forestiller jeg mig. Hvad læser du egentlig nu? Helt ok, hvis du ikke har lyst til at dele det.

I dag er det præcis 13 år siden, at en af de vigtigste ting i mit liv skete: jeg mødte min mand. Og det gør mig så glad, at vi stadig har det så fantastisk sammen og at det at blive forældre, ikke har rykket ved vores gode forhold. Om noget, så er det da kun rykket til den positive side i hvert fald Nu elsker jeg ham jo ikke kun som min mand, men også som min datters far

Åh, det kan jeg godt forstå Håber at det kommer til at gå nemt og godt.

Haha, tak Det bliver nok lidt en blanding. Planen er at starte ud med hver ny fødevare som mos over et par dage, blot til jeg lige har konstateret, at hun ikke reagerer dårligt på den. Kan bedst overskue at holde styr på det på den måde og er lidt kontrol freak med det De der første mange uger med dårlig mave og ulykkelig baby sidder stadig lidt i mig, tror jeg. Så snart jeg kan konstatere at hun tåler det fint, så må hun hjertens gerne sidde og kaste rundt med det selv Jeg har ikke rigtig nogen fast plan for hvordan jeg kunne tænke mig at det skal forløbe på sigt. Det bliver helt på hendes præmisser og som hun foretrækker det, tænker jeg.

Hun fylder et halvt år den 10. december, så vel lige i omegnen af 5½ måned nu. Det betyder så heldigvis, at der ikke er så langt til vi 'er i mål'

Bliver altså aldrig nogensinde fan af, at være nødt til at lade min baby sidde alene i autostolen og skrige af sine lungers fulde kraft i 40 min. Føler mig så meget som en lousy mor over det og hader at vi ikke har andre muligheder

Puha, kan godt forstå hvis du synes, at det er lidt lange udsigter Skal vi ikke bare sige, at børn jo er forskellige, så selvfølgelig bliver det ikke sådan med Nohr? Her handler det vist (håber jeg da) mest om, at jeg insisterer på at fuldamme til hun rammer de seks måneder, men hun er jo ret stor og spiser meget. Og især om natten, hvor det altså efterhånden er en gang i timen. Så det er jo formentlig lidt 'min egen skyld', men altså lidt hårdt alligevel, synes jeg. Og så går jeg ud fra at jeg kan tilskrive brok og piveri det tigerspring, som vi lige har gang i oveni

Åh, det er da også træls som det falder sammen på den måde Vi stod jo i samme situation med min mands job tilbage i 2012. Han nåede heldigvis at komme tilbage på fuld tid lige inden det brændte på, ellers havde vi været helt på spanden. Det lyder da også super besværligt at skulle samle sammen a fem timer ad gangen, det var da ikke meget Nu er det godt nok mange år siden, at jeg fik su, så er ikke særlig skarp på det Betyder det, at du så skal tage de sidste 10 måneder uden indtægt for at færdiggøre din uddannelse?

Det er jeg nemlig også! Jeg er ekstremt lydfølsom og her er det altså nærmest nonstop. I hvert fald på visse tider af døgnet. Hun kan virkelig blive ved længe og det er bare konstant og meget, meget højt. Så højt så det er umuligt at føre en samtale ved siden af hende eller overhovedet høre, hvad man selv tænker

Det lyder næsten som en nøjagtig gengivelse af vores nætter pt. Min buffer er også ved at være opbrugt

Altså kan han finde på at råbe - sådan så højt som han overhovedet kan - nonstop i timevis af gangen? Troede ærlig talt at det var sådan noget "jeg har lige fundet ud af at jeg har en stemme og prøver den af" noget. Hvis det her skal vare hver dag i fire år endnu, så vil jeg ærlig talt gerne have byttet min baby

Lyder fuldstændig som min graviditet til sidst, både med smerter og manglende søvn. Det blev heller ikke lige helt så rosenrødt, som jeg havde drømt om

M. RÅBER - højt! Det har hun gjort i et par måneder nu og jeg har hele tiden gået og ventet på, at det skulle blive bedre og aftage lidt. Det gør det bare ikke. Det bliver værre og værre. Især om aftenen råber hun nærmest konstant og flere timer i træk. Jeg er så træt i mit hoved snart. Hvornår fanden stopper det igen?! Hun er tæt på de 6 måneder nu.

Dejligt at det umiddelbart var en god start Lidt træls med udsigterne til travlheden dog - især hvis du drømmer om at gå på nedsat tid. Håber at det alligevel kommer til at kunne lade sig gøre på sigt.

Dejligt at det gik godt Puha, det med nætterne kender jeg. Er vågen ca. en gang i timen hele natten igennem pt. Så forstår da så godt, hvis overskuddet til at starte på nyt job ikke lige er på det højeste. Hvordan gik det med det?

Det er rigtig træls, når ens boligsituation bare hænger en langt ud af halsen Vil I gerne blive på Fyn, eller hvor kigger I henne? For jeg synes at man kan få rigtig, rigtig meget hus for pengene på Fyn til langt under to millioner - især når man kigger ude på landet. Vi ville heller ikke kunne låne to millioner At vi heller ikke har lyst, er så en anden sag. Det kan hurtigt blive en stressfaktor at gældssætte sig for meget også, synes jeg. Sig til hvis du vil have hjælp med at kigge. Jeg er jo lige inde i vanen og på ingen måde en mulig konkurrent, nu hvor vi lige har købt. Skal ikke sidde med tre huse da Men hjælper gerne dig med at kigge efter noget

Nu vil jeg godt brokke mig over at bo så langt fra Århus. Det ville jeg gerne være kommet for at høre. Og ikke kun, men især fordi du var med. Håber at I havde en god koncert

Jeg synes faktisk sjovt nok slet ikke at jeg oplever fordømmelse overfor hverken den ene eller anden slags måde at gøre tingene på herinde. Selvfølgelig er der mange der har klare holdninger til, hvad de synes der er det mest optimale, men direkte fordømmelse er i hvert fald gået min næse forbi. Jeg er vist heller ikke så modtagelig overfor den slags, fordi jeg i bund og grund er ligeglad med, hvad andre mener om hvordan jeg gør tingene. Så hvis jeg skulle være stødt på noget, er det med stor sandsynlighed nok bare røget direkte ud til højre og er ikke blevet lagret i hukommelsen. Jeg tænker, at vi alle gør det så godt vi kan for vores børn ud fra de forudsætninger vi har. Og jeg er faktisk helt enig i, at der ikke er én enkelt ting, der gør nogen til en "god mor". Bliver lidt i tvivl om, hvorvidt jeg fik gjort det klart. For mig var det med at holde ernæringen i overensstemmelse med mine værdier blot en del af det store billede, som er med til at gøre mig til den mor, som jeg gerne vil være